Tirsdag den 30. december markerer Trapholt afslutningen på en epoke, når museet synges til ro på sin sidste åbningsdag, inden dørene lukker for besøgende i 14 måneder på grund af en omfattende udvidelse og ombygning.
Klokken 17.15 inviterer museet alle interesserede til at samles foran hovedindgangen, hvor der tændes fakler, og museumsdirektør Karen Grøn leder fællessangen. Arrangementet bliver både et farvel og et afsæt – et punktum for det nuværende Trapholt og begyndelsen på en ny fase.
»Når vi synger Trapholt til ro, markerer vi både et vemodigt farvel og en glædelig begyndelse. Det fysiske rum lukker midlertidigt, men museet og kunsten lever videre – og vi glæder os til at byde publikum velkommen til et endnu mere åbent og sanseligt Trapholt, når vi slår dørene op igen i foråret 2027,« siger Karen Grøn.
Den kommende om- og tilbygning indebærer blandt andet en udvidelse af museets gæstemodtagelse, etablering af en ny skulpturlounge samt et fleksibelt formidlings- og craftcenter. Samtidig integreres Trapholts parkområder tættere i den samlede museumsoplevelse.
Et centralt greb i projektet er, at museets underjordiske del føres tilbage til sin oprindelige arkitektoniske idé, hvor naturligt lys igen får adgang via atriumgården.
Selvom museets bygninger lukker midlertidigt, fortsætter Trapholt sine aktiviteter uden for matriklen. Blandt andet er et større projekt med alle folkeskoler i Kolding Kommune allerede i gang. Samtlige 42 5. klasser har besøgt museet og udvalgt et kunstværk, som de »adopterer«. Sammen med Trapholts medarbejdere arbejder elever og lærere videre med værkerne frem mod december 2026, hvor projektet kulminerer i en stor kunstfestival med deltagelse af mere end 1.000 skolebørn.
Derudover vil museet være synligt ved en række events i Kolding og omegn, hvor publikum kan møde Trapholts medarbejdere og få indblik i både ombygningen og visionerne for det nye museum.
Praktisk Arrangementet finder sted tirsdag den 30. december 2025 ved Trapholts hovedindgang. Det er gratis og åbent for alle. Fakler uddeles fra kl. 17.00, og fællessangen begynder kl. 17.15.
Ombygningen er støttet af Augustinus Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, Villum Fonden og Kolding Kommune.
Efter mere end 40 års ansættelse i EWII Koncernen er beredskabschef Carsten Rosenberg Pedersen gået på pension. I forbindelse med afskeden er han blevet hædret med Den Kongelige Belønningsmedalje, som EWII Koncernen havde indstillet ham til.
Carsten Rosenberg Pedersen begyndte sin karriere i forsyningen i 1984, hvor han blev ansat som elektriker med ansvar for vedligeholdelse og udbygning af elnettet i Trekantområdet. Gennem årene udviklede hans rolle sig markant, og i 00’erne førte jobbet som driftsvagt i koncernens kontrolcenter samt hvervet som tillidsrepræsentant til en spirende interesse for ledelse.
For at tage næste skridt valgte Carsten Rosenberg Pedersen som 52-årig at læse til diplomingeniør på Syddansk Universitet – sideløbende med sit skifteholdsarbejde som driftsvagt. Efterfølgende blev han afdelingschef for Driftovervågningen, og med tiden fik beredskabsområdet en stadig større plads i hans arbejde.
Som ansvarlig for EWII Koncernens beredskab stod Carsten Rosenberg Pedersen klar døgnet rundt ved hændelser som covid-19, storme, oversvømmelser, brande og andre situationer, der kunne true den kritiske infrastruktur.
Ansvaret for beredskabsplanerne og den døgnåbne beredskabstelefon er nu givet videre, og pensionisttilværelsen giver i stedet tid til blandt andet kolonihaven tæt på hjemmet i Fredericia.
Modtagelsen af Den Kongelige Belønningsmedalje betyder samtidig, at Carsten Rosenberg Pedersen inden længe får mulighed for at komme i audiens hos Hans Majestæt Kong Frederik og takke for hæderen.
Autohuset Vestergaard udvider nu sit erhvervssetup i Fredericia og bliver ny forhandler af Ford. Dermed samles to af de stærkeste brands på markedet for erhvervsbiler under samme tag, når Renault og Ford fremover kan tilbydes side om side i bilhuset.
Salg af erhvervsbiler har i mange år været et centralt forretningsområde for Autohuset Vestergaard i Fredericia, hvor Renault længe har været et bærende mærke. Med tilføjelsen af Ford får forretningen nu et markant løft og et endnu bredere udbud til erhvervskunder i hele området.
En vigtig brik i udvidelsen er ansættelsen af Finn Kronborg, der har mange års erfaring med Ford og senest kommer fra Bøje & Brøchner, som tidligere havde forhandlingen af mærket. Finn Kronborg er nu tiltrådt som salgschef for erhverv hos Autohuset Vestergaard i Fredericia, Vejle og Horsens.
»Jeg har arbejdet med erhvervsbiler fra Ford i mange år, så det var naturligt for mig at følge med mærket over til Autohuset Vestergaard, hvor man nu har både Renault og Ford i samme hus. Det giver en solid base for erhvervsbiler, som forretningen her allerede stod stærkt på i forvejen,« siger Finn Kronborg.
I Fredericia bliver det især Christian Jensen, som mange erhvervskunder allerede kender fra Renault-afdelingen, der kommer til at være det daglige ansigt udadtil. Kombinationen af de to mærker giver ifølge Autohuset Vestergaard mulighed for at tilbyde mere skræddersyede løsninger til virksomheder med forskellige behov.
»Når man samler to stærke erhvervsmærker, giver det kunderne flere valgmuligheder og os bedre muligheder for at matche den enkelte virksomheds behov, uanset om det handler om varebiler, specialindretninger eller serviceaftaler,« lyder det fra forretningen.
Ny ejer – men navnet består
Udvidelsen sker i kølvandet på, at Autohuset Vestergaard i august blev opkøbt af Nic. Christiansen Gruppen. Overtagelsen afventer fortsat endelig godkendelse fra konkurrencemyndighederne, som forventes på plads omkring årsskiftet.
Nic. Christiansen Gruppen er – ligesom Autohuset Vestergaard – en familieejet virksomhed med sydjyske rødder og bilhuse over hele landet. Gruppen overtog importen og distributionen af Ford i Danmark i starten af 2025 og står desuden for den danske import af Hyundai samt flere andre bilmærker.
I den kommende periode starter otte ud af Autohuset Vestergaards i alt 11 afdelinger op med salg eller service af Hyundai. Trods det nye ejerskab fortsætter Autohuset Vestergaard under sit nuværende navn.
Autohuset Vestergaard har forhandlet biler siden 1983 og har i dag 11 filialer på tværs af Sjælland, Fyn og Jylland. Med tilføjelsen af Ford i Fredericia styrkes bilhusets position yderligere – særligt over for erhvervslivet, hvor efterspørgslen på fleksible og driftssikre transportløsninger fortsat er høj.
Fredericia ligger midt i feltet, når kommunerne sammenlignes på udgiftseffektivitet. Det giver ikke anledning til panik, men til handling, mener byrådsmedlem og viceborgmester Susanne Eilersen. Hun vil bruge CEPOS-rapporten aktivt til at finde klogere måder at bruge pengene på – i en kommune, der står over for flere ældre, flere udsatte børn og pres på velfærden.
Fredericia Kommune placerer sig omkring midten, når CEPOS rangerer landets kommuner efter udgiftseffektivitet. Hverken blandt de mest effektive – eller de mindst. For Susanne Eilersen er det ikke et resultat, der giver anledning til bekymring, men snarere til at kigge nysgerrigt og systematisk ind i tallene.
Hun peger på, at kommunen allerede nu ved, at de kommende år vil byde på markante udfordringer.
»At vi ligger sådan midt i feltet, det kan jeg se på oversigten. Vi ligger omkring plads nummer 50. Men fordi vi ved, at vi kommer til at stå foran nogle udfordringer de kommende år, vil jeg anbefale, at Økonomiudvalget sammen med forvaltningen dykker ned i CEPOS-rapporten i 2026,« siger hun.
For hende handler rapporten først og fremmest om at bruge pengene bedst muligt, så de rækker længst muligt i en tid, hvor presset på kommunens velfærdsområder vokser.
Flere ældre, flere børn i mistrivsel
Susanne Eilersen peger på en virkelighed, som allerede er ved at indhente Fredericia.
Der bliver flere ældre, flere børn og unge mistrives, og flere har brug for ekstra hjælp og støtte. Derfor giver det ifølge hende mening at bruge analyser som CEPOS’ til at finde ud af, hvor der eventuelt kan frigøres midler, som kan bruges dér, hvor behovet er størst.
»Hvis vi kan bruge det som et værktøj til at kigge ind i de områder, hvor de mener, at vi kan frigøre nogle midler, så skal vi helt klart benytte os af det og bruge det som et aktivt redskab,« siger hun.
Hun understreger, at hun ser rapporten som en mulighed snarere end en trussel.
»Jeg synes, vi skal tage det positivt og bruge det som et redskab. For hvis alle analyser sagde, at vi slet ikke kunne optimere nogen steder, så ville vi måske være mere bekymrede. Men nu har vi faktisk mulighed for at gøre noget.«
Ikke bare spare – men blive klogere
CEPOS’ analyse peger på, at Fredericia i 2024 i princippet kunne have brugt 361 millioner kroner mindre, hvis kommunen havde været lige så udgiftseffektiv som Vejle. Det svarer til knap ni procent af den samlede drift.
Det er et tal, der kan virke voldsomt, men Susanne Eilersen advarer mod at oversætte det direkte til virkeligheden.
»Jeg ser det ikke som, at vi bare skal spare, spare, spare. Jeg ser det som, at vi kunne blive mere effektive nogle steder, hvor det måske ikke gør ondt at flytte penge fra ét område til et andet,« siger hun.
Hun fremhæver, at Fredericia har særlige forhold, som ikke nødvendigvis fanges fuldt ud i et benchmark.
»Vi har også en særlig økonomi i Fredericia, som vi bliver nødt til at tage højde for, og som de ikke har på samme måde i Vejle. Derfor tror jeg ikke på, at vi én til én kan finde ni procent.«
Men selv et mindre resultat vil gøre en forskel.
»Hvis vi bare kunne finde fire eller fem procent, så vil det også frigive midler, som vi kan bruge på de områder, hvor vi ved, der bliver behov de kommende år.«
Nyt byråd, nyt afsæt
At analysen falder sammen med starten på en ny byrådsperiode, ser hun som en styrke.
»Vi starter et nyt byråd og fire nye år. Nu er vi her, og så synes jeg, vi skal kigge fremad og arbejde sammen med forvaltningen,« siger hun.
Hun henviser til konstitueringsaftalen, hvor ambitionen er at være en mere politisk ledet kommune.
»Der har vi også pålagt os selv at tage arbejdstøjet på og sige: Hvor vil vi hen? Og der ser jeg CEPOS-rapporten som et redskab til at gøre noget anderledes.«
Hun anerkender samtidig, at analysen bygger på tal fra 2024, og at kommunen allerede kan have rykket sig på nogle områder, blandt andet i forhold til sygefravær på plejeområdet.
»Men det ændrer ikke ved, at vi skal bruge analysen aktivt og se på, hvor vi kan frigive midler, så vi kan bruge dem dér, hvor presset bliver størst.«
Skattelettelser er ikke realistiske
I CEPOS’ beregninger svarer kommunens potentiale også til, at en almindelig arbejderfamilie i Fredericia betaler omkring 17.900 kroner mere i skat om året, end hvis kommunen var lige så effektiv som Vejle.
Det er et regnestykke, Susanne Eilersen mener, man skal være ærlig omkring.
»Borgerne i Fredericia skal ikke betale mere i skat, end det er nødvendigt. Men jeg ville stikke dem blår i øjnene, hvis jeg sagde, at vi ser ind i skattelettelser,« siger hun.
Hun peger på de samme udfordringer som før: flere ældre over 80 år og flere børn, der har brug for ekstra støtte for at komme godt igennem skolen.
»Det er ikke det billede, vi ser ind i. Men vi ser heller ikke ind i skattestigninger, hvis vi kan effektivisere de steder, hvor CEPOS peger på, at der er potentiale.«
Målet er ifølge hende at holde skatten i ro og samtidig sikre, at pengene bruges dér, hvor de gør størst gavn.
Et redskab – ikke et facit
Når CEPOS samtidig peger på, at Fredericias højere udgifter ikke skyldes flere udsatte borgere, men højere udgifter pr. indbygger, er det ifølge Susanne Eilersen netop dér, man skal grave et spadestik dybere.
»Man kan ikke bare kigge på papir. Vi bliver nødt til at dykke længere ned i det. Der er forskelle i uddannelsesniveauer og i børneområdet, og der er mange parametre, man skal tage højde for,« siger hun.
Men hun vender igen tilbage til det grundlæggende budskab: selv delvise effektiviseringer kan gøre en mærkbar forskel.
»Hvis vi kan finde bare fire procent af de ni, så er vi kommet rigtig langt. Og det vil jeg gerne arbejde med i 2026, så vi kan drifte bedre og samtidig sikre, at vores ældre får en tryg alderdom – også selvom vi bliver flere.«
For Susanne Eilersen er CEPOS-rapporten derfor ikke en dom over Fredericia, men et værktøj, der kan bruges konstruktivt i de år, der kommer.
Fredericia er ikke længere bare byen midt imellem. Ifølge ejendomsmægler Rasmus Rüsz står boligmarkedet foran et nyt skifte i 2026, hvor flere tilflyttere, faldende renter og et ændret køberlag kan sætte ny fart i byen.
Når man træder ind i de nye lokaler i det tidligere apotek på hjørnet af Jyllandsgade og Købmagergade, er det ikke kun rammerne, der har ændret sig. For Rasmus Rüsz, indehaver af danbolig Fredericia, markerer flytningen også begyndelsen på et nyt kapitel – både for forretningen og for hans blik på Fredericias boligmarked i 2026.
»Nye lokaler, nye rammer, liv og glade dage,« siger han med et smil, da snakken falder på året, der kommer. Men bag den lette formulering ligger en meget konkret ambition: at tage en større del af markedet – ved at sætte de rigtige mennesker på opgaven.
Flere kræfter på holdet
Planen for 2026 er klar. Der skal mandes op. Ikke med hvem som helst, men med erfarne kræfter, der kender byen og kender markedet.
»Vi skal have vores del af markedet. Og måden, vi gør det på, er ved at have de rigtige folk på opgaven,« siger Rüsz og fortæller, at holdet bliver styrket med blandt andre Oliver Rand, der tidligere har været en del af forretningen.
Det handler ikke om volumen for volumenens skyld, understreger han, men om kvalitet og erfaring i et marked, hvor relationer, lokalkendskab og timing betyder mere end nogensinde.
At kende hver en vej – og hver en sti
danbolig Fredericia kører i øjeblikket en kampagne med budskabet om, at de kender hver en vej i byen. For Rasmus Rüsz er det ikke en marketingkliché, men en konkret faglig pointe.
»Når man har været ejendomsmægler her i byen i snart 20 år, så kender man ikke bare hver en vej – man kender også hver en sti. Og man kender menneskerne,« siger han.
Det gør en forskel, både for sælger og køber. For køberen skaber det tryghed at få fortalt, hvor legepladsen ligger, hvem der bor i kvarteret, og hvilke familier der passer sammen. For sælgeren betyder det, at boligen bliver solgt med en fortælling, der rækker ud over murstenene.
»Lokalkendskab giver en kæmpestor berøringsflade. Og det gør det nemmere at skabe tillid – og i sidste ende at få et hus solgt.«
Fredericia – et marked, man flytter til
Hvis man skal forstå, hvorfor Fredericia er et attraktivt boligmarked, skal man ifølge Rüsz starte ét sted: byen er et sted, man flytter til – ikke fra.
»Fredericia er en del af Trekantområdet, og det betyder noget. Men vi har samtidig en prissætning, der ligger mere tilgængeligt end Vejle og Kolding. Det gør, at vi får en bredere målgruppe.«
De seneste år har han set et tydeligt skifte i, hvem der køber boliger i byen. Ud over de klassiske købere er der kommet flere med længere uddannelser – folk, der tidligere ville have valgt Vejle, Kolding eller Børkop.
»Det er mennesker, der kommer til byen for arbejdspladserne. Og det er et kæmpe flueben for Fredericia.«
Tallene for Fredericia rykker sig og potentialet er stort, forklarer Rasmus Rüsz, der har været ejendomsmægler i Fredericia i årtier.
Den lille store by
Når Rüsz skal sætte ord på Fredericias særlige tiltrækningskraft, vender han igen og igen tilbage til det samme billede: byen som en lille stor by – eller en stor lille by.
»Fredericia har alt, men den er ikke større, end at man møder folk, man kender. Jeg kan ikke gå en tur på gågaden uden at møde nogen – og det tror jeg heller ikke, du kan.«
Den kvalitet er svær at måle i statistikker, men ifølge Rüsz er det præcis den, mange tilflyttere falder for. Samtidig peger han på naturen som en undervurderet styrke.
»Der er simpelthen noget fed natur her omkring. Og det giver en tryghed. Et indtryk af, at det er et ordentligt sted at bo.«
Boligmarkedets rygrad
Ser man på tallene, er det stadig de såkaldte “rugbrødshandler”, der bærer markedet. »Boliger omkring to millioner kroner er stadig rygraden. Det er det, folk har råd til.« Men der er sket noget de seneste år. Ifølge Rüsz er der kommet mere “hul” i markedet – især i det segment, hvor køberne tidligere ville have valgt nabobyerne. Salget af boliger over 3, 4 og 5 millioner går den rigtige vej. De finder også Fredericia.
»Det er ikke en eksplosion, men der er kommet mere bevægelse. Og det er sundt.«
Når han kigger frem mod 2026, er han ikke i tvivl om, at den udvikling fortsætter.
»Det lag kommer til at flytte sig endnu mere.«
Ikke fordi markedet eksploderer, men fordi tilflytterne trækker flere med sig. Når venner, kolleger og netværk følger efter, opstår der en selvforstærkende effekt.
»Det er præcis det, vi så i Børkop i sin tid. Folk flyttede dertil, trak andre med, og pludselig voksede området.« Rüsz forventer, at noget lignende vil ske i Fredericia – i takt med, at byen får et ry for at være et sted i udvikling.
Nyt byråd, nye prioriteringer
Han peger også på det kommende byråd som en faktor, der kan få betydning for boligmarkedet, hvis det nye byråd forstår, at alt det de investerer i kommer igen i form af tilflyttere og dermed skatteborgere, som bidrager til velfærden, så når Fredericia rigtig langt.
»Hvis vi skal have folk til at flytte hertil, så skal byen være attraktiv. Det handler om asfalt, cykelstier, lygtepæle – alle de små ting, der gør hverdagen nem.« Ifølge Rüsz har nabokommuner haft succes med at tænke bosætning som en forretningsmodel. Den tilgang håber han også vil præge Fredericia.
Et af de mest markante træk ved markedet lige nu er, at udbuddet af salgbare boliger er faldet – især det seneste halve år. Forklaringen er ifølge Rüsz enkel, men effektiv: psykologi.
»Hvis du er en børnefamilie, der gerne vil flytte videre, men ikke kan se, hvad du skal flytte til, så sætter du heller ikke dit hus til salg.« Det skaber en negativ spiral, hvor færre boliger kommer på markedet, og bevægelsen bremses. Men den kan også vende hurtigt. »Det tager ikke lang tid at få markedet til at gå i stå – men når først der kommer nogle succeser, så løsner det sig igen.«
Renten som medspiller
Til sidst falder snakken naturligt på renter og banker. Her er Rüsz forsigtigt optimistisk.
»Falder den lange rente lidt mere, og bliver bankerne en smule mere fleksible, så kommer det til at sætte gang i markedet.« Samtidig peger han på, at udbuddet i de store byer falder, og at lejlighedsmarkedet i Aarhus og København er gået “helt bananas”. »De ringe breder sig. Og de når også Fredericia.«
For Rasmus Rüsz er 2026 ikke året, hvor alt vender på hovedet – men året, hvor en udvikling fortsætter.
»Vores kernehandler vil stadig være omkring to millioner. Men det andet lag kommer til at flytte sig. Og det bliver rigtig godt.« Med nye rammer, flere kræfter på holdet og et boligmarked i bevægelse ser han frem mod et år, hvor Fredericia for alvor cementerer sin position som en by, man flytter til – og bliver i.
Efter et år præget af brystkræft, kemoterapi og tvivl valgte Louise Gade Ellekrog alligevel at stille op til kommunalvalget i Middelfart. Hun blev valgt – og går ind i byrådet med taknemmelighed som drivkraft og et skærpet blik for, hvad ansvar betyder, når livet rammer hårdt.
Der findes år, som deler livet i to. Ikke fordi de tager alt fra én – men fordi de skræller noget væk. For Louise Gade Ellekrog blev 2025 sådan et år. Et år, der begyndte med en beslutning om at stille sig til rådighed for lokalpolitik i Middelfart – og som få måneder senere blev afbrudt af en besked, der satte alting i stå: brystkræft.
Alligevel er det ikke sådan, hun taler om året.
»Jeg plejer at sige, at det ikke udelukkende har været et dårligt år. Det har været et anderledes år. Men ikke et år fyldt med møg. Der har været så mange stjernestunder,« siger hun. Hun siger det roligt. Uden dramatik. Som én, der har haft tid til at tænke – og som har været tvunget til det.
Et forstørrelsesglas over hverdagen
Louise blev diagnosticeret i foråret og færdigbehandlet i november. Et helt år, hvor kalenderen blev styret af hospitalstider, kemoterapi og træthed. Men også et år, hvor relationer rykkede tættere sammen.
»Det er lidt som at få et forstørrelsesglas lagt ned over livet. Man får lov til at kigge på alt det gode, man egentlig har. Familien. Vennerne. Hverdagen. Hvor fantastisk den faktisk er,« siger hun.
Hun fortæller om mennesker, der trådte frem. Om omsorg, der ikke blev spurgt efter – men som kom alligevel. Om at blive båret, uden at blive gjort lille. »Jeg rykkede enormt tæt sammen med både familie og venner. Det har været fuldstændig magisk. Og også ganske rørende.« Der er ingen bitterhed i stemmen. Kun konstatering.
Et valg, der blev sat på pause – og hentet tilbage
Egentlig havde Louise allerede besluttet sig året før. I 2024 meldte hun sig klar til at stille op til kommunalvalget i Middelfart. Men sygdommen ændrede alt.
»Da jeg blev syg, skyndte jeg mig at sige: Jeg har lige noget andet, jeg skal. Det her valg – det er ikke der, mit fokus skal ligge.« Hun var midt i kemoterapi. Udmattet. Skaldet. Som hun selv siger – med sort humor:
»Jeg var dødskaldet og lignede Gollum.«
Og så alligevel.
»Jeg kan ikke forklare dig, hvad der gjorde det. Men jeg tror simpelthen, jeg ville have fortrudt det resten af mit liv, hvis jeg ikke havde givet det et skud.«
Der er et citat, hun vender tilbage til. Et princip, hun lever efter.
»If it ain’t a hell yes, it’s a fuck no. Og det her – det var et hell yes.«
Det handlede ikke om ambitioner i klassisk forstand. Ikke om poster eller positioner. »Det handlede ikke om at få min egen plads. Det handlede om at stille mig til rådighed. At sige: Jeg er her.«
At have noget at gå hen imod
Midt i et kræftforløb kan fremtiden let blive tom. Louise beskriver, hvordan beslutningen om at stille op også blev en form for pejlemærke.
»Det gjorde noget virkelig godt at have noget at se frem til. Noget på den anden side af behandlingerne. At det ikke bare var: Hvad sker der, når jeg er færdig?« Hun taler om valgkampen som en gulerod. Noget, der trak.
»Det gav en form for højhed i livet. Noget at sige: Det her kan jeg godt. Det vil jeg.«
Annonce
Valgt – uden at have været synlig
Da stemmerne blev talt op, skete det, hun mindst af alt havde forventet. Hun blev valgt ind. »Det er jo fuldstændig vanvittigt,« siger hun – og smiler igen. For hun havde ikke været på gader og stræder. Hun havde ikke kunnet være overalt. Hun havde prioriteret søvn, hvile, behandling. »Jeg har været så meget hjemme. Jeg har været enormt træt. Jeg har været nødt til at sige: Jeg kommer til det her – og så går jeg igen.«
Og alligevel havde vælgerne set hende.
»Tænk at få den opbakning fra byen – på trods af at jeg har været fuldstændig lagt ned. Tænk at blive troet på.« Det er her, stemmen knækker en anelse. Ikke i sorg. Men i noget andet. »At de giver mig den tillid. At de vælger, at jeg godt kan være deres stemme ind i byrådet. Det er helt vildt stort.«
Hvis der er ét ord, Louise vender tilbage til, er det taknemmelighed.
»Jeg er simpelthen så taknemmelig. Jeg tror næsten, jeg er høj på taknemmelighed.« Det er ikke en følelse, hun ser som forbigående. Hun ser den som en del af sit fundament. »Jeg tror ikke, man kan pille den ud af mig. Ikke engang med kemoterapi.«
Taknemmeligheden er ikke passiv. Den er ikke ydmyghed i klassisk forstand. Den er mere som et ansvar.
»Når man har ligget dér og tænkt: Hvad er der på den anden side af det her? – og så står man pludselig med et mandat – så får man lyst til at gøre sig umage.«
Er hun klar?
»Jeg har sjældent været mere klar.«
Hun siger det uden at forhaste sig. Ikke som et slagord. Men som en konstatering.
»Jeg er beæret. Og jeg er taknemmelig. Og det er stadig lidt uvirkeligt, at mit navn står i byrådssalen.«
Hun ved også godt, hvad der venter. Lokalpolitik er ikke applaus og valgplakater. Det er budgetter. Prioriteringer. Uenigheder.
Men hun er ikke naiv.
»Taknemmeligheden gør ikke, at man ikke kan være kritisk. Den gør bare, at man husker, hvorfor man er der.«
Et andet blik på ansvar
Louise taler ikke i færdige politiske slogans. Hun taler i erfaring.
»Når man har været så afhængig af et system – sundhedsvæsenet – så får man respekt for, hvor komplekst det hele er. Og hvor vigtigt det er, at nogen tager ansvar.« Hun taler om mennesker, ikke strukturer. Om hverdagen. Om tillid.
»Jeg tror, jeg tager en særlig bevidsthed med mig. Om hvad der betyder noget. Om at beslutninger ikke er abstrakte.«
Ikke et punktum – men et komma
Hun ser ikke sin historie som afsluttet. Tværtimod.
»Det føles ikke som et punktum. Det føles som et komma.«
2025 blev året, der ændrede tempoet. Skærpede blikket. Tog noget – og gav noget andet tilbage.
Og 2026?
»Det bliver et år, hvor jeg arbejder. For byen. For mennesker. Med den erfaring, jeg har fået – på godt og ondt.«
Der er noget særligt over december i Fredericia. Lyset blinker i kæder over byens gader, og luften er fyldt med duften af gløgg, kaffe og brændte mandler. Folk går lidt langsommere, stopper op og kigger ind ad vinduerne. Byen trækker vejret dybere, mens julehandlen finder sit eget tempo.
I årets julekalender besøger Fredericia AVISEN 24 lokale butikker, der hver dag i december åbner en ny låge ind til byens handelsliv.
I dag åbner vi låge 21 hos Green Closet, hvor Jeanette Buus Bertelsen og Pia Lyhne har skabt en luksus second hand-butik, der udfordrer forestillingen om, hvad genbrug kan være.
Green Closet er ikke en klassisk genbrugsbutik. Tværtimod. Her er tøjet udvalgt, præsenteret og indrettet, som var det en helt almindelig tøjbutik. »Vi prøver at vise second hand på en ny måde. Det er en luksusudgave af en second hand-butik, hvor tøjet er præsenteret, som man kender det fra almindelige butikker,« fortæller Jeanette. Udvalget er bevidst kurateret. »Det er tøj, der er kvalitetsbevidst. Noget, der kan lidt mere. Og som ikke har været brugt ret meget. Vi kalder det selv for de unikke fund.« Her skal man ikke rode i bunker eller lede længe. Tøjet er valgt til rummet – og til kunderne.
Et år over forventning
Green Closet åbnede for lidt over et år siden og kunne den 2. november fejre étårs fødselsdag. For Jeanette har det første år i butikken været mere end tilfredsstillende. »Det har været et fantastisk år. Vi er blevet taget virkelig godt imod, og vi får flere og flere faste kunder.« Det er ikke kun en fornemmelse, men noget, der kan mærkes i hverdagen. Butikken er begyndt at finde sin plads i bybilledet, og kendskabet til Green Closet er vokset støt. »Vi kan mærke, at flere ved, hvem vi er nu. Der sker noget. Nu er vi for alvor i gang.«
Netop derfor føles december 2025 også anderledes end sidste år. Da Green Closet åbnede i november 2024, gik der kort tid, før et stort stillads dækkede facaden i flere måneder. Julen kom, men uden at butikken for alvor kunne ses udefra. »Det her er vores første jul, hvor vi faktisk kan ses,« siger Jeanette. Og forskellen er til at få øje på. »Vi har solgt rigtig mange gavekort og rigtig mange julegaver. Jeg stod faktisk og var ved at pakke en gave ind, da du kom.«
I år har Green Closet desuden udvidet med en herreafdeling, og det har åbnet døren for nye kundetyper. Jeanette fortæller med et smil om en 11-årig dreng, der ønskede sig gavekort til Green Closet – og kun det. »Vi havde tre familiemedlemmer inde, som alle købte gavekort til ham. Det siger noget om, at second hand er blevet mere anerkendt.« Og dét er en vigtig pointe for Green Closet. For butikken handler det ikke kun om tøj, men om at ændre opfattelsen af, hvad en julegave kan være. »Det er okay at give second hand i julegave, når det er godt tøj.«
Den tilgang afspejler sig også i stemningen i butikken. Green Closet er pyntet op med julekugler, rensdyr, lys i vinduerne og julemusik i baggrunden. Det er ikke tilfældigt, forklarer Jeanette. »Vi vil gerne være med til at give både fredericianerne og turisterne en oplevelse af, at det er jul i hele byen.«
Inde i butikken er tempoet bevidst skruet ned. Her skal man ikke skynde sig videre. »Man er julestresset nok i forvejen. Her skal man kunne komme ind, høre julemusikken, få et stearinlys, en pebernød eller en lille chokolade og lige trække vejret.« Jeanette peger på, at netop roen er en del af oplevelsen. »Der er kun én af hver, så det kræver tid at gå igennem butikken.«
Decemberfund til kvinder og mænd
Når snakken falder på julegavehits, starter Jeanette hos kvinderne. Et af de mest populære valg er smykkerne fra With Love Darling. Smykkerne er fremstillet af genanvendt sølv og produceret af kvinder i Kenya, som får direkte støtte gennem arbejdet. »De får både betaling, menstruationsbind og støtte til blandt andet træplantning. Det er kvinder, der har mistet deres mænd til sygdom eller krig og nu lærer at klare sig selv.«
Smykkerne fra With Love Darling er blandt de julegaver, mange vælger hos Green Closet – både på grund af udtrykket og historien bag. Foto: Fredericia AVISEN
Historien bag smykkerne betyder meget for både butikken og kunderne. »Vi går meget op i, at alt herinde enten er second hand eller har en god historie. Derfor sagde vi ja til With Love Darling.«
I herreafdelingen peger Jeanette på et gavevalg, der ofte falder i god jord. »Caps fra New Era er virkelig populære. Det er et kendt mærke for både unge og ældre.« Normalprisen ligger ofte langt højere, men her kan de findes til en mere overkommelig pris – og næsten ubrugt. »Det er en rigtig god adventsgave, mandelgave eller julegave, hvis man mangler det sidste.«
Caps fra New Era er et populært valg i herreafdelingen, hvor kvalitet og genkendelige mærker ofte falder i god jord. Foto: Fredericia AVISEN
En butik, der giver plads til at vælge
Green Closet er i december et sted, hvor man kan gå på opdagelse uden at blive presset. Hvor genbrug ikke er et kompromis, men et bevidst valg. Og hvor julen ikke handler om mængde, men om at finde det rigtige. Midt i Fredericia er butikken blevet et roligt stop i julehandlen. I morgen åbner en ny låge i Fredericias julekalender. En ny butik. En ny fortælling. En ny del af byens jul.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi rykkede søndag eftermiddag ud til en anmeldelse om brand i en bolig i Børkop-området. Meldingen indløb klokken 14.30 og handlede om ild i en elinstallation.
Det oplyser vagtchef Halfdan Kramer fra Sydøstjyllands Politi søndag aften.
Branden udviklede sig hurtigt med kraftig røg i huset, men selve ilden var begrænset. Ingen personer kom til skade ved hændelsen. Selvom boligen ikke brændte ned, har røgudviklingen forårsaget skader i huset.
Politiet oplyser, at der ikke er tale om personskade, men at branden har medført materielle skader som følge af røgen.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport søndag den 21.12 kl. 17.00.
KRIMI. En 36-årig mand fra Langelands Kommune er i dag idømt 7 års fængsel ved Retten i Svendborg.
Manden er dømt for at have begået seksuelle overgreb mod biologisk datter i eget hjem i perioden fra 2020 til 2025, hvor datteren var fra 10 til 14 år.
To dage efter at den forurettede pige og hendes mor havde anmeldt sagen til politiet, kørte den nu dømte mand frontalt ind i et træ med omfattende skader til følge. Han har siddet varetægtsfængslet siden i sommer, hvor han grundet sine skader først blev fængslet in absentia og fire dage senere fremstillet i grundlovsforhør.
Den forurettede piges afhøring blev afspillet i retten, ligesom hendes mor og mormor afgav forklaringer i sagen. Manden ønskede derimod ikke at udtale sig under hovedforhandlingen.
KOLDING. Danmarks hidtil største pumpesluse-anlæg ved udmundingen af Kolding Å kan tages i brug, selv om uventede udfordringer har forsinket den endelige færdiggørelse. Anlægget er dimensioneret til at håndtere højvandshændelser på op til 280 centimeter over normalen og står klar til at beskytte Kolding midtby, hvis vandstanden i fjorden igen når kritiske niveauer.
Under test af sluseportene har entreprenøren dog opdaget revner i betonen ved hængslerne til portene. Der er foreløbig konstateret revner ved tre ud af fire hængsler, mens det endnu ikke har været muligt at fastslå omfanget ved de dele, der ligger under vand. Der er ikke fundet skader andre steder på anlægget.
Indtil problemerne er fuldt afdækket og udbedret, vil det være anlæggets nødporte, der anvendes ved højvande. Pumperne fungerer som planlagt, og anlægget er ifølge Kolding Kommune og BlueKolding fuldt funktionsdygtigt i sin nuværende form.
Områdechef for Miljø og Grøn Omstilling, Merete Valbak, understreger, at sikkerheden fortsat er på plads. Hun siger »Med nødportene kan vi sikre mod højvande på samme niveau som med sluseportene. Forskellen er, at de tager længere tid at tage i brug, da de skal hejses på plads med en kran. Det kan vi dog uden problemer nå i god tid i forbindelse med et højvandsvarsel.«
Hun peger samtidig på, at der er tale om et komplekst anlæg. »Det er naturligvis en meget ærgerlig situation, men samtidig må vi erkende, at der kan opstå uforudsete udfordringer i et så teknisk komplekst anlæg på en vanskelig placering, som der er tale om med pumpesluse-anlægget. Entreprenøren arbejder på at kortlægge problemets fulde omfang og på den baggrund afklare, hvilke tiltag der er nødvendige for at løse det.«
Pumpeslusen er netop udviklet til at håndtere situationer som dem, Kolding oplevede i efteråret 2023, hvor stormflod førte til omfattende oversvømmelser i midtbyen. Havde anlægget været klar dengang, ville det ifølge kommunen formentlig have kunnet forhindre skaderne.
Anlægget indgår i et samlet klimatilpasningsprojekt sammen med en højvandsmur langs sydkajen i Kolding Havn. Mur og pumpesluse er tilsammen dimensioneret til vandstande væsentligt over niveauet ved stormfloden i 2023, hvor vandet steg omkring 200 centimeter. Højvandsmuren er næsten færdig, og de sidste strækninger vil ved højvandshændelser blive sikret med mobile oversvømmelsesbarrierer, såkaldte Watergates.
Oversvømmelser i Kolding midtby opstår ikke kun ved stormflod, men også ved kombinationen af høj vandstand i fjorden og store mængder regn. Pumpesluse-anlægget er målrettet netop disse situationer. Ved længerevarende ekstremregn, hvor store vandmængder samler sig i Kolding Å, vil anlægget dog ikke alene være tilstrækkeligt.
Derfor arbejder Kolding Kommune videre med yderligere klimatilpasning. Planerne omfatter blandt andet vandparkeringsområder vest for E45 samt forhøjelse af åbrinkerne gennem byen. De projekter forventes færdige i 2028 og skal kunne tilbageholde meget store mængder regnvand, inden det når åen og bymidten.
Kommunens samlede indsats har fokus på at beskytte kritiske samfundsfunktioner som hospitaler, ældrepleje og infrastruktur. Samtidig understreges det, at grundejere fortsat har ansvaret for at sikre deres egne ejendomme mod oversvømmelser.
