8.9 C
Copenhagen
fredag 19. december 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Kringsminde ser ud til at få nyt madpakkehus og shelter – projektet er fuldt finansieret

Af
Redaktionen
-
0

Kringsminde er på vej til at blive styrket som udflugtsmål og læringsmiljø. Kultur- og Idrætsudvalget anbefalede fredag, at byrådet godkender en anlægsbevilling til det nye madpakkehus og shelter, som allerede er opført, men som formelt skal registreres som et anlægsprojekt.

Kringsminde søgte i 2024 eksterne midler til projektet, og finansieringen er nu fuldt på plads. Friluftsrådet har støttet projektet med 166.300 kr., mens Nordea har bidraget med 14.651 kr. til de resterende dele af bygningen, herunder borde, bænke og elinstallationer. Samtidig har Fredericia Kommune dækket de påkrævede 30 procent af budgettet med 71.600 kr. via Grøn Kommune under Natur og Miljø.

Det samlede projekt er endt med en pris på 253.151 kr., og alle udgifter er dermed finansieret uden yderligere påvirkning af kommunens anlægsramme.

Friluftsrådet havde som betingelse, at kommunen bidrog økonomisk for at sikre projektets gennemførelse. Nordea trådte senere til for at fuldende madpakkehusets funktionalitet, så det nu står klar til brug for både skoleklasser, børnefamilier og øvrige besøgende på Kringsminde.

Da projektet i sin tid blev igangsat som et driftsprojekt, men skulle have været et anlægsprojekt, forelægges sagen nu politisk for at sikre korrekt registrering og formel bevilling.

Økonomi- og Erhvervsudvalget behandler sagen i næste omgang, inden den sendes videre til byrådet for endelig godkendelse.

Fredericia Musicalteater se ud til at modtaget 2 mio. kr. til akut sceneteknisk reparation

Af
Redaktionen
-
0

Kultur- og Idrætsudvalget har anbefalet, at Fredericia Musicalteater får frigivet 2 mio. kr. allerede nu for at undgå risikoen for nedsat drift – eller i værste fald aflysninger. Pengene er afsat i budget 2026, men teateret advarer om, at problemerne er så alvorlige, at midlerne skal bruges straks.

Teatret står med et snoreloft, hvis bæreevne er kraftigt reduceret, og det betyder, at almindelige krav til moderne musicalproduktion ikke længere kan opfyldes. Det handler bl.a. om ophængning af lamper, LED-skærme, scenografi og sideben, som kræver store punktbelastninger i loftet.

For at opretholde driften er der nu udviklet en midlertidig, men nødvendig løsning:

  • En ny bærende konstruktion, hvor særlige bjælker monteres i scenerummets vægge og omkring snoreloftet, så belastningen fordeles sikkert.
  • En modulær drejescene, der kompenserer for snoreloftets manglende funktion. Drejescenen skal skabe flere scenerum og sikre, at produktionerne kan afvikles på moderne niveau.

Løsningen opfylder de scenetekniske krav, som både musicalproduktioner og rammeaftalen for offentlig støtte forudsætter.

Fredericia Musicalteater oplyser, at situationen er så presserende, at arbejdet skal i gang hurtigst muligt for at undgå aflysninger af kommende forestillinger.

De 2 mio. kr. er allerede budgetteret til 2026, og bevillingen vil derfor ikke påvirke kommunens økonomi yderligere. Fredericia Musicalteater har desuden tæt dialog med forvaltningen for at sikre, at alle sikkerhedskrav overholdes i den midlertidige konstruktion.

Sagen går nu videre til Økonomi- og Erhvervsudvalget og derfra til byrådet til endelig godkendelse.

Læs også

Thomas Bay: Fredericia spiller Superliga-teater på en grusbane

Fredericianerne må forvente højere spildevandsregning i 2026

Af
Redaktionen
-
0

Fredericia Spildevand og Energi A/S (FRSE) lægger op til en ny takst for 2026, og det betyder en prisstigning på vandafledningen for både borgere og virksomheder. Byrådet skal i de kommende uger tage stilling til prisstigningen, som følger af selskabets budgetplan og den økonomiske ramme, Vandsektortilsynet har fastsat.

Basistaksten for afledt spildevand foreslås sat op fra 35,25 til 35,75 kroner pr. kubikmeter – en stigning på 50 øre ekskl. moms. Det faste bidrag holder sig uændret på 500 kroner.

Derudover stiger tilslutningsbidragene, som indeksreguleres efter prisudviklingen. For en almindelig boligenhed vil tilslutningsbidraget fremover ligge på 66.771,70 kroner, mens boligenheder uden tilslutning til tag- og overfladevand skal betale 40.063,02 kroner.

I en regional sammenligning er Fredericia ikke den dyreste, men heller ikke blandt de billigste. For en gennemsnitlig husstand med et årligt vandforbrug på 74,76 kubikmeter koster vandafledning (inkl. moms) følgende i 2025:

BlueKolding A/S: 3.812,17 kr.

Fredericia Spildevand og Energi A/S: 3.918,93 kr.

Vejle Spildevand A/S: 4.360,30 kr.

Middelfart Spildevand A/S: 5.202,69 kr.

Det betyder, at Fredericia ligger nummer to i Trekantområdet – kun Kolding er billigere. Nationalt placerer FRSE sig som nr. 29 ud af 96 spildevandsselskaber, målt fra laveste til højeste takst.

Økonomien holder sig inden for rammen

Vandsektortilsynet fastsætter årligt en økonomisk ramme, som spildevandsselskaberne ikke må overskride. For 2026 er Fredericia Spildevand og Energi A/S tildelt en økonomisk ramme på 141,5 mio. kr.
Selskabet budgetterer med indtægter på 132,2 mio. kr., og holder sig dermed 9,3 mio. kr. under rammen.

I både 2025 og 2026 opkræver selskabet samlet 26,4 mio. kr. mindre, end rammen tillader. De akkumulerede midler forventes blandt andet brugt i 2027 på renovering af for-afvandingsbygning og udløbsbygværker på renseanlægget.

Forvaltningen vurderer, at prislisten følger reglerne og overholder den økonomiske ramme. Den indstiller derfor til Klima-, Energi- og Miljøudvalget, at taksterne godkendes og sendes videre til Økonomi- og Erhvervsudvalget – og derfra til byrådet for endelig godkendelse.

Hvis byrådet siger ja, vil både borgere og virksomheder i Fredericia opleve en stigning på spildevandsregningen fra januar 2026.

To projekter står til støtte fra Fredericias socialøkonomiske investeringspulje

Af
Redaktionen
-
0

Økonomi- og Erhvervsudvalget i Fredericia skal onsdag behandle en sag, der kan sende i alt 550.000 kroner videre til to projekter, som skal hjælpe borgere tættere på arbejdsmarkedet. Det sker som led i kommunens investeringspulje målrettet socialøkonomiske virksomheder – en pulje, der blev oprettet tidligere i 2025 af §17, stk. 4-udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv.

Puljen er etableret for at afprøve nye metoder til at støtte unge og voksne, som har behov for særlig hjælp for at bevæge sig fra offentlig forsørgelse til job eller uddannelse. I år er der afsat én mio. kr., og allerede i november blev de første 275.000 kr. tildelt DanmarkC TV’s projekt ”Motivation er vejen til forandring”.

Forvaltningen anbefaler nu, at udvalget tildeler 275.000 kroner til hver af følgende ansøgninger:

  1. ”Ro til at gro” – Best Buddy (RSV)
    Projektet tilbyder småjobs og flexjobs som en mellemstation, hvor borgere får mulighed for langsomt at udvikle arbejdsevne i trygge rammer. Aktiviteterne foregår i samarbejde med lokale aktører som Café Korskærparken og Boligkontoret Fredericia. Målgruppen er både ledige med udfordringer udover ledighed og fortidspensionister, der kan indgå i individuelle §103-forløb.
  2. Senior Erhverv Fredericia – frivilligt og lokalforankret netværk
    Her skal midlerne bruges på et forløb, der kombinerer frivillig sparring, virksomhedsbesøg, AI-understøttet jobsøgning og inspiration fra elitesportens udviklingsprincipper. Projektet starter med 12 borgere og er målrettet både dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere.

Forvaltningen vurderer, at begge projekter lever op til puljens formål og kan bidrage til konkrete forløb, der bringer borgere tættere på arbejdsmarkedet. Samtidig anbefaler forvaltningen, at de resterende 175.000 kroner i puljen tildeles Jobcentrets samarbejde i Virksomhedsalliancen, hvis der ikke i det kommende budgetforlig afsættes nye midler til at fortsætte puljen i 2026.

Virksomhedsalliancen arbejder allerede med at skabe lønnede timer, praktikpladser og brobygning til arbejdsmarkedet for borgere, der har behov for særlig støtte – og vurderes derfor at ligge i naturlig forlængelse af puljens formål.

Allerede anbefalet i §17, stk. 4-udvalget

Sagen har været behandlet i §17, stk. 4-udvalget, som anbefaler begge ansøgninger. Enkelte medlemmer deltog ikke grundet inhabilitet.

Nu er det op til Økonomi- og Erhvervsudvalget – og efterfølgende byrådet – at træffe den endelige beslutning.

»Jeg er bekymret« – Konservativ profil vil se konkrete resultater i kampen mod fattigdom

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Fredericia ligger markant over landsgennemsnittet i børnefattigdom, og for Det Konservative Folkepartis Kirsten Hassing Nielsen er ét budskab klart: »En fattig familie er én for meget.« Hun ser behov for stærkere samarbejde med civilsamfundet, bedre koordinering i kommunen og et opgør med de mønstre, der gennem årtier har gjort Fredericia til en kommune med for få ressourcestærke familier – og for mange udsatte.

Den nye analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at 6,5 procent af børnene i Fredericia lever i familier, der befinder sig under fattigdomsgrænsen. Det betyder, at Fredericia igen ligger betydeligt over landsgennemsnittet på 4,3 procent. Og selvom tallene ikke er nye, rammer de Konservatives Kirsten Hassing Nielsen med samme tyngde hver gang.

»Det er jo altid ulykkeligt. En fattig familie er én for meget. Og uanset hvor man diskuterer tallet, så skal vi forholde os til det. Selvfølgelig skal vi det« siger hun.

Hun har gennem en årrække engageret sig i både det politiske arbejde og det lokale civilsamfund, og hun fremhæver, at kommunen allerede samarbejder med organisationer, der kender de udsatte familier tæt.

»Jeg er heldigvis i dialog med flere organisationer, blandt andet Red Barnet, som gør en stor indsats. De kan ikke løse børnefattigdommen alene, men de kan give børn under fattigdomsgrænsen nogle af de samme muligheder som deres jævnaldrende. Det er en vigtig retning at tænke i« siger hun.

Det handler ikke kun om kroner og ører, understreger hun, men om hverdagsliv, trivsel og muligheder.

At kende familierne – og handle samlet

For Kirsten Hassing Nielsen er det afgørende, at kommunen fortsat styrker sin evne til at identificere og støtte de familier, der lever med meget få ressourcer. »Det er vigtigt, at vi kender familierne. At vi kender dem i skolesystemet, i familieafdelingen, i beskæftigelsesafdelingen – overalt. For det er ofte økonomien, der er den primære årsag til fattigdom. Men løsningen handler også om støtte, om at hjælpe forældrene til et job og en stabil hverdag« siger hun.

Hun lægger vægt på, at børnefattigdom skal mødes tværfagligt. »Når vi ser på børnene i skolen, skal vi tage godt hånd om dem. Når vi ser forældrene i beskæftigelsessystemet, skal vi støtte dem i at komme i job. Det hele hænger sammen. Og derfor skal det også løses på tværs« siger hun.

Hvorfor ligger Fredericia så højt? Selvom hun ikke peger på én endelig forklaring, er hun klar i sin nysgerrighed. »Jeg ville ønske, at jeg kunne forklare det med én eller to ting. Det kan jeg desværre ikke. Men vi må være ærlige og sige, at Fredericia i en årrække har tiltrukket flere familier med færre ressourcer. Og jeg er nysgerrig på, hvorfor det er sådan« siger hun.

Hun efterlyser en dybere forståelse af, både hvem der kommer til byen, og hvad kommunen gør – eller ikke gør – for at løfte dem. »Er der noget, vi ikke gør godt nok? Er der tiltag, vi ikke har fået greb om? Eller er der noget i måden, vi arbejder med de her familier på, der kunne styrkes? Det skal vi have undersøgt« siger hun.

Fredericia mangler flere ressourcestærke familier

Sammenlignet med nabokommuner som Vejle og Kolding står Fredericia tilbage med en markant lavere andel af ressourcestærke familier. Det gør en forskel, mener hun. »Når vi sammenligner os med Vejle og Kolding, så har vi færre ressourcestærke familier. Og vi vil gerne tiltrække flere af dem. Det er der ingen tvivl om« siger hun.

Hun genkender også de fortællinger, der i årevis har fulgt Fredericia: at det skulle være nemmere end andre steder at opnå førtidspension eller blive på kontanthjælp.

»Der kan nærmest gå nogle fortællinger ude i samfundet om, at det er nemmere at få tilkendt førtidspension i Fredericia. Det er en ond cirkel, som vi skal have brudt. For sådan nogle historier påvirker også, hvem der søger hertil« siger hun.

AE-analysen viser, at Fredericia igen har haft en lille stigning i børnefattigdom. Det belaster Kirsten Hassing Nielsen.

»Det bekymrer mig. Den udvikling skal vi have bremset. Og jeg så meget gerne, at vi får et langt stærkere samarbejde med civilsamfundet – de her organisationer, som er drøngode til at arbejde med de familier, der lever under fattigdomsgrænsen. De har en anden tilgang end kommunen og ofte en tættere relation til familierne« siger hun.

Hun mener, at et mere formaliseret samarbejde kunne være afgørende. »Jeg ser gerne, at vi arbejder meget mere formelt sammen med dem. De kan noget, vi som kommune ikke kan« siger hun.

Når blikket rettes mod det kommende år, er hendes mål klart. »Jeg håber først og fremmest, at vi er under landsgennemsnittet. Vi skal helt klart se et fald« siger hun. Men ønsket handler ikke kun om statistik.

»Vi skal også se flere resultater af det arbejde, der allerede bliver gjort. Jeg er ikke i tvivl om, at man gør noget. Men det skal kunne ses. Vi skal have bedre resultater på det, vi i forvejen gør« siger hun.

Hun understreger samtidig, at målet om at nedbringe børnefattigdom ikke kan løftes alene af kommunen. »Det er komplekst. Det handler om at skabe flere stærke familier, bryde mønstre, tiltrække dem, der kan styrke byen – og samtidig støtte dem, der har mindst. Det kræver et bredt samarbejde. Men vi er nødt til at insistere på, at udviklingen kan vendes« siger hun.

For hende er retningen klar: Fredericia skal ikke være en kommune, der ligger blandt de hårdest ramte. Den skal være en kommune, hvor børn uanset baggrund får de samme muligheder. »En fattig familie er én for meget. Og det er vores ansvar at sikre, at vi får de tal ned. For hvert barn tæller« siger hun.

Læs også

Fredericia blandt landets hårdest ramte: Enhedslisten kræver handling nu

Tyve slap væk med designermøbler

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Et indbrud i Kolding endte tirsdag eftermiddag med, at gerningspersoner slap væk med designermøbler efter at have skaffet sig adgang gennem et vindue. Det oplyser vagtchef Søren Lisbjerg fra Sydøstjyllands Politi.

Indbruddet blev anmeldt klokken 17.39 på Åbenråvej, hvor beboerne opdagede, at der havde været ubudne gæster.

»Der er anmeldt et indbrud klokken 17.39 i går på Åbenråvej. Man har haft indgang via et vindue, hvor man har stjålet nogle designermøbler på stedet,« fortæller Søren Lisbjerg.

Politiet ved endnu ikke, hvem der står bag. Hvis nogen har set mistænkelig aktivitet i området på gerningstidspunktet, opfordres de til at kontakte politiet.

Fredericia blandt landets hårdest ramte: Enhedslisten kræver handling nu

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Fredericia har 6,5 procent fattige børn – langt over landsgennemsnittet – og for Enhedslistens Cecilie Roed Schultz er både årsagerne og løsningerne politiske. Hun advarer om, at kontanthjælpsreformen vil ramme børnefamilier endnu hårdere, og hun efterlyser konkrete beslutninger, der kan forebygge de alvorlige konsekvenser af fattigdom for børn.

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har igen sat spot på Fredericia som en af de kommuner i Sydjylland, hvor flest børn vokser op i relativ fattigdom. Tallene viser, at 6,5 procent af kommunens børn lever i familier, hvis indkomst og formue ligger under halvdelen af medianen. Det er markant over landsgennemsnittets 4,3 procent og endnu en stigning på en kurve, som har peget opad gennem flere år.

Ifølge Enhedslistens nyvalgte byrådsmedlem Cecilie Roed Schultz er udviklingen hverken overraskende eller acceptabel. For hende er problemet ikke blot et tal, men et politisk ansvar.

»Det er jo noget af det, Enhedslisten gik til valg på at få nedbragt, fordi vi er enormt bekymrede over, hvor mange børn der vokser op i fattigdom i Fredericia – og at det er stigende. Det har det været i noget tid, og det er det igen nu« siger hun.

Hun understreger, at fattigdom i barndommen sætter sig dybt og varer ved længe efter, at barnet er blevet voksent. »Vi ved, at det har enormt store konsekvenser for børn at vokse op i fattigdom – også hvis det kun er i en kort periode. Allerede efter ét år i fattigdom kan man måle det gennem resten af deres liv. Tilknytningen til arbejdsmarkedet, uddannelsesniveau, trivsel – alt sammen påvirkes« siger hun.

Når hun bliver spurgt, hvorfor Fredericia ligger så højt, er svaret klart. »Fattigdom er en politisk beslutning. Det kan stoppes af politiske beslutninger. En af grundene til, at Fredericia ligger højt, er, at der ikke bliver truffet politiske valg, der modvirker fattigdom – og især ikke valg, der modvirker fattigdom for børnefamilier« siger hun.

Ifølge Cecilie Roed Schultz er regeringens kontanthjælpsreform en af de største faktorer bag den negative udvikling. Selvom reformens fulde effekt endnu ikke er synlig i tallene, mener hun, at konsekvenserne allerede kan mærkes.

»Cirka halvdelen af dem på kontanthjælp har fået lidt flere penge. Det er typisk nogle hundrede kroner. Men den anden halvdel har fået færre penge – og der er det altså typisk 4.000 kroner. Og det er især børnefamilier, der bliver virkelig hårdt ramt« forklarer hun.

Hun fremhæver, at også andre partier nu er begyndt at tvivle på reformen, som ellers tidligere havde bred opbakning. »Man kan jo se, hvor voldsomt det rammer. Familier står reelt og vælger mellem mad og medicin. Det handler om børn, der mister deres eget værelse, fordi familien må flytte til noget væsentligt billigere. Det er så alvorligt, at man slet ikke kan overvurdere konsekvenserne« siger hun.

Selv før reformen slog fuldt igennem, havde familierne det svært. Tallene i AE-analysen dækker en periode med markant inflation og stigende leveomkostninger, som især har ramt dem med mindst at skære ned på.

»De familier, vi taler om, har ikke luksus at skære ned på. De kan ikke droppe ferien i udlandet, for de har slet ikke råd til ferie. De er allerede nede på de mest nødvendige udgifter. Så når pengene mister værdi, så mister de reelt mad, medicin og basale ting« siger hun.

Hun peger også på et andet mønster: at Fredericia kan tiltrække pressede familier fra dyrere kommuner på grund af gode og relativt billige almene boliger.

»Det kan være en del af forklaringen. Og jeg synes faktisk, det er bedre, at de flytter til Fredericia i en god almen bolig end at blive i dårlige, alt for dyre forhold« siger hun.

Når man sammenligner kommunerne i Region Syddanmark, ligger Fredericia i den tunge ende. Det hænger ifølge Cecilie Roed Schultz også sammen med socioøkonomiske forhold.

»Vi er den kommune i Region Syddanmark, som har den næst mest udfordrede socioøkonomi. Kun overgået af Langeland. Og det spiller selvfølgelig ind« siger hun.

Uddannelsesniveauet er en vigtig brik. »Vi har haft mange industriarbejdspladser, hvor det ikke var nødvendigt at tage en uddannelse. Derfor har mange kun folkeskolen med sig. Det er en historisk udvikling, der stadig præger os« siger hun.

Men det fritager ikke nogen for ansvar. »Det kræver et stort analysearbejde at finde årsagssammenhænge, og det savner jeg egentlig, at dem der laver analyserne, også går mere ind i. Men uanset hvad tallene viser, så er det politisk ansvar at handle« siger hun.

Hvad kan Fredericia så gøre? Her er hun realistisk. »Det bedste, man kan gøre, er noget, man kan gøre på Christiansborg. Det handler om ydelserne. Om niveauet. Om lovgivningen« siger hun.

Men byrådet kan forebygge konsekvenserne af fattigdom, og det mener hun er helt centralt. »Vi skal sikre, at børn i fattigdom har lige adgang til fritidslivet. Det har utrolig stor betydning for trivsel og fællesskab. Det betyder noget, at man kan gå til det samme som sine klassekammerater« siger hun.

Hun nævner især to konkrete tiltag, Enhedslisten har kæmpet for og fået gennemført. Det ene er forsøget med gratis skolemad, som indføres på flere skoler efter nytår. »Når der er gratis mad i skolerne, så betyder det noget især for de familier, der ikke har ret mange penge. Det forebygger nogle af konsekvenserne af fattigdom« siger hun.

Det andet er beslutningen om gratis mellemmåltider i daginstitutionerne. »Det handler om at stille børnene mere lige. Når man åbner en madpakke, kan man se forskellen på, om man kommer fra et ressourcestærkt hjem eller et fattigt. Gratis mellemmåltider gør en reel forskel« siger hun.

Når hun ser frem mod næste års fattigdomstal, håber hun på forbedringer – men ikke mirakler. »Jeg håber, vi har færre børn, der vokser op i fattigdom. Men vi kan ikke styre alt fra byrådet. Derfor skal vi gøre det, vi kan: forebygge konsekvenserne. Så børnene ikke betaler prisen for voksnes politiske beslutninger« siger hun.

Og målet er klart. »Vi skal bryde de mønstre, der ellers følger børnene resten af livet. Det skylder vi dem.«

SOSU-elever fra Fredericia vinder national bæredygtighedspris

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

En innovativ idé, et tilfældigt robotnavn og tre unge elevers blik på fremtidens velfærdsteknologi gav Fredericia førstepladsen ved årets landsdækkende bæredygtigskonkurrence.

Da Videnscenter for Velfærdsteknologi i dag overrakte prisen for årets bedste bæredygtighedsidé, var det Fredericia, der løb med trofæet. En GF-klasse fra SOSU-skolen imponerede juryen med et projekt, der både var kreativt, teknologisk og overraskende modent – på trods af elevernes korte tid i faget.

»Det er første gang, en GF-klasse vinder. De er helt unge, og de kender slet ikke vores branche endnu. Men de har lavet en virkelig innovativ idé,« siger Trine Søberg fra Videnscenter for Velfærdsteknologi, der stod for prisoverrækkelsen.

Vinderidéen: en robot døbt Multi Marianne – et navn, der, som eleverne selv siger, opstod »ud af det blå«.

En national innovationsdag – med unge talenter i front

Bæredygtighedsdagen er et landsdækkende initiativ, hvor SOSU-skoler arbejder med virkelighedsnære cases om fremtidens velfærdsteknologi: sensorer, alarmflow, plejearbejde og bæredygtighedsbenspænd. Otte skoler deltog i årets forløb.

Eleverne arbejdede i flere faser: caseanalyse, perspektivøvelser, idégenerering, bæredygtighedsvurdering og prototypeudvikling. Herefter blev hver skoles bedste idé sendt til en jury bestående af brancheorganisationer, innovationseksperter og teknologifaglige ledere.

Fredericias projekt skilte sig ud.

»Vi arbejder med at træne elevernes kreative og innovative kompetencer. De skal lære at tænke på tværs af perspektiver og træne handlekompetencen. Og her havde Fredericia-eleverne ramt noget helt særligt,« siger Trine Søberg.

En robot med personlighed – og et tilfældigt navn

Bag idéen står eleverne Freya og Celina, som stadig virker overrumplede over sejren.

»Multi Marianne? Navnet kom bare sådan ud af det blå. Lidt som når jeg spiller spil – der hedder jeg også Soleima Margrethe Susanne. Det er bare random,« siger Freya med et grin.

Men idéen er ikke tilfældig. Robotten skal give personalegruppen en digital hjælper »så der er mulighed for mere tid« – en løsning, der kan lette arbejdsdagen i en sektor med høje krav og få hænder.

»Hovedformålet er, at personalet får mere tid med borgerne. Det var den tanke, vi havde,« siger Celina.

Arbejdet med projektet begyndte uden store ambitioner – men udviklede sig hurtigt.

»Jeg tror, det startede med, at det bare var hyggeligt. Vi tænkte ikke så meget over det. Vi gjorde det bare. Og så voksede det,« siger Freya.

En præmie til hele klassen – og måske starten på noget større

Udover hæder og et stort pokaltrofæ vandt klassen også biografbilletter til hele holdet. Det glæder de to elever mindst lige så meget som deres egen del af præmien.

»Det er mega dejligt, at man ikke bare selv har en præmie, men også kan give noget videre til klassen,« siger Celina.

Eleverne har desuden fået værktøjer og tilbud, der kan hjælpe dem med at videreudvikle idéen.

»Det tror vi helt sikkert, vi kommer til at bruge. Vi har en god mavefornemmelse. Idéen kan noget mere,« siger Freya.

Freya og Celina ventede i spænding på trappen – uden at ane, at det var deres idé, der om få øjeblikke ville blive råbt op som vinder af årets bæredygtighedspris.

Når unge udfordrer velfærdsteknologien

At prisen går til en GF-klasse – ikke et hovedforløb eller praktikforløb – er bemærkelsesværdigt. Det viser, at innovation ikke altid kommer fra erfaring, men ofte fra nysgerrighed.

Trine Søberg formulerer det sådan:

»Det er fedt, at de helt unge ser ind i fremtidens sektor på en ny måde. De udfordrer vaner. Uanset hvilken retning de tager efter SOSU, har de fået en vigtig kompetence: at turde udfordre den verden, de kommer ind i.«

Når SOSU-elever bliver innovationskraft

Velfærdsteknologi vokser som sektor – fra robotter og sensorer til digitale hjælpere, der skal understøtte et sundhedsvæsen under pres. Den grønne omstilling, manglen på arbejdskraft og krav om effektivisering rammer alle landets kommuner.

Derfor har netop SOSU-elevernes innovationskraft værdi.

At unge studerende med få måneders erfaring kan udvikle idéer, der imponerer branchefolk, viser et skifte: Velfærdsteknologi er ikke kun ingeniørernes domæne. Fremtidens løsninger kommer også fra dem, der står tættest på borgerne – og som endnu ikke er bundet af traditionerne.

Med Fredericias sejr står én ting klart: De næste store idéer i plejefaget kan lige så godt blive født i et klasselokale som i et udviklingslaboratorium.

FHK viste tegn på forvandling

Af
Patrick Viborg
-
0

Der har længe været et tydeligt paradoks omkring Fredericia Håndboldklub. I European League har holdet leveret overbevisende præstationer, spillet med mod og tempo og lignet et kollektiv, der kunne måle sig med stærke europæiske modstandere. Men i ligaen har det mentale pres hæmmet dem, og de tre liganederlag i træk frem mod kampen mod TMS Ringsted havde sat deres spor.

Derfor var den her sejr langt mere end et resultat på 37-33. Den var et signal om, at FHK kunne overføre selvtilliden og kvaliteten fra Europa til hverdagen i Bambuni Herreligaen.

Et hold, der stod imod da det gjaldt

Selvom FHK flere gange havde kontrol, kom TMS helt tæt på, da de reducerede til 27-26 midt i anden halvleg. Det var det tidspunkt, hvor Fredericia i de seneste ligakampe havde mistet grebet – men denne gang faldt de ikke sammen.

I stedet stod de imod presset, løste de kritiske minutter med klogere beslutninger, og fik sat tre afgørende scoringer ind i træk. Det var ikke poleret håndbold, men det var håndbold med en mental robusthed, der har manglet siden begyndelsen af november.

Det i sig selv var en markant udvikling.

Et forsvar og en keeper, der stadig søger stabiliteten

Sejren til trods efterlod kampen også en fornemmelse af, at FHK kunne have gjort det mere komfortabelt for sig selv defensivt. TMS fik alt for gode arbejdsbetingelser omkring stregen, hvor Joachim Møller, Gustav Bergendahl og Valdemar Rosted Landvad udnyttede rum, FHK burde have lukket af tidligere. Forsvaret var periodevis for åbent, og det gav gæsterne flere billige mål, som holdt dem inde i kampen længere end nødvendigt.

Sebastian Frandsen leverede sine vigtige redninger – herunder en strafferedning og et par aktioner i slutfasen – men han havde også nogle uheldige momenter, hvor boldene gled forbi ham, som han normalt piller. Det gav et indtryk af et FHK-hold, der stadig mangler at få defensiven helt op på det niveau, hvor den har været, når europæiske modstandere har stået over for dem.

At FHK alligevel vandt, understreger kun, hvor stærke de var mentalt. For på en dag, hvor målmandsspil og forsvar ikke sad i skabet, er det normalt svært at lukke en kamp, når modstanderen presser sig så tæt på.

Ljungquist kan blive afgørende for slutspilsspillet

Adam Ljungquist tegnede sig for 11 mål på 12 afslutninger og var nøglen til stort set alt, hvad FHK lykkedes med i de afgørende perioder. Hans fart, duelstyrke og evne til at løse situationer individuelt gav Fredericia det løft, holdet har manglet i de tætte kampe.

Der er ingen tvivl om, at han kan blive en afgørende brik i jagten på slutspillet. Han giver FHK noget, de ikke har haft i samme volumen tidligere: en bagspiller, der både kan åbne forsvar og tage presset i de svære minutter, hvor kollektivet tøver.

På et hold, der søger stabilitet, er han en spiller, der kan skabe den.

Houmarks nye overtalvåben fungerer

En taktisk detalje, der kan få stor betydning fremover, var Houmarks overtalspil. Med Mads Thymann som playmaker og en ekstra markspiller på banen fik FHK flere gange skabt syv-mod-fem-situationer, som TMS havde svært ved at dæmme op for.

Det gav flow, det gav rum, og det gav mål – især i første halvleg, hvor Fredericia for alvor fik kampens struktur sat. Det er tydeligt, at Houmark har fundet et våben, der kan bryde modstanderes defensive organisation, og som kan give FHK billigere mål i perioder, hvor spillet ellers går i stå.

Det værktøj bliver vigtigt i de kommende uger.

Slutspillet er pludselig inden for rækkevidde

Med sejren rykkede FHK op på 11. pladsen og havde nu tre point op til HØJ på ottendepladsen. Med 11 grundspilskampe tilbage er det langt fra en umulig opgave. Særligt ikke hvis FHK formår at overføre den mentale robusthed fra denne kamp til resten af ligaen.

For første gang i mere end en måned lignede Fredericia igen et hold, der troede på sig selv – også når modstanderen bed sig fast.

Og den følelse kan vise sig at være lige så værdifuld som de to point.

Svensk dynamo gik forrest for FHK

Af
Patrick Viborg
-
0

Efter FHK’s 37-33-sejr over TMS Ringsted var der ingen tvivl om, hvem kampen tilhørte. Adam Ljungquist lavede 11 mål på 12 forsøg, bar Fredericia gennem nogle af kampens mest pressede faser og blev stående længe efter slutsignalet, fordi både klub og fans ville hylde ham.

Først var han på scenen til Aftermatch, hvor han blev interviewet for sin pragtpræstation. Kort efter kårede HK Ultras ham til november-måneds bedste FHK-spiller, selv om han først kom til klubben i starten af november fra IFK Skövde. Det var en markering af, hvor hurtigt han har sat sit aftryk.

»Det var helt fantastisk på hjemmebane. Der var så mange fans, der støttede os. Det var helt fantastisk at vinde her,« sagde han. »Der var så mange mennesker, der støttede os, og vi fik en god start. I mange af de andre kampe har vi været bagud med nogle mål fra begyndelsen, men denne gang fik vi en god start, og så holdt vi fast. Vi førte med et par mål gennem hele kampen.«

Han forklarede også, hvorfor netop denne kamp passede hans styrker.

»Jeg spiller meget på dueller, og jeg kan godt lide at gå direkte på mand-mand. Det passede godt til mig i dag,« sagde han. »Og så blev det jo også til nogle straffemål.«

Ljungquist lagde ikke skjul på, hvor godt han havde fundet sig til rette i Fredericia.

»Holdet har været helt fantastisk fra dag ét. De har taget rigtig godt imod mig. Jeg trives virkelig godt her.«

Siden han kom til klubben, har kampene ligget tæt, men det bekymrede ham ikke.

»Vi har haft næsten to kampe om ugen, siden jeg kom til holdet. Vi er forberedte, og vi er en bred trup med mange gode spillere, så det skal vi nok klare.«

Da han endelig kunne gå i retning af omklædningsrummet, var det til lyden af fans, der stadig talte om hans duelstyrke, hans fart — og den præstation, der var med til at sikre FHK’s første ligasejr siden begyndelsen af november.

1...202122...765Side 21 af 765
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER