Kendt tandlægepar skifter adresse og bliver del af landsdækkende kæde

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Den 16. marts rykker tandlægerne Anette og Henrik Lund Wittorff fra Sydbanegade til nye lokaler på Domhusgade 22G st. Samtidig bliver klinikken en del af tandlægekæden ORIS Tandlægerne og kommer fremover til at hedde ORIS Tandlægerne Domhusgade.

Den nye klinik får ni behandlerrum og indrettes i helt nye og moderne omgivelser. Ifølge Henrik Lund Wittorff har flytningen været længe undervejs.

»Vi glæder os utrolig meget til at rykke til Domhusgade, hvor vi blandt andet får mere plads, gode parkeringsforhold og bliver en del af et hus med andre sundhedsfaglige aktører,« fortæller han.

Arbejdet med at etablere klinikken er i gang, og hele teamet flytter med til den nye adresse.

»Vi glæder os til at rykke ind i de nye rammer sammen med vores fantastiske team. Samtidig ser vi frem til at blive en del af et stærkt fagligt fællesskab hos ORIS Tandlægerne, hvor faglighed, kvalitet og ordentlighed går hånd i hånd,« siger Anette Lund Wittorff.

Åbningen markeres med en reception fredag den 17. april klokken 15 til 17 på Domhusgade. Her inviteres patienter og samarbejdspartnere indenfor for at se de nye faciliteter og møde teamet.

ORIS Tandlægerne er en landsdækkende tandlægekæde med 17 klinikker, som er ejet af tandlæger. Ifølge kæden er ambitionen at levere behandling med høj faglighed og kvalitet samt at skabe et stærkt kollegialt fællesskab. Organisationen arbejder desuden for at være Danmarks bedste dentale arbejdsplads.

Fire nye ansigter med i Golden League-truppen

Af
Mille Dyhrberg
-
0
FOTO: Kolektiff
FOTO: Kolektiff

Når de danske håndboldherrer samles den 17. marts for at spille Golden League i København, bliver det med flere nye navne i truppen.

Størstedelen af de spillere, der for lidt over en måned siden var med til at vinde EM for Danmark, er igen udtaget. Men landstræner Nikolaj Jacobsen har også fundet plads til fire mulige debutanter i form af målmand Christoffer Bonde, stregspiller Steven Pucnar, fløjspiller Frederik Bjerre og playmaker Victor Norlyk.

»Christoffer Bonde har gennem en længere periode stået godt og stabilt i Skjern, og nu passer det med at Kevin Møller får en pause, og så glæder vi os til at se, hvordan Bonde passer ind.«

Også Steven Pucnar får chancen i den rød-hvide trøje.

»Det samme gør sig gældende for Steven Pucnar. Han har gjort det godt defensivt i Rhein-Neckar Löwen og bringer noget fysik og størrelse ind i forsvaret, hvor han kommer til at lægge sine kræfter,« siger Nikolaj Jacobsen.

Landstræneren ser desuden frem til at følge Victor Norlyk og Frederik Bjerre tæt.

»Victor Norlyk har haft en virkelig flot sæson i Mors-Thy. Han er en kæmpe drivkraft i deres flotte resultater. Med hans måde at læse spillet på og hans hurtige fødder bliver det spændende at se ham sammen med de andre i angrebet.«

»Endelig glæder jeg mig også til at se Frederik Bjerre. Efter hans skifte til GOG har han spillet en sæson på et ekstremt højt niveau i både ligaen og Champions League, og derfor er det helt fortjent, at han nu får sin A-landsholdsdebut,« forklarer Nikolaj Jacobsen.

Danmark møder Norge den 19. marts klokken 20.15, USA den 21. marts klokken 16.00 og Holland den 22. marts klokken 16.00. Alle kampe spilles i Royal Arena i København.

Ifølge landstræneren bliver opgørene brugt til at teste nye konstellationer og justeringer i spillet.

»Kampene skal bruges til at se og prøve noget defensivt. Vi skal bl.a. prøve med Mads Hoxer defensivt i midten. Steven Pucnar skal have chancen for at se, hvordan vi kan udnytte ham. Og så bliver det spændende at se Victor Norlyk og Mads Svane og deres fart sammen med Pytlick og Gidsel.«

Han understreger samtidig, at der også bliver taget hensyn til spillernes belastning.

»Men det bliver også en samling, hvor vi prøver at tilpasse belastningen og passe på spillerne. Derfor kommer vi heller ikke til at træne så meget, som vi måske gerne ville, men prioriterer kampene i stedet.«

Det er fortsat muligt at købe billetter til kampene i Golden League.

Truppen til Golden League består af

Målmænd
Emil Nielsen, Barcelona
Christoffer Bonde, Skjern Håndbold

Fløjspillere
Magnus Landin, THW Kiel
Frederik Bjerre, GOG
Johan Hansen, Skanderborg AGF Håndbold
Oskar Vind, GOG
Niklas Kirkeløkke, SG Flensburg Handewitt

Stregspillere
Magnus Saugstrup, SC Magdeburg
Simon Hald, Aalborg Håndbold
Steven Plucnar, Rhein Neckar Löwen

Bagspillere
Mathias Gidsel, Füchse Berlin
Simon Pytlick, SG Flensburg Handewitt
Thomas Arnoldsen, Aalborg Håndbold
Lasse Andersson, Füchse Berlin
Mads Svane, Bjerringbro-Silkeborg Håndbold
Mads Hoxer, Aalborg Håndbold
Hjalte Lykke, GOG
Victor Norlyk, Mors-Thy Håndbold
Marinus Munk, Aalborg Håndbold

Her er kandidaterne til årets kulturhæder i Kolding

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Kolding Kommune har nu sat navn på de nominerede til Kulturpriserne 2026. Priserne hylder dem, der det seneste år har sat markante spor i byens kulturliv, og ifølge kommunen har interessen for at indstille kandidater været større end nogensinde før.

De nominerede er udpeget af Kultur- og Eventudvalget på baggrund af indstillinger fra både borgere og kulturaktører. Det store engagement vækker glæde hos udvalgets formand, Merete Due Paarup.

»Jeg er stolt over, at vi i år har modtaget rekordmange indstillinger fra borgere. Det fortæller mig, at kulturen betyder noget – og at vi ser og værdsætter hinandens indsats. Niveauet blandt de nominerede er virkelig højt. Her finder vi dedikerede, frivillige ildsjæle, som utrætteligt skaber fællesskaber, men også stærke kulturaktører fra institutioner, foreninger og virksomheder, der udvikler og løfter kulturlivet. Tilsammen viser de, hvor levende og engageret kulturen i Kolding er! Det ser jeg meget frem til, at vi fejrer sammen til prisshowet i april.«

I kategorien Årets Kulturelle Aftryk, der hylder frivilligt skabte events, initiativer og projekter med et særligt kulturelt aftryk, er Fundament, Koldingkjolen og Rock’In House nomineret.

Årets Kulturelle Highfive gives til kulturelle eksperimenter og entreprenørskab med potentiale til at udvikle kulturen. Her er Bloom Stage Hejls, ”Lyden af Christiansfeld” af Museum Kolding, Brødremenigheden i Christiansfeld og Concerto Copenhagen samt udstillingen ”Kongebarn” af Koldinghus, Den Kongelige Samling blandt de nominerede.

Prisen som Årets Ildsjæl er en personlig hæder til en engageret frivillig med en mangeårig indsats. De tre nominerede er Claus Meineche og Tina Paulsen Christensen fra Jazz6000, Kirsten Knudsen fra Dronning Dorothea Teatret samt Lukas Pedersen, der er frivillig i flere kulturelle foreninger.

Endelig uddeles KulturKolding-prisen, som gives til en institution, forening, virksomhed eller et initiativ, der har gjort sig særligt bemærket i det forgangne år. Her er Kolding Light Festival, Sangkraft Kolding og Women’s Week i spil.

Vinderne afsløres ved Kultur Awards 2026, der finder sted tirsdag den 14. april på Godset i Kolding. Aftenen indledes med en kulturmesse og fortsætter med prisshow, kulturelle indslag og uddeling af priserne. Der er gratis billetter via http://kolding.dk/kulturpriser.

Vinderen af KulturKolding-prisen findes ved en SMS-afstemning, som åbner den 16. marts og løber frem til prisuddelingen den 14. april. Her kan alle være med til at afgøre, hvem der løber med hæderen.

Borgmester Peder Tind: Det er alvorligt, men nødvendigt

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

150 millioner kroner skal findes over de kommende år, og borgmester Peder Tind kalder det alvorligt. Men ifølge ham er spareprocessen et udtryk for rettidig omhu, en fast økonomisk politik og en nødvendig tilpasning til reformer uden fuld finansiering og faldende skatteindtægter fra Ørsted.

Over telefonen er der ingen tvivl om, at Peder Tind tager situationen alvorligt. 150 millioner kroner er ikke et beløb, man taler om med lethed, og borgmesteren lægger heller ikke afstand til tyngden i det tal, der nu præger den økonomiske debat.

»Det er alvorligt, og der er jo ikke nogen politikere, der synes, det er sjovt, at man skal sætte gang i et omstillings- og sparekatalog.« Han siger det uden omsvøb. For ham handler det ikke om politisk lyst, men om nødvendighed. Ifølge borgmesteren står kommunen i en strukturel ubalance, hvor der over tid er taget penge af kassebeholdningen, og hvor det derfor er et spørgsmål om rettidig omhu at reagere, før råderummet bliver for snævert.

»Det er at vise ansvarlighed og rettidig omhu.« Besparelserne er ikke tænkt som en pludselig nedskæring fra det ene år til det andet. Peder Tind understreger, at der er tale om en gradvis indfasning over flere år, netop for at undgå, at det rammer for hårdt fra begyndelsen.

»Det er jo ikke noget, der rammer med fuld indfasning fra år ét. Det er gradvis stigende. Og det tror jeg også er vigtigt, for at man ikke oplever, at det bliver for voldsomt fra år ét.«

Den konkrete udmøntning er endnu ikke lagt fast. Opgaven er sendt til forvaltningen efter en beslutning i et enigt økonomiudvalg, som har bedt om et oplæg til en rammebesparelse på 200 millioner kroner, som byrådet skal forholde sig til i efteråret. »Forvaltningen har fået en opgave af et enigt økonomiudvalg om at lave et udkast til en rammebesparelse på 200 millioner, som vi så i efteråret skal forholde os til.«

Det betyder, at retningen er sat, men detaljerne endnu ikke besluttet. Og mellem nu og budgetforhandlingerne kan flere forhold ændre forudsætningerne. Borgmesteren peger blandt andet på den kommende økonomiaftale mellem KL og regeringen, som fastlægger de samlede rammer for kommunernes økonomi. »Der kan jo ske meget fra nu og frem. En kommuneaftale mellem KL og regeringen afgør jo også, hvor meget økonomi kommunerne får, og hvad det er for nogle opgaver, hvor penge følger med.«

Her ligger en af de centrale forklaringer på det pres, kommunen oplever. Ifølge Peder Tind følger finansieringen ikke altid med, når staten vedtager nye reformer. »Når regeringen leverer politiske reformer, så følger der ikke penge med en til en.« Han nævner sundhedsreformen som et konkret eksempel. Her forventer Fredericia Kommune at stå med et minus på omkring fem millioner kroner i forbindelse med implementeringen. Det samme gælder en anden reform, hvor der ifølge borgmesteren heller ikke følger fuld finansiering med.

»Bare de to politiske reformer og udspil, som kommunerne skal efterleve, der følger der ikke økonomi med en til en. Og det er jo en udfordring, som vi skal stå med i kommunerne.« Når nye opgaver ikke finansieres fuldt ud, opstår der huller, som kommunen selv må lukke. Det er en del af forklaringen på, at der nu arbejdes med et sparekatalog.

Alligevel fastholder han, at det budget, byrådet vedtog i september, var ansvarligt og økonomisk holdbart, sådan som han formulerede det dengang. Han henviser til den fireårige budgetlægning, som Fredericia Kommune har arbejdet med i mange år.

»Vi lægger altid fireårige budgetter. Og vi har en økonomisk politik, der siger, at man i år fire som minimum skal have 150 millioner i kassen. Og det har vi også.« Ifølge borgmesteren er det netop overholdelsen af den økonomiske politik, der gør budgettet ansvarligt. Kommunen må ikke komme under en kassebeholdning på 150 millioner kroner i den fireårige periode, og den grænse er overholdt.

»Det er fuldstændig ansvarligt efter alle kunstens regler og den økonomiske politik, vi har lagt.« Han peger på, at det ikke er første gang, Fredericia arbejder med den model. Også tidligere budgetter har været lagt med en fireårig horisont, hvor kassebeholdningen i år fire har ligget omkring 150 millioner kroner.

Ud over selve budgetmodellen fremhæver han de interne omprioriteringer, der blev gennemført i den seneste toårige budgetperiode. Her blev der ifølge borgmesteren omfordelt 136 millioner kroner inden for den eksisterende ramme.

»Vi har inden for vores ramme sparet og flyttet 136 millioner. Det gjorde vi, fordi vi havde nogle brændende platforme, blandt andet på familieområdet, som var underfinansieret.« Pengene blev flyttet fra andre områder for at styrke familieområdet, og det kalder han et ansvarligt valg.

»Vi kunne også bare have lukket øjnene og brugt pengene på alt muligt andet. Men vi sparede for at sikre, at vi kunne tilføre penge til familieområdet. Det var ansvarligt.« Ifølge borgmesteren har indsatsen allerede haft effekt. Han peger blandt andet på, at sygefraværet på familieområdet er faldet markant.

»Der er et sygefravær i dag på halvanden procent, hvor det var over 11 tidligere.« For ham er det et tegn på, at de prioriteringer, der blev foretaget, har virket. Samtidig understreger han, at Fredericia ikke står i samme situation som nogle andre kommuner, der kan blive nødt til at genåbne deres budgetter midt i perioden.

»Jeg forventer, at budget 26 holder, som vi har aftalt. Vi har en robust kassebeholdning i dag.« Men han lægger ikke skjul på, at der på længere sigt er strukturelle udfordringer, som rækker ud over den aktuelle budgetperiode. En af de største handler om faldende skatteindtægter fra Ørsted.

»Ørsted leverer ikke de samme forventelige skatteindtægter, som de gjorde tidligere. Vi forventer, at det kommer til at koste os årligt omkring 70 millioner kroner i manglende skatteindtægter.« Det er et markant beløb i en kommunal økonomi. Når indtægterne falder, og udgifterne samtidig påvirkes af reformer uden fuld finansiering, opstår der et pres, som ikke kan ignoreres.

Da han bliver spurgt, om byrådet var bevidst om risikoen for at ende i en situation med besparelser i den størrelsesorden, svarer han, at alle havde samme information, da budgettet blev vedtaget. »Det er et budget, der er vedtaget enstemmigt af byrådet. Vi stod alle på samme grundlag.« Han peger også på det helt grundlæggende regnestykke. »Når man tager 150 millioner om året af kassen, så vil kassen jo løbe tør på et tidspunkt. Og det har ikke været nogen hemmelighed.«

For ham er der derfor ikke tale om et pludseligt skred, men om en udvikling, der har været synlig i tallene. Det ændrer ikke ved, at beslutningen om at igangsætte en spareproces er alvorlig, men i hans optik er det netop en del af det ansvar, et byråd har.

»Jeg står 100 procent på mål for, at vi har leveret et ansvarligt budget.« Samtidig understreger han, at kommunen ikke kun skal spare, men også udvikle. Der skal investeres, selv i en presset økonomi. »Vi skal også investere i vores kommune.«

Han nævner konkrete eksempler som midler til nye tiltag og forbedringer, blandt andet investeringer i faciliteter og kollektiv trafik. For ham er det en balancegang mellem at håndtere udfordringerne og samtidig sikre, at kommunen fortsat udvikler sig.

Det er i den balance, processen frem mod efteråret skal finde sin form. For borgmesteren handler det ikke om at dramatisere situationen, men om at sikre, at økonomien også om fire år lever op til den politik, byrådet selv har vedtaget. 150 millioner kroner er et alvorligt tal, men i hans optik er det først og fremmest et spørgsmål om at handle i tide og inden for de rammer, kommunen har sat for sig selv.

Susanne Eilersen: Budgettet var robust, men forudsætningerne har ændret sig

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

150 millioner kroner hænger som en skygge over de kommende års økonomi, men ifølge Susanne Eilersen er beløbet hverken en dom eller en beslutning, der falder fra den ene dag til den anden. Kommunen skal planlægge langsigtet, tage højde for usikre reformer og økonomiaftaler og samtidig finde en vej, hvor nødvendige prioriteringer rammer borgerne mindst muligt.

150 millioner kroner er ikke et tal, man slynger ud uden at mærke tyngden. Da spørgsmålet bliver stillet direkte til Susanne Eilersen, er hendes første reaktion enkel og uden omsvøb. »Det er mange penge, og det er alvorligt.« Hun forsøger ikke at tale beløbet ned. Samtidig insisterer hun på, at det skal forstås i den sammenhæng, det indgår i. For der er ikke tale om en samlet besparelse, der falder fra én bestemt dato, men om et flerårigt forløb.

»Så skal man også se det som en trappemodel, fordi vi tager det lange lys på. Det er jo ikke 150 millioner fra 1. januar 2027.« Pointen er, at beløbet er et samlet potentiale over flere år. Men det ændrer ikke ved, at det er reelle penge, der i givet fald skal findes.

»Men derfor er det stadig penge, man skal spare. Det er altid svært at skulle det. Og det er mange penge.« Hun lægger samtidig vægt på, at tallet ikke er en endelig facitliste. Kommunal økonomi påvirkes af forhold, der endnu ikke er fuldt afklaret, og som kan ændre regnestykket.

»Det er jo heller ikke sikkert, at det er der, vi ender. Nogle gange kommer der nogle andre ting. Der kommer reformer, der kommer økonomiaftaler. Så det er jo ikke altid sikkert, at det er der, man ender.«

Usikkerheden handler blandt andet om statslige reformer og de årlige økonomiaftaler mellem regeringen og kommunerne. Ifølge Susanne Eilersen er nogle af de reformer, der allerede er besluttet, ikke fuldt finansierede set fra kommunens side. »Nogle af de reformer, som kommer fra staten, er desværre ikke fuldt finansierede. I Fredericias fordeling kommer vi til at mangle nogle penge.«

Hun nævner både sundhedsreformen og børneområdet som eksempler på områder, hvor der følger opgaver med, uden at finansieringen nødvendigvis dækker hele udgiften. Dermed opstår der et pres, som kommunen selv må håndtere. Det betyder dog ikke, at man kan afvente udviklingen passivt. »Vi kan jo ikke bare sidde på hænderne og håbe på, at det ikke sker og lukke øjnene. Vi bliver nødt til at være økonomisk ansvarlige og have en langsigtet plan.«

Den langsigtede plan handler ifølge hende om at skabe overblik og indflydelse på processen, så man selv kan være med til at bestemme tempoet. »Så kan vi i hvert fald selv have en medindflydelse på, i hvilken takt det skal ske, og også give tid til at gennemarbejde og sige, hvor kan det lade sig gøre. Og i mellemtiden kan vi gøre noget på en anderledes måde, så det ikke en til en rammer besparelser ude ved borgerne.«

Da budgettet blev vedtaget i september, beskrev hun det som »stærkt og ansvarligt og økonomisk holdbart«. Set i lyset af den nuværende situation bliver hun spurgt, om risikoen for så store besparelser var kendt allerede dengang. Hun svarer, at der var usikkerhed omkring blandt andet skatteindtægterne og statens udligningsmodel.

»Vi vidste godt, at vi skulle afvente, om vi fik de skatteindtægter ind, og hvordan det ville lande. Vi vidste, at hvis staten lagde det ind i udligningsreformen, så skulle vi stadig omprioritere nogle penge, som vi også gjorde sidste år. Men jeg var ikke helt klar over, at det var så meget, som det er her.«

Allerede i det seneste budget blev der foretaget interne omplaceringer. Ifølge hende blev der flyttet midler til familieområdet, og pengene blev fundet andre steder i budgettet. »Vi kanaliserede nogle penge over til familieområdet. Dem fandt vi på nogle af de andre budgetter. Derfor sagde vi allerede dengang, at budgettet var robust og økonomisk ansvarligt, fordi vi omplacerede midler internt.«

Hun understreger også, at der var en bevidsthed om, at de kommende år ville være økonomisk stramme. »Vi vidste ikke helt, om vi fik de skatteindtægter ind. Og vi var opmærksomme på, at de næste par år ikke var nogen gavebod, og at vi nok skulle omfordele nogle penge stadigvæk.« Derfor blev der arbejdet med toårige budgetter og et længere perspektiv.

»Vi laver toårige budgetter for at stå godt økonomisk. Vi har sagt, lad os kigge lidt længere frem. Der kan jo ske meget på tre til fire år.« Om de 150 millioner kroner ender med at være det præcise beløb, er ifølge hende fortsat usikkert.

»Det er heller ikke sikkert, at vi ender ud i at skulle finde 150 millioner over fire år. Det kan være, at beløbet bliver mindre.« Men uanset om tallet justeres, står udfordringen tilbage. Der skal prioriteres, og det skal ske med et erklæret mål for øje.

»Man skal finde det på en måde, hvor det rammer ude ved borgeren mindst muligt.« Det er i det spændingsfelt, hun placerer den kommende proces. Et alvorligt tal, en usikker økonomisk ramme og en politisk ambition om at styre udviklingen, før den styrer kommunen.

Nyt hegn efter 45 år: Frivillige skruede flere tusind skruer ud på en formiddag i Nørre Aaby

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

SPORT. I omkring 45 år har det samme hegn stået omkring banen i Nr. Aaby IF. Det har gjort god gavn, som Preben Rasmussen siger. Men sliddet havde taget sin ret, og reparationer ville koste mere, end de var værd. Så klubben valgte en anden løsning: fjerne det hele og starte forfra.

»Det var gammelt og slidt, og vi skulle bruge masser af penge på at skifte det,« fortæller Preben, der står for vedligeholdelse i klubben. »Så valgte vi simpelthen at fjerne det og sætte et nyt op. Vi tænkte, det var på tide at få et lidt mere nutidigt udtryk.«

Det nye hegn kommer til at minde om det, der allerede står ved klubbens kunstgræsbane, så der fremover bliver en visuel sammenhæng på anlægget.

Men først skulle det gamle væk. Preben fik samlet en håndfuld frivillige – fem-seks ældre spillere mødte op med skruemaskiner, og sammen var de omkring otte mand. De gamle plader var skruet fast med ti-tolv skruer i hver, så det løb op i flere tusind skruer, der skulle ud. »Det gik hurtigere, end vi havde regnet med,« griner han. »Det tog en formiddag. Så lagde vi pladerne på en trailer, kørte dem på genbrugspladsen, og så sluttede vi af med smørrebrød og en kop kaffe.«

Derefter skulle betonpælene, der stod for hver tredje meter, også trækkes op og smides i en container.

Nu er et firma i gang med at sætte det nye hegn op. De begyndte i denne uge, og arbejdet skrider hurtigt frem.

Prisen lander omkring 135.000 kroner. En del af finansieringen er kommet fra en lokal forening, der er lukket ned og har delt sine resterende midler ud til byens foreninger. Her fik Nr. Aaby IF en pæn portion.

Preben Rasmussen kigger ud over banen og det halvfærdige hegn. »I de 45 år jeg er kommet i klubben, har det været det samme hegn,« siger han og slutter så: »Det har gjort god gavn. Men nu var det på tide.«

Kolding-politikere i opråb mod Energinet: »De har lyttet, men de har ikke hørt efter«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

ENERGI. Konflikten mellem Kolding Kommune og Energinet om en ny 400 kV-højspændingsforbindelse gennem kommunen er på ingen måde lagt i graven. Tværtimod.

Tobias Jørgensen, formand for Plan- og Teknikudvalget i Kolding Kommune, er tydeligt frustreret over det, han oplever som en statslig aktør, der inviterer til dialog uden reelt at lytte. »De har været ude og høre, og ladet som om de lytter til, hvad folk har at sige,« siger Tobias Jørgensen.

Stridens kerne er Energinets plan om at styrke elforbindelsen mellem Aarhus og Aabenraa på en strækning af 190 kilometer. Energinet kan ikke genbruge det eksisterende tracé, fordi den nuværende forbindelse ikke kan tages ud af drift, og fordi byudvikling og miljølovgivning siden 1970’erne forhindrer, at nye luftledninger føres samme vej. Derfor er der planlagt en ny linjeføring, som rammer lokalsamfund, der hidtil ikke har været berørt af elmaster. For beboerne langs den nye linjeføring har konsekvenserne været mærkbare. »Der er en masse mennesker, der både er kede af og trætte af det, fordi deres huspriser rasler ned, og de får en ny udsigt, de skal vænne sig til,« siger Tobias Jørgensen.

Kræver mere kabellægning

Kolding Kommune har gentagne gange bedt Energinet om at kabellægge en langt større del af strækningen. Ud af de 190 kilometer mellem Aarhus og Aabenraa bliver kun 30 kilometer gravet ned, herunder en strækning ved Alminde-Viuf i Kolding Kommune. Resten føres som luftledninger.

Tobias Jørgensen mener, at Energinet afviser alternativer for hurtigt. »Energinet har andre steder offentliggjort business cases, hvor det har kunnet lade sig gøre, efter at projekterne var vedtaget. Det synes jeg er problematisk,« siger han og peger på, at Energinet selv har sagt, at det ikke er et spørgsmål om økonomi. »De siger, at de gør alt, hvad der er teknisk muligt. Det har vi bare ikke en oplevelse af.«

Energinet har i et læserbrev i Kolding AVISEN afvist kritikken og forklaret, at det på 400 kV-niveau kun er forsvarligt at nedgrave en del af strækningen, hvis forsyningssikkerheden skal opretholdes. At erstatte den planlagte forbindelse med kabler på et lavere spændingsniveau ville ifølge Energinet kræve omkring tyve parallelle 150 kV-kabelsystemer, hvilket i praksis ville være umuligt at drive stabilt.

Tobias Jørgensen kalder det argument en stråmand. »Kommunen har ikke bedt om tyve parallelle kabler. Kommunen har bedt om mere kabellægning på 400 kV-niveau, noget der i mange andre lande gennemføres i stigende omfang,« har han skrevet i et svar til Energinet.

Skulder ved skulder i Kolding

Tobias Jørgensen understreger, at modstanden i Kolding er bred. Ud over hans eget udvalg har borgmesteren, formanden for Socialudvalget Nikolaj Boelsmand Asmussen (V) og formanden for Venstres kommuneforening Jens Brandenborg alle ytret sig kritisk om projektet. »Vi står ret meget skulder ved skulder her i Kolding om, at det her er en dårlig løsning,« siger han.

Han har samtidig sympati for nabokommunerne Vejle og Haderslev, der også berøres af den nye linjeføring, men understreger, at det ikke er Koldings ønske at pege på, hvor ledningerne i stedet skal ligge. »Vi ønsker ikke at pege på, at ledningerne skal ligge et andet sted. Vi ønsker, at der bliver gravet mere ned.«

Berørte borgere får hen over sommeren mulighed for at indsende høringssvar til landsplandirektivet og miljøvurderingen af projektet.

DF’s utraditionelle kandidat fra Middelfart: »Man kan godt være fra DF og have hjertet på rette sted«

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

POLITIK. Da Dansk Folkeparti i efteråret holdt opstillingsmøde for Fyns Storkreds, var der en kandidat, som nærmest kom direkte fra Thailand. Niels Nybro Bolding, 59 år, bosiddende i Middelfart, nåede at søge sit kandidatur ét minut før deadline. Han gav sin første tre minutters præsentation for en forsamling, der aldrig havde hørt hans navn, og gik derfra med 18 procent af stemmerne. Det var nok til en plads som kandidat nummer fem i storkredsen.

Det er i sig selv en usædvanlig indgang til dansk partipolitik. Men Niels Boldings historie rummer i det hele taget flere lag end det gængse kandidatportræt.

Fra serverrum til stemmeseddel

Niels Nybro Bolding har tilbragt årtier i IT-branchen. Han har drevet virksomheder inden for ERP-systemer og teknologirådgivning, siddet i bestyrelser for forsyningsselskaber i Sønderjylland og bygget et netværk, der strækker sig fra Haderslev til Lviv i Ukraine. I 2023 stoppede han som direktør. Ikke for at gå på pension, men for at tage til Thailand, hvor hans kæreste kommer fra, og få to børn.

Sideløbende kastede han sig over en online bacheloruddannelse i Innovation og Entreprenørskab på UCL i Vejle. Det er en uddannelse, der siden har formet en af hans centrale politiske mærkesager. I forvejen havde han en Executive MBA, en diplomuddannelse fra ingeniøruddannelsen og to bestyrelsesuddannelser i bagagen. »Jeg prøver tingene af på min egen krop. Hvad føles rigtigt? Hvad føles forkert? Frem for bare at læse om det,« siger han.

En anderledes DF-profil

Den politiske interesse har altid ligget der. Niels Bolding var med i Konservativ Ungdom i 1980’erne, men fandt sig bedre tilpas i Dansk Folkeparti, da partiet blev stiftet i 1990’erne. Han er vokset op i Københavnsområdet og har på nært hold set, hvordan bydele har ændret karakter gennem indvandring og nye kulturelle strømninger.

Men han er også en mand, der har en udenlandsk kone, muslimske venner og et internationalt netværk, som hans karriere i teknologibranchen har bragt med sig. Det globale perspektiv er en naturlig del af en tilværelse i IT, hvor forsyningskæder er spredt ud over flere lande og kontinenter. »Man kan godt være fra Dansk Folkeparti, have hjertet på rette sted og for øvrigt være venner med alverdens folkeslag,« siger han. »Forskellen er, når vi danskere, som kun udgør 0,07 procent af verdens befolkning, skal ændre os for at være i vores eget hus. Den går ikke.«

Niels Nybro Bolding og hans kæreste. Han stoppede som direktør i 2023 for at fokusere på familien – nu vil han i Folketinget. Foto: Privatfoto

Det professionelle netværk bragte ham flere gange til Lviv i Ukraine, hvor han fik opbygget både faglige og venskabelige relationer. Da krigen brød ud, stod han klar med hjælp og vejledning til sine kontakter. Det lykkedes ham blandt andet at få en hel familie med tre børn til Danmark. I dag er familien fuldt integreret med job og beherskelse af det danske sprog. »Deres kristne kultur og værdier er tæt på os danskere,« siger han om den ukrainske familie.

Nultolerance og onlineuddannelser

Niels Bolding har to politiske mærkesager, der ved første øjekast kan virke som om de tilhører to vidt forskellige verdener. Den ene handler om udlændingepolitik, den anden om uddannelsespolitik.

På udlændingeområdet er linjen klar: Nultolerance over for islamisme i Danmark. Han ønsker indvandringsstop fra Pakistan, Mellemøsten og Afrika og understreger, at Grundloven definerer Danmark som et kristent land med de værdier, det indebærer. »Vi har faktisk en meget fin lovgivning, der sikrer kristendommen og de værdier, vi har med vores kultur. Men vi gør ikke nok ud af det. Vi er ikke hårde nok,« siger han.

Den anden mærkesag er mere uventet i en DF-sammenhæng. Niels Bolding vil styrke onlineuddannelser, så unge mennesker i hele Danmark kan uddanne sig uden at flytte til storbyerne. Han taler af erfaring: Hans egen bacheloruddannelse på UCL har vist ham, at det sociale fællesskab og den personlige kontakt sagtens kan fungere digitalt. »Jeg har aldrig mødt mine medstuderende fysisk, men jeg har fået en meget, meget tæt kontakt bare ved at være online,« fortæller han. »Selvom vi er meget forskellige, så er der den her stærke, fortrolige relation. Det her onlinefundament kan sagtens understøtte, at man får et fællesskab.«

Han peger på, at universitetsloven i dag ikke understøtter hundrede procent onlineuddannelser, og at potentialet for at holde liv i udkantsdanmark er uforløst. Hvis en studerende i Nakskov eller på Vestjyllands yderste postadresser kan tage en fuld uddannelse hjemmefra, behøver vedkommende ikke at flytte til Aarhus eller København.

En hård kamp om stemmerne

Niels Bolding er bevidst om, at han står over for en svær opgave. Som forholdsvis ukendt kandidat nummer fem i Fyns Storkreds kræver det en markant personlig valgkamp at gøre sig bemærket. Men den ild og energi, han beskriver som en del af sit DNA, har han tænkt sig at kanalisere ind i politisk arbejde. »Selvom jeg snart fylder 60, har jeg ingen ambitioner om at stoppe,« siger han.

Dansk Folkeparti har i de seneste meningsmålinger ligget stabilt omkring fem til syv procent, og kampen om personlige stemmer i Fyns Storkreds bliver tæt. Men Niels Bolding mener, at netop hans atypiske profil – erhvervsmanden med det globale udsyn, den personlige erfaring med integration og det digitale uddannelsesengagement – er det, partiet har brug for. »Jeg er fuldstændig klar over, at min tilgang er anderledes på mange måder,« siger han. »Men det er jeg ganske overbevist om, at der er brug for.«

Spanske sundhedselever besøger SOSU-skolen: »Vi har et andet læringsrum, end de har dernede«

Af
Thea Dyhrberg
-
0

UDDANNELSE. Den 26. marts mødes danske og spanske elever på Social- og Sundhedsskolen i Vejle. 15 elever fra en spansk sundhedsuddannelse i byen Alcoy rejser til Danmark som en del af det europæiske Erasmus-program, og en del af besøget foregår på SOSU-skolens tag, hvor den nye Velfærdshave er ved at tage form.

De spanske elever er gæster hos FGU Trekanten i Vejle, som i november besøgte den spanske skole. Nu går turen den anden vej, og fordi FGU ikke selv udbyder de samme sundhedsuddannelser som SOSU-skolen, har man bedt om at låne lokaler og faglighed på Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens.

»Vi ved, at de i Spanien også arbejder med velfærdsteknologi, så det er interessant for dem at opleve. Men vi har et andet læringsrum, end de har dernede, efter at vi er begyndt at arbejde med naturen her i Vejle,« siger Pernille Benzon, der er projektleder for CARE OUTSIDE og leder af kommunikation og marketing på SOSU-skolen.

Det læringsrum, hun taler om, er Velfærdshaven på toppen af SOSU-skolen. Haven er kernen i projektet CARE OUTSIDE, som A.P. Møller Fonden har støttet med 14,6 millioner kroner, og den fungerer som et udendørs undervisningsrum, hvor naturen er tænkt ind som en del af den faglige læring.

Eleverne sammenligner ældrepleje på tværs af grænser

Besøget den 26. marts er tilrettelagt, så de spanske og danske elever sammen kan sammenligne, hvordan ældrepleje fungerer i de to lande. For uddannelserne er organiseret ganske forskelligt. »I Danmark har du FGU, så har du SOSU-skolen, så har du sygeplejeskolen og til sidst universitetet med lægeuddannelsen. I Spanien kører de det ikke på samme måde,« forklarer Susanne Lykke Hansen fra FGU Trekanten.

Programmet begynder med en introduktion til den danske velfærdsuddannelse, og derefter tager eleverne op på taget, hvor Velfærdshaven danner rammen om fælles praktiske øvelser fra klokken 10.30.

For Pernille Benzon handler det ikke kun om at vise de spanske gæster noget nyt. Det handler også om at synliggøre, hvad SOSU-skolen kan. »Vi kommer selvfølgelig til at fortælle dem, hvordan vores uddannelse er strikket sammen, så de kan sammenligne det med det, de laver i Spanien,« siger hun.

Selvstændighed og relationer på tværs

Susanne Lykke Hansen peger på, at besøget også er en øvelse i selvstændighed for de danske elever. Det er dem, der skal tage ansvar for at vise de spanske gæster rundt og skabe relationer. »Det er eleverne, der skal stå for det. Den kobling mellem danske og spanske elever gør, at de får relationer på tværs og kan snakke om ungdomslivet,« siger hun.

De spanske elever er i Danmark i seks dage, hvoraf fire dage tilbringes sammen med FGU-eleverne. Besøget på SOSU-skolen den 26. marts er ét af flere programpunkter under opholdet.

Pernille Benzon ser udvekslingen i et bredere perspektiv. SOSU-skolen sender selv elever i udlandspraktik til en række lande, herunder Spanien, og hun fremhæver værdien af, at eleverne oplever velfærdsarbejde i andre kulturer. »Hvordan er det for eksempel at være på et plejehjem i Norge, i Sverige eller i Spanien? Vi har elever, der har været alle mulige steder i deres udlandspraktik.«

Besøget finder sted den 26. marts på Social- og Sundhedsskolen i Vejle. 15 spanske elever og 20 FGU-elever deltager. 

Bilist kørte ind i butik i Middelfart, stole stjålet i Otterup og tricktyve slog til i Nyborg

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Fyns Politi har registreret en række sager fra de seneste dage, heriblandt et usædvanligt færdselsuheld i Middelfart, et indbrud i Otterup og et tricktyveri i Nyborg.

Forvekslede bremse og speeder i Middelfart

En bilist forvekslede torsdag den 26. februar bremse og speeder under en parkering på Jernbanegade i Middelfart. Bilen påkørte en sten, som blev skubbet ind i et butiksvindue. Bilisten fortsatte herefter sin kørsel og ramte butiksfacaden samt to metalstolper. Der var umiddelbart ingen personskade.

Derudover er en nummerplade tilhørende en personbil meldt tabt på Værkstedsvej i Middelfart søndag klokken 12.

Stole stjålet i Otterup

På Søndergade i Otterup blev der begået indbrud fra tirsdag den 25. februar. En gerningsmand skaffede sig adgang via et opbrudt vindue og stjal stole.

Tricktyve stjal pung i Nyborg

To unge udenlandske mænd stjal søndag en pung fra en borger på Vestergade i Nyborg. De tabte mønter på jorden foran den forurettede og påstod, at det var vedkommendes egne. Da borgeren bukkede sig for at samle mønterne op, stak den ene mand hånden ned i den forurettedes taske og stjal pungen med blandt andet betalingskort, kørekort og sundhedskort.

19-årig bakkede ind i bil under påvirkning i Odense

En 19-årig mand fra Vejle Kommune er sigtet for at have ført personbil under påvirkning af både spiritus og euforiserende stoffer efter at have bakkede ind i en anden bil på Overgade i Odense lørdag klokken 4.38. En 20-årig mand fra Faaborg-Midtfyn Kommune er sigtet for at have overladt bilen til en påvirket person.

Det oplyser Fyns Politi mandag.

1...272829...913Side 28 af 913