11.8 C
Copenhagen
mandag 6. oktober 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Peder Tind: Fredericia skal finde balancen mellem biler, cykler og et levende handelsliv

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Midtbyen i Fredericia bliver af mange borgere kaldt en labyrint. For Venstres borgmesterkandidat, Peder Tind, er kritikken til at forstå. Han peger på de mange vejarbejder, lukkede porte og nye ensretninger som årsager til frustrationen. Men samtidig ser han en midtby, der skal udvikles med blik for fremtidens behov – og hvor balancen mellem biltrafik, cyklisme og detailhandel er helt afgørende.

»Helt overordnet kan jeg godt forstå, at der har været frustrationer. Der har været en del renoveringer og vejarbejde. Pakhusene har været lukket, og vi har lige haft Pæntvej, som nu er åbnet igen. Det giver naturligt nok irritation, men det er også en del af det at udvikle en by,« siger Tind.

Midtbyen som handelscentrum

For Venstres spidskandidat handler diskussionen ikke kun om trafik, men om at fastholde midtbyen som et centrum for liv, handel og kultur.

»Jeg synes, det er vigtigt, at vi ser på vores midtby som et sted, hvor folk kan komme ind og handle, besøge caféerne og være en del af bylivet. Derfor har vi også åbnet Danmarksgade op som Sivgade, så der er kommet bedre adgang og flere muligheder,« forklarer han.

Det er ifølge Tind en balance mellem flere hensyn. På den ene side skal byen være attraktiv for de handlende og de erhvervsdrivende. På den anden side skal trafikken gøres sikker, især for cyklister og børn på vej til skole.

Fokus på sikre skoleveje

Et centralt element for Venstre i budgetforliget har været investering i cykelstier og sikre skoleveje. Det gælder også i midtbyen.

»Noget af det, vi er meget optaget af, er at få skabt sikre cykelstier og skoleveje. I budgetforliget fik vi indarbejdet en cykelbane ned igennem Købmagergade fra 2027. Det handler om at sikre børn og unge en tryg vej til skole, også midt i byen,« siger Tind.

Han erkender dog, at det vil koste parkeringspladser. »Det er rigtigt, at der forsvinder pladser, men det er fordi, vi prioriterer sikkerhed for de små trafikanter. Det er en vigtig forudsætning for os,« understreger han.

Parkering som balancepunkt

Netop parkeringspladserne er blevet et stridspunkt i debatten. Tind afviser, at det er enten eller.

»Vi er meget opmærksomme på, at der også skal være gode parkeringsmuligheder. Det er vi nødt til, for ellers mister vi kunder i midtbyen. Jeg tror, løsningen ligger i at skabe flere parkeringsmuligheder de rigtige steder. Derfor skal Midtbystrategien også hele tiden have øje for, hvordan vi både skaber byliv og parkeringsforhold,« siger han.

Han nævner Akseltorv som et eksempel på et sted, hvor der kan tænkes nyt. »Jeg kunne godt tænke mig, at vi brugte Akseltorv mere aktivt. Det kunne være med plads til familier, en legeplads, et grønt miljø – og måske også med plads til parkering. Vi skal udnytte de kvadratmeter, vi har i midtbyen, bedre,« siger han.

Erhvervslivets rolle

For Tind er det afgørende, at erhvervslivet ikke tabes på gulvet i udviklingen. Han ser et tæt samarbejde med aktører som Fredericia Shopping og Business Fredericia som vejen frem.

»Det er vigtigt, at vi hele tiden har dialog med dem, der driver butikkerne og ejerne af ejendommene. De ved, hvad kunderne har brug for, og de har fingeren på pulsen. Det er en balancegang mellem cykelstier og parkeringspladser, men det er netop i fællesskab med erhvervslivet, at vi kan finde løsningerne,« siger han.

Han peger på, at der skal være plads til både den hurtige indkøbstur og den længere shoppingoplevelse. »Vi skal skabe muligheder for folk, der lige skal købe en vare og videre, men også for dem, der bliver i byen en hel dag. Det er hele spektret, vi skal have med,« siger han.

En strategi der skal løbe hurtigere

Kritikken går ikke kun på de konkrete ændringer, men også på, at der bruges mange millioner på en strategi, som ikke altid opleves som gennemtænkt. For Peder Tind er det vigtigt, at pengene bruges på at skabe en sammenhængende udvikling.

»Jeg synes, det er vigtigt, at vi har en midtbystrategi. Jeg kunne godt drømme om, at vi løb lidt hurtigere. Ting står ikke stille, og det er vigtigt, at vi udvikler vores midtby i takt med tiden. Vi skal både håndtere trafikken, parkeringen og skabe rammerne for et levende byliv. Det er den balance, vi skal finde,« siger han.

Fredericia som cykelby

Ud over parkeringsdiskussionen peger Tind på, at cyklismen skal have en mere central rolle i Fredericia. Han fremhæver projektet »Fred til cykler« som et skridt i den retning.

»Vi har satset på cyklismen. Vi har fået mange nye stier, og vi arbejder på at udvikle dem yderligere. Samtidig har vi lavet en aftale med PostNord om, at Danmark Rundt kommer til Fredericia tre år i træk. Det er jo fantastisk. Det viser, at vi har truffet et strategisk valg om at satse på cyklen – både til hverdag og i større begivenheder,« siger han.

Ikke en bilfri midtby

Tind understreger dog, at Venstre aldrig vil gå ind for en bilfri midtby.

»Jeg kommer aldrig til at blive fan af en midtby uden biler. Vi skal have en balance, hvor der er plads til både biler og cykler. Vi skal skabe en levende midtby, hvor alle kan være – bilister, cyklister, fodgængere, børn og ældre. Det er ikke altid nemt, men det er det rigtige at stræbe efter,« siger han.

En by med plads til alle

For Peder Tind er det derfor et spørgsmål om tempo, dialog og balancer. Fredericia skal udvikles, men på en måde, hvor borgerne kan følge med, og hvor både sikkerhed og handel kan eksistere side om side.

»Jeg er tryg ved midtbystrategien, men jeg vil gerne have, at vi løber lidt hurtigere. Og jeg vil gerne have, at vi hele tiden inddrager erhvervslivet og borgerne. For i sidste ende handler det om at skabe en midtby, hvor der er plads til os alle sammen,« siger han.

Peder Tind: Fredericia skal finde balancen mellem biler, cykler og et levende handelsliv

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Midtbyen i Fredericia bliver af mange borgere kaldt en labyrint. For Venstres borgmesterkandidat, Peder Tind, er kritikken til at forstå. Han peger på de mange vejarbejder, lukkede porte og nye ensretninger som årsager til frustrationen. Men samtidig ser han en midtby, der skal udvikles med blik for fremtidens behov – og hvor balancen mellem biltrafik, cyklisme og detailhandel er helt afgørende.

»Helt overordnet kan jeg godt forstå, at der har været frustrationer. Der har været en del renoveringer og vejarbejde. Pakhusene har været lukket, og vi har lige haft Pæntvej, som nu er åbnet igen. Det giver naturligt nok irritation, men det er også en del af det at udvikle en by,« siger Tind.

Midtbyen som handelscentrum

For Venstres spidskandidat handler diskussionen ikke kun om trafik, men om at fastholde midtbyen som et centrum for liv, handel og kultur.

»Jeg synes, det er vigtigt, at vi ser på vores midtby som et sted, hvor folk kan komme ind og handle, besøge caféerne og være en del af bylivet. Derfor har vi også åbnet Danmarksgade op som Sivgade, så der er kommet bedre adgang og flere muligheder,« forklarer han.

Det er ifølge Tind en balance mellem flere hensyn. På den ene side skal byen være attraktiv for de handlende og de erhvervsdrivende. På den anden side skal trafikken gøres sikker, især for cyklister og børn på vej til skole.

Fokus på sikre skoleveje

Et centralt element for Venstre i budgetforliget har været investering i cykelstier og sikre skoleveje. Det gælder også i midtbyen.

»Noget af det, vi er meget optaget af, er at få skabt sikre cykelstier og skoleveje. I budgetforliget fik vi indarbejdet en cykelbane ned igennem Købmagergade fra 2027. Det handler om at sikre børn og unge en tryg vej til skole, også midt i byen,« siger Tind.

Han erkender dog, at det vil koste parkeringspladser. »Det er rigtigt, at der forsvinder pladser, men det er fordi, vi prioriterer sikkerhed for de små trafikanter. Det er en vigtig forudsætning for os,« understreger han.

Parkering som balancepunkt

Netop parkeringspladserne er blevet et stridspunkt i debatten. Tind afviser, at det er enten eller.

»Vi er meget opmærksomme på, at der også skal være gode parkeringsmuligheder. Det er vi nødt til, for ellers mister vi kunder i midtbyen. Jeg tror, løsningen ligger i at skabe flere parkeringsmuligheder de rigtige steder. Derfor skal Midtbystrategien også hele tiden have øje for, hvordan vi både skaber byliv og parkeringsforhold,« siger han.

Han nævner Akseltorv som et eksempel på et sted, hvor der kan tænkes nyt. »Jeg kunne godt tænke mig, at vi brugte Akseltorv mere aktivt. Det kunne være med plads til familier, en legeplads, et grønt miljø – og måske også med plads til parkering. Vi skal udnytte de kvadratmeter, vi har i midtbyen, bedre,« siger han.

Erhvervslivets rolle

For Tind er det afgørende, at erhvervslivet ikke tabes på gulvet i udviklingen. Han ser et tæt samarbejde med aktører som Fredericia Shopping og Business Fredericia som vejen frem.

»Det er vigtigt, at vi hele tiden har dialog med dem, der driver butikkerne og ejerne af ejendommene. De ved, hvad kunderne har brug for, og de har fingeren på pulsen. Det er en balancegang mellem cykelstier og parkeringspladser, men det er netop i fællesskab med erhvervslivet, at vi kan finde løsningerne,« siger han.

Han peger på, at der skal være plads til både den hurtige indkøbstur og den længere shoppingoplevelse. »Vi skal skabe muligheder for folk, der lige skal købe en vare og videre, men også for dem, der bliver i byen en hel dag. Det er hele spektret, vi skal have med,« siger han.

En strategi der skal løbe hurtigere

Kritikken går ikke kun på de konkrete ændringer, men også på, at der bruges mange millioner på en strategi, som ikke altid opleves som gennemtænkt. For Peder Tind er det vigtigt, at pengene bruges på at skabe en sammenhængende udvikling.

»Jeg synes, det er vigtigt, at vi har en midtbystrategi. Jeg kunne godt drømme om, at vi løb lidt hurtigere. Ting står ikke stille, og det er vigtigt, at vi udvikler vores midtby i takt med tiden. Vi skal både håndtere trafikken, parkeringen og skabe rammerne for et levende byliv. Det er den balance, vi skal finde,« siger han.

Fredericia som cykelby

Ud over parkeringsdiskussionen peger Tind på, at cyklismen skal have en mere central rolle i Fredericia. Han fremhæver projektet »Fred til cykler« som et skridt i den retning.

»Vi har satset på cyklismen. Vi har fået mange nye stier, og vi arbejder på at udvikle dem yderligere. Samtidig har vi lavet en aftale med PostNord om, at Danmark Rundt kommer til Fredericia tre år i træk. Det er jo fantastisk. Det viser, at vi har truffet et strategisk valg om at satse på cyklen – både til hverdag og i større begivenheder,« siger han.

Ikke en bilfri midtby

Tind understreger dog, at Venstre aldrig vil gå ind for en bilfri midtby.

»Jeg kommer aldrig til at blive fan af en midtby uden biler. Vi skal have en balance, hvor der er plads til både biler og cykler. Vi skal skabe en levende midtby, hvor alle kan være – bilister, cyklister, fodgængere, børn og ældre. Det er ikke altid nemt, men det er det rigtige at stræbe efter,« siger han.

En by med plads til alle

For Peder Tind er det derfor et spørgsmål om tempo, dialog og balancer. Fredericia skal udvikles, men på en måde, hvor borgerne kan følge med, og hvor både sikkerhed og handel kan eksistere side om side.

»Jeg er tryg ved midtbystrategien, men jeg vil gerne have, at vi løber lidt hurtigere. Og jeg vil gerne have, at vi hele tiden inddrager erhvervslivet og borgerne. For i sidste ende handler det om at skabe en midtby, hvor der er plads til os alle sammen,« siger han.

SF: Midtbyen skal udvikles med blik for både cyklister, bilister og erhvervsliv

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Fredericia Midtby har de seneste måneder fået kælenavnet »Fredericias labyrint«. For mange borgere er det blevet svært at finde rundt på grund af ensretninger, afspærringer og parkeringspladser, der forsvinder. Men for SF’s spidskandidat ved det kommende kommunalvalg, Malene, er debatten både forståelig og vigtig – men hun ser også et klart behov for at se længere frem og fastholde en stærk strategi for midtbyen.

»Jeg synes jo, vi har en dejlig midtby med mange forskellige muligheder og aktiviteter. Men jeg kan da godt genkende, at efter der er blevet lavet lidt om med nogle ensrettede veje nede ved porten, så kan det godt være lidt svært at finde rundt. Derfor skal vi være meget opmærksomme på skiltningen, så alle kan færdes trygt og sikkert,« siger hun.

Balancen mellem cyklister og bilister

Et af de store kritikpunkter i debatten handler om parkeringspladser. Særligt i Købmagergade, hvor alle pladser forsvinder, fordi der i 2027 etableres cykelstier i begge retninger. For Malene er det et valg, der hænger sammen med SF’s ønske om at gøre midtbyen tryggere og grønnere.

»Vi har jo netop besluttet, at cykelstierne først kommer i 2027, så vi har hele 2026 til at finde gode løsninger på de udfordringer, der opstår, når parkeringspladserne forsvinder. Vi er godt klar over, at mange bruger Købmagergade til parkering, og derfor er det vigtigt, at vi finder alternativer. Derfor har vi også besluttet, at der i 2026 skal laves en midlertidig cykelmarkering, så alle kan færdes sikkert – både cyklister og bilister,« siger hun.

En midtby med færre biler

Malene lægger ikke skjul på, at SF ser positivt på, at privatbilismen i midtbyen gradvist mindskes.

»Vi vil jo gerne have, at noget af biltrafikken bliver flyttet ud af midtbyen, fordi det giver en mere sikker oplevelse at færdes der. Det handler både om tryghed for cyklister, men også om at skabe en midtby, hvor folk har lyst til at opholde sig. Jeg tror på, at det kan gå hånd i hånd med en attraktiv bymidte, hvor man stadig har gode parkeringsmuligheder tæt på,« siger hun.

Erhvervslivet skal inddrages

Kritikken fra butikkerne har især handlet om frygten for, at kunderne holder sig væk, hvis det bliver for svært at finde vej eller parkering. Malene mener, at løsningen er tæt dialog.

»Hvis erhvervslivet oplever, at kunderne ikke kan finde ned til midtbyen på grund af vejforvirring eller manglende parkeringspladser, så skal vi tage den dialog. Vi skal finde løsninger sammen, så vi både kan udvikle byen og samtidig sikre, at butikkerne har kunder. Det er ikke et enten eller, men et både og,« siger hun.

Hun peger på, at andre byer har vist, at det er muligt at skabe en levende midtby med fokus på cyklister og byliv – uden at det ødelægger vilkårene for detailhandlen.

Strategien skal fastholdes

At midtbystrategien møder kritik blandt borgerne, bekymrer hende ikke. For SF’s spidskandidat er det afgørende, at Fredericia holder fast i en klar kurs.

»Jeg synes, det er vigtigt, at vi har en stærk strategi for udviklingen af midtbyen. Det er den, der kan være med til at fastholde og udvikle det liv, vi gerne vil have. Jeg er tryg ved, at vi bruger penge på det, for det er en investering i fremtiden. Spørgsmålet om, hvordan vi prioriterer krone for krone, er selvfølgelig noget, vi må drøfte i byrådet – også efter valget. Men retningen er rigtig,« siger hun.

Et byrådsspørgsmål – og et valgspørgsmål

For Malene er midtbyen ikke kun et spørgsmål om trafik og parkering. Det er også et politisk valg.

»Jeg synes, vi skal være glade for det liv, vi har i midtbyen. Det skal vi bygge videre på. Men det kræver, at vi har modet til at lave forandringer, selv om de i en periode føles besværlige. Det er sådan, vi sikrer en fremtid, hvor midtbyen både er tryg, levende og attraktiv,« siger hun.

Hun understreger, at udviklingen af midtbyen ikke kan reduceres til skilte og ensretninger, men handler om en samlet vision. »Der vil altid være kritik. Men det vigtigste er, at vi holder fast i, hvor vi vil hen,« siger hun.

Et blik fremad

For SF’s spidskandidat er det afgørende, at midtbyen udvikles i takt med tiden.

»Jeg tænker, at det er vigtigt, at vi prioriterer udviklingen af midtbyen. Det handler om at skabe en by, hvor der er plads til både handel, cykling og fællesskab. Og jeg synes, vi har en plan, der kan bringe os derhen. Nu handler det om at tage borgerne og erhvervslivet med i processen, så vi kan gøre det til en styrke for hele Fredericia,« siger Malene.

Tyv slap væk med vin i nattens mulm og mørke

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. En stille nat i Fredericia blev tidligt søndag morgen brudt af lyden af knust glas på Svanevej. Klokken 05.41 fik Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om et indbrud, hvor en ukendt gerningsmand har knust en rude og stjålet vin fra stedet.

Vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Andreas Juul, fortæller: »Vi fik anmeldelsen klokken 05.41. Der er tale om et indbrud, hvor man har knust en rude, og der er stjålet vin fra stedet.«

Politiet efterforsker nu sagen og håber, at nogen kan hjælpe med oplysninger.

»Hvis man har befundet sig i området omkring Svanevej på det tidspunkt og har set eller hørt noget mistænkeligt, så må man selvfølgelig gerne ringe til os på 114,« siger Andreas Juul.

Flere detaljer om indbruddet foreligger endnu ikke, og politiet arbejder videre med sagen.

Ung mand ramte elskab og trailer

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. Lørdag aften måtte Sydøstjyllands Politi rykke ud til et færdselsuheld på Kirkholmvej i Juelsminde. Klokken 21.27 kom meldingen om, at en personbil var kørt galt.

Vagtchef hos Sydøstjyllands Politi, Andreas Juul, fortæller: »Der er tale om en personbil, som har påkørt et elskab og en trailer. Det skulle være sket i forbindelse med, at man rammer et fartbump og mister herredømmet, og herefter rammer man elskabet og traileren.«

Føreren af bilen er en lokal 18-årig mand.

»Sagen er oprettet som tilskadekomst, men der er ikke tale om noget alvorligt,« siger Andreas Juul.

Politiet har ikke yderligere oplysninger om hændelsen, men konstaterer, at den unge mand slap heldigt fra uheldet, som kunne være endt langt værre.

DMI varsler stormende kuling, kraftig regn og forhøjet vandstand søndag

Af
Redaktionen
-
0

VEJRET. Søndag den 5. oktober bliver en blæsende og våd efterårsdag, når stormlavtrykket Amy passerer tæt forbi Danmark. DMI har tidligt søndag morgen udsendt varsler for stormende kuling, vindstød af stormstyrke, kraftig regn og forhøjet vandstand – især i det vestlige Danmark.

Lavtrykket, som ligger sydøst for Shetlandsøerne, bevæger sig mod sydøst og ventes at ramme Danmark i løbet af dagen. Ifølge DMI vil det bringe både kraftig vind og omfattende nedbør med sig.

»Vi forventer, at vinden tiltager fra vest og nordvest, og over Nordsøen kan der komme stormende kuling med vindstød af stormstyrke,« siger vagthavende meteorolog Henning Gisselø fra DMI.

Risiko for storm og kraftige byger

DMI’s varsel gælder den jyske vestkyst i tidsrummet mellem klokken 16 og 23 søndag aften. Her kan vinden tage kraftigt til, og kystområder må forvente udfordringer med både vind og havvand.

Samtidig trækker et udbredt regnvejr ind over landet fra vest. Regnen bliver ledsaget af kraftige byger, der lokalt kan give 20–40 millimeter nedbør frem til søndag aften.

»Der er udsendt risiko for kraftig regn på mellem 30 og 50 millimeter i løbet af 24 timer – især for Jylland. Det kan lokalt føre til vand på vejene og mindre oversvømmelser,« siger Gisselø.

Vinden presser havet ind

Den hårde vestenvind over Nordsøen vil samtidig presse vand ind mod Vadehavet og den jyske vestkyst. Søndag omkring middag ventes vandstanden i Vadehavet at stige til mellem 2,4 og 3,0 meter, mens den langs Vestkysten kan nå 1,9 til 2,4 meter.

Senere på dagen vil vinden også påvirke Limfjorden, hvor der i den vestlige del forventes vandstande mellem 1,3 og 1,5 meter fra søndag eftermiddag.

Myndighederne opfordrer beboere i de mest udsatte områder til at følge udviklingen og holde øje med DMI’s opdaterede varsler i løbet af dagen.

Efterårsvejr på fuld styrke

Stormlavtrykket Amy ventes gradvist at svækkes, når det bevæger sig væk mod sydøst, men søndagen vil fortsat byde på voldsomt vejr. Kombinationen af kraftig vind, kraftige regnbyger og forhøjet vandstand betyder, at både trafikanter og kystområder kan blive udfordrede.

»Vi holder øje med situationen og opdaterer ved behov,« lyder det fra DMI’s morgenmelding klokken 05.20.

Torsdagstur med kakao-pitstop: Cykelpiloter og demensramte ruller gennem Fredericia

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

FREDERICIA. Hver torsdag sætter fire cykelpiloter fra Demensfællesskabet Lillebælt sig i sadlen sammen med fire borgere med demens. Ruten er efterhånden fast, og et af de faste stoppesteder er Davidsen i Fredericia, hvor holdet traditionen tro får en kop gratis kakao.

Cykelpilot Mogens Kristensen beskriver turene som en frihed og en glæde. »Det betyder rigtig meget. Det er en fantastisk frihed. En stor glæde for mig. At jeg får noget, og jeg giver noget,« siger han. Holdet kører med rygsække fyldt med kaffe, te, kage og vand. »Det største er jo at komme herud og få kage og så over broen. Så kører vi rundt om dyreparken, og så ud til det gamle sygehus, der er blevet revet ned, om Havnefronten og så Kongebrogården.«

Kakaostoppet hos Davidsen startede med en uformel aftale. »Det var faktisk en tidligere medarbejder,« siger Mogens Kristensen. Aftalen holdt ved, også da kakaoautomaten blev flyttet. »Jeg snakkede med en medarbejder om, det gjorde noget, at vi tog kakao der. Nej, det gjorde det ikke. Senere fik jeg fat i lederen, så det var i orden.«

Hos Davidsen tager man godt imod cykelholdet. Butiksleder Preben Mogensen fortæller, at kakaoen i forvejen er et tilbud til alle kunder. »Det gør vi jo egentlig til alle vores kunder, og vi synes jo bare, det er hyggeligt, at sådan nogle her også har mulighed. Både at der er et dagstilbud til dem i byen, og at vi så kan bakke op om, at de kan fuldende cykelturen med en kop kakao hernede. Det synes vi var fedt,« siger han.

Første gang holdet kom, var der travlhed ved maskinen. »Jeg vidste egentlig ikke, at de havde en aftale med en kollega, som ikke var her mere. Men vi har egentlig bare smilet af det altid, og nu har de så henvendt sig og spurgt, om ikke også det var i orden, og selvfølgelig er det det. Så det vil vi rigtig gerne være en del af,« siger Preben Mogensen.

Stemningen er rolig, når cyklisterne kigger forbi. »De er jo lige så stille. Vi opdager jo ikke altid, når de er inde. De kommer ind for stykker af gangen. Men de er søde og høflige. Det er bare godt,« siger han. For butikken handler gestussen både om gæstfrihed og genkendelighed. »Det betyder rigtig meget. Det betyder både for vores butik, fordi det er jo egentlig det, vi gerne vil være kendt på. Så er der noget socialt i det. Og at det er noget, folk husker. Så kan det være, de tænker på os en anden dag, når de står og mangler et eller andet. Det kunne jo være,« siger Preben Mogensen.

For cykelpiloterne giver stoppet energi til resten af ruten. »Det er en god opladning,« siger Mogens Kristensen. Han fortæller, at torsdagsformatet holder. »Det er hver torsdag, vi gør det,« siger han.

Da Davidsen-automaten blev flyttet, fulgte traditionen med. »Den stod over på håndværkerafdelingen, og efter den blev flyttet herover, drager vi stor glæde og gavn af det,« siger Mogens Kristensen.

På billedet fra dagens tur overrækker Demensfællesskabet Lillebælt en lille gave til butikken som tak for kakaoen. For Preben Mogensen giver den slags opmærksomhed god mening. »Jeg håber da bare, at de husker os, hvis de får noget godt,« siger han.

Cykelturene er en fast del af ugen for holdet, og kakaoen er blevet et fast indslag undervejs. »Det er stort at starte her, og så videre ud at komme,« siger Mogens Kristensen. »Man bliver glad, og så får vi jo fire pakker rygsæk til kaffe og te, kage, vand og alt muligt. Det står linet op til, at vi kan tage på tur.«

Torsdagsturene forener pedalkraft, udsigt og små pauser. Ruten tager dem over broen, rundt om dyreparken, forbi det gamle sygehus, langs havnefronten og forbi Kongebrogården. Ved Davidsen bliver der fyldt krus og tanket op på humøret, før de sidste kilometer rulles i mål. For deltagerne er det en hverdagstradition, der giver både rytme og glæde i ugen. »Det er en rigtig, rigtig god glæde,« siger Mogens Kristensen.

Europæisk datacenter-samarbejde samles i Fredericia

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

BUSINESS. Fredericia Maskinmesterskole har i denne uge været vært for et internationalt møde i Colleges for European Datacenter Education (CEDCE). Samarbejdet samler otte lande og ti brancherepræsentanter, der arbejder på at udvikle en fælles europæisk standard for uddannelse og kompetencer i datacenterindustrien.

Datacenterindustrien står over for store udfordringer. Branchen vokser hastigt, men har samtidig et markant kompetencegab. Mange af de erfarne medarbejdere nærmer sig pensionsalderen, og kendskabet til mulighederne i sektoren er fortsat begrænset.

»Datacenterindustrien har et skills issue og et skills gap. Vi har en aging workforce, og der er ikke mange, der kender til branchen og dens muligheder. Derfor er det vigtigt, at vi får udviklet målrettede uddannelsestilbud. Fredericia Maskinmesterskole og lignende institutioner i Europa spiller en central rolle i den proces,« siger Merima Dzanic fra Datacenterindustrien.

Workshops og videndeling

Mødet i Fredericia har blandt andet budt på workshops, hvor partnerne har koordineret det videre arbejde og forberedt afrapportering til EU. Projektet har fået fire millioner euro i støtte, og resultaterne skal løbende dokumenteres.

»Når man arbejder sammen med så mange partnere fra forskellige lande, er det nødvendigt at mødes fysisk. Workshopsene handler både om at holde styr på mål og rapportering, men også om at dele den viden, vi hver især samler op. Det giver et vigtigt løft til hele projektet,« forklarer Sofie Teglgaard fra Datacenterindustrien.

En åbning mod Europa

For Fredericia Maskinmesterskole betyder samarbejdet en ny dimension i skolens internationale arbejde. Rektor Jens Færgemand peger på, at Google’s etablering i Trekantområdet var startskuddet til skolens engagement i datacenterindustrien.

»Det internationale samarbejde, som vi har fået gennem projektet, er et kæmpe skridt. Da Google kom til området, gik de hurtigt ind og støttede os økonomisk, og det har været en driver for vores udvikling. Nu har vi samarbejdspartnere i hele Europa, og vi ser helt nye muligheder. Denne gang har vi eksempelvis haft besøg fra Finland, hvor de har en maritim uddannelse, der minder om maskinmesteruddannelsen. Vi taler om, at de kan komme forbi med deres øvelsesskib, hvor vores studerende kan sejle med. Det åbner en helt ny verden,« siger Jens Færgemand.

Standardisering på tværs af lande

En vigtig del af projektet handler om at standardisere uddannelserne inden for datacenterområdet. I dag findes der kun få formelle uddannelser, og branchen har længe efterlyst en tættere kobling mellem uddannelsessystemerne og de kompetencer, virksomhederne har brug for.

»Det giver rigtig meget viden at se, hvordan andre lande gør. Vi tror jo ofte, at vores måde er den rigtige, men vi lærer af hinanden. Samtidig arbejder vi for at skabe en uddannelsesstandard, der kan benchmarkes på tværs af lande. Det er unikt, at vi her har både uddannelsesinstitutioner og branchen selv så tæt på hinanden,« siger Merima Dzanic.

En branche i vækst

Datacenterbranchen er i voldsom vækst, ikke mindst som følge af den geopolitiske situation og EU’s øgede fokus på digital infrastruktur. Flere store datacentre er allerede under opførelse rundt i Europa, og behovet for kvalificeret arbejdskraft er akut.

»Det er vigtigt, at vi kan tiltrække endnu flere unge til branchen. Det er en sektor i vækst, som vil være central mange år frem, og derfor skal vi sikre, at uddannelserne følger med. Normalt halter uddannelsessystemerne efter den teknologiske udvikling, men her har vi en unik mulighed for at følge med og skabe relevante programmer i takt med, at behovene ændrer sig,« siger Sofie Teglgaard.

Stemningen under samlingen i Fredericia var præget af engagement og energi, og deltagerne var enige om, at arbejdet med at udvikle en fælles europæisk ramme for datacenteruddannelser er både aktuelt og nødvendigt.

Niels Martin Vind: Vi skal have både biler, cykler og et levende byliv i midtbyen

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Fredericia Midtby kaldes af mange borgere for en labyrint. Nye ensretninger, lukkede porte og parkeringspladser, der forsvinder, har skabt frustration og debat. For Venstres byrådsmedlem Niels Martin Vind er kritikken forståelig, men han mener samtidig, at midtbystrategien kan blive en styrke, hvis den gennemføres rigtigt og med respekt for både cyklister, bilister og byens erhvervsliv.

»Jeg tror, betegnelsen kommer, fordi der har været portlukninger og vejarbejder. Selvfølgelig er der også ensrettede veje, men det er jo en del af planen. For os i Venstre er det vigtigt, at der er plads til både biler og cykler. Vi vil måske endda have lidt mere plads til biler, end nogle af de andre partier ønsker,« siger han.

Hvorfor ensrette og fjerne pladser?

Ifølge Vind er ensretninger og justeringer af parkeringspladser et nødvendigt kompromis.

»Hvis der skal være plads til både to biler og cykler på en smal gade, og man oveni har parkering i begge sider, så hænger det ikke sammen. På nogle veje fungerer det fint, på andre må vi ensrette og ændre. Det er forskelligt fra gade til gade. Og nogle steder kan vi erstatte med skråparkering i stedet, så vi faktisk får plads til flere biler,« forklarer han.

Han peger på, at Venstre ikke blindt køber ind på alle detaljer i midtbyplanen. »Vi går helt sikkert med til at begrønne midtbyen og lave cykelstier, men vi vil også sikre parkeringspladser. Der skal være balance,« siger han.

En af de største debatter handler om Købmagergade, hvor parkeringspladser forsvinder for at skabe plads til cykelstier i begge retninger fra 2027. For Vind handler det om børns sikkerhed.

»Der er ingen tvivl om, at det er en vigtig skolevej. Derfor har vi været med til at sikre en cykelbane i Købmagergade. Det er afgørende for børnene. Men så skal vi også finde nye parkeringspladser andre steder, og det kan vi gøre ved at indrette gaderne smartere. Når man ensretter, kan man skabe skråparkering og få flere biler ind,« siger han.

For Venstre har åbningen af Danmarksgade været en mærkesag, og Vind er glad for den positive modtagelse.

»Det er virkelig noget, jeg har kæmpet for. Og det er fedt at se, hvor godt det er blevet taget imod. Mange ældre og borgere fra landsbyerne, som kommer ind til byen, har nu nem adgang. Danmarksgade gør det muligt at køre igennem og parkere kortvarigt. Det giver både tryghed og tilgængelighed,« siger han.

Han ser gaden som et forbillede for, hvordan midtbystrategien kan balancere mellem parkering, handel og trafik.

Erhvervslivet skal høres

Et andet fokuspunkt for Vind er erhvervslivet. Han understreger, at butikkerne og restauratørerne skal være med i processen.

»Der er heldigvis oprettet en arbejdsgruppe under teknisk udvalg, hvor erhvervslivet er repræsenteret. Fredericia Shopping har valgt Jesper som repræsentant, og Geiser Christ sidder også med. Det er afgørende, at vi får de handlendes input, for ellers får vi en plan, der ikke fungerer i praksis,« siger han.

Han ønsker, at gruppen får mere tyngde. »Jo mere vi involverer aktørerne, jo bedre løsninger får vi. Det skal ikke være en skrivebordsøvelse,« siger han.

Hvor nogle kritiserer de mange millioner, der bruges på midtbyplanen, mener Niels Martin Vind, at man snarere burde investere endnu mere.

»Vi bruger faktisk ikke nok penge endnu, hvis du spørger mig. Jeg kunne godt tænke mig, at vi smed flere midler i midtbyen. For eksempel på Akseltorv, som er en død plet lige nu. Hvor kunne det være fedt med en bypark, legepladser og siddepladser. Noget, der giver mere liv og får folk til at blive længere i byen – for så bruger de også flere penge,« siger han.

For Venstre-politikeren er kritikken ikke overraskende.

»Der vil altid være nogen, der er utilfredse. Du kan sikkert finde folk, der stadig er imod, at Danmarksgade blev åbnet. Men de fleste er glade for det i dag. Det samme tror jeg vil ske med mange af de her tiltag. Det tager tid at vænne sig til forandringer,« siger han.

For Niels Martin Vind er visionen klar: Fredericia skal have en midtby, hvor der er plads til både biler og cykler, og hvor handelslivet blomstrer.

»Vi skal have en levende by, der kan rumme både dem, der lige skal handle hurtigt, og dem, der vil blive hele dagen. Vi skal have plads til børnene, der cykler i skole, og til de ældre, der skal kunne parkere tæt på butikkerne. Det er en balance, og det er ikke nemt, men det er det, vi i Venstre arbejder for,« siger han.

Fredericia Eliteidræt: Team Danmark-godkendelse er et kæmpe skridt for byen

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

SPORT. Godkendelsen af EUC Lillebælt og Fredericia Gymnasium som Team Danmark Uddannelsespartnere er ikke kun en blåstempling af de to ungdomsuddannelser. Det er ifølge Keld Vestergaard, chef for Fredericia Eliteidræt, også en styrkelse af hele byens profil som idrætskommune.

»Det er jo rigtig positivt. Vi samarbejder med de to uddannelser, ligesom vi gør med IBC, om at skabe gode vilkår for, at elitesportsudøvere, som har idrætten som livsstil, kan gøre det samtidig med, at de passer deres ungdomsuddannelse. Det er en opgave, vi har i hverdagen som eliteidrætskommune« siger han.

At EUC Lillebælt og Fredericia Gymnasium nu også indgår i et formelt partnerskab med Team Danmark, betyder ifølge Vestergaard, at de to institutioner forpligter sig endnu mere.

»De forpligter sig til at afsætte ressourcer ud over det, de allerede gør. Det betyder blandt andet, at der skal være en talentkoordinator, at eleverne kan få fri til morgentræning i skoletiden, og at man sikrer fleksibilitet i forhold til sportslige aktiviteter. Derudover bliver der sat fokus på life skills, hvor de unge lærer at strukturere en hverdag med både 25 timers træning og 30 timers skole« forklarer han.

For Fredericia Eliteidræt har det været en målrettet indsats at få ungdomsuddannelserne tættere på – også gennem ressourcer og praktiske løsninger.

»Vi har en tæt kontakt til Team Danmark i hverdagen. Det handler om at få en gruppe af mennesker på ungdomsuddannelserne, som har det som sin opgave at hjælpe elitesportsudøvere. Det kan være at sikre fri til træning, træningslejre eller internationale turneringer uden at det går ud over skolegangen. Det er nogle af de greb, vi har arbejdet for« siger han.

Et vigtigt led i indsatsen har været etableringen af et koordinatornetværk, hvor både ungdomsuddannelser og klubber deltager.

»Vi har gennem det seneste halvandet år skabt et forum, hvor vi sammen kan diskutere de praktiske udfordringer og finde løsninger. Når en elev skal have fri, skal det ske på en fornuftig måde, så tingene hænger sammen« siger Vestergaard.

For ham handler det i sidste ende om at styrke både klubberne og de unge.

»Klubberne får bedre muligheder for at rekruttere talenter, fordi de kan sige til unge, at hos os får I både sportslige rammer og en ungdomsuddannelse med fleksibilitet. Det gælder ikke kun i håndbold og fodbold, men også i sportsgrene som svømning, triatlon, sejlads og skydning, hvor vi har lavet konkrete aftaler. På den måde er det med til at gøre Fredericia mere attraktiv som idrætsby« siger han.

Han ser også godkendelsen som et eksempel på, hvordan talentudvikling har ændret sig.

»For 30 år siden lå ansvaret for talentudvikling næsten udelukkende i klubberne. I dag er det en opgave for mange flere parter. Klubben har udøveren, men vi som eliteidrætsorganisation skal skabe rammerne, og ungdomsuddannelserne skal have linjer, hvor der er plads til træning i skoletiden. Der er lærere og koordinatorer, der hjælper med skemaplanlægning og lektier. Det er hele den helhed, der gør Fredericia attraktiv som sportsby« siger Keld Vestergaard.

Læs også

Fredericia styrker sin profil som idrætsby: Eliteidræt glæder sig over Team Danmark-godkendelse
123...627Side 2 af 627
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER