10.6 C
Copenhagen
lørdag 1. november 2025

Ole Steen Hansen: »Jeg tror på, at fredericianerne kan se, at vi stiller med en borgmester, der kan og vil samle Fredericia«

0

POLITIK. De seneste to valgperioder har budt på hele tre socialdemokratiske borgmestre i Fredericia. Først Jacob Bjerregaard, så Steen Wrist – og nu Christian Bro. Midt i valgkampen taler den erfarne socialdemokrat og formand for Børne- og Skoleudvalget, Ole Steen Hansen, åbent om de mange skift, om partiets læring – og om sin tillid til, at stabiliteten er vendt tilbage.

»Ja, vi har haft tre borgmestre på otte år, og to af dem er stoppet før tid. Det er selvfølgelig uheldigt, men det er sådan, det er. Man ser den tendens over hele landet, at mange borgmestre stopper tidligere end før. Det er et hårdt job, og det kræver virkelig mange kræfter at være borgmester,« siger Ole Steen Hansen.

Han peger på, at både Jacob Bjerregaard og Steen Wrist trådte til og fra under svære perioder – og at presset på kommunale topfolk er vokset markant de seneste år. »Det er jo både de sociale medier, presset fra vælgerne og det enorme ansvar, der følger med. Det slider. Og når man samtidig har små børn, som både Steen og Jacob havde, så er det ekstra hårdt. Jeg tror, det er blevet sværere at være borgmester i dag, end det var for bare ti eller tyve år siden,« siger han.

For Ole Steen Hansen handler det ikke om manglende vilje, men om menneskelige grænser. »Ingen stopper for at snyde vælgerne. De stopper, fordi de er slidt op. Det tror jeg, folk godt kan se. Livet leves jo dag for dag, og nogle gange må man erkende, at kræfterne ikke rækker til fire år mere,« siger han.

Han medgiver, at borgmesterskiftene har været en udfordring – men ikke én, der har rokket fundamentalt ved vælgernes tillid til partiet. »Selvfølgelig påvirker det, når borgmestre går før tid. Men vi bevarede borgmesterposten sidste gang, og det regner jeg med, at vi gør igen. Folk kan godt se, at vi står sammen om at finde den rette til at lede byen videre,« siger han.

Når han bliver spurgt, om vælgerne kan forvente stabilitet denne gang, svarer han med rolig overbevisning: »Jeg kan jo ikke give en garanti, men jeg kan sige, at Christian Bro har erfaringen og overskuddet. Han har siddet i byrådet i mange år, og han virker frisk og afbalanceret. Det er det, vi går til valg på – at han skal sidde der i fire år og føre Fredericia sikkert videre.«

Ole Steen Hansen, der selv har været viceborgmester i otte år, mener, at Socialdemokratiet har lært meget af de seneste år. »Vi har lært, at vi skal være bedre til at bruge de kræfter, vi har omkring borgmesteren. Man skal ikke stå alene i rollen. En borgmester skal bruge sin viceborgmester, sine udvalgsformænd og sin organisation. Der er ingen, der kan klare det hele selv,« siger han.

Han fortæller, at han kender udfordringen indefra. »Jeg har stået mange gange som viceborgmester og holdt taler, hvor folk nærmest blev skuffede, fordi det ikke var borgmesteren, der kom. Men sådan noget skal en borgmester turde delegere. Det er med til at skabe balance,« siger han.

Selv om han erkender, at tiden har været turbulent, er han overbevist om, at Fredericia nu står stærkere. »Vi skal passe på de borgmestre, vi har,« siger han. »Og jeg synes, at Christian Bro har vist, at han har overblik, ro og evnen til at samle Fredericia. Han har allerede været borgmester i over et år, og han har nu prøvet mange ting for anden gang. Det giver rutine, og det kan mærkes.«

For Ole Steen Hansen handler politik i sidste ende om tillid – både mellem borgere og byråd, og mellem byråd og borgmester. »Jeg tror på, at fredericianerne kan se, at vi stiller med en borgmester, der kan og vil samle Fredericia. Det er det vigtigste for byen lige nu – stabilitet, samarbejde og ro til at udvikle Fredericia,« siger han.

Kim Engstrøm efter nederlag »Vi viste i anden halvleg hvem vi gerne vil være«

0

SPORT. Det lignede længe en kamp, hvor Middelfart Boldklub kunne drille AC Horsens. Men i stedet endte det hele i en tung 3-0-afklapsning og en rød streg i regnskabet – både på tavlen og i temperamentet. Cheftræner Kim Engstrøm havde efter slutfløjtet svært ved at skjule sin ærgrelse. Ikke så meget over resultatet, men over de marginaler, der fik kampen til at tippe den forkerte vej.

»Det er i hvert fald ikke en 3-0-kamp. AC Horsens er jo bedre end os og bør også være det på alle parametre. De er klart bedst i første halvleg, men jeg er træt af det første mål, for det kan vi gøre noget ved,« siger Kim Engstrøm, mens han skubber hænderne i lommerne og ser ud over banen, hvor græsset stadig bærer mærker efter en fysisk kamp.

Han ved, at AC Horsens er en modstander i en anden vægtklasse. Budgettet, truppen, rutinen – alt peger opad i gul trøje. Men det er ikke det, der frustrerer ham mest. Det er følelsen af, at holdet faktisk havde fat i noget i anden halvleg.

»Vi kommer meget, meget stærkt ud efter pausen. Faktisk indtil det røde kort synes jeg, vi dominerer og lukker fuldstændig ned for dem. Vi sidder på spillet. Og det røde kort ødelægger jo vores muligheder for at komme tilbage. Om det så ender 1-0 eller 3-0 er ikke det afgørende. Når vi sætter alt frem, bliver der åbent bagud – sådan er fodbold,« siger han.

Rødt kort til forsvareren Greve blev et vendepunkt. Middelfart stod med momentum og boldbesiddelse, men to gule kort på kort tid sendte kampen i en ny retning.

»Han er jo ikke selv tilfreds,« siger Engstrøm og trækker lidt på skuldrene. »Det andet gule er klart, det er et gult kort, men jeg er træt af det første. Der er ikke gult kort dér, og det er den, jeg hænger mig i. Han mener heller ikke, der er kontakt. Det er sådan en detalje, der bliver dyr.«

Langs sidelinjen voksede frustrationen hos både spillere og stab, og stemningen omkring bænken blev mere intens, som minutterne gik. Spørgsmålet er, om det kun var udvisningen, der tændte gnisten.

»Det røde kort kan vi ikke være uenige i,« siger Engstrøm ærligt. »Men vi var frustrerede over en situation mellem Dellarts og Shire, hvor vi synes, der er et klart frispark til os. Ikke fordi Dellarts skal have rødt, men der skulle have været gult. Jeg synes, der var nogle ting, der gik lidt mere den gule vej end vores, men sådan er fodbold. De små tilfældigheder gik bare ikke vores vej i dag.«

Han nægter at give sig hen til snakken om, at bundhold dømmes anderledes end tophold. »Nej, det tror jeg ikke. Dommerne dømmer ens, uanset hvem der spiller. Men marginalerne gik ikke med os, og det må vi leve med,« siger han.

Når man ser på kampbilledet, er det dog tydeligt, at Middelfart havde sine momenter. Den første halve time efter pausen viste et hold med tro, vilje og energi – et hold, der turde udfordre et mandskab med Superliga-erfaring i benene.

»11 mod 11 synes jeg, vi dominerer i 25 minutter af anden halvleg,« vurderer Engstrøm. »Vi skaber ikke de helt store chancer, men havde vi stået med 1-0 fem-ti minutter før tid, så havde der været usikkerhed hos AC Horsens. Det var det, vi lurede lidt på. Men det blev ødelagt af det røde kort, klart.«

Selvom resultatet på tavlen ikke viser det, mener træneren, at kampen rummer vigtige tegn for fremtiden. Ikke mindst i måden, spillerne reagerede på efter pausen.

»Vi kan bruge det til at se, at vi i anden halvleg spiller, som vi gerne vil. På det niveau, vi gerne vil. Det er ikke AC Horsens, vi skal måle os med – det ved vi godt. Vi skal tage point mod de hold, der ligger omkring os, og det har vi gjort indtil nu. Vi skal blive ved, og så handler det om at være tæt på feltet, når vi rammer de sidste ti kampe. Det er dér, det hele bliver afgjort,« siger Kim Engstrøm.

Med nederlaget blev forskellen til redningspladserne ikke mindre, men der er stadig tro i truppen. Den kampgejst, Middelfart viste i de bedste perioder mod AC Horsens, giver et glimt af håb i en hård turnering, hvor marginalerne ofte bestemmer, om man er bundhold eller overlever.

For Kim Engstrøm er det ikke resultatet, men reaktionen, der tæller. »Vi skal ikke hænge os i 3-0. Vi skal hænge os i, at vi i anden halvleg viste, hvem vi gerne vil være,« siger han, inden han går mod omklædningsrummet, hvor hans spillere venter.

På en dag, hvor alt gik galt, var der alligevel noget at bygge videre på.

Skal vi have atomkraft i Fredericia?

0

OPINION. På de rigtige præmisser, -JA. Atomkraft er ikke ufarlig – men når vi håndterer den professionelt, er det den sikreste, mest kontrollerede og mest miljøvenlige energiform, vi kender. Jeg køber i dag min strøm gennem Kärnfull Energi – et svensk selskab, der leverer 100 % atomkraftbaseret, CO₂-fri strøm.

Fredericia er en industriby med store energibehov lige som hele 3 kant området har. Fredericia har raffinaderi, havn, tung transport og fremtidige datacentre. Her giver stabil, udledningsfri energi mening. Atomkraft kan desuden give overskudsvarme til fjernvarmen, skabe lokale arbejdspladser, og placeret på eksisterende industrigrunde med rette kølelings muligheder, beslaglægger det ikke natur.

Et “betinget ja” til atomkraft? Fordi det kræver, at:
 Placeringen sker sikkert – gerne på eksisterende værksarealer.
 Beredskabet er i top, og borgerne inddrages åbent og ærligt.
 Fredericia får lokal gevinst: lavere varmepris, arbejdspladser og uddannelse.
 Projekterne følger en realistisk tidsplan og økonomi – ikke varm luft og PowerPoint- visioner.

Hvad vi bør gøre i Fredericia nu
 Gør havnen og erhvervslivet klar som serviceknudepunkt for dansk atomkraft.
 Opgradere fjernvarmenettet, så det senere kan modtage overskudsvarme fra atomkraft.
 Samarbejde med Maskinmesterskolen om uddannelser i nuklear sikkerhed og drift.
 Udarbejde en lokal energiberedskabsplan, der også kan bruges i krisesituationer.

Jeg er for stabil, grøn og realistisk energi – især de såkaldte SMR’er (Small Modular Reactors) – er designet med passiv sikkerhed, dvs. at de automatisk lukker ned ved fejl, uden menneskelig indgriben.

Moderne atomkraftværker er bygget med så mange sikkerhedslag, at risikoen for uheld er meget lille, og teknologien er udviklet med menneskers tryghed som første prioritet.

Fakta frem for fornemmelser om kommunens vinterhjemsendelser og udbud

0

OPINION. Når Socialdemokratiets kandidat Poul Erik Jensen tegner billedet af en kommune, der “privatiserer” og “sender medarbejdere hjem i månedsvis”, så kalder det på en præcisering. For det billede, han tegner, er ganske enkelt ikke korrekt.

For det første: Der er ikke tale om en privatisering. Kolding Kommune har gennemført et lovpligtigt udbud af opgaverne med renholdelse i bymidten. Udbuddet endte med, at det tyske firma Terranor A/S vandt opgaven. Men det ændrer ikke på, at det er en kommunal opgave, under kommunalt ansvar og med krav om danske løn- og arbejdsvilkår i henhold til 3F’s overenskomst.

Det er en almindelig og fuldt lovlig procedure, som mange kommuner gennemfører, netop for at sikre, at borgernes penge bliver brugt effektivt og ansvarligt.

For det andet: Vinterhjemsendelser er ikke noget nyt fænomen. Det har i årevis været en del af driften i den grønne branche, både i offentlige og private enheder. Kolding Kommunes entreprenørafdeling har gjort brug af vinterhjemsendelser længe før denne kontrakt, netop for at kunne tilpasse bemandingen i de måneder, hvor der naturligt er færre opgaver.

Der er tale om midlertidige hjemsendelser og IKKE afskedigelser. Medarbejderne er fortsat ansat og vender tilbage, når sæsonen går i gang. Alternativet ville være sæsonansættelser, hvor man reelt opsiger folk hvert år. Det ønsker ingen af os.

Tværtimod arbejder vi målrettet på at nedbringe behovet for hjemsendelser, bl.a. gennem en ny helhedsorienteret driftsmodel, der gør planlægningen mere fleksibel.

Jeg har fuld forståelse for, at vinterhjemsendelser er en svær situation for de medarbejdere, der bliver berørt.Men det er vigtigt, at den offentlige debat bygger på fakta og ikke på fornemmelser.

Der er ikke sket en privatisering, og der er ikke nogen sammenhæng mellem udbuddet og antallet af vinterhjemsendelser.

Til gengæld er der et løbende, seriøst arbejde i gang for at skabe stabile arbejdsforhold og en effektiv drift, til gavn for både medarbejdere og borgere i Kolding Kommune.

Grønnere retning for turismen

0

OPINION. Fredericia er en fantastisk by med en helt unik placering. En kæmpe grøn ”bypark” i form af volden rundt om byen. Med Østerstrand, Kanalbyen og Lillebælt og ikke mindst det unikke naturområde ved Trelde Næs, Erritsø Mose og Hannerup skov.  

Så fantastisk at flere skal opleve den i et langsomt tempo og med fokus på netop at nyde naturen og de unikke rammer. Fredericia skal lave et grønt kursskifte i forhold til Turismen. Lad os sige nej tak til at lægge kajplads til de flydende byer og stærkt forurenende turismeform  i Krydstogtskibene og opprioritere friluftsturismen. 

Første skridt kan være at få etableret Fredericias egen version af Lillebæltsstien, som er en vældig populær vandrerute på fyns siden af Lillebælt. Det burde være muligt at etablere og afmærke en sti helt til Trelde Næs fra den gamle bro. Gennem Hannerup skov, Erritsø Mose og videre forbi Ullerup Bæk, Madsby – enge, Randal skov og Hyby Fælled. Måske med en afstikker til centrum af Fredericia, rundt langs volden, Østerstrand og til Kanalbyen.  

Stien kunne forbinde de store shelterpladser i Madsby og Trelde og med fordel kunne man etablere endnu et primitivt overnatningssted tæt på centrum, enten ved Østerstrand eller i Kanalbyens grønne områder. Gøre det muligt for kortere friluftsferier og oplevelser omkring Fredericia. En turisme form der samtidig er til at betale for de familier der har mindst.  

Måske er det ikke alle vandrere og cykelturister der ønsker at overnatte under åben himmel, men andre steder har hoteller og andre aktører succes med at tilbyde ”friluftsturisme” pakker med vandre og cykelferier. Lad os få mere af det til Fredericia.  

Friluftsturismen boomer i Danmark og flere søger den simple fordybende og billige ferieform. Når visionen om at være ”grøn i Verdensklasse” også skal rime på virkelighed så bør vi også satse på at tiltrække den grønne turisme fremfor de store krydstogtsskibe og den sorte turisme, som når alt kommer til alt ikke bidrager med meget handel til byen. 

Ulighed på den store klinge

0

OPINION. Fredericia har et hold i fodboldens superliga og et håndboldhold i den øverst håndbold liga for herre.

Begge steder er der krav til tilskuerfaciliteterne og meget andet, de to store idrætsforbund under DIF forlanger at klubberne lever op til disse regler, ellers kan klubberne ikke være deltagende i ligaerne.

Fredericia by træffer et valg og finder pengene frem til udbygning af vores stadion, rigtigt mange millioner bliver sat i beton og tage, der skal give et ganske lille udsnit af Fredericias befolkning nogle timer, i selskab med andre fodboldelskere fra andre byer.

Der er ingen grænser for hvor langt Fredericia som by vil gå for at profilere fodbolden og håndbolden, rigtigt mange politikere bruger begge scener som et politisk udstillingsvindue. Ordene kan ikke blive fine nok, Fredericia som by bliver fremstillet som en man skal regne med i sportens verden, en by med idrætten som noget de andre byer vil misunde og misunder.

Ser vi på alle de andre sportsgrene, ja så er det så som så med hvad der gives til disse idrætsgrene. Man ser heller ikke politikere sole sig i medierne når, man f.eks. vinder europamesterskaber i kampsport eller vi har udøvere der kommer hjem til Fredericia med guldmedaljer om halsen, nej kun når vi taler fodbold og håndbold, så er vi som by klar til at sætte scenen, rådhuset åbnes med hyldester, der sættes store skærme op på rådhustorvet, jo intet kan blive stort nok.

Hvis man tillader sig at stille spørgsmålet, ” hvad gives der i støtte til de to idrætsgrene.?” ja så er der ingen der har den store lyst til at svare.
Ved det sidste kommunalvalg tillod jeg mig at stille spørgsmålet og her kom det frem at håndbold kunne træne gratis i hallerne, alt i mens at andre idrætsgrene måtte betale for deres trænings timer, nu tillader jeg mig at stille spørgsmålet igen, hvad gives der i direkte støtte til de to idrætsgrene, herunder hvor en andel har Fredericia som by i det nye stadion.?

Vi skal huske på, at man ikke kunne finde pengene til at drive bowlingcenteret, her talte vi om et beløb der slet ikke kommer i nærheden af de summer man har lagt i det nye stadion. Nu rejser omkring 60 af vores ældre medborgere til Middelfart for at bowle, her er der plads, her kan de få muligheden for at nyde hinandens selskab og være aktive i nogle timer.

Ja bowling billedet er bare et af mange, ingen vil tale om det og slet ikke de to idrætsgrene der profiterer af at Fredericia som by er hoppet med på vognen og med lethed finder pengene frem til udbygninger og skjult støtte, dette mens Fredericia som by kæmper med at finde penge til det sociale område, de udsatte og handicappede.

Vi må som by stille nogle krav til de to idrætsgrene, om at de kan klare deres huslejer og banetimer selv.
Vi skal og kan ikke holde liv i deres klubber for penge vi ikke har eller som kunne gå til områder der
har mere brug for det.

Valgmøde i Kolding sætter fokus på lange ventetider til høreapparater

0

Når Høreforeningens lokalafdelinger i Region Syddanmark inviterer til valgmøde tirsdag den 4. november, bliver det med et klart budskab til de politiske kandidater. Der skal handling til, hvis de stigende ventetider på høreapparatbehandling skal nedbringes.

Mødet finder sted klokken 19.00 på Kolding Uddannelsescenter, Ågade 27, og alle interesserede er velkomne til at deltage.

Baggrunden for valgmødet er bekymrende tal fra oktober 2025, som viser, at ventetiden på høreapparatbehandling i Vejle er helt oppe på 52 uger. Samtidig indfører Sundhedsstyrelsen nye kvalitetskrav, der kræver ekstra ressourcer i opstartsfasen. Ifølge Høreforeningen kalder situationen på politisk vilje og konkrete løsninger.

»Alt for mange mennesker i Region Syddanmark må vente urimeligt længe på at få den hjælp, de har brug for. Et høretab påvirker både arbejdsliv, trivsel og sociale relationer. Derfor skal vi sikre hurtig og kvalificeret behandling – uanset hvor i regionen man bor,« siger Majbritt Garbul Tobberup, landsformand for Høreforeningen.

På valgmødet deltager flere af kandidaterne til regionsrådsvalget, som får mulighed for at fremlægge deres planer for bedre høreomsorg. Blandt deltagerne er Mette With Hagensen (Socialdemokratiet), Annette Blynél (SF), Roya More (Konservative), Lars Mogensen (Enhedslisten), Vibeke Henriksen (Moderaterne) og Bo Libergren (Venstre).

Debatten bliver styret af moderator Jan Falkentoft, og publikum får mulighed for at stille spørgsmål til kandidaterne og Høreforeningens formand.

Høreforeningen håber, at mødet kan være med til at skabe større politisk opmærksomhed på høreområdet og presse på for løsninger, der kan sikre både kortere ventetider og bedre kvalitet i behandlingen.

Arrangementet er åbent for alle og finder sted på Kolding Uddannelsescenter tirsdag den 4. november klokken 19.00.

Fredericia Håndboldklub inviterer til (u)hyggelig Halloween

0

EVENT. Når mørket sænker sig søndag den 26. oktober, forvandler Fredericia Håndboldklub Hal 4 til en (u)hyggelig Halloween Fanzone for hele familien. Her venter både grin, gys og masser af aktiviteter for børn og unge, lover klubbens event- og marketingkoordinator, Sarah Aagaard Rasmussen.

»Vi har en stor Fanzone, hvor vi denne gang går all in på Halloween-stemningen. Vi laver blandt andet en horror-gang, hvor de unge kan gå igennem og få sig et godt gys. Der bliver både røg, lyde og et par overraskelser undervejs,« fortæller hun med et smil.

For de mindre børn – og dem, der helst ikke vil skræmmes alt for meget – er der også masser af tryg (u)hygge. »Der kommer en hoppeborg i hallen, og så kan man selvfølgelig også bare nyde stemningen, spise popcorn og slush-ice,« siger Sarah Aagaard Rasmussen.

Publikum opfordres til at møde op udklædt, og der er en præmie på højkant til den bedst udklædte deltager. Hvad præmien består af, vil hun dog ikke afsløre endnu. »Jeg ved faktisk ikke, om det er en hemmelighed – så vi holder det lidt spændende. Men der er i hvert fald en rigtig god grund til at finde kostumet frem,« siger hun.

Halloween Fanzonen åbner klokken 17.00, og inden da spiller klubbens 1. divisionskvinder kamp klokken 16.00. »Det passer perfekt, for man kan komme og se kampen først og så blive hængende til Fanzonen. Det håber vi, mange vil gøre,« siger Sarah Aagaard Rasmussen.

Fanzonen byder også på et kreativt område i samarbejde med EventC, der er kampsponsor til dagens opgør. »De vil gerne promovere Art Festival, så vi laver et område, hvor børn og unge kan sidde og klippe-klistre og udfolde deres kreative evner. Det bliver rigtig hyggeligt,« fortæller hun.

Sarah Aagaard Rasmussen håber, at både børn og voksne går op i Halloween-temaet og møder op udklædte. »Jeg håber, at folk går all in på kostumerne – især de små. Teenagerne er måske lidt mere forsigtige med udklædning, men så kan de jo prøve kræfter med horror-gangen, mens de mindre kan hoppe og hygge sig i den anden ende. Der bliver noget for alle,« siger hun.

Fredericia Håndboldklubs Halloween Fanzone finder sted søndag den 26. oktober i Hal 4, hvor dørene åbner klokken 17.00 – og det hele begynder med kampstart for 1. divisionskvinderne klokken 16.00.

Kolding Byråd skal være et samarbejdende fællesskab – ikke et Ø-råd!

0

OPINION. I disse uger fylder analyser, meningsmålinger og politiske spekulationer meget i medierne.

Og det skal de selvfølgelig – det er en del af valgkampen.

Men mellem overskrifterne, rundringningerne og de politiske stikpiller, kunne jeg godt tænke mig, at vi talte lidt om ordentligheden. For tillid og ordentlighed er også noget, vi stemmer om.

Tonen er blevet skarpere. Ikke bare i kommentarsporene, men også mellem partierne – og i mediernes tilgang til politikere som mennesker. Når medierne spørger til, hvem der har været mest fraværende, eller hvornår nogen sidst så en kollega blunde under et møde, så siger det ikke særlig meget om politikken.

Der bliver talt og skrevet meget om politik lige nu. Men det, der fylder mest i dækningen, er ofte ikke retningen for Kolding – men fronterne, konflikterne og dramaet.

Nogle gange kunne man næsten tro, vi var vidner til et kommunalt Ø-råd, hvor man stemmer hinanden hjem – i stedet for et byråd, hvor vi løfter i flok.

Der er selvfølgelig forskel på partier og personligheder. Det skal der være. Men jeg synes, vi bliver nødt til at stoppe op et øjeblik og spørge os selv, hvad vi egentlig vil have, at politik skal være.

For det er ikke bare journalisterne, der skærper tonen. Det gør vi også selv – når vi glemmer, at politik handler om mennesker, og at man kan være uenig uden at blive uvenner.

1. januar sidder der et nyt byråd på 25 mennesker. De er valgt for at gøre deres bedste for Kolding Kommune – ud fra de forudsætninger, de har.

Det byråd skal ikke være en børnehave eller en kamparena.

Det skal være et arbejdsfællesskab, hvor man kan diskutere hårdt og ærligt – og stadig se hinanden i øjnene bagefter.

For ordentlighed er ikke en luksus i politik. Det er en forudsætning for, at borgerne kan have tillid til os – og for, at vi overhovedet kan løse de store opgaver sammen.

Og hvis det brede samarbejde på tværs af partier kan styrkes for det bedste for Kolding Kommune – så er det dér, vi skal lægge kræfterne.

For i sidste ende handler det ikke om fløje, men om fællesskab.

Derfor håber jeg, at vi alle – politikere, medier og borgere – husker at tonen, tilliden og samarbejdsviljen i virkeligheden også er en del af det, vi stemmer om.

Kirsten Vad Knudsen: »Fredericia skal være det bedste sted at blive født – og vokse op«

0

POLITIK. Hos Det Radikale Venstre går spidskandidat Kirsten Vad Knudsen til valg med en klar prioritering. For hende starter en stærk kommune dér, hvor livet begynder – i familierne, daginstitutionerne og folkeskolen.

»Fredericia skal være det bedste sted at blive født. Det handler om, at man får en god start på livet. Sundhedsplejersker skal have tid til at komme på besøg i børnefamilier og fange, når der er udfordringer – og have mulighed for at sætte noget i gang, inden problemer vokser sig store,« siger hun.

Hun ser børns trivsel som et gennemgående tema, der skal være styrende for kommunens politik på både velfærds-, skole- og kulturområdet. »Vi skal have daginstitutioner, hvor der er voksne nok til at passe på børnene, hvor der er trygge børn og glade medarbejdere. Det kræver arbejdsro og tillid til de pædagoger og medhjælpere, der hver dag gør sig umage. Det vigtigste er, at de kan koncentrere sig om det, de er ansat til – nemlig at passe godt på vores børn,« siger hun.

Når det gælder folkeskolen, er hun ikke i tvivl om, hvor udfordringen ligger. »Folkeskolen har en kæmpe udfordring med, at alt for mange børn ikke trives og ikke består folkeskolens afgangsprøve. Det er en kæmpe udfordring – og vi skal tage den alvorligt. Vi skal have skoler, hvor børn er trygge og ivrige efter at lære, og hvor de voksne er glade for at gå på arbejde,« siger hun.

Hun mener, at løsningen starter med ledelsen og rammerne. »Det kræver arbejdsro til ledelse og medarbejdere. Jeg tror på, at de mennesker, der er ansat på skolerne, er dygtige. Vi skal skabe rammerne, så de kan udføre deres arbejde bedst muligt. Når børn ikke trives, skal vi sætte ind rettidigt og målrettet. Hvis et barn ikke kan rummes i den almindelige skole, skal der være gode specialiserede tilbud – med højt fagligt indhold og et godt arbejdsmiljø,« siger hun.

Kirsten Vad Knudsen understreger, at ansvaret for at skabe gode skoler starter hos politikerne, men skal forvaltes lokalt. »Skolelederne på den enkelte skole skal have frihed og ansvar til at prioritere, hvor der er brug for ekstra hænder. Nogle steder kan der være behov for tolærerordninger, andre steder ikke. Det vigtigste er, at lederne får mulighed for at tilpasse indsatserne til virkeligheden på deres skole,« siger hun.

Hun er ikke i tvivl om, at området kræver flere ressourcer. »Er du da vanvittig – der skal lægges flere penge på skoleområdet! Vi skal prioritere det tårnhøjt,« siger hun med eftertryk.

Men hvor skal pengene komme fra? »Det er et stort budget, og vi må tænke helhedsorienteret. Jeg siger ikke, at det bliver let. Men vi skal turde tage de ærlige samtaler om prioriteringer. Måske skal busserne ikke være gratis for alle, men kun for nogen. Det er bare ét eksempel. Vi skal finde balancen mellem, hvad der er vigtigt, og hvad der er rart at have,« siger hun.

Hun ønsker samtidig et opgør med den politiske kultur i Fredericia og opfordrer til dialog og samarbejde. »Jeg vil til enhver tid arbejde for en sund samtale på tværs. Det er vigtigt, at vi kan tale sammen på en ordentlig måde, også når vi er uenige. Det, der skete omkring de seneste budgetforhandlinger, var simpelthen forfærdeligt for samarbejdet. Det burde have været håndteret helt anderledes,« siger hun.

Hun mener, at byrådet bør mødes i en mere åben og ligeværdig dialog, hvor man tager hinanden alvorligt fra begyndelsen. »Jeg forstår simpelthen ikke, at oppositionen ikke allerede ved første budget satte sig sammen og sagde: nu gør vi det på en anden måde. Det handler om respekt og om at lytte. Det er sådan, man får et sundt byråd,« siger hun.

Ud over skole- og velfærdsområdet har Kirsten Vad Knudsen også et kulturelt projekt, hun brænder for. Kulturkasernen, som hun beskriver som et uudnyttet potentiale i byen. »Kulturkasernen skal udvikles markant. Byrådet skal prioritere det, for det kan blive et samlingssted for mange forskellige mennesker og kulturer. Det ligger fantastisk, og jeg tror, det kan blive et fyrtårn for Fredericia,« siger hun.

Hun forestiller sig et sted, hvor kunst, uddannelse og kreativitet mødes. »Vi kunne flytte Den Kreative Skole derop, måske Depotgården, måske endda trække nogle af kunstakademiernes aktiviteter derop. Det kunne blive et sted, hvor børn, unge og voksne mødes om kultur, musik og kreativitet. Et levende samlingspunkt for hele byen,« siger hun.

For Kirsten Vad Knudsen hænger det hele sammen. Trygge børn, stærke skoler, trivsel og kultur. »Hvis vi skal udvikle Fredericia, så skal vi starte med børnene. De skal have en god start, en god skole og gode rammer at vokse i. Det er fundamentet for alt andet – også for et stærkt fællesskab og et rigt kulturliv. Det er det, jeg går til valg på,« siger hun.