13 sigtet og store mængder fyrværkeri beslaglagt

0

Fyns Politi var lørdag aften massivt til stede i Tietgenbyen i Odense efter flere anmeldelser om fyrværkeri til gene for omgivelserne. Det oplyser politiet søndag morgen på X.

På stedet traf politiet en større forsamling, og indsatsen endte med 13 sigtelser for overtrædelse af fyrværkeriloven. Samtidig blev der beslaglagt mange kilo fyrværkeri.

Politiet oplyser ikke yderligere om de sigtedes alder eller tilknytning, men understreger, at indsatsen skete efter gentagne borgerhenvendelser om utryghed og gene.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis opslag på X søndag den 28. december 2025.

Vejdirektoratet advarer om glatte veje i Trekantområdet søndag morgen

0

Søndag morgen den 28. december advarer Vejdirektoratet om pletvis isglatte veje i både Middelfart og Kolding Kommune. Især på udsatte strækninger kan føre hurtigt skifte, og bilister opfordres til ekstra forsigtighed.

Bilister i Trekantområdet bør være ekstra opmærksomme søndag morgen. Ifølge Vejdirektoratet er der pletvis sne- og isglatte veje i både Middelfart Kommune og Kolding Kommune.

I Middelfart Kommune meldes der om glatte forhold på udsatte strækninger på de kommunale veje. Vejdirektoratet oplyser, at der på statsvejene generelt er normalt føre efter årstiden, men at der lokalt kan være glat – særligt på broer, sideveje og steder med skygge.

Også i Kolding Kommune er der risiko for isglatte veje søndag morgen. Her lyder meldingen, at vejklasse 1 og 3 er glat på udsatte steder, mens der på vejklasse 2 er foretaget saltning tidligt på morgenen. Trods saltning kan der fortsat forekomme glatte partier.

Kvinde alvorligt kvæstet i motorvejsuheld ved Kolding – familie retter tidligere oplysninger

0

Den 25-årige kvinde, som forleden var involveret i et solouheld på motorvejen ved Kolding, kom alvorligt til skade i ulykken. Det oplyser kvindens familie i en henvendelse til redaktionen.

Uheldet fandt sted fredag formiddag, hvor Sydøstjyllands Politi i døgnrapporten oplyste, at der umiddelbart ikke var personskade i forbindelse med hændelsen. På baggrund af nye oplysninger fra familien står det nu klart, at kvinden pådrog sig alvorlige skader.

Ifølge familien er den 25-årige kvinde indlagt på Odense Universitetshospital. Hun har brækket ryggen, fået en knust ryghvirvel samt beskadigede ledbånd og afventer operation.

Redaktionen har tidligere omtalt uheldet på baggrund af politiets døgnrapport. Familien har ønsket, at de nye oplysninger bringes som en selvstændig opfølgende artikel.

Sydøstjyllands Politi har tidligere oplyst, at der ikke var mistanke om spiritus, narkotika eller anden kriminalitet i forbindelse med ulykken.

Flere kriminelle udlændinge straksudsendt efter udvidelse af ordning

0

POLITIK. Regeringens udvidelse af ordningen om straksudsendelse af kriminelle udlændinge har allerede haft mærkbar effekt. Siden udvidelsen trådte i kraft den 15. juni 2025 er 25 kriminelle udlændinge blevet sendt ud af landet, selv om de tidligere ikke ville have været omfattet af ordningen.

Ordningen med straksudsendelse blev indført i 2021 og betyder, at afsoningen af en fængselsstraf kan afbrydes permanent, hvis den dømte i stedet udsendes af Danmark. Afbrydelsen sker først, når udsendelsen med sikkerhed er gennemført. Hvis det ikke lykkes at udsende personen, bliver vedkommende returneret til fængslet for at fortsætte afsoningen.

Siden 2021 er omkring 540 udlændinge blevet udsendt direkte fra fængslet som følge af ordningen. De 25 udsendelser efter juni 2025 skyldes den politiske beslutning om at udvide reglerne, så de nu også omfatter udlændinge, der er idømt en ubetinget fængselsstraf på op til ét år. Tidligere var grænsen kortere fængselsstraffe.

Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund udtrykker tilfredshed med udviklingen og siger »Ordningen fungerede rigtig godt, og derfor udvidede vi den. Og nu kan vi se, at endnu flere kriminelle udlændinge bliver sendt hurtigt ud af landet. Det kan alle være glade for. Det er bare endnu et eksempel på, at Danmark for tiden er europamestre i hjemrejsepolitik.«

Tallene viser en stigende brug af straksudsendelser år for år. I 2021 blev 68 personer udsendt, mens tallet i 2024 var steget til 112. I 2025 er der frem til 19. november registreret 193 straksudsendelser.

Muligheden for strafafbrydelse kan dog ikke anvendes i alle sager. Hensynet til retshåndhævelsen eller særlige omstændigheder kan tale imod, blandt andet hvis den dømte er involveret i bandekriminalitet, seksualforbrydelser eller skal vidne i en anden straffesag.

Ordningen administreres af Hjemrejsestyrelsen i samarbejde med politi og anklagemyndighed og er en del af hjemrejseloven, der trådte i kraft den 1. juni 2021.

Ny organisering samler psykiatri og somatik i Region Syddanmark

0

REGIONEN. Ved årsskiftet træder en ny organisering af psykiatrien i kraft i Region Syddanmark. Her bliver det psykiatriske område organisatorisk integreret og ligestillet med resten af sundhedsvæsenet, så psykisk og fysisk sygdom fremover skal ses og behandles i tættere sammenhæng.

Ændringen er en del af sundhedsstrukturreformen og markerer et opgør med den hidtidige opdeling mellem psykiatri og somatik. Målet er større lighed i sundhed og mere sammenhængende patientforløb, hvor patienter mødes med en samlet indsats på tværs af fagområder.

Med den nye organisering indføres der fælles ledelse på sygehusniveau i Region Syddanmark. Det betyder, at den daglige ledelse på sygehusene får ansvar for både psykiatriske og somatiske udredninger og behandlinger. Ifølge regionen skal det skabe bedre rammer for fælles arbejdsgange, tværfaglige teams og mere smidige overgange mellem specialer, samtidig med at psykiatriens særlige faglighed fastholdes og styrkes.

Samtidig fastholder regionsrådet det overordnede politiske ansvar for psykiatrien. Herfra skal rammerne fastlægges, ressourcerne prioriteres og udviklingen følges tæt, så reformen bidrager til at løfte psykiatrien i tråd med de politiske mål.

Regionsrådsformand Bo Libergren fremhæver, at reformen skal gøre op med en hverdag, hvor psykisk og fysisk sygdom ofte behandles adskilt.

»Mange patienter oplever i dag, at deres psykiske og fysiske sygdom behandles hver for sig. Målet er, at vi med reformen får gjort op med det, så sundhedspersonalet får integreret behandlingen af psykisk og fysisk sygdom, når patienten træder ind på sygehuset. Nu går vi i gang med denne opgave, og så håber jeg vi hurtigt når hen til et sted, hvor sygdom ses i sammenhæng,« siger Bo Libergren.

Sundhedsstrukturreformen supplerer regeringens 10-årsplan for psykiatrien, som danner grundlag for et langsigtet løft af området. Mens 10-årsplanen skal sikre stabile rammer og højere kvalitet, skal reformen skabe de organisatoriske forudsætninger for mere sammenhængende behandling og et stærkere fokus på psykiatrien i hele sundhedsvæsenet.

I Region Syddanmark hænger ændringerne også sammen med regionens psykiatriplan for 2026-2032, som indeholder konkrete tiltag for tidligere og bedre behandling, tættere samarbejde på tværs af sektorer samt øget inddragelse af patienter, pårørende og personale.

For patienterne betyder den nye organisering dog ingen ændringer i hverdagen, når reformen træder i kraft den 1. januar 2026. De skal fortsat møde op til de tider og steder, de allerede er indkaldt til.

Aflyst: Ingen regionaltog mellem Odense og Fredericia

0

DSB melder om systemtekniske fejl og aflyser regionaltog på flere centrale strækninger. Mellem Odense og Fredericia erstattes togene af togbusser, mens passagerer mellem Aarhus og Fredericia må finde alternative tog. Aflysningerne fortsætter søndag.

Der er togrod og togbusser i sigte for rejsende på tværs af Fyn og Trekantområdet denne weekend. DSB har aflyst en lang række regionaltog som følge af systemtekniske fejl – og indsætter i stedet togbusser på flere strækninger.

Mest markant er situationen mellem Odense og Fredericia, hvor der hverken lørdag eller søndag kører regionaltog.

I stedet må passagererne finde plads i togbusser, der kører med fast interval det meste af døgnet.

Togbusser på Vestfyn

Mellem Odense og Fredericia kører togbusser begge dage:

  • Afgange fra Odense kl. 06:35, 08:35, 10:35, 12:35, 14:35, 16:35, 18:35, 20:35, 22:35 og 00:35, som stopper ved alle stationer.
    Dog kører 00:35-bussen ikke natten efter søndag.
  • Afgange kl. 05:40, 07:40, 09:40, 11:40, 13:40, 15:40, 17:40, 19:40, 21:40 og 23:40, som springer Holmstrup, Skalbjerg, Bred og Kauslunde over.

Fra Fredericia gælder tilsvarende mønster – enten med stop ved alle stationer eller med spring over de mindre stationer på Vestfyn.

Også problemer nordpå

Som om det ikke var nok, er der også fuldt stop for regionaltog mellem Aarhus H, Skanderborg og Fredericia både lørdag og søndag.

Her henviser DSB passagererne til InterCity- og InterCityLyntog:

  • InterCitytog fra Aarhus og Skanderborg mod Fredericia stopper ekstra i Hedensted.
  • InterCityLyntog fra Fredericia mod Aarhus H stopper også ekstra i Hedensted.
  • Derudover kører der togbusser mellem Fredericia og Vejle med stop i Brejning og Børkop.

Søndag: Alle regionaltog aflyst

Søndag bliver problemerne endnu større. Her er samtlige regionaltog mellem Odense og Fredericia aflyst hele dagen. Forklaringen er fortsat systemtekniske fejl, oplyser DSB.

InterCity- og InterCityLyntog kører dog efter planen og er ikke berørt af aflysningerne.

DSB opfordrer rejsende til at tjekke rejseplanen inden afgang og forvente længere rejsetid – og en noget mere besværlig tur end normalt.

EU laver momsregler, Danmark får bøvlet – de ældre regningen

0

Skal en pensionist have lommeregner og revisor for at gå til yoga, så har vi forvekslet velfærd med regneark.

En dom i en tysk sag om golf (Dom C-488/18 – Golfclub Schloss Igling eV) har  medført, at danske sanglærere, yogainstruktører, keramikværksteder og danseskoler skal momsregistreres, det ikke en teknisk detalje. Det er EU-ret, der styrer dansk praksis på et område, som rammer bredt i hverdagen – og især rammer de små.

Danmark har afgivet mere kontrol over sin egen skatte- og afgiftspraksis, end de fleste borgere er blevet reelt oplyst om. EU siger formelt, at der “kun” harmoniseres indirekte skatter som moms – men i praksis ender EU-Domstolen med at afgøre, hvad Danmark må fritage og hvad der skal pålægges moms, uanset danske politiske ønsker.

Det groteske er, det rammer dem, vi burde klappe af: de ældre, der faktisk holder sig mobile og i gang. Seniorer der går til motion, yoga, dans eller sang – ikke for at blive Instagram-fit, men for at kunne klare hverdagen, undgå fald, bevare styrke, hjerne og balance og i sidste ende spare samfundet for dyr pleje og indlæggelser.

Hvad får de ældre som tak? Prisstigning og ny regeljungle.

Først laver systemet incitamenter for forebyggelse og “aktiv aldring” – og bagefter beskatter og besværliggør man netop de aktiviteter, der holder folk selvhjulpne. 

De centrale EU-domme kom allerede i 2019, men først nu – i 2026 – rammer ændringerne for alvor. En implementering, der er ekstremt detaljeret, administrativt tung, og med konsekvenser, som små aktører næppe kan bære.

I stedet for en enkel model, forsøges at købe politisk ro ved at kaste et nyt fradrag efter borgerne. Her rammer det ældre igen: Hvis gevinsten ved et fradrag eller en “kompensationsordning” bliver ædt op af ekstra bøvl, ny dokumentation og behov for rådgivning, så er vi tilbage ved klassikeren: administrativ hat og briller – og nul forbedring i hverdagen.

Små udbydere fanget mellem moms og GDPR når man placerer et urimeligt ansvar hos de mindste udbydere: sanglæreren, yogainstruktøren, danseskolen, keramikholdet. De skal fremover skelne mellem under/over 30 år, vurdere “erhvervsmæssigt formål”, lægge moms på noget, – men ikke andet – og nogle steder også navigere i lønsumsafgift.

For at gøre det “rigtigt” skal de dokumentere kundernes alder og status. Hvordan gør man det uden at komme på kant med GDPR? Skal man kræve billed-id? Registrere fødselsdato? Opbevare dokumentation? GDPR siger dataminimering – momssystemet siger “dokumentér”. Det ender i et krydspres mellem to regelsæt, hvor den ene lov kræver mere, mens den anden begrænser, hvad man må indsamle. Opstår en fejl, er det ikke Bruxelles, der får bøden. Det er den lokale ildsjæl med en enkeltmandsvirksomhed.

Når reglerne bliver så komplekse, at myndighederne må lave guides og webinarer for at forklare, hvordan almindelige mennesker ikke begår fejl, så har vi et demokratisk problem. Et skattesystem bør være til at forstå og kontrollere. Her er vi endt med et minefelt af EU-domme, danske styresignaler og GDPR-regler – og en regning, der lander hos borgere og små virksomheder.

Danmark burde insistere på en langt simplere linje: mindre overimplementering, mere national selvbestemmelse – og regler, der gør det let at gøre det rigtige.

Kunstig intelligens og politiske fordrejninger

0

Vi kan spørge os selv, hvorfor nogle mennesker udvikler kunstig intelligens også kaldet AI (Artificial Intelligence). Argumentet er først og fremmest, AI er udviklet til at hjælpe os til hurtigere viden ved søgning især på Internet. Og det fungerer. Vi får hurtigt svar. Hov! Er svaret rigtigt?

Især det seneste årstid har vi oplevet fra Øst såvel som fra Vest, at fordrejninger af sandheden forsøges gennem en fortælling til at overbevise befolkninger om noget, der er til ledernes fordel, selv om det vides, at fortællingen er forkert. Hvis man også forsøger at fjerne den reelle information for befolkningen, så vil mange tro på fortællingen.

USA går endda så langt, at de vil straffe Europa, der klargør for USA gennem bod, at vi ikke vil finde os i det. Men USA bliver knotten, fordi vi ikke vil forledes/forføres.

I første omgang medfører Europas afvisning, at IT og AI producenterne mister anseelse og penge. Vi må ikke gøre opmærksomt på, at vi ikke vil finde os i falskhed og fordrejninger.

Hvis vi graver os ind bagved fordrejningerne kan målsætningen hermed meget vel tænkes at være tilegnelsen af endnu større økonomiske ressourcer og endnu større magt, hvilket vi også ser fra Øst, hvor fordrejninger ligeledes anvendes til at forvirre begreberne. Således vil man Øst såvel som fra Vest fiske i forvirringen.

Desværre er det sådan, at de algoritmer man lægger ind i AI udmærket kan øge forvirringen og uklarheden til AI-udviklernes egen fordel og interesse.

Når AI i første omgang søger på internettet for rigtige oplysninger, så kan ønskede fejl såvel som tilfældige fejl får indflydelse på resultatet, hvilket vi som brugere skal tage højde for ved kontrol. Hvis fejlene gemmes som rigtige oplysninger, så bliver alt mere og mere flydende og uklart på Internet, hvorved mere og mere muligvis fordrejes i retning af oligarkernes og magthavernes interesse, hvilket sker uden vores viden og mulige indflydelse. Det er måske en af grundene til, at USA bliver knotten, når vi protesterer.

Vi er nu tvunget til at træne vore børn og unge i at søge oplysninger der, hvor de er reelle. Det kan vi så længe de reelle informationer findes. Samtidig skal vi alle være bevidste om problemstillingen!

Vi kan hermed ønske os selv og andre til lykke med den fagre nye verden, hvor vi ikke kan anvende billeddokumentation eller tekstdokumentation. Var det det, vi så? Eller var det noget andet?

Analyse: Fredericia kan løfte ældreplejen markant uden flere penge

0

En ny analyse fra CEPOS peger på store forskelle i effektiviteten i den kommunale ældrepleje. I Fredericia Kommune viser tallene, at der er et betydeligt potentiale for at levere bedre ældrepleje for de samme penge – enten i form af højere kvalitet eller færre udgifter.

Fredericia Kommune kan levere mere ældrepleje, end man gør i dag, uden at tilføre området flere penge. Det fremgår af en ny omfattende analyse fra CEPOS, som har kortlagt produktiviteten i ældreplejen i 94 danske kommuner på baggrund af data fra 2023 og 2024.

Analysen viser, at der på landsplan er et forbedringspotentiale på mellem 2,6 og 4,6 milliarder kroner, hvis kommunerne når op på niveau med de mest effektive sammenlignelige kommuner. For Fredericia betyder det konkret, at kommunen ifølge CEPOS kan forbedre sin ældrepleje mærkbart – enten ved at frigøre midler eller ved at levere mere pleje og højere kvalitet for de samme ressourcer.

Ifølge analysen har Fredericia en inputorienteret produktivitetsscore på 0,91. Det placerer kommunen blandt de mindre effektive kommuner, når udgifter holdes op imod leverede ydelser. I kroner og øre svarer det til et beregnet besparelses- og forbedringspotentiale på omkring 47 millioner kroner, hvis Fredericia nåede op på niveau med de mest effektive sammenlignelige kommuner.

CEPOS understreger, at tallene ikke er et udtryk for, at der leveres dårlig ældrepleje, men for at ressourcerne ikke udnyttes optimalt.

»Vi kan se, at nogle kommuner er i stand til at levere meget bedre ældrepleje for pengene end andre. Det viser, at der er et betydeligt forbedringspotentiale, som i dag ikke bliver udnyttet,« siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Samtidig viser analysen, at Fredericia på den outputorienterede produktivitet ligger tættere på gennemsnittet. Det betyder, at kommunen – målt på mængden af pleje og kvalitet – ikke er blandt de dårligste, men at der stadig er rum for forbedringer, hvis ressourcerne blev anvendt mere effektivt.

Konkret peger CEPOS på, at Fredericia kan lade sig inspirere af kommuner som Frederikshavn, Vesthimmerland og Langeland, som i analysen fungerer som referencekommuner. Det er kommuner, der enten leverer flere ydelser for de samme penge eller opnår højere kvalitet, blandt andet målt på færre forebyggelige indlæggelser blandt ældre.

Netop forebyggelige indlæggelser er et centralt pejlemærke i analysen. Her viser CEPOS, at Fredericia har et potentiale for at reducere antallet af indlæggelser blandt ældre borgere, hvis plejen organiseres mere effektivt. Det kan både give bedre livskvalitet for de ældre og aflaste sygehusvæsenet.

Analysen kommer på et tidspunkt, hvor ældreplejen er under pres i hele landet. Antallet af ældre vokser markant de kommende år, samtidig med at flere alvorlige sager om omsorgssvigt har sat fokus på kvaliteten af plejen. CEPOS’ pointe er, at udfordringen ikke nødvendigvis handler om flere penge, men om bedre styring.

»Det her handler ikke om at spare på de ældre. Tværtimod viser analysen, at kommuner, der bruger ressourcerne bedst, også har mere tilfredse borgere,« siger Karsten Bo Larsen.

For Fredericia rejser analysen et politisk spørgsmål om prioriteringer og organisering. Enten kan kommunen vælge at bruge det beregnede potentiale til at frigøre midler til andre velfærdsområder – eller også kan gevinsten investeres direkte i ældreplejen i form af mere tid, bedre normeringer eller højere kvalitet.

CEPOS fremhæver, at kommunerne har meget forskellige forudsætninger, og at analysen tager højde for forskelle i alder, sundhed og socioøkonomi blandt borgerne. Derfor er Fredericia kun sammenlignet med kommuner med nogenlunde samme vilkår.

Konklusionen er dog klar: Fredericia har – ligesom mange andre kommuner – et uforløst potentiale i ældreplejen. Ikke ved at skrue op for budgettet, men ved at bruge de eksisterende midler klogere.

Analyse: Kolding har stort uforløst potentiale i ældreplejen

0

En ny analyse fra CEPOS viser, at Kolding Kommune kan levere markant bedre ældrepleje for de samme penge. Ifølge analysen er der et forbedringspotentiale på næsten 100 millioner kroner, hvis kommunen når op på niveau med de mest effektive sammenlignelige kommuner.

Kolding Kommune hører til blandt de kommuner, hvor der ifølge en ny analyse fra CEPOS er et betydeligt uforløst potentiale i ældreplejen. Analysen, der dækker årene 2023 og 2024, kortlægger, hvor effektivt kommunerne omsætter deres udgifter til konkret pleje og kvalitet for de ældre borgere.

Ifølge CEPOS har Kolding en inputorienteret produktivitetsscore på 0,89. Det betyder, at kommunen – sammenlignet med de mest effektive kommuner med lignende vilkår – anvender flere ressourcer for at levere samme niveau af ældrepleje. Omsat til kroner svarer det til et beregnet forbedrings- og besparelsespotentiale på omkring 94 millioner kroner.

CEPOS understreger, at tallene ikke skal læses som kritik af medarbejderne i ældreplejen eller som dokumentation for ringere pleje. Analysen viser derimod, at der er store forskelle i organisering og ressourceanvendelse på tværs af kommunerne.

»Vi kan se, at nogle kommuner er i stand til at levere meget bedre ældrepleje for pengene end andre. Det viser, at der er et betydeligt forbedringspotentiale, som i dag ikke bliver udnyttet,« siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.

Samtidig viser den outputorienterede del af analysen, at Kolding ligger blandt de kommuner, hvor der er relativt stort rum for at øge mængden og kvaliteten af plejen uden at øge udgifterne. Det handler blandt andet om færre forebyggelige indlæggelser blandt ældre og mere effektiv anvendelse af hjemmehjælp, plejehjem og hjemmesygepleje.

I CEPOS-analysen fremgår det, at Kolding kan lade sig inspirere af kommuner som Frederikshavn, Vesthimmerland, Herning og Middelfart, som alle fungerer som referencekommuner. Det er kommuner, der ifølge analysen formår at omsætte ressourcerne til mere konkret pleje og højere kvalitet.

Analysen kommer i en tid, hvor ældreplejen er under pres i hele landet. Antallet af ældre stiger markant de kommende år, og samtidig har en række alvorlige sager om omsorgssvigt sat fokus på kvaliteten i plejen. CEPOS’ pointe er, at udfordringen ikke nødvendigvis handler om flere penge, men om at bruge de eksisterende midler bedre.

»Det her handler ikke om at spare på de ældre. Tværtimod viser analysen, at kommuner, der bruger ressourcerne bedst, også har mere tilfredse borgere,« siger Karsten Bo Larsen.

For Kolding rejser analysen et politisk spørgsmål om prioriteringer og styring af ældreområdet. Kommunen kan vælge at bruge det beregnede potentiale til at frigøre midler til andre velfærdsområder – eller geninvestere gevinsten direkte i ældreplejen i form af mere tid, bedre organisering eller højere kvalitet.

CEPOS har i analysen taget højde for forskelle i kommunernes befolkningssammensætning og de ældres plejebehov ved brug af individdata fra Danmarks Statistik. Derfor er Kolding kun sammenlignet med kommuner med nogenlunde samme vilkår.

Konklusionen er klar: Kolding Kommune har – ligesom mange andre kommuner – et betydeligt forbedringspotentiale i ældreplejen. Ikke ved at hæve budgettet, men ved at bruge de eksisterende ressourcer mere effektivt.