Låge 15: Skoringen: Hjemmesko, juletraditioner og ønskeskyens favoritter

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

December i Middelfart er noget særligt. Byen falder aldrig helt til ro i årets sidste måned – tværtimod. Der bliver hilst på lidt flere mennesker i gågaden, lysene glimter lidt længere, og indkøbsposerne dingler rytmisk mod benet, mens folk går fra butik til butik på jagt efter julens små lykkegaver. Det er en måned, hvor traditioner betyder noget, og hvor vi gerne bruger tid på at finde præcis det, der gør aftenen den 24. december helt særlig.

I Middelfart AVISENs julekalender følger vi hver dag en lokal butik, der er med til at forme december i byen. I dag besøger vi Skoringen, hvor Lone Rasmussen byder indenfor i en butik, der klæder hele familien på – fra de første skridt til de voksne år – og hvor juletravlhed, gavepapir og varme fødder går hånd i hånd.

Annonce

Sko til hele familien

Hos Skoringen er udgangspunktet enkelt: her skal der være noget til alle. »Vi har sko helt fra barns ben og hele vejen op,« fortæller Lone. »Det er simpelthen en butik for hele familien.« Året, der er gået, beskriver hun uden store armbevægelser.

»Det har været et jævnt okay år. Der har været gang i den, og det synes jeg egentlig, vi godt kan være tilfredse med.« Butikken har haft en stabil kundestrøm, og december er nu i fuld gang.

December: hyggelig, spændende – og lidt afhængig af vejret

For Skoringen er december både hyggelig og spændende. »Det er en dejlig måned,« siger Lone. »Men også en måned, hvor man aldrig helt ved, hvad det er, vi sælger mest af. Det afhænger faktisk meget af vejret.«

Er der sne og kulde, ryger de tykke vinterstøvler hurtigt. Er vinteren mild, er det de pænere støvler, kunderne går efter. »I år har det nok været mest de pæne støvler. Der har ikke været så meget sne.« Men én ting er næsten altid sikker i december.

Årets julegavehit: hjemmesko

Når snakken falder på julegaver, tøver Lone ikke. »Det er hjemmesko. Det er det hvert år.« Butikken er allerede godt i gang med gaveindpakningen. »Vi er på fjerde rulle gavepapir, så der bliver pakket mange gaver ind.«

Hjemmeskoene er populære på tværs af alder og køn – både som gave til andre og som noget, man også godt må unde sig selv. »Der er mange juleklæder – og også til en selv. Det skal man huske,« siger Lone med et smil.

Hun finder et par modeller frem og peger på en af butikkens egne favoritter. »Jeg vil nok fremhæve en af vores egne modeller. Det er dem, vi sælger rigtig meget af.« Hjemmeskoene passer perfekt ind i december. »Det kan jo næsten ikke blive bedre. Et par varme hjemmesko, en kop kakao eller lidt gløgg – og så er der familiehygge.«

Annonce

En butik med traditioner

Skoringen er pyntet op til jul, og det er ikke tilfældigt.

»Ja, vi pynter op hvert år,« fortæller Lone. »Og en af traditionerne herinde er, at vi altid skal have den gren op over bordet.« Grenen hænger samme sted hvert år og er blevet et fast holdepunkt i butikkens juleudtryk. »Alt det andet finder vi lidt på fra år til år, men den gren skal op. Den har hængt der hvert år i de fem år, jeg har været her.« Det er små traditioner som den, der giver butikken genkendelighed – også for de kunder, der kommer igen år efter år.

Ønskeskyens favoritter samlet ét sted

For at gøre det nemmere for kunderne i december har Skoringen samlet årets mest efterspurgte varer ét sted i butikken. »Det er simpelthen favoritterne, der står på ét bord,« forklarer Lone og peger på det, de kalder ønskeskyen. Her står de modeller, som kunderne oftest spørger efter – opdelt i herre- og damefavoritter. »Hvis man mangler en julegave, så står det lige der. Så er det bare at gå ind ad døren.«

På bordet finder man blandt andet klassikere, der går igen år efter år – og enkelte nyheder, som allerede har vist sig at være populære. For herrerne er der i år kommet nye modeller til, fordi efterspørgslen har været stor.

Varme fødder og decemberstemning

Skoringen er ikke en butik med store ord og hurtige trends. Det er en butik, hvor december handler om det praktiske, det hyggelige og det, der bliver brugt i hverdagen.

Her bliver der pakket gaver ind hele dagen. Her bliver hjemmeskoene løftet ned fra hylderne igen og igen. Og her hænger den faste gren over bordet, som den har gjort i årevis.

Det er alt sammen en del af den decemberstemning, der gør Skoringen til et naturligt stop på juleindkøbsturen i Middelfart.

Annonce

I morgen åbner en ny låge i Middelfart AVISENs julekalender.
En ny butik.
En ny fortælling.
En ny del af byens jul.

Læs også

Låge 14: Panorama Biograferne: Film, decemberlys og en branche på vej tilbage

Fredericia Shopping på kontanthjælp

Af
Jens Jørn Pedersen
-
0

OPINION. Når vi kan læse i avisen, at Fredericia Shopping ikke kan klare sig uden støtte fra kommunen, så stiller spørgsmålet sig: ”Skal kommunens borgere igennem skatten betale Fredericias forretninger, så de kan holdes i gang?”

Opfattelsen er ellers især fra de borgerlige, at det er forretningerne, der holder samfundet i gang. Skal vi til at tænke anderledes?

Tilbage i tiden var det brugerne, der betalte brugsforeningen ved indkøbene igennem brugsen, da det var billigere at købe fælles. Men nu er det kapitalejerne og forretningsejerne, der driver forretningerne, og kunderne betaler mere for varerne til kapitalejernes ”Mercedes”. Men borgerne bliver hånet, hvis de ikke kan få pengene til at slå til.

Er det ikke på tide, at forretningerne i Fredericia bliver voksne, og at kommunen sikrer, at der er parkeringspladser og diverse andre forhold, således at Fredericia kan blive en driftig handelsby uden alle kommunens begrænsninger, hvor tjenestemændene sidder og bestemmer for egen vinding.

Hermed en opfordring til en socialliberal organisering, hvor vi i fællesskab tager hånd om både forretninger og fattige børn, således at Fredericia Kommune kan blive et eftertragtet sted at leve og opfostre sine børn.

Det er forventningen til den nye kommunalbestyrelse fra 2025 til ind i fremtiden, hvor alle kommunens indbyggere trækker på samme hamle.

God jul og et lykkebringende nytår!

Mand fundet død i skov nord for Fredericia

Af
Redaktionen
-
0

En mand blev søndag fundet død i et shelter i et skovområde nord for Fredericia. Det skriver tvSyd.

Fundet blev gjort i forbindelse med hundetræning i området, som shelteret normalt også benyttes til. Politiet blev efterfølgende tilkaldt. De

Sydøstjyllands Politi oplyser til tvSyd, at der er tale om en mand i 20’erne med tilknytning til lokalområdet. Den præcise dødsårsag er endnu ikke fastlagt.

Ifølge politiet er der på nuværende tidspunkt ikke noget, der peger i retning af en kriminel handling. Det står dog klart, at manden har ligget død på stedet i en længere periode, før han blev fundet.

De pårørende er underrettet.

Fredericia skal tage stilling til ny grøn omlægningsplan

Af
Andreas Andreassen
-
0

På onsdag skal Fredericia Byråd principvedtage den første omlægningsplan under Grøn Trepart. Planen er ikke bindende, men udstikker retningen for, hvordan kommunen i de kommende år vil arbejde med kvælstof, klima, natur og arealomlægning i samarbejde med landbruget og naturorganisationerne.

Det er en særlig slags materiale, byrådet i Fredericia skal bladre igennem på onsdag. Ikke et traditionelt kommunalt projektkatalog, men en ny, levende organisme af planer, hensigter og mulige forandringer, samlet under det navn, der i stigende grad bliver en fast del af landkortet: Grøn Trepart. Et årti, der begynder med tørke, skybrud og alarmerende kvælstoftal i Lillebælt, har nu fået sit lokale aftryk i form af en omlægningsplan, som – selv i sin foreløbige form – tegner konturerne af et landskab i langsom bevægelse.

Bliv støttemedlem på AVISEN. Læs mere her

Planen er ikke bindende. Endnu. Den er heller ikke endelig. Den er, som man siger, dynamisk. Men den beskriver en retning, som alle parter har sat deres underskrift under: landbruget, naturforeningerne, Naturstyrelsen og de kommuner, der deler vandløb og jordbund, ansvar og bekymringer. Tilsammen udgør de Lillebælt/Jyllands lokale trepart, og i slutningen af oktober fandt deres aftale sin form.

Fredericia er et af de steder, hvor planens farver og mønstre bliver mest synlige. På kortet breder projekterne sig som pletter af jord, der måske – måske ikke – bliver til vådområder, lavbundsprojekter, minivådområder eller ekstensiverede marker. Nogle af dem er allerede ansøgt, andre eksisterer kun som skitsebegreber, der stadig skal møde virkelighedens jord, vandstand, lodsejere og økonomi. Men tilsammen udgør de et første forsøg på at svare på den simple, men afgørende opgave: Hvordan reducerer man kvælstof og CO₂ uden at rive fundamentet væk under landbrugsproduktionen?

Spørgsmålet er ikke nyt, men det har fået en ny ramme. Med Aftale om et Grønt Danmark er der oprettet treparter over hele landet, og i Fredericia er der ovenikøbet et lokalt rum, hvor de mange aktører mødes om et bord. “Grøn Trepart Fredericia” består af landbrugets repræsentanter, Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen og kommunen selv. De har mødt lodsejerne, sendt breve ud, arrangeret møder i foreningshuse og på gårdspladser. Og responsen, som kommunen beskriver den, har været overraskende positiv. Det er måske ikke så sært: Mange lodsejere er vant til årtiers regulering, men dette er første gang, man tilbyder en ramme, der i udgangspunktet er frivillig og forhandlet lokalt.

Alligevel er det mærkbart, at der hviler en vis forsigtighed over planens første version. Naturpotentialerne – de områder, der kunne blive til egentlig natur i juridisk forstand – fylder endnu beskedent. Her er både landbrug og naturforeninger enige om, at der mangler national klarhed, før man kan begynde at tegne med tungere pen. I stedet koncentrerer planen sig om det målbare: kulstofrige lavbundsjorder, der kan udtages; vådområder, der kan fange kvælstof; marker, der kan omlægges til mere skånsom drift.

Det er de projekttyper, som staten i forvejen har udpeget som de mest effektive – og de mest presserende. Ifølge omlægningsplanen vil de alene kunne løfte en stor del af indsatsen for Lillebælt/Jylland, men der er også områder, hvor tallene ikke helt går op endnu. Især i de tyndere strækninger ved Lillebælt, hvor andelen af landbrugsareal i forvejen er høj, og hvor snævre lokale balancer skal holdes. Her peger treparten på andre mulige løsninger: spildevand, havbrug, dyrkningsformer, nye sædskifter. En slags åben liste over virkemidler, der endnu kun anes som idéer.

Når byrådet på onsdag skal principvedtage planen, er det altså ikke en afgørelse om konkrete projekter, men om rejsens retning. Et ja betyder ikke, at der graves kanaler i morgen, men at kommunen forpligter sig til at arbejde videre efter de principper, som treparten har lagt. Et nej ville omvendt placere Fredericia uden for det fælles spor, som de andre kommuner allerede har sat sig på.

Og det er måske i virkeligheden dette, der er planens essens: Ikke at alt er besluttet, men at noget er begyndt. Et fælles forsøg på at skrive et nyt kapitel i landskabets historie – med lodsejere, eksperter og politiske beslutningstagere i samme sætning, og en erkendelse af, at naturen, landbruget og vandmiljøet ikke længere kan ses som tre isolerede størrelser.

Onsdag klokken 17 skal byrådet sige ja eller nej til at gå videre. Men uanset udfaldet har omlægningsplanen allerede sat sit spor: den har vist, at selv store, tunge spørgsmål kan løftes, når man tegner dem sammen.

Danse Daisy spreder julehjælp i Middelfart: Hjælper omkring 70 familier hvert år

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Hun begyndte med at ville hjælpe én familie. I dag hjælper Louise Bagger Kolbye – bedre kendt som Danse Daisy – omkring 70 familier hvert år med jule- og decemberhjælp i Middelfart og omegn.

For Louise Bagger Kolbye begyndte det hele ikke som et projekt eller en plan. Det begyndte som et menneske, der gerne ville give lidt videre.

I dag kender mange hende som Danse Daisy – kvinden med det farverige univers, der underholder børn og barnlige sjæle. Men bag figuren gemmer sig også en stille, vedholdende indsats for familier, der har svært ved at få julen til at hænge sammen. I Middelfart hjælper hun hvert år omkring 70 familier med julehjælp og decemberhjælp.

»Jeg har selv været alene med to børn og stået i den situation, hvor man søger julehjælp. Det er både sårbart og lidt skamfuldt. Man er taknemmelig – men også bange for at gøre noget forkert,« fortæller Louise Bagger Kolbye.

Netop den erfaring blev udgangspunktet for det, der i dag er blevet en organiseret og vedvarende indsats.

Et møde i supermarkedet ændrede alt

Idéen til julehjælpen opstod en dag i et supermarked, hvor Louise overværede en familie, der måtte sige nej til både julekalendere og små nisser til børnene.

»Jeg gik rundt med min egen vogn og havde overskud. Og da jeg så den familie, tænkte jeg bare: Det her er ikke i orden. Ikke i december,« siger hun.

Hun ringede til den lokale købmand og spurgte, om han ville være med til at hjælpe én familie. Svaret blev større, end hun havde forestillet sig. »Han sagde: Du må gerne få ti kurve. Og ugen efter ringede han igen og sagde, at der var samlet endnu flere penge ind.«

For at gøre det ordentligt oprettede Louise en velgørende forening – og julehjælpen voksede hurtigt.

Fra julehjælp til decemberhjælp

I begyndelsen handlede indsatsen primært om juleaften. Men efter at have mødt familierne, opdagede Louise, at mange børn slet ikke havde haft glæde af december. »Der var børn, der ikke havde julekalender, julepynt eller noget at bage med. Det gjorde stort indtryk på mig,« fortæller hun.

Derfor udvidede hun hjælpen til også at omfatte decemberhjælp – med julekalendere, små dekorationer og bagepakker. Hver familie får typisk hjælp for 500–600 kroner, afhængigt af behov. Ansøgningerne åbner hvert år den 1. november, og hjælpen uddeles omkring den 21. og 22. december.

Danse Daisy – født under corona

Parallelt med julehjælpen lever universet Danse Daisy videre. Figuren opstod under coronanedlukningen, hvor Louise hjalp børn med hjemmeskole via skærmen.

»Jeg klædte mig ud, fordi det gjorde det sjovere. Børnene kendte mig allerede som Danse Daisy fra et skolearrangement, og så tog det bare fart.« Louise lever med kroniske smerter og kan ikke arbejde på faste tidspunkter, men Danse Daisy gav hende en måde at bidrage på – når kroppen tillod det.

»Jeg kan optage, når jeg har det godt, og dele det, når jeg ikke har. Det passer mit liv.« De små honorarer fra optrædener og arrangementer går direkte tilbage i julehjælpen.

Ikke stor – men dyb

Louise har aldrig haft ambitioner om at blive kendt. »Jeg vil hellere være dyb end stor. Det handler ikke om likes eller følgere. Det handler om at nå ind i hjerterne.« I dag er hendes julehjælp en fast del af december for mange familier i Middelfart og omegn – også i Ejby, Gelsted og nærområderne.

Og for Louise er motivationen enkel: »Hvis man har noget at give, så har man også et ansvar. Jeg kan ikke redde verden – men jeg kan gøre julen lidt lettere for nogen.«

Bliv støttemedlem på AVISEN. Læs mere her

Skærbæk får nøglerne: Café Strandparken på vej i hænderne på lokal forening

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredericia Kommune vil overdrage driften af Café Strandparken til en lokal forening i en aftale, der binder begge parter i 20 år. Et bredt flertal bakker op – men Det Konservative Folkeparti stemmer imod.

Der er noget næsten symbolsk ved, at et af kommunens mest naturskønne steder – stranden, skoven og den lille café i Skærbæk – nu er på vej til at blive et projekt drevet af dem, der bor tættest på det. Café Strandparken, som i årevis har været et yndet udflugtsmål og servicested for besøgende, skal fremover drives af foreningen Café Strandparkens Venner. Foreningen får eksklusiv brugsret til bygningerne, til gengæld overtager den hele ansvaret for drift, vedligeholdelse og udvikling af stedet.

Det er resultatet af en brugsretsaftale, som Teknisk Udvalg og Økonomi- og Erhvervsudvalget nu har anbefalet, og som byrådet snart skal tage endelig stilling til. Aftalen er klar i sin intention: Caféen og området omkring skal have et lokalt hjerte og et lokalt ejerskab, og kommunen ønsker ikke længere at være driftsansvarlig.

Men der er også en tyngde i aftalen, der har skabt politisk debat – særligt om dens længde. Brugsretten løber fra 2026 til 2045 og kan kun bringes til ophør, hvis en af parterne misligholder aftalen. Det Konservative Folkeparti stemte derfor imod med den begrundelse, at en uopsigelig periode på 20 år er for lang og for bindende.

For foreningen betyder aftalen, at de fremover skal løfte alle de opgaver, der følger med driften af to historiske bygninger og et naturområde, som benyttes af både lokale, sommergæster og besøgende i Naturpark Lillebælt. De skal holde caféen i gang, arrangere aktiviteter, sikre renholdelse og naturpleje, sørge for affaldshåndtering og holde både toiletter og arealer åbne for offentligheden – året rundt.

Strandparkens offentlige toiletter er et særligt ansvar, som aftalen beskriver detaljeret. Foreningen skal sikre adgang for alle – også om aftenen og i nattetimerne, hvor sheltergæster og vinterbadere ofte har brug for faciliteterne. Opgaven er praktisk, men også symbolsk: Caféen skal være et åbent og imødekommende sted i et område, hvor natur, friluftsliv og lokale fællesskaber smelter sammen.

Og netop fællesskabet er bærende for aftalen. Foreningen skal drive caféen, men også bidrage til naturformidling og samarbejde med Naturpark Lillebælt. Derudover skal den arbejde sammen med de øvrige foreninger i Børupsande Fællesforening, så Skærbæk Strandpark fortsat fremstår levende, vedligeholdt og attraktiv.

For kommunen er fordelene økonomiske såvel som organisatoriske. De årlige driftsudgifter på omkring 200.000 kroner bortfalder, og Fredericia Kommune slipper for både vedligeholdelse og løbende drift. Kun bygningsforsikringen – en beskeden post – bliver liggende hos kommunen. Til gengæld skal foreningen fremover bære alle de omkostninger, som følger med både hverdagens drift og større vedligeholdelsesopgaver.

Især den ældre, bevaringsværdige bygning fra 1860 forpligter. Foreningen får frihed til at ombygge og udvikle, men skal samtidig sikre, at bygningens kulturhistoriske udtryk respekteres, og at alle ændringer godkendes efter gældende regler. Det er en balancegang, som både kræver engagement og indsigt – og som vidner om den tillid, kommunen lægger i lokale hænder.

Forvaltningen vurderer, at aftalen lever op til udvalgets beslutninger og samtidig styrker foreningslivet og bosætningsmulighederne i området. Og blandt beboerne i Skærbæk er forventningen, at det lokale ejerskab kan skabe ny energi på stedet. En café drevet af frivillige kræfter, tæt på naturen og tæt på lokalsamfundet, passer til områdets ånd – også selvom opgaven bliver stor.

Næste skridt er byrådets endelige godkendelse på onsdag. Og i takt med at politikerne gør sig klar til at stemme, står én ting klart: Hvis aftalen vedtages, får Skærbæk ikke blot en café. De får en forpligtelse, et fælles projekt og en lokal forankring, der rækker mange år ud i fremtiden.

Bliv støttemedlem på AVISEN. Læs mere her

Fra isbod til café: Nyt liv på Algade – også uden for sommersæsonen

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Efter fem år som sæsonlukket isbutik har indehaver Samir Salhani forvandlet Den Italienske Isbutik på Algade til en café. Siden 5. december har dørene været åbne hele vinteren – med kaffe, varme drikke og stadig masser af is.

Efter fem år som klassisk sæsonbutik har Den Italienske Isbutik på Algade 71 i Middelfart taget et markant skridt. Siden den 5. december har isbutikken været forvandlet til en café – og dermed holdt åbent i en periode, hvor dørene tidligere var lukket.

Bag beslutningen står indehaver Samir Salhani, som har drevet butikken i omkring fem år og selv stået i spidsen for den de seneste tre.

Indehaver Samir Salhani har forvandlet Den Italienske Isbutik på Algade 71 til en café og holder nu åbent hele vinteren.

»Vi har altid haft lukket om vinteren. Faktisk i alle fem år. Men jeg havde ikke rigtig lyst til at holde så lang pause længere, og derfor besluttede jeg mig for at prøve noget nyt,« fortæller han.

Det nye blev en café.

Nyt udtryk – samme is

Ombygningen har ikke været symbolsk. Lokalerne har fået nyt gulv, vægge er opdateret, og indretningen er justeret, så stemningen i dag er mere cafépræget end isbod.

»Jeg har forsøgt at skabe en anden atmosfære. Noget mere hyggeligt, hvor man har lyst til at sætte sig ned og blive lidt,« siger Samir Salhani.

Selvom rammen er ny, er fundamentet det samme. Isen – og opskrifterne – er fortsat dem, kunderne kender.

»Man kan stadig få sin favorit-is. Det har været vigtigt for mig, at vi ikke ændrer det, folk allerede er glade for.«

Udvidet menukort med varme drikke

Til gengæld er menukortet blevet markant udvidet. Hvor der tidligere primært var is og enkelte kaffetyper, rummer caféen nu et bredere udvalg af varme drikke og små serveringer.

Kunderne kan blandt andet vælge mellem cappuccino, latte, cortado, flat white, varm kakao og te – og der er også kommet kager og snacks på disken.

»Alt det varme er nyt. Det er jo det, der gør, at man kan holde åbent om vinteren,« siger han.

Rolig start – som forventet

Den nye café har kun haft åbent i kort tid, men ifølge ejeren har modtagelsen været præcis, som han havde håbet.

»Det er faktisk gået rigtig fint. Hverken mere eller mindre end forventet. Folk tager godt imod det, og det gør mig glad,« siger Samir Salhani.

Han oplever både gengangere, der kender isbutikken fra sommerhalvåret, og nye kunder, som ikke tidligere har lagt vejen forbi.

»Der kommer også folk ind, som ikke vidste, at der havde været en isbutik her. De går forbi, ser caféen og kigger ind. Det er positivt.«

Helårsåbent – med realistiske forventninger

Caféen holder åbent hver dag fra kl. 10 til 18 – også i weekenderne. I sommerhalvåret vender de længere åbningstider tilbage, når is-sæsonen topper.

Samir Salhani har realistiske forventninger til den kommende tid.

»Det bliver ikke som om sommeren. Det ved jeg godt. Det næste års tid bliver nok mere stille og roligt, mens folk vænner sig til, at det er blevet en café. Men jeg tror på det.«

For Middelfarts bymidte betyder forvandlingen endnu en butik, der holder liv i gaden – også uden for højsæsonen.

»Jeg er glad for at kunne holde åbent hele året. Det føles som det rigtige skridt,« siger han.

Trinity giver demensfællesskabet frivillige kræfter, renovering og julefrokost til 118 mennesker

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Trinity Hotel & Konference har indført en ny politik, hvor alle medarbejdere skal yde 15 timers frivilligt arbejde om året. Det førte til en uventet stor juleindsats: renovering af Demensfællesskabets lokaler og en gratis julefrokost for hele 118 deltagere – en oplevelse, der gjorde indtryk på både gæster og ansatte.

For Thomas Lund, Head of Operation hos Trinity Hotel & Konference, står dagen ikke på kontorarbejde. Da AVISEN fanger ham, står han med en malerpensel i hånden i Demensfællesskabets lokaler på Vendersgade 43. Rundt om ham er kolleger i fuld gang med at male, rydde op og forberede det, der skulle vise sig at blive en julehjælp i helt usædvanligt format.

Trinity har nemlig truffet en virksomhedspolitisk beslutning: Alle medarbejdere skal hvert år bruge 15 timer på frivilligt arbejde.

Det lyder enkelt – men det har udviklet sig til noget langt større.

»Vi har været ude og samle et ton skrald tidligere på året, vi har været ude og rense vandløb for at skabe bedre økosystemer, og nu står vi her. Det begyndte egentlig med, at vores direktør faldt i snak med en frivillig i Demensfællesskabet, som spurgte, om vi måske kunne hjælpe med at male lidt, rydde op og lave noget mad til en lille julefrokost,« fortæller Thomas Lund.

Men sådan blev det ikke.

Fra 40 deltagere til 118 – og et helt køkken i sving

Det, der skulle have været mad til 40 mennesker, voksede hurtigt.

»Vi sagde, at selvfølgelig kunne vi hjælpe – og at vi også kunne lave mere, hvis der var behov. Og så blev det pludselig 118 mennesker,« siger Thomas Lund med et grin.

Hele Trinitys køkkenteam gik i gang, og arrangørerne måtte konstatere, at De kan hverken spise os eller drikke os ud af huset, som Thomas formulerer det. Køkkenchefen endte endda med at få flere kram fra deltagere, der var rørte over indsatsen.

En renovering, der også blev en relation

Malerarbejdet og oprydningen blev starten på en helt anden oplevelse: mødet mellem Trinitys medarbejdere og demensramte borgere og deres pårørende.

»Det var så fedt at se så mange glade mennesker. Det var det hele værd,« siger Thomas Lund.

Han beskriver en aften, hvor nogle af medarbejderne sad med ved bordene for at holde samtaler i gang og give selskab til mennesker, der ellers ofte kan føle sig alene.

»Mange af vores medarbejdere sagde bagefter, at det var noget af det mest meningsfulde, de nogensinde har gjort i arbejdstiden. Det ramte os alle sammen.«

Frivillighed som en del af virksomhedens kultur

Med 54 ansatte bliver Trinitys model til mange hundrede frivillige timer hvert år. Og ledelsen ønsker at fastholde ordningen.

»Det her var en klar succes. Om vi skal være her igen næste år, eller hjælpe et andet sted, det må vi se. Men 15 timer om året er kommet for at blive,« siger Thomas Lund.

Han understreger, at den kultur, det skaber, er lige så vigtig som resultatet:

»At arbejde et sted, hvor man prioriterer frivillighed, gør noget ved mennesker. Det er ikke noget, man gør for syns skyld – det er noget, der betyder noget.«

For Demensfællesskabet blev Trinitys indsats en stor håndsrækning. For medarbejderne blev det et fællesskab, som gav noget igen. Og for byen blev det et eksempel på, hvordan lokale virksomheder kan løfte sociale fællesskaber, når de træder ind dér, hvor behovet er.

Thomas Lund opsummerer det enkelt:

»Alle blev glade. Dem vi hjalp, og dem der hjalp. Så er det en god dag.«

Møbler, smykker og nummerplader stjålet i Middelfart

Af
Redaktionen
-
0

Indbrud i boliger og biler, spirituskørsel, narkokørsel, voldelige episoder i nattelivet og hærværk mod både postkasser og private hjem prægede Fyns Politis døgnrapport frem mod mandag den 15. december. Politiet har modtaget anmeldelser i stort set alle kommuner i kredsen.

Middelfart Kommune melder om flere indbrud i weekenden.
På Endelavevej blev der lørdag mellem klokken 12.00 og 13.00 stjålet smykker og kontanter, efter indbrud gennem et vindue. På Vejrøvænget er et vindue brudt op, men der mangler endnu et fuldt overblik over tyvekosterne.

På Scharlingsvej er både en rude knust og en dør brudt op, og her blev der stjålet møbler. På Fynsvej er begge nummerplader fjernet fra en personbil. Derudover blev en 33-årig mand fra Middelfart sigtet for spirituskørsel på Aulbyvej lørdag aften.

Assens: Indbrud gennem kattelem og flere sigtelser

I Assens blev der anmeldt indbrud på Kløvervænget, hvor adgang er sket gennem en kattelem. Hvad der er stjålet, er endnu uklart. På Aborgvej er et vindue brudt op, men umiddelbart intet stjålet. I Glamsbjerg blev en 49-årig mand sigtet for spirituskørsel på Odensevej.

Derudover blev der anmeldt indbrud på Egevej og Gl. Skolevej, hvor adgang var skaffet via opbrudte vinduer.

Faaborg-Midtfyn: Tyveri af smykker, værktøj og kontanter

I Ringe og det omkringliggende område blev flere hjem ramt af indbrud.
På Langekrog er der stjålet kontanter og smykker, mens der på Harevænget er taget smykker. Carl Nielsensvej, Linde Allé og Åvangen blev også ramt – i én sag er maling og værktøj stjålet, i andre er smykker forsvundet.

I Faaborg blev der stjålet smykker og kontanter på Jens Birkholmsvej og Assensvej. En sten blev kastet gennem et vindue i Ringparken i en sag om hærværk.

En 54-årig mand fra Faaborg-Midtfyn blev sigtet for narkokørsel på Rolighedsvej.

Nyborg: Indbrud og passager med stoffer og kniv

Nyborg havde også flere anmeldelser.
På Naurvænget blev to indbrud anmeldt med kun få minutters mellemrum, begge via opbrudte vinduer. Det samme skete på Enebærvænget og Risvej, hvor tyvene slap af sted med smykker, kontanter og en lampe.

På Banegårdsalleen blev en 26-årig mand fra Odense sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer i toget – og for overtrædelse af knivloven.

Tre personer blev sigtet for restaurationsloven efter tumult foran en beværtning på Vestervoldgade.

Odense: Vold, røveri, indbrud og hærværk

Odense-området tegner sig – som ofte – for den tungeste del af rapporten.
En 28-årig mand er sigtet for kvalificeret vold efter at have brugt peberspray mod to personer på Vestergade. På Kochsgade blev en 24-årig mand sigtet for hærværk, da han ødelagde en dør.

I Fisketorvet slog en 55-årig mand en anden person i hovedet med knyttet hånd og blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. I Overgade blev en 23-årig mand sigtet for voldelig adfærd mod en dørmand, mens en 26-årig kvinde i Nørregade slog en dørmand to gange i ansigtet og blev sigtet.

En række borgere er desuden anmeldt som ofre for vold i Vintapperstræde og Klingenberg, hvor personer blev tildelt knytnæveslag i ansigtet.

Indbruddene er omfattende:
– På Rosenørnsvej, Hørkrogen, Østparken, Westermannsvej, Jupitervænget, Hjallesevej og Moltkesvej brød gerningspersoner ind gennem vinduer og døre.
– Der er stjålet smykker, kontanter, lamper, elektronik og medicin.
– På Niels Bohrs Allé blev nummerplader stjålet.
– På Præstegårdsvænget og Rørsangervænget er der stjålet smykker og ure.

Derudover blev tre bilister sigtet for spirituskørsel, en for narkokørsel og en 22-årig mand for spirituskørsel på el-løbehjul på Sdr. Boulevard.

Svendborg: Indbrud og spirituskørsel – og en bil der ramte lyssignal

I Svendborg blev flere boliger ramt af indbrud – blandt andet på H.C. Andersens Vej og Hostrupsvænge. Der er stjålet smykker, parfume og kontanter.

På Sundbrovej ramte en personbil et lyssignal efter usikker kørsel. Føreren – en 49-årig kvinde – blev sigtet for spirituskørsel. En 20-årig mand fra Faaborg-Midtfyn kørte i grøften på Fåborgvej og blev ligeledes sigtet for spirituskørsel.

På Kullinggade blev en 30-årig mand sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer, og en 19-årig mand sigtet for spirituskørsel på Toldbodvej.

Nordfyn: Indbrud og omfattende hærværk

I Otterup blev der anmeldt indbrud på Vibevej, og på Strandvejen blev der begået voldsomt hærværk i en privat have, hvor en ukendt gerningsperson smed haveredskaber og krukker rundt og knuste glas i et drivhus. Der blev også væltet skraldespande på vejen.

Verdenspremiere i Danmark: Én pris for el – samme beløb hver måned

Af
Andreas Andreassen
-
0

Med et nyt navn og en markant ny prismodel udfordrer ENLY den måde, elmarkedet hidtil har fungeret på. Selskabet lancerer nu verdens første elaftale med fast månedlig pris – et produkt, som skal skabe ro, forudsigelighed og tillid hos danske forbrugere. ENLY har hovedkontor i Fredericia.

Det danske energimarked får nu et nyt navn og et nyt produkt, der bryder markant med branchens traditioner. Grøn Elforsyning ændrer navn til ENLY, og samtidig introducerer selskabet det, de kalder verdens første elaftale med fast månedlig pris – uanset forbrugsmønster.

Produktet betyder, at kunder fremover kan betale ét fast beløb for el hver måned. 389 kr. for lejligheder og 789 kr. for huse, uafhængigt af hvornår på døgnet strømmen bruges.

Ifølge ENLY’s CEO Helal Jan er det netop den forudsigelighed, mange forbrugere længe har efterspurgt.

»Det er en verdenspremiere på et produkt, som elkunder har skreget på i årevis. En elaftale med en fast månedlig pris – samme beløb hver måned, uanset om man vasker tøj kl. 18 eller 04 eller oplader bilen morgen, middag eller nat,« siger han.

Udfordrer en branche præget af udsving

Navneskiftet markerer ifølge selskabet et strategisk skifte. ENLY positionerer sig nu som et energiselskab, der vil udfordre den måde, elmarkedet traditionelt har fungeret på – især i en tid, hvor mange elkunder oplever store udsving i prisen fra time til time.

»Vi har turdet gøre tingene anderledes, og nu gør vi noget, som ingen andre tidligere har gjort,« siger Helal Jan.

Den faste månedspris betyder, at risikoen for prisudsving flyttes væk fra forbrugeren og over på selskabet, hvilket gør modellen bemærkelsesværdig i et marked styret af volatile spotpriser og stigende efterspørgsel efter fleksibelt forbrug.

Navneskifte markerer nyt niveau

Grøn Elforsynings skifte til navnet ENLY kommer efter fem år på markedet, hvor selskabet mener at have etableret sig solidt nok til at tage næste skridt.

»Vi har brugt fem år på at etablere os, få organisationen på plads og opbygge tillid. Nu er vi klar til næste niveau. Navneskiftet symboliserer, at ENLY skal være et brand, der giver kunderne en positiv association til et energiselskab. Nemt, forståeligt og lige efter bogen,« siger Helal Jan.

Selskabet vil fremover arbejde videre inden for flere energiprodukter, blandt andet naturgas, ladestandere og håndtering af overskudsstrøm fra private solcelleanlæg.

Et nyt produkt på et marked under forandring

Den faste elaftale lander i en periode, hvor energipriser, fleksibilitet, lagring og forbrugerbeskyttelse fylder i debatten – og hvor energiselskaberne i stigende grad forsøger at differentiere sig gennem nye modeller og digitale løsninger.

Det bliver derfor interessant at se, om ENLYs nye model får konkurrenterne til at reagere, og om danske forbrugere vil omfavne en betalingstype, der flytter risikoen fra forbruger til leverandør.

ENLYs nye aftale og navneskiftet er trådt i kraft, og mere information om produkterne fremgår på selskabets hjemmeside.

1...225226227...982Side 226 af 982