Analyse rejser spørgsmål: Kunne Fredericia bruge 361 millioner kroner mindre?

Af
Andreas Andreassen
-
0

Hvis Fredericia og Middelfart brugte deres penge lige så effektivt som landets mest veldrevne kommune, Vejle Kommune, kunne der hvert år frigøres hundredvis af millioner kroner lokalt. En analyse sætter tal på, hvor effektivt kommunerne forvalter skatteborgernes penge – og hvad det betyder for borgernes hverdag.

Hvis Fredericia og Middelfart brugte deres penge lige så effektivt som landets mest veldrevne kommune, kunne der hvert år frigøres hundredvis af millioner kroner lokalt. Det viser en analyse fra CEPOS, som endnu en gang sætter tal på et spørgsmål, der ellers ofte gemmer sig bag politiske formuleringer og budgetaftaler: Hvordan forvalter kommunerne egentlig skatteborgernes penge?

Analysen rangerer alle landets 98 kommuner efter udgiftseffektivitet og viser, hvor stort et såkaldt kommunepotentiale hver enkelt kommune har. Altså hvor mange penge der i princippet kunne spares, hvis kommunen havde samme udgiftsniveau som den mest effektive kommune i landet.

Og selvom det igen er Vejle, der topper listen, er det i Trekantområdet især Fredericia og Middelfart, der giver anledning til eftertanke.

Efter nytår overtager Peder Tind ansvaret som borgmester i Fredericia Kommune, hvor en ny analyse peger på et betydeligt økonomisk potentiale – og dermed et klart politisk råderum i de kommende år.

Fredericia: Et potentiale på 361 millioner kroner

Fredericia Kommune placerer sig i analysen blandt de kommuner, der har et relativt stort økonomisk råderum, hvis driften blev strammet op. Ifølge CEPOS kunne Fredericia i 2024 have brugt omkring 361 millioner kroner mindre, hvis kommunen havde haft samme udgiftseffektivitet som den bedste kommune.

Det svarer til knap 9 procent af kommunens samlede nettodriftsudgifter.

Omsat til hverdagsøkonomi betyder det, at en almindelig arbejderfamilie i Fredericia – ifølge analysen – betaler omkring 17.900 kroner mere i skat om året, end hvad der ville være nødvendigt ved et mere effektivt udgiftsniveau.

CEPOS understreger, at analysen ikke siger, at Fredericia er dårligt drevet. Men den peger på, at kommunen bruger markant flere penge pr. indbygger, end hvad befolkningssammensætningen isoleret set tilsiger.

Det er et følsomt regnestykke i en kommune, hvor den politiske debat ofte handler om pres på velfærden, stramme budgetter og behov for flere midler – særligt på social- og ældreområdet.

Middelfart: Bedre placeret – men stadig et regnestykke

I Middelfart Kommune er tallene mindre end i Fredericia – men stadig markante. Ifølge analysen kunne Middelfart i 2024 have reduceret sine udgifter med omkring 101 millioner kroner, hvis kommunen havde haft samme udgiftsniveau som den mest effektive kommune. Det svarer til cirka fire procent af nettodriftsudgifterne og betyder, at en gennemsnitlig arbejderfamilie i Middelfart betaler omkring 6.300 kroner mere i skat om året, end hvad analysen indikerer ville være nødvendigt. Middelfart placerer sig dermed i den mere effektive halvdel af landets kommuner, men analysen viser samtidig, at der fortsat er et økonomisk råderum, som – afhængigt af de politiske prioriteringer – enten kunne omsættes til lavere skat eller øget velfærd.

Hvorfor sammenlignes kommunerne overhovedet?

CEPOS’ analyse bygger på begrebet udgiftsbehov. Det er et mål for, hvad en kommune forventes at skulle bruge, når man tager højde for blandt andet antallet af skolebørn, ældre, førtidspensionister og sociale forhold.

Udgiftsbehovet fastsættes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og gør det muligt at sammenligne kommuner med meget forskellige forudsætninger.

Når Fredericia og Middelfart alligevel fremstår med et betydeligt kommunepotentiale, skyldes det altså ikke, at kommunerne har flere udsatte borgere end andre – men at udgifterne ligger højere, end hvad befolkningssammensætningen isoleret set forklarer.

Vejle: Benchmark – ikke undskyldning

Igen i år er Vejle Kommune den mest udgiftseffektive kommune i Danmark. Det har den været siden 2011, og derfor fungerer Vejle som det faste benchmark i analysen.

CEPOS bruger ikke Vejle som et ideal i politisk forstand, men som et økonomisk referencepunkt: Hvis én kommune kan levere velfærd på dette udgiftsniveau, er det i princippet muligt for andre at nærme sig.

Det betyder ikke, at Fredericia eller Middelfart bare kan kopiere Vejle. Men det betyder, at forskellene ikke kan forklares med geografi eller demografi alene.

Et politisk valg – ikke en naturtilstand

CEPOS’ forskningschef Karsten Bo Larsen peger på, at analysen udfordrer den udbredte fortælling om, at kommunerne primært mangler penge. Ifølge ham handler det i mange tilfælde i lige så høj grad om prioritering, ledelse og effektiv drift.

Det gør analysen politisk sprængfarlig – også lokalt. For hvis Fredericia i princippet kunne frigøre 361 millioner kroner, rejser det uundgåeligt spørgsmål om, hvorfor det ikke sker. Og om det er viljen, evnen eller de politiske prioriteringer, der sætter grænsen.

I Middelfart er spørgsmålet mildere, men stadig relevant: Skal man acceptere et effektivitetstab på 100 millioner kroner – eller skal der skrues yderligere på styringen?

Når regnearket møder virkeligheden

CEPOS’ analyse siger ikke, hvor der skal spares. Den siger heller ikke, at der nødvendigvis er tale om ”nemme” penge. Effektivisering kan betyde ændrede strukturer, færre administrative lag, anderledes institutionsdrift eller politisk upopulære beslutninger.

Men analysen gør én ting klart:

For både Fredericia og Middelfart er spørgsmålet om kommunaløkonomi ikke kun et spørgsmål om at få flere penge udefra – men også om, hvordan de eksisterende bruges. Og det er i sidste ende et lokalt, politisk valg.

”Vi har stadig et stykke arbejde at gøre,” siger Cecilie Roed Schultz (Ø)

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

En ny national undersøgelse viser, at tilfredsheden på landets plejehjem generelt er høj. Men i Fredericia peger tallene også på udfordringer – især når det gælder tryghed, kontinuitet og tillid til at få mere hjælp. Medlem af Senior- og Socialudvalget, Cecilie Roed Schultz (Ø), mener, at resultaterne viser, at der stadig er et stykke arbejde, som kommunen er nødt til at tage alvorligt i den kommende 

Hvordan opleves hverdagen egentlig på landets plejehjem – set med beboernes egne øjne?

Det spørgsmål har Danmarks Statistik forsøgt at besvare i en ny, landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse, som er gennemført i foråret 2025 som led i ældrereformen. Undersøgelsen er den første af sin slags og skal fremover gentages hvert andet år, så både kommuner og politikere får et fast pejlemærke for kvaliteten i ældreplejen.

På landsplan tegner undersøgelsen et overordnet positivt billede. Ni ud af ti plejehjemsbeboere angiver, at de er tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp, de får. Men når man ser nærmere på de enkelte kommuner – herunder Fredericia – bliver billedet mere sammensat.

I Fredericia er tilfredsheden fortsat høj, men på en række centrale spørgsmål ligger kommunen under landsgennemsnittet. Det gælder især tryghed, kontinuitet i medarbejderne og tilliden til, at man kan få mere hjælp, hvis behovet vokser.

For Cecilie Roed Schultz (Ø), der er medlem af Senior- og Socialudvalget i Fredericia Kommune, er tallene derfor både en bekræftelse og en advarsel.

»Ja, det ser ud til, at der har vi stadig et stykke arbejde at gøre,« siger hun.

Hvad viser undersøgelsen?

Undersøgelsen bygger på svar fra næsten 10.000 plejehjemsbeboere i 93 kommuner. I Fredericia har 67 beboere deltaget. De er blevet spurgt om alt fra den hjælp, de modtager, til oplevelsen af tryghed, maden, selvbestemmelse og tilliden til systemet.

Når det gælder den samlede tilfredshed med hjælpen, svarer et stort flertal af beboerne i Fredericia, at de er tilfredse eller meget tilfredse. Men på spørgsmålet om tryghed svarer 64 procent, at de i høj grad føler sig trygge ved medarbejderne. På landsplan er tallet 71 procent.

Endnu større er forskellen, når beboerne bliver spurgt, om de har høj tillid til, at de vil få mere hjælp, hvis deres behov øges. Her svarer 42 procent i Fredericia ja, mens landsgennemsnittet ligger på 69 procent.

Det er netop de tal, Cecilie Roed Schultz hæfter sig ved.

Tryghed er mere end tilfredshed

Ifølge Enhedslisten er det ikke nok, at beboerne samlet set er tilfredse.

»Man kan godt være tilfreds og samtidig føle sig utryg. Tryghed handler om noget mere grundlæggende – om at vide, at hjælpen er der, når man får brug for den, og at man bliver mødt af mennesker, der kender én,« siger hun.

Hun peger på, at kontinuitet spiller en afgørende rolle. Hvis beboerne ofte møder nye ansigter, kan det være svært at opbygge tillid – især for ældre mennesker, der i forvejen er i en sårbar livssituation.

Undersøgelsen viser da også, at relativt få beboere i Fredericia oplever i høj grad at blive mødt af de samme medarbejdere. De fleste svarer, at det kun sker i nogen grad.

Ældrereformen giver muligheder – men ikke mirakler

Undersøgelsen er gennemført lige inden ældrereformen for alvor er trådt i kraft. Reformen har blandt andet til formål at give de ældre mere selvbestemmelse, bedre kontinuitet og større oplevelse af sammenhæng i plejen.

Cecilie Roed Schultz ser reformen som et vigtigt redskab – men understreger, at den ikke automatisk løser problemerne.

»Reformer gør ikke noget i sig selv. Det er den måde, vi vælger at bruge dem på lokalt, der afgør, om de gør en forskel for de ældre,« siger hun.

For hende handler det om, at tallene fra undersøgelsen bliver omsat til konkret handling – ikke blot noteret i et regneark.

Der skal prioriteres tydeligt

Et centralt budskab fra Cecilie Roed Schultz er, at Fredericia ikke skal forsøge at forbedre alle områder på én gang.

»Vi skal turde prioritere. Undersøgelsen viser tydeligt, hvor udfordringerne er størst. Det er dér, vi skal sætte ind først,« siger hun.

Hun peger på, at tryghed og tillid bør være blandt de øverste prioriteter i den kommende tid – også selv om det kan betyde, at andre områder må vente.

»Hvis de ældre ikke føler sig trygge, så betyder alt det andet mindre. Så det er dér, vi skal starte.«

Også lyspunkter i Fredericia

Samtidig understreger hun, at undersøgelsen ikke kun viser problemer. Et område, hvor Fredericia klarer sig særligt godt, er maden. Her er tilfredsheden højere end på landsplan.

»Det er vigtigt også at anerkende det, der fungerer. For det giver os noget at bygge videre på. Og mad er ikke en lille ting – det er et dagligt højdepunkt for mange ældre,« siger hun.

Hun mener, at de positive erfaringer kan bruges aktivt i arbejdet med at løfte andre dele af plejen.

Et redskab – ikke en dom

For Enhedslisten er undersøgelsen først og fremmest et arbejdsredskab.

»Det her er ikke en karakterbog, men et redskab. Det fortæller os, hvordan det opleves at være borger i vores ældrepleje. Og den viden forpligter,« siger Cecilie Roed Schultz.

Hun håber, at både politikere, ledere og medarbejdere vil bruge resultaterne aktivt i den kommende tid – og ikke mindst lytte til de ældre selv.

»Hvis vi vil have en værdig ældrepleje, så skal vi tage beboernes oplevelser alvorligt. Også når de er kritiske.«

I den kommende tid vil AVISEN bringe flere interviews med medlemmer af Senior- og Socialudvalget, hvor fokus er på, hvordan Fredericia konkret vil arbejde videre med undersøgelsens resultater.

Tallene er nu kendt. Spørgsmålet er, hvad kommunen vælger at gøre med dem.

Ny undersøgelse: Fredericia under landsgennemsnittet på centrale ældreområder

Ny undersøgelse: Fredericia under landsgennemsnittet på centrale ældreområder

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

En ny national tilfredshedsundersøgelse viser, at ni ud af ti plejehjemsbeboere på landsplan er tilfredse med den hjælp, de får. I Fredericia er billedet mere nuanceret: Meget fungerer godt – men på centrale områder som tryghed, kontinuitet og tillid til at få mere hjælp ligger kommunen under landsgennemsnittet. Ifølge næstformand i Senior- og Socialudvalget, Kirsten Hassing Nielsen (C), kalder tallene på skarp prioritering og mere nærværende ledelse i den kommende tid.

Plejehjemmene har fået et nyt nationalt termometer. For første gang i ældrereformens spor er tilfredsheden blandt beboere på plejehjem målt, så man både kan se et samlet landsbillede og et kommunebillede. På landsplan fortæller tallene en historie om høj grundlæggende tilfredshed. I Fredericia tegner der sig et mere nuanceret billede: Meget fungerer, noget fungerer rigtig godt – men på helt centrale spørgsmål om tryghed og tillid ligger kommunen under landsgennemsnittet.

Undersøgelsen er gennemført af Danmarks Statistik i foråret 2025 og bygger på svar fra næsten 10.000 plejehjemsbeboere i 93 kommuner. I Fredericia har 67 beboere deltaget. Det gør tallene relevante som pejlemærke, men også som et materiale, der skal læses med omtanke, fordi det netop er beboernes oplevelser og følelser, der omsættes til procenter.

Samlet set er tilfredsheden med hjælpen på Fredericias plejehjem høj. 88 procent angiver, at de er tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp, de får. Alligevel ligger kommunen under landsgennemsnittet, hvor tilfredsheden samlet set er endnu højere. Samtidig er andelen af utilfredse beboere i Fredericia større end på landsplan.

Ifølge næstformand i Senior- og Socialudvalget i Fredericia Kommune, Kirsten Hassing Nielsen (C), er det vigtigt at holde fast i begge dele af billedet.

»Dels er der rigtig mange, der føler sig trygge og tilfredse, og det skal vi huske. Men når vi ligger under landsgennemsnittet, skal vi være nysgerrige på, hvad der ligger bag. Hvad er det, vi kan gøre bedre i Fredericia, så vi løfter os samlet set?« siger hun.

Tryghed og tillid halter

Et af de mest centrale spørgsmål i undersøgelsen handler om tryghed. I Fredericia svarer 64 procent af beboerne, at de i høj grad føler sig trygge ved medarbejderne, der kommer hos dem. På landsplan er tallet 71 procent. Forskellen er ikke dramatisk – men den er markant nok til at vække politisk opmærksomhed.

Endnu tydeligere bliver forskellen, når beboerne bliver spurgt, om de har tillid til, at de kan få mere hjælp, hvis deres behov øges. Her svarer 42 procent i Fredericia, at de i høj grad har den tillid. På landsplan er tallet 69 procent.

»Det er et tal, vi skal tage meget alvorligt. For det handler om noget helt grundlæggende: følelsen af sikkerhed i hverdagen og tilliden til, at hjælpen følger med, når livet ændrer sig,« siger Kirsten Hassing Nielsen (C).

Hun peger på, at forklaringerne kan være mange. Et højt vikarforbrug kan spille ind. Unge og uerfarne medarbejdere kan gøre beboerne mere utrygge. Men ifølge hende er der én faktor, der går igen.

Ledelse er afgørende

»Jeg tror grundlæggende, at det handler om ledelse. God og nærværende ledelse. Ledere på plejehjemmene skal bruge så meget som muligt af deres tid på plejehjemmene. Punktum,« siger hun.

Ifølge Kirsten Hassing Nielsen (C) er det afgørende, at lederne ikke forsvinder ind i møder og administrative opgaver, men er synlige og kendte ansigter i hverdagen.

»Alle beboere skal vide, hvem lederen er. Jeg har selv besøgt et plejehjem i Fredericia, hvor en beboer fortalte, at de aldrig havde set lederen. Det duer simpelthen ikke. Ledelsens tilstedeværelse smitter direkte af på medarbejdernes tryghed – og dermed også på beboernes.«

Undersøgelsen viser også, at kontinuiteten er udfordret. Kun hver femte beboer i Fredericia oplever i høj grad, at det er de samme medarbejdere, der kommer hos dem. De fleste svarer, at det kun er i nogen grad. Det kan være nok til, at relationer bliver mere skrøbelige.

Madkvaliteten er et lyspunkt

Midt i de mere bekymrende tal er der også områder, hvor Fredericia klarer sig særdeles godt. Ét af dem er maden.

84 procent af plejehjemsbeboerne i Fredericia er tilfredse eller meget tilfredse med maden – et tal, der ligger klart over landsgennemsnittet. Den gennemsnitlige tilfredshed med maden er også højere end i resten af landet.

»Det glæder mig virkelig. Maden er et af dagens højdepunkter for mange ældre. God mad er ikke bare ernæring – det er livskvalitet,« siger Kirsten Hassing Nielsen (C).

Også på spørgsmålet om, hvorvidt medarbejderne kommer, når beboerne har behov for hjælp, ligger Fredericia over landsgennemsnittet. Det peger på, at tilgængeligheden fungerer, selv om trygheden og kontinuiteten kan opleves mere svingende.

Stabilitet er nøgleordet

For Kirsten Hassing Nielsen (C) er det netop udsvingene, der bekymrer mest.

»Det, der bekymrer mig allermest, er, når vi svinger meget. Mit ønske er, at vi ligger stabilt på et højt niveau. Ikke at nogle plejehjem gør det fantastisk, mens andre halter.«

Hun advarer samtidig mod at ville løse alle problemer på én gang.

»Vi skal ikke gabe over det hele. Vi skal turde prioritere. Udvælge nogle områder, arbejde målrettet og intensivt med dem – og så gå videre til det næste. Ellers risikerer vi, at intet for alvor flytter sig.«

Et pejlemærke for den kommende tid

Undersøgelsen er den første af sin slags efter ældrereformens vedtagelse og skal fremover gentages hvert andet år. Dermed bliver den et centralt redskab for kommunerne.

»Vi kan bruge den som et pejlemærke. Både for det, vi gør godt, og det, vi skal gøre bedre. Og så skal vi turde handle på den viden, vi får,« siger Kirsten Hassing Nielsen (C).

I den kommende tid vil AVISEN bringe en række interviews med de øvrige politikere i Senior- og Socialudvalget. Spørgsmålet er det samme for dem alle: Hvordan omsætter Fredericia en generelt høj tilfredshed og stærke enkeltområder til mere stabil tryghed, større kontinuitet og markant højere tillid blandt plejehjemsbeboerne?

Tallene ligger nu på bordet. Nu begynder det politiske og ledelsesmæssige arbejde for alvor.

Tre timer i sadlen for et godt formål: Fredericia cykler for kræftramte børn og familier

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Den 23. januar bliver forhallen i Fredericia Idrætscenter forvandlet til et pulserende cykelfelt, når Cycling for Cancer løber af stablen. Et tre timer langt spinningevent, hvor alt overskud går direkte til Charity for Cancer, som støtter børn og pårørende til kræftramte.

Bag arrangementet står Fredericia Idrætscenter, og ifølge Anika Rasmussen, eventkoordinatorelev i centeret, er ambitionen klar: at skabe et trygt, energifyldt og meningsfuldt arrangement, hvor fællesskab og velgørenhed går hånd i hånd.

»Cycling for Cancer er et tre timers spinningevent, hvor vi samler penge ind til Charity for Cancer. Vi sætter det hele op i Fredericia Idrætscenter med lys, lyd og god stemning, så det bliver en sjov og tryg oplevelse for alle,« fortæller hun.

Sådan foregår det

Deltagerne bliver tildelt en cykel ved ankomst og cykler som en del af et samlet felt, guidet af skiftende instruktører, der holder energien oppe gennem alle tre timer. Distancen, man cykler, kan bruges til at samle sponsorater, og der er ingen øvre grænse for, hvor meget man kan donere pr. kilometer.

»Det er både deltagergebyret og de sponsorater, man kan samle ind, der skaber overskuddet. Takket være aftaler med vores samarbejdspartnere går langt størstedelen af indtægterne næsten ubeskåret til Charity for Cancer – der er kun en mindre del til administration, som der altid vil være i den slags arrangementer,« siger Anika Rasmussen.

Eventet henvender sig både til private og virksomheder. Virksomheder råder over deres egen cykel og opfordres til at stille hold på tre personer, så man kan skiftes undervejs. Det giver fleksibilitet – og styrker fællesskabet.

God opbakning – håb om endnu flere

Interessen for arrangementet er allerede god. Omkring 30 deltagere er tilmeldt, og arrangørerne håber, at endnu flere vil bakke op – enten ved at deltage, købe ekstra madbilletter eller støtte gennem sponsorater.

»Mange synes, det lyder som et fedt arrangement, og opbakningen indtil videre har været rigtig god. Vi håber selvfølgelig, at endnu flere vil være med og støtte sagen,« siger Anika Rasmussen.

Mad og fællesskab efter cyklingen

Når de tre timers cykling er slut, fortsætter aftenen i ADP Lounge, hvor deltagerne kan klæde om og samles til aftenbuffet og hygge.

»Det er vigtigt for os, at det ikke kun handler om at cykle, men også om at være sammen bagefter. Det giver plads til netværk, snak og fællesskab,« siger Anika Rasmussen.

Hun lover samtidig høj energi under selve eventet.

»Der er en instruktør fra Charity for Cancer, som er kendt for at kunne motivere folk og skabe god stemning. Jeg er ikke i tvivl om, at det bliver både sjovt og meningsfuldt.«

Cycling for Cancer – kort fortalt

Cycling for Cancer afholdes den 23. januar i Fredericia Idrætscenter. Deltagerne cykler fra kl. 16.00 til 19.00, hvorefter aftenen rundes af med buffet og samvær i ADP Lounge. Hele overskuddet går direkte til Charity for Cancer.

For arrangørerne handler det i sidste ende om én ting:

At træde kræften lidt længere væk – sammen.

Låge 16 i SOSU-skolens julekalender: Gry ønsker mere tid til omsorg i hverdagen

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Gry Sandholt er 21 år og blev færdiguddannet som social- og sundhedsassistent via EUX i februar. I dag arbejder hun på et bosted for udsatte unge, men fra årsskiftet skifter hun til et døgngenoptræningscenter. Et bevidst valg, fortæller hun, drevet af lysten til nye udfordringer og muligheden for at bruge endnu mere af sin faglighed.

»Jeg glæder mig til at lave mere af de assistentfaglige opgaver,« siger hun. »Som sårbehandling og medicindispensering. Det har jeg også prøvet før, men ikke i samme grad.« Skiftet handler også om noget mere jordnært. »Og så er det også nogle lidt bedre arbejdstider,« siger hun ærligt.

Et arbejde, der giver mening

For Gry har arbejdet med mennesker altid været det centrale. Hun har ikke været i tvivl om hvad hun ville – kun hvordanhun skulle komme derhen. »Jeg har altid vidst, at jeg skulle arbejde med mennesker. Jeg var i tvivl om, hvilken vej jeg skulle gå, og så så jeg, at man kunne tage EUX’en. Den åbnede flere døre.«

Det var netop muligheden for at finde sin plads undervejs, der gjorde valget rigtigt. »Det her med at hjælpe andre giver noget helt særligt. Jeg kan mærke, at jeg gør en forskel.« Den følelse møder hun i hverdagen uanset om hun arbejder med unge eller ældre.

»Jeg kan se glæden hos de mennesker, jeg hjælper. Og så er det egentlig ligegyldigt, om det er børn eller ældre.«

Omsorg kræver tid

Når samtalen falder på juleønsket for faget, bliver Gry alvorlig. Hun taler ikke om rammer eller systemer i abstrakte vendinger, men om det, hun oplever i praksis. »Jeg kunne godt tænke mig, at der var mere tid. Mere tid til kærlighed og omsorg.«

For hende handler ønsket om noget helt grundlæggende i arbejdet. »Ofte er vi jo noget af deres tætteste familie. Og hvis vi ikke har tid til nærvær og omsorg, så gør det ondt i hjertet, når man skal skynde sig videre til den næste.«

Hun beskriver en hverdag, hvor intentionerne er der, men hvor tiden ikke altid er.

Flere hænder og bedre fordeling

Hvad skal der til, hvis der skal blive mere tid? »Det er et virkelig godt spørgsmål,« siger hun. »Men vi skal jo have nogle flere kompetente medarbejdere, så opgaverne kan blive fordelt bedre.«

For Gry hænger kvaliteten i arbejdet tæt sammen med bemandingen. Mere tid betyder bedre relationer og bedre forudsætninger for at gøre arbejdet ordentligt.

Selvom hun er nyuddannet, taler Gry med stor klarhed om sit fag. Hun kan mærke, at hun er landet det rigtige sted – også selvom arbejdet til tider er krævende. Hun kan ikke forestille sig at lave noget andet.

For hende er arbejdet med mennesker ikke bare et job. Det er en måde at være i verden på. Og hendes juleønske er enkelt: at der bliver tid nok til at være det menneske, faget kræver.

Fredericia Håndboldklub henter ny venstre fløj fra sommeren 2026

Af
Redaktionen
-
0

Fredericia Håndboldklub styrker truppen frem mod fremtiden og kan nu præsentere Morten Jørgensen som ny venstre fløj fra sommeren 2026. Den 25-årige fløjspiller har underskrevet en treårig kontrakt og skifter til FHK fra Ribe-Esbjerg HH.

Morten Jørgensen er håndboldopdraget i Esbjerg og har gennem flere sæsoner markeret sig som en stabil og effektiv profil i Ribe-Esbjerg. Han er kendt som en arbejdsom og disciplineret spiller, der leverer høj kvalitet både offensivt og defensivt.

For Morten Jørgensen føles tidspunktet for klubskiftet helt rigtigt.

»Jeg har haft et stort ønske om at prøve mig selv af i et miljø med store ambitioner. Nu er jeg 25 år, har fået en masse vigtig erfaring og er klar til at komme ud på et eventyr med håndbolden. Fredericia har de seneste år vist, at de kan lægge lag på deres setup og kæmpe med om medaljer,« siger han.

Han fremhæver samtidig atmosfæren i Fredericia som en afgørende faktor.

»Der er en stor opbakning til håndbolden i Fredericia med en velbesøgt hal og masser af engagement fra fansene, hver gang vi har spillet der med Ribe-Esbjerg. Det bliver fedt at få Ultras på sin side fremadrettet,« siger Morten Jørgensen.

Vigtigt skridt i den sportslige udvikling

I Fredericia Håndboldklub ser man tilgangen som et centralt element i den fortsatte udvikling af truppen.

»Morten er en utrolig dygtig venstre fløj, som over flere sæsoner har vist et højt og stabilt niveau. Han er en stille kriger, der arbejder hårdt for holdet og er meget effektiv i sit spil. Vi tror på, at vi kan udvikle Mortens kompetencer yderligere, så han kan bidrage med flere sejre og medaljer til FHK i de kommende år,« siger direktør Thomas Renneberg-Larsen.

Med tilgangen af Morten Jørgensen og klubbens egen Martin Bisgaard råder Fredericia Håndboldklub dermed over et stærkt setup på venstre fløj.

»Med Morten og Martin Bisgaard har vi et af de stærkeste makkerpar på venstre fløj i ligaen. Det er helt i tråd med vores strategi om at opbygge en trup, der kan spille med i toppen, spille europæiske kampe og kæmpe om medaljer,« siger Thomas Renneberg-Larsen.

Farvel til Frederik Jægerum

Tilgangen betyder samtidig, at Fredericia Håndboldklub efter denne sæson siger farvel til Frederik Jægerum, der forlader klubben efter to sæsoner.

Ifølge klubben handler beslutningen om at give Jægerum bedre muligheder for spilletid og dermed de bedste forudsætninger for fortsat udvikling.

Inden afskeden venter der fortsat mange kampe i den røde trøje, hvor fokus er rettet mod at afslutte sæsonen stærkt frem mod sommeren 2026.

Harmonikasammenstød på motorvejen ved Kolding – kun materielle skader

Af
Andreas Andreassen
-
0

Tirsdag morgen klokken 06.49 skete der et harmonikasammenstød på Sønderjyske Motorvej i nordgående retning ved Kolding. Det oplyser politikommissær Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi.

Uheldet opstod, da trafikken i nordgående retning blev tæt, og flere bilister måtte bremse kraftigt ned. I den forbindelse kørte flere biler sammen i et klassisk harmonikasammenstød.

Ifølge politiet var flere køretøjer involveret, men der er ikke meldinger om personskade. Sammenstødet har alene medført materielle skader på bilerne.

Politiet var hurtigt fremme og fik trafikken afviklet igen.

To mænd sigtet efter tyveri af el-løbehjul ved Føtex i Fredericia

Af
Andreas Andreassen
-
0

Sydøstjyllands Politi har sigtet to mænd efter et tyveri af et el-løbehjul ved Føtex på Venusvej i Fredericia tirsdag eftermiddag. Det oplyser Arno Rindal Petersen.

Hændelsen fandt sted klokken 16.59, da en 25-årig mand fra Fredericia Kommune parkerede sit el-løbehjul og gik ind for at handle. Ifølge politiet observerede han to personer, som han kendte, i området.

Da han kort efter kom ud fra butikken, var løbehjulet væk. Vidner har set to mænd forlade stedet, hvor den ene kørte på det stjålne el-løbehjul, mens den anden kørte på en knallert.

Politiet fulgte sporene til en lejlighed, hvor de to formodede gerningsmænd befandt sig. Her blev den ene anholdt – en 30-årig mand fra Fredericia, som ifølge politiet var den, der havde kørt på el-løbehjulet. En 24-årig mand fra Gelsted er ligeledes blevet sigtet i sagen.

22-årig varetægtsfængslet i fire uger efter røverisigtelse i Kolding

Af
Redaktionen
-
0

En 22-årig mand fra Kolding er blevet varetægtsfængslet i fire uger efter et grundlovsforhør ved Retten i Kolding. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Manden blev tidligere mandag fremstillet i grundlovsforhør, hvor han er sigtet for røveri samt besiddelse af en foldekniv og euforiserende stoffer med henblik på videreoverdragelse. Grundlovsforhøret fandt sted for lukkede døre.

Anklagemyndigheden havde på forhånd oplyst, at man ville anmode om dørlukning, hvilket retten tog til følge.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis opslag på X mandag den 15. december 2025.

Leder: Fredericia og de 375 år

Af
Andreas Andreassen
-
0

Fredericia fylder 375 år i dag. Det er et tal, der inviterer til både stolthed og eftertanke. For hvad betyder det egentlig, at en by har levet så længe? Ikke bare eksisteret, men overlevet. Fundet nye roller, nye begrundelser, nye måder at være sig selv på.

Fredericia er ikke vokset frem som en tilfældighed. Den er født som et svar. Som et strategisk valg i en tid, hvor verden var urolig, og hvor man mente, at orden kunne skabe tryghed. Voldene, gaderne, byens struktur – alt var tænkt. Intet overladt til tilfældet. Det var en by, der vidste, hvad den skulle være.

Siden er meget blevet anderledes. Fæstningen mistede sin funktion. Fjenderne forsvandt. Industrien kom og gik. Men noget grundlæggende er blevet: fornemmelsen af, at Fredericia altid har været et projekt – noget, man gør, snarere end noget, man bare er.

Det er derfor svært ikke at se en sammenhæng mellem byens jubilæum og kommunalvalget i november. For også her var der en oplevelse af, at noget skulle gentænkes. Ikke fordi alt var forkert, men fordi retningen var blevet uklar. Mange vælgere efterspurgte ikke store visioner, men mere tydelighed. Ikke flere processer, men mere ansvar. En kommune, der igen føltes styret – ikke bare administreret.

Valgresultatet kan læses som et ønske om fornyelse, men også som et ønske om at finde tilbage til noget mere grundlæggende: at politik er et valg, som kan ses og mærkes. At beslutninger ikke kun træffes, men også forklares. At magt ikke er noget, man har, men noget, man forvalter på lånt tid.

375 år giver ikke Fredericia en særlig ret. Men det giver byen en særlig erfaring. Den erfaring fortæller, at intet holder af sig selv. At fællesskaber skal plejes. At byer ikke forsvinder med et brag, men med stilhed, hvis ingen længere tager ansvar for deres retning.

Fredericia står i dag med mange muligheder. Beliggenheden. Infrastruktur. Naturen omkring Lillebælt. Erhvervslivet. Men muligheder er ikke det samme som fremtid. Fremtid opstår først, når nogen tør vælge – også når valgene er svære, langsigtede og upopulære.

Måske er det netop det, et jubilæum kan minde os om. At en by ikke fejres for det, den var, men for det ansvar, den stadig kræver. Fredericia er ikke færdig. Den har aldrig været det.

Og måske er det den mest håbefulde erkendelse, man kan gøre sig på en dag som i dag.

1...215216217...973Side 216 af 973