9.7 C
Copenhagen
søndag 2. november 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

Ulighed på den store klinge

Af
Jan Filbært
-
0

OPINION. Fredericia har et hold i fodboldens superliga og et håndboldhold i den øverst håndbold liga for herre.

Begge steder er der krav til tilskuerfaciliteterne og meget andet, de to store idrætsforbund under DIF forlanger at klubberne lever op til disse regler, ellers kan klubberne ikke være deltagende i ligaerne.

Fredericia by træffer et valg og finder pengene frem til udbygning af vores stadion, rigtigt mange millioner bliver sat i beton og tage, der skal give et ganske lille udsnit af Fredericias befolkning nogle timer, i selskab med andre fodboldelskere fra andre byer.

Der er ingen grænser for hvor langt Fredericia som by vil gå for at profilere fodbolden og håndbolden, rigtigt mange politikere bruger begge scener som et politisk udstillingsvindue. Ordene kan ikke blive fine nok, Fredericia som by bliver fremstillet som en man skal regne med i sportens verden, en by med idrætten som noget de andre byer vil misunde og misunder.

Ser vi på alle de andre sportsgrene, ja så er det så som så med hvad der gives til disse idrætsgrene. Man ser heller ikke politikere sole sig i medierne når, man f.eks. vinder europamesterskaber i kampsport eller vi har udøvere der kommer hjem til Fredericia med guldmedaljer om halsen, nej kun når vi taler fodbold og håndbold, så er vi som by klar til at sætte scenen, rådhuset åbnes med hyldester, der sættes store skærme op på rådhustorvet, jo intet kan blive stort nok.

Hvis man tillader sig at stille spørgsmålet, ” hvad gives der i støtte til de to idrætsgrene.?” ja så er der ingen der har den store lyst til at svare.
Ved det sidste kommunalvalg tillod jeg mig at stille spørgsmålet og her kom det frem at håndbold kunne træne gratis i hallerne, alt i mens at andre idrætsgrene måtte betale for deres trænings timer, nu tillader jeg mig at stille spørgsmålet igen, hvad gives der i direkte støtte til de to idrætsgrene, herunder hvor en andel har Fredericia som by i det nye stadion.?

Vi skal huske på, at man ikke kunne finde pengene til at drive bowlingcenteret, her talte vi om et beløb der slet ikke kommer i nærheden af de summer man har lagt i det nye stadion. Nu rejser omkring 60 af vores ældre medborgere til Middelfart for at bowle, her er der plads, her kan de få muligheden for at nyde hinandens selskab og være aktive i nogle timer.

Ja bowling billedet er bare et af mange, ingen vil tale om det og slet ikke de to idrætsgrene der profiterer af at Fredericia som by er hoppet med på vognen og med lethed finder pengene frem til udbygninger og skjult støtte, dette mens Fredericia som by kæmper med at finde penge til det sociale område, de udsatte og handicappede.

Vi må som by stille nogle krav til de to idrætsgrene, om at de kan klare deres huslejer og banetimer selv.
Vi skal og kan ikke holde liv i deres klubber for penge vi ikke har eller som kunne gå til områder der
har mere brug for det.

Valgmøde i Kolding sætter fokus på lange ventetider til høreapparater

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Når Høreforeningens lokalafdelinger i Region Syddanmark inviterer til valgmøde tirsdag den 4. november, bliver det med et klart budskab til de politiske kandidater. Der skal handling til, hvis de stigende ventetider på høreapparatbehandling skal nedbringes.

Mødet finder sted klokken 19.00 på Kolding Uddannelsescenter, Ågade 27, og alle interesserede er velkomne til at deltage.

Baggrunden for valgmødet er bekymrende tal fra oktober 2025, som viser, at ventetiden på høreapparatbehandling i Vejle er helt oppe på 52 uger. Samtidig indfører Sundhedsstyrelsen nye kvalitetskrav, der kræver ekstra ressourcer i opstartsfasen. Ifølge Høreforeningen kalder situationen på politisk vilje og konkrete løsninger.

»Alt for mange mennesker i Region Syddanmark må vente urimeligt længe på at få den hjælp, de har brug for. Et høretab påvirker både arbejdsliv, trivsel og sociale relationer. Derfor skal vi sikre hurtig og kvalificeret behandling – uanset hvor i regionen man bor,« siger Majbritt Garbul Tobberup, landsformand for Høreforeningen.

På valgmødet deltager flere af kandidaterne til regionsrådsvalget, som får mulighed for at fremlægge deres planer for bedre høreomsorg. Blandt deltagerne er Mette With Hagensen (Socialdemokratiet), Annette Blynél (SF), Roya More (Konservative), Lars Mogensen (Enhedslisten), Vibeke Henriksen (Moderaterne) og Bo Libergren (Venstre).

Debatten bliver styret af moderator Jan Falkentoft, og publikum får mulighed for at stille spørgsmål til kandidaterne og Høreforeningens formand.

Høreforeningen håber, at mødet kan være med til at skabe større politisk opmærksomhed på høreområdet og presse på for løsninger, der kan sikre både kortere ventetider og bedre kvalitet i behandlingen.

Arrangementet er åbent for alle og finder sted på Kolding Uddannelsescenter tirsdag den 4. november klokken 19.00.

Fredericia Håndboldklub inviterer til (u)hyggelig Halloween

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

EVENT. Når mørket sænker sig søndag den 26. oktober, forvandler Fredericia Håndboldklub Hal 4 til en (u)hyggelig Halloween Fanzone for hele familien. Her venter både grin, gys og masser af aktiviteter for børn og unge, lover klubbens event- og marketingkoordinator, Sarah Aagaard Rasmussen.

»Vi har en stor Fanzone, hvor vi denne gang går all in på Halloween-stemningen. Vi laver blandt andet en horror-gang, hvor de unge kan gå igennem og få sig et godt gys. Der bliver både røg, lyde og et par overraskelser undervejs,« fortæller hun med et smil.

For de mindre børn – og dem, der helst ikke vil skræmmes alt for meget – er der også masser af tryg (u)hygge. »Der kommer en hoppeborg i hallen, og så kan man selvfølgelig også bare nyde stemningen, spise popcorn og slush-ice,« siger Sarah Aagaard Rasmussen.

Publikum opfordres til at møde op udklædt, og der er en præmie på højkant til den bedst udklædte deltager. Hvad præmien består af, vil hun dog ikke afsløre endnu. »Jeg ved faktisk ikke, om det er en hemmelighed – så vi holder det lidt spændende. Men der er i hvert fald en rigtig god grund til at finde kostumet frem,« siger hun.

Halloween Fanzonen åbner klokken 17.00, og inden da spiller klubbens 1. divisionskvinder kamp klokken 16.00. »Det passer perfekt, for man kan komme og se kampen først og så blive hængende til Fanzonen. Det håber vi, mange vil gøre,« siger Sarah Aagaard Rasmussen.

Fanzonen byder også på et kreativt område i samarbejde med EventC, der er kampsponsor til dagens opgør. »De vil gerne promovere Art Festival, så vi laver et område, hvor børn og unge kan sidde og klippe-klistre og udfolde deres kreative evner. Det bliver rigtig hyggeligt,« fortæller hun.

Sarah Aagaard Rasmussen håber, at både børn og voksne går op i Halloween-temaet og møder op udklædte. »Jeg håber, at folk går all in på kostumerne – især de små. Teenagerne er måske lidt mere forsigtige med udklædning, men så kan de jo prøve kræfter med horror-gangen, mens de mindre kan hoppe og hygge sig i den anden ende. Der bliver noget for alle,« siger hun.

Fredericia Håndboldklubs Halloween Fanzone finder sted søndag den 26. oktober i Hal 4, hvor dørene åbner klokken 17.00 – og det hele begynder med kampstart for 1. divisionskvinderne klokken 16.00.

Kolding Byråd skal være et samarbejdende fællesskab – ikke et Ø-råd!

Af
Iben Lehmann Rasmussen
-
0

OPINION. I disse uger fylder analyser, meningsmålinger og politiske spekulationer meget i medierne.

Og det skal de selvfølgelig – det er en del af valgkampen.

Men mellem overskrifterne, rundringningerne og de politiske stikpiller, kunne jeg godt tænke mig, at vi talte lidt om ordentligheden. For tillid og ordentlighed er også noget, vi stemmer om.

Tonen er blevet skarpere. Ikke bare i kommentarsporene, men også mellem partierne – og i mediernes tilgang til politikere som mennesker. Når medierne spørger til, hvem der har været mest fraværende, eller hvornår nogen sidst så en kollega blunde under et møde, så siger det ikke særlig meget om politikken.

Der bliver talt og skrevet meget om politik lige nu. Men det, der fylder mest i dækningen, er ofte ikke retningen for Kolding – men fronterne, konflikterne og dramaet.

Nogle gange kunne man næsten tro, vi var vidner til et kommunalt Ø-råd, hvor man stemmer hinanden hjem – i stedet for et byråd, hvor vi løfter i flok.

Der er selvfølgelig forskel på partier og personligheder. Det skal der være. Men jeg synes, vi bliver nødt til at stoppe op et øjeblik og spørge os selv, hvad vi egentlig vil have, at politik skal være.

For det er ikke bare journalisterne, der skærper tonen. Det gør vi også selv – når vi glemmer, at politik handler om mennesker, og at man kan være uenig uden at blive uvenner.

1. januar sidder der et nyt byråd på 25 mennesker. De er valgt for at gøre deres bedste for Kolding Kommune – ud fra de forudsætninger, de har.

Det byråd skal ikke være en børnehave eller en kamparena.

Det skal være et arbejdsfællesskab, hvor man kan diskutere hårdt og ærligt – og stadig se hinanden i øjnene bagefter.

For ordentlighed er ikke en luksus i politik. Det er en forudsætning for, at borgerne kan have tillid til os – og for, at vi overhovedet kan løse de store opgaver sammen.

Og hvis det brede samarbejde på tværs af partier kan styrkes for det bedste for Kolding Kommune – så er det dér, vi skal lægge kræfterne.

For i sidste ende handler det ikke om fløje, men om fællesskab.

Derfor håber jeg, at vi alle – politikere, medier og borgere – husker at tonen, tilliden og samarbejdsviljen i virkeligheden også er en del af det, vi stemmer om.

Kirsten Vad Knudsen: »Fredericia skal være det bedste sted at blive født – og vokse op«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Hos Det Radikale Venstre går spidskandidat Kirsten Vad Knudsen til valg med en klar prioritering. For hende starter en stærk kommune dér, hvor livet begynder – i familierne, daginstitutionerne og folkeskolen.

»Fredericia skal være det bedste sted at blive født. Det handler om, at man får en god start på livet. Sundhedsplejersker skal have tid til at komme på besøg i børnefamilier og fange, når der er udfordringer – og have mulighed for at sætte noget i gang, inden problemer vokser sig store,« siger hun.

Hun ser børns trivsel som et gennemgående tema, der skal være styrende for kommunens politik på både velfærds-, skole- og kulturområdet. »Vi skal have daginstitutioner, hvor der er voksne nok til at passe på børnene, hvor der er trygge børn og glade medarbejdere. Det kræver arbejdsro og tillid til de pædagoger og medhjælpere, der hver dag gør sig umage. Det vigtigste er, at de kan koncentrere sig om det, de er ansat til – nemlig at passe godt på vores børn,« siger hun.

Når det gælder folkeskolen, er hun ikke i tvivl om, hvor udfordringen ligger. »Folkeskolen har en kæmpe udfordring med, at alt for mange børn ikke trives og ikke består folkeskolens afgangsprøve. Det er en kæmpe udfordring – og vi skal tage den alvorligt. Vi skal have skoler, hvor børn er trygge og ivrige efter at lære, og hvor de voksne er glade for at gå på arbejde,« siger hun.

Hun mener, at løsningen starter med ledelsen og rammerne. »Det kræver arbejdsro til ledelse og medarbejdere. Jeg tror på, at de mennesker, der er ansat på skolerne, er dygtige. Vi skal skabe rammerne, så de kan udføre deres arbejde bedst muligt. Når børn ikke trives, skal vi sætte ind rettidigt og målrettet. Hvis et barn ikke kan rummes i den almindelige skole, skal der være gode specialiserede tilbud – med højt fagligt indhold og et godt arbejdsmiljø,« siger hun.

Kirsten Vad Knudsen understreger, at ansvaret for at skabe gode skoler starter hos politikerne, men skal forvaltes lokalt. »Skolelederne på den enkelte skole skal have frihed og ansvar til at prioritere, hvor der er brug for ekstra hænder. Nogle steder kan der være behov for tolærerordninger, andre steder ikke. Det vigtigste er, at lederne får mulighed for at tilpasse indsatserne til virkeligheden på deres skole,« siger hun.

Hun er ikke i tvivl om, at området kræver flere ressourcer. »Er du da vanvittig – der skal lægges flere penge på skoleområdet! Vi skal prioritere det tårnhøjt,« siger hun med eftertryk.

Men hvor skal pengene komme fra? »Det er et stort budget, og vi må tænke helhedsorienteret. Jeg siger ikke, at det bliver let. Men vi skal turde tage de ærlige samtaler om prioriteringer. Måske skal busserne ikke være gratis for alle, men kun for nogen. Det er bare ét eksempel. Vi skal finde balancen mellem, hvad der er vigtigt, og hvad der er rart at have,« siger hun.

Hun ønsker samtidig et opgør med den politiske kultur i Fredericia og opfordrer til dialog og samarbejde. »Jeg vil til enhver tid arbejde for en sund samtale på tværs. Det er vigtigt, at vi kan tale sammen på en ordentlig måde, også når vi er uenige. Det, der skete omkring de seneste budgetforhandlinger, var simpelthen forfærdeligt for samarbejdet. Det burde have været håndteret helt anderledes,« siger hun.

Hun mener, at byrådet bør mødes i en mere åben og ligeværdig dialog, hvor man tager hinanden alvorligt fra begyndelsen. »Jeg forstår simpelthen ikke, at oppositionen ikke allerede ved første budget satte sig sammen og sagde: nu gør vi det på en anden måde. Det handler om respekt og om at lytte. Det er sådan, man får et sundt byråd,« siger hun.

Ud over skole- og velfærdsområdet har Kirsten Vad Knudsen også et kulturelt projekt, hun brænder for. Kulturkasernen, som hun beskriver som et uudnyttet potentiale i byen. »Kulturkasernen skal udvikles markant. Byrådet skal prioritere det, for det kan blive et samlingssted for mange forskellige mennesker og kulturer. Det ligger fantastisk, og jeg tror, det kan blive et fyrtårn for Fredericia,« siger hun.

Hun forestiller sig et sted, hvor kunst, uddannelse og kreativitet mødes. »Vi kunne flytte Den Kreative Skole derop, måske Depotgården, måske endda trække nogle af kunstakademiernes aktiviteter derop. Det kunne blive et sted, hvor børn, unge og voksne mødes om kultur, musik og kreativitet. Et levende samlingspunkt for hele byen,« siger hun.

For Kirsten Vad Knudsen hænger det hele sammen. Trygge børn, stærke skoler, trivsel og kultur. »Hvis vi skal udvikle Fredericia, så skal vi starte med børnene. De skal have en god start, en god skole og gode rammer at vokse i. Det er fundamentet for alt andet – også for et stærkt fællesskab og et rigt kulturliv. Det er det, jeg går til valg på,« siger hun.

30-årig mand dømt til 5,5 års fængsel for grov narkokriminalitet og våbenbesiddelse

Af
Redaktionen
-
0

KRIMI. En 30-årig mand er ved Retten i Kolding blevet idømt 5,5 års fængsel for grov narkokriminalitet og ulovlig våbenbesiddelse under særligt skærpende omstændigheder.

Ifølge Sydøstjyllands Politi blev manden fundet skyldig i at have opbevaret og videresolgt 980 gram kokain fra en adresse i Kolding Kommune.

Han blev desuden dømt efter lov om euforiserende stoffer for besiddelse af 3.269 gram hash og for i to tilfælde at have haft skydevåben — herunder et oversavet haglgevær samt to pistoler med skarpe patroner.

Den 30-årige modtog dommen og blev fængslet efter domsafsigelsen.

Jakob Ville: »Kolding skal op i gear – vi skal skabe vækst, tiltrække virksomheder og genvinde stoltheden«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Venstres borgmesterkandidat i Kolding, Jakob Ville, lægger ikke fingrene imellem, når han beskriver sin målsætning for kommunen. Han mener, at Kolding har stået stille for længe – og at tiden nu er kommet til forandring.

»Vi går til valg på, at vi skal have gang i Kolding igen. Der er kun én vej fremad. De sidste fire år har vi stået stille, mens de omkringliggende kommuner buldrer derudad. Vi skal op i gear,« siger han.

Jakob Ville, der selv har en baggrund som skoleleder gennem 17 år, lægger vægt på, at Kolding skal have en klar vækststrategi og et mere offensivt erhvervspolitisk fokus. »Vi skal have en ordentlig erhvervs- og vækststrategi, hvor vi ikke bare sidder og venter på, at virksomhederne ringer til os. Vi skal vende det om og aktivt gå ud og fortælle, hvorfor de skal flytte til Kolding. Vi skal være mere proaktive,« siger han.

Han mener, at manglen på initiativ har kostet Kolding dyrt. »I dag er det sådan, at der sidder 7.000 flere, der kører ind i kommunen hver morgen, end der kører ud. Det betyder, at folk kommer til Kolding for at arbejde – men de tager skattepengene med hjem til Middelfart, Vejen, Haderslev eller Vejle. Vi skal gøre Kolding til et sted, hvor man ikke bare arbejder, men også bor,« siger han.

For Venstre i Kolding hænger vækst og velfærd tæt sammen. »Når vi skaber vækst og flere arbejdspladser, skaber vi også flere muligheder. Så kan vi styrke cykelstier, skoler, daginstitutioner, minimumsnormeringer og det gode seniorliv. Det hænger alt sammen,« siger Jakob Ville.

Han peger på tre områder, hvor han især vil styrke kommunens investeringer: infrastruktur, børneområdet og seniorområdet.

»Infrastrukturen halter gevaldigt. Kolding lever af at være et trafikalt knudepunkt midt i Trekantområdet. 60 procent af alle lastbiler i Danmark kører forbi Kolding hver dag. Det er både en styrkeposition og en udfordring. Vi skal investere i at sikre, at vi kan håndtere den trafik og samtidig skabe en mere smidig by, hvor man kan komme frem,« siger han.

Men Jakob Ville er også skolemand, og han tøver ikke med at pege på børnene som det vigtigste udgangspunkt for fremtidens Kolding. »Børneområdet er et af de steder, hvor jeg altid har haft en særlig interesse. Vi har allerede taget nogle gode skridt, men jeg tror på, at vi skal løfte det gradvist og målrettet, ikke med store engangssummer. Jeg tror på kontinuitet – at vi hele tiden forbedrer skolerne og daginstitutionerne, så kvaliteten følger med,« siger han.

Det samme gælder seniorområdet. »Vi har et godt seniorliv i Kolding, men vi kan gøre det endnu bedre. Det handler om at skabe kvalitet og tryghed i hverdagen. Vi skal bygge videre på det, der fungerer, og forbedre det, der halter,« siger han.

Som borgmesterkandidat lægger han vægt på tillid, samarbejde og ledelse. »Jeg har været leder i mange år og ved, hvor vigtigt det er at skabe tillid. En sund politisk kultur handler om, at man taler ordentligt sammen og har respekt for hinanden – også når man er uenig. Jeg har altid haft et godt samarbejde på tværs af partier, og det vil jeg bygge videre på,« siger han.

Han mener, at Kolding mangler tydelig ledelse og en fælles retning. »Der er brug for ledelse i Kolding – en borgmester, der kan samle kommunen og trække i én retning. Det er jeg klar til at stå i spidsen for. Det kræver mod og samarbejdsvilje, men jeg tror på, at vi kan skabe den forandring, hvis vi står sammen,« siger han.

Jakob Ville ser det som en central opgave at genvinde borgernes stolthed over Kolding. »Kolding er lokomotivet i kommunen, men vi skal sørge for, at vores landsbyer og opland også vækster. Det handler om helhed. Folk skal være stolte af at bo i Kolding – ikke skamme sig, som nogle af de seneste målinger desværre tyder på. Vi har et kæmpe potentiale, og det skal vi udnytte,« siger han.

Han afslutter med en klar vision for de næste fire år. »Kolding skal op i gear. Vi skal skabe vækst, arbejdspladser og stolthed. Vi skal være en kommune, hvor man både kan bo, arbejde og leve godt. Det er det, Venstre går til valg på – og det er den Kolding, jeg vil kæmpe for,« siger Jakob Ville.

Indbrud i Nørre Aaby og hærværk i Brenderup – og flere sager om narkokørsel på Fyn

Af
Redaktionen
-
0

DØGNRAPPORT. Fyns Politi har i døgnrapporten for onsdag den 22. oktober registreret flere sager fra hele Fyn. I Middelfart Kommune drejer det sig blandt andet om et indbrud i Nørre Aaby og hærværk på en postkasse i Brenderup.

Postkasse påkørt i Brenderup
På Middelfartvej i Brenderup blev en postkasse ved en indkørsel natten til onsdag ødelagt. Ifølge anmeldelsen var postkassen formentlig blevet påkørt, da der var afsmitning på stedet. Postkassen var knækket ved jorden, og lågen var slået af.

Indbrud i Nørre Aaby
På Kirkevej i Nørre Aaby blev der anmeldt indbrud i en bolig. En rude var blevet knust, og gerningsmanden havde skaffet sig adgang den vej. Der er umiddelbart ikke stjålet noget fra stedet.

Flere sigtelser for narkokørsel og besiddelse af stoffer
Fyns Politi har i løbet af onsdagen sigtet flere personer for at køre påvirket af euforiserende stoffer.
En 39-årig mand fra Faaborg-Midtfyns Kommune blev standset på Albanivej i Årslev og sigtet for narkokørsel.
I Nyborg blev en 49-årig mand sigtet på Nybrogade for samme forhold, og på Nyborgvej i Odense SØ blev en 28-årig mand fra Odense sigtet for narkokørsel.
Derudover blev en 27-årig mand fra Odense sigtet på Dalumvej for besiddelse af euforiserende stoffer, og en 24-årig mand blev sigtet for narkokørsel på Odensevej i Odense S.

Forsøg på tricktyveri på motorvejen ved Nyborg
En bilist anmeldte et forsøg på tricktyveri på Fynske Motorvej ved Nyborg. En ukendt gerningsmand standsede forurettede og tilbød guld i bytte for kontanter – blandt andet en ring og en kæde. Gerningsmanden forsøgte at overtale forurettede til at hæve penge, men uden held.

Flere indbrud og en brand i Odense
I Odense blev der anmeldt flere indbrud i boliger. På Eriksgade blev der stjålet smykker og en cykel, og på Købkesvej i Odense M blev der stjålet møbler. På Mågebakken i Odense SV blev der stjålet smykker fra en bolig, hvor døren var brudt op.
Derudover blev en iPad stjålet fra en bolig på Mageløs, hvor en ukendt mand var kommet ind, mens beboeren var hjemme.

Fyns Politi rykkede også ud til en brand i en forladt bygning på Rugårdsvej i Odense, som fortsat undersøges.

Indbrud i Svendborg og lastbilulykke på motorvejen
I Svendborg blev der anmeldt et indbrudsforsøg på Løkketoften, hvor to gerningsmænd forsøgte at bryde ind gennem en dør og et vindue. De blev set iført huer, halsedisser, lyse jakker med refleksstribe og kondisko.
I Vestergade i Svendborg blev der desuden sparket en dør ind ved et andet indbrud.

Endelig blev der ved Blommenslyst anmeldt et færdselsuheld på Fynske Motorvej, hvor to lastbiler kørte sammen under en overhaling. Begge køretøjer blev beskadiget, men der meldes ikke om personskade.

Lone og Irene fejrer 20 år sammen i Gardenia Blomster – et makkerskab bundet af blomster, venskab og livsglæde

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

BUSINESS. Når man træder ind i Gardenia Blomster på Gl. Landevej i Fredericia, møder man ikke bare duften af friske blomster. Man mærker også et venskab, der har vokset sig stærkt gennem to årtier. I dag fejrer Lone Eriksen og Irene Stokholm Rasmussen 20-års jubilæum som makkerpar i butikken – et samarbejde, der har sat sine spor både i forretningen, i venskabet og i hjertet af mange kunder.

De to smiler til hinanden, mens de prøver at forstå, hvordan tiden er fløjet. »20 år? Sammen? Hvordan er den tid lige gået? Hurtigt – og godt,« siger Lone og Irene sammen med et grin.

Det er ikke store armbevægelser eller højtidelige taler, men et ægte, varmt makkerskab, som er blevet stærkere år for år. »Jeg tror ikke, vi har tænkt så meget over, at det nu er 20 år. Det er bare gået. Vi har været igennem meget – ikke nedture, men mange hårde ting. Og vi har stået skulder ved skulder hele vejen,« siger Lone og Irene.

Irene nikker og tilføjer: »Vi kender hinanden så godt, at vi næsten kan fuldende hinandens sætninger. Nogle gange er det som et gammelt ægtepar, hvor man ikke engang behøver sige tingene højt, fordi den anden allerede ved det.«

Lone har været en del af Gardenia Blomster siden 1993, og hun husker tydeligt, da en ung, stille pige trådte ind i butikken for 20 år siden. »Irene var meget stille og introvert dengang. Det har været fantastisk at se hendes udvikling. Hun er vokset med opgaven og blevet en kæmpe del af alt, hvad Gardenia er i dag,« siger Lone.

I dag er det svært at forestille sig butikken uden hende. »Hun kender kunderne, både de faste og firmakunderne. Folk hilser på Irene, som om hun er en institution i Fredericia. Hun er lige så meget en del af butikken, som jeg selv er,« siger Lone.

For Irene har samarbejdet med Lone været livsforandrende. »Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle stå bag en disk og tale med kunder. Jeg var ikke den udadvendte type. Men jeg har udviklet mig – helt klart. Lone og de andre har givet mig troen på, at jeg kunne. Jeg føler mig virkelig som blomsterpige helt ind i hjertet,« siger hun.

De to kvinder er ikke bare kolleger. De er blevet veninder, nærmest familie. »Vi har delt meget mere end arbejdet. Vi har også talt om børneopdragelse, livets små og store udfordringer. Jeg er jo 15 år ældre end Irene, så jeg har haft lidt mere erfaring at dele ud af. Og vores familier kender hinanden. Selv min hund kommer forbi butikken – den er næsten en del af familien her,« siger Lone med et smil.

Det stærke fællesskab rækker ud over butikken. Gardenia Blomster har i mange år støttet forskellige velgørenhedsinitiativer, og netop i denne uge går en del af salget til Kræftens Bekæmpelse. »Vi har tidligere doneret fra vores onsdags- og fredagsbuketter, og nu gør vi det igen. Det er vigtigt for os at støtte, hvor vi kan. Kræft rammer så mange, og de fleste kender nogen, der har været berørt,« siger Lone.

Denne uge står i de lyserøde farvers tegn. »Vi har lavet en buket i røde og pink nuancer – farverne fra Støt Brysterne-kampagnen. For hver buket, vi sælger, donerer vi et beløb. Det er vores måde at give lidt tilbage,« fortæller hun.

Og hvordan holder man energien oppe efter så mange år? Svaret kommer næsten i kor. »Vi sparrer med hinanden. Hvis den ene har en dårlig dag, så tager den anden over. Hvis jeg er presset som chef, siger Irene altid: Det skal vi nok klare. Og hun har ret – vi har klaret så meget andet, så klarer vi også det,« siger Lone.

»Vi tror på det,« tilføjer Irene. »Der er plads til alt her – både grin og tårer. Og når vi har haft en hård dag, får vi et af de der ufrivillige grineflip, hvor alt bare slipper. Så kan vi stå og grine, til vi næsten får ondt i maven. Og det gør, at vi kan tage en dag mere med godt humør.«

Det tætte forhold stopper ikke, når butikken lukker. »Når vi har stået her i ti timer, så ringer vi til hinanden på vej hjem. Bare lige for at sige, at vi er kommet godt af sted – eller for at grine lidt videre,« siger Lone.

Når de taler om fremtiden, er der ingen store forandringer i sigte. »Jeg håber, vi kan fortsætte sådan her i mange år endnu. Vi hænger i med næb og klør, og vi gør det bedste, vi har lært. Vi tager de roser, vi får, og dem får vi heldigvis mange af. Så længe kunderne går herfra med et smil, og vi stadig kan grine sammen, så er det det vigtigste,« siger Lone.

For Irene betyder det alt, at hun stadig hver dag kan gå på arbejde med lyst og glæde. »Jeg håber, det bliver ved længe endnu. Vi har et godt samarbejde, et godt team og masser af hjerte i det, vi laver. Det er ikke bare blomster – det er liv,« slutter hun.

Preben Rosenberg: »Fredericia skal finde fælles fodslag – og genopdage livskvaliteten«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

Der er næppe mange kandidater, der går til valg med en vision om verdensfred. Men for Preben Rosenberg, kandidat for Grøn Kultur, begynder politik netop dér – med idealismen, håbet og troen på, at man kan skabe noget større end sig selv.

»Jeg har nogle mærkesager, og den ene er fredsvisionen. Den handler i bund og grund om at skabe fred i verden,« siger han roligt. »Mange konflikter opstår mellem de tre monoteistiske religioner – kristendom, jødedom og islam – og der er en kunstner i Odense, der har lavet skulpturen Abrahams børn, som netop handler om fælles rødder. Det er det værk, jeg vil bruge som afsæt for en Domo Peace – et fredsmonument på Esplanaden ved havnen.«

Han kalder projektet Fredsvision Fredericia og beskriver det som et symbol på håb, forsoning og refleksion. »Jeg er oppe i årene, og jeg har børnebørn. Jeg vil gerne, at de skal opleve den her skønne planet som et sted med fred. Det er min største mærkesag. Jeg har i flere år forsøgt at rejse idéen i byrådet, men da jeg ikke fik gehør, besluttede jeg at stille op selv. Så nu gør jeg det,« siger han.

Den anden mærkesag handler om noget mere jordnært – bogstaveligt talt. Cykelstier.

»Jeg kæmper for bedre forhold for cyklisterne på den gamle Lillebæltsbro. Det er simpelthen for farligt at cykle der. Jeg har fundet 12 til 16 steder, hvor der er problemer. Jeg lavede allerede et notat i 2012, hvor jeg forudså, at der ville komme flere brede familiecykler og elcykler. I dag er det præcis det, vi ser,« siger han.

Han peger på, at strækningen er en national cykelrute, og at den fortjener højere prioritet. »For 100 år siden markerede både Middelfart og Fredericia sig ved at lave supercykelstier ud til den gamle Lillebæltsbro. Men det hjælper jo ikke, når flaskehalsen stadig ligger på selve broen. Det er dér, vi skal tænke nyt,« siger han.

Han understreger, at det kræver grundige undersøgelser og samarbejde mellem kommunerne – både Fredericia, Middelfart og Kolding – og peger på Naturpark Lillebælt som en naturlig samarbejdsramme. »Jeg siger ikke, at det skal ske i morgen, men vi skal i gang. Det første skridt er at få undersøgt mulighederne og finde ud af, hvor vi kan skabe sikkerhed og bedre oplevelser for de mange, der cykler over broen hver dag,« siger han.

Men for Preben Rosenberg handler politik ikke kun om projekter. Det handler også om mennesker. Og om at finde hinanden igen.

»Den største udfordring i Fredericia lige nu er at genvinde fælles fodslag. Jeg synes, det er tydeligt, at samarbejdsevnen i byrådet halter. Hvis vi skal sættes på landkortet igen, kræver det, at vi får genskabt det fælles grundlag, vi engang havde,« siger han.

Han tøver et øjeblik og tilføjer: »Jeg har nogle tanker om, hvordan det kan ske, men dem arbejder jeg stadig på at formulere færdigt. Jeg skal tænke dem grundigt igennem. Det er en proces. Men jeg er helt overbevist om, at dialogen skal være bedre. Vi skal væk fra at tænke i farver og fløje. Rød, blå, grøn – det betyder ikke noget. Det skaber kun splittelse.«

Han smiler, da han fortæller, at hans egen partifarve er hvid. »Jeg siger, at Grøn Kultur er et politisk blankt parti – et helhedstænkende mærkesagsparti. Jeg er politisk jomfruelig, som jeg plejer at sige. Og det er faktisk et godt udgangspunkt. Det betyder, at man ikke er bundet af gamle positioner. Man kan se tingene åbent og lytte til alle sider,« siger han.

Grøn Kultur er ifølge ham et parti, der tænker på tværs af emner – fra miljø og kultur til trivsel og etik. »Det handler om at tænke helhedsorienteret. Vi skal have både natur, kultur og medmenneskelighed med i vores beslutninger. Det er jo derfor, jeg hedder Grøn Kultur – det handler ikke kun om miljø, men også om de værdier, der binder os sammen,« siger han.

Når det kommer til økonomien, lægger han ikke skjul på, at han stadig sætter sig ind i tallene, men han har allerede gjort sig nogle principielle tanker. »Det er altid let at sige, at der skal flere penge til skoler, ældre og kultur – og det mener jeg også, der skal. Men jeg synes, vores samfund er blevet alt for vækstfikseret og elitefikseret. Vi må godt tænke lidt anderledes. Jeg tror, vi kan finde penge ved at skrue ned for elitesporten,« siger han.

Han understreger, at det ikke handler om at fjerne støtten, men om at skabe balance. »Jeg synes, der er alt for meget fokus på eliteidræt, og det sker på bekostning af børnene. Jeg hørte for nylig Jesper Nøddesbo sige i radioen, at presset på børnene er alt for stort. Det er forældrenes ambitioner, der driver det. Jeg er enig. Vi skal skabe glæde og bevægelse, ikke pres og præstation,« siger han.

Når Preben Rosenberg taler om fremtiden, vender han altid tilbage til det samme ord: livskvalitet. »Fredericia skal udvikle sig mod en langt større livskvalitet og folkesundhed. Vi har travlt med vækst og prestigeprojekter, men vi skal også huske, hvad det hele handler om – nemlig mennesker. Vi skal have ro, natur, kultur og fællesskab ind i hverdagen. Det er den retning, jeg gerne vil være med til at pege på,« siger han.

1...171819...675Side 18 af 675
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER