Flere kvinder vælger traditionelle mandefag

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Flere kvinder søger i stigende grad ind på erhvervsuddannelser, der tidligere har været domineret af mænd. Det viser en ny analyse fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier på baggrund af tal fra uddannelsesstatistik.dk.

Analysen viser, at kvindernes andel er steget markant på en række uddannelser fra 2016 til 2025. Det gælder blandt andet fag som smed, elektriker, mekaniker og tømrer.

Særligt på uddannelsen til autolakerer er udviklingen tydelig. I 2016 udgjorde kvinder 18 procent af eleverne på hovedforløbet, mens de i 2025 står for 59 procent af lærepladserne.

Ifølge Allan Kortnum, der er forperson for Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne, er det et tegn på, at erhvervsuddannelserne i dag tiltrækker en bredere gruppe unge.

»Vi er lykkedes med at skabe interesse for erhvervsuddannelserne hos en bredere gruppe unge. Større diversitet blandt eleverne styrker både trivsel og læring for alle. Uddannelserne er jo også steder, hvor eleverne får erfaring med at inkludere og respektere hinanden og får større udsyn og forståelse for hinandens faglige og personlige interesser og valg. Også i den henseende er forskellighed en stor fordel.«

Også på uddannelser som smed, elektriker og personvognsmekaniker er antallet af kvindelige elever steget markant i perioden. På smedeuddannelsen er antallet af kvinder eksempelvis vokset fra 26 til 69, mens elektrikeruddannelsen er gået fra 38 til 78 kvinder på hovedforløbet.

På andre uddannelser er udviklingen også tydelig. På uddannelsen til murer er antallet af kvinder steget fra 9 til 31, mens vejgodstransportuddannelsen er gået fra 20 til 56 kvinder.

Mange erhvervsskoler arbejder aktivt for at tiltrække flere kvinder til fagene. Det sker blandt andet gennem samarbejder med organisationer og projekter, der har fokus på diversitet og ligestilling.

Ifølge Allan Kortnum kan en mere blandet elevgruppe også styrke både undervisning og arbejdspladser.

»Når vi både har mænd og kvinder i undervisningen, giver det en anden kultur på uddannelserne og på arbejdspladserne og bringer flere perspektiver og erfaringer ind i arbejdet. Opgaverne bliver kun mere og mere komplekse, og det skaber behov for, at man har forskellige perspektiver på udfordringer, og forskellige ideer til løsninger. Vi ved, at en større diversitet i gruppen giver bedre resultater.«

Selvom flere kvinder vælger traditionelle mandefag, er den samlede andel af kvinder på erhvervsuddannelserne dog faldet en smule. I 2016 udgjorde kvinder 49 procent af eleverne, mens andelen i 2025 er 44 procent. Det skyldes blandt andet færre pladser på nogle uddannelser, hvor kvinder tidligere har været i flertal, samt et generelt fald i antallet af elever på uddannelser inden for kontor og handel.

Stor opbakning til seniorpension i ny måling

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Et stort flertal af danskerne mener, at det er helbredet og ikke antallet af år på arbejdsmarkedet, der skal afgøre, om man kan trække sig tidligere tilbage. Det viser en ny undersøgelse fra Epinion lavet for Gigtforeningen.

I målingen blandt 2.020 repræsentativt udvalgte danskere svarer 77 procent, at det er nedslidning og sygdom, der bør afgøre retten til tidlig pension. Kun 11 procent mener, at kriteriet skal være, hvor mange år man har været på arbejdsmarkedet.

Dermed peger undersøgelsen på en langt større opbakning til seniorpension end til den såkaldte Arne-pension.

Ifølge direktør i Gigtforeningen Mette Bryde Lind sender tallene et tydeligt signal.

»Det er et krystalklart signal om, at danskerne synes, at når man har lægens ord for, at man ikke kan arbejde, så skal man også have lov til at trække sig fra arbejdsmarkedet.«

Tal fra januar viser, at 30.299 personer i dag er på seniorpension, mens omkring 11.000 er på Arne-pension.

I Gigtforeningen mener man, at de syge bør prioriteres, når der tales om tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

»I Gigtforeningen mener vi, at det er de syge, der bør prioriteres, når det gælder tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Og det mener et stort flertal af danskerne også. Derfor skal der værnes om ordningen med seniorpension. Det betyder uhyre meget for mennesker med gigt,« siger Mette Bryde Lind.

Ifølge tal fra Beskæftigelsesministeriet har omkring halvdelen af dem, der modtager seniorpension, en gigtsygdom. Sygdomme i knogler, muskler og bindevæv udgør dermed den største gruppe blandt modtagerne med 48 procent. Derefter følger psykiske sygdomme med 19 procent, mens 8 procent lever med en hjerte- eller karsygdom.

Det afspejler ifølge Gigtforeningen den virkelighed, mange mennesker med gigt står i.

»Det viser den smertefulde virkelighed for de 1,4 millioner, der lever med en gigtsygdom. De kæmper for at holde fast i arbejdslivet, og nogle må give op før, de når pensionsalderen. Derfor er det smertefuldt, at netop den gruppe og vigtigheden af seniorpensionen slet ikke fylder i pensionsdebatten. Der tales nærmest kun om Arne-pensionen,« siger Mette Bryde Lind.

Overordnet svarer ni ud af ti danskere i undersøgelsen, at nedslidte borgere bør have mulighed for at trække sig tilbage før folkepensionsalderen.

»Det ville klæde den politiske pensionsdebat, at man kærede sig om de syge. At man talte om, hvordan man sikrer og forbedrer seniorpensionen, som er et nødvendigt sikkerhedsnet for syge borgere. Borgere, som netop ikke nødvendigvis kan stille op med mange år på arbejdsmarkedet.«

Ny analyse viser markant forskel på mødres og fædres arbejdstid

Af
Mille Dyhrberg
-
0

Langt flere kvinder end mænd går ned i arbejdstid, når de bliver forældre. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som er offentliggjort i forbindelse med Kvindernes internationale kampdag.

Ifølge analysen går tre ud af ti kvinder fra fuldtid til deltid efter fødslen af deres første barn. For mænd gælder det kun knap én ud af ti.

Inden det første barn bliver født, er der ellers næsten ingen forskel på mænds og kvinders arbejdstid. Men efter fødslen ændrer billedet sig markant, hvor tre gange så mange kvinder som mænd går fra fuldtid til deltid på under 34 timer om ugen.

Direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Lars Andersen, peger på, at mønstret fortsat er tydeligt.

»Det er stadig i langt højere grad kvinderne, der neddrosler arbejdslivet, når de får børn,« siger han.

Ifølge analysen varer forskellen i arbejdstid ved længe efter, at børnene er født. Ti år efter det første barns fødsel arbejder beskæftigede mødre i gennemsnit halvanden time mindre om ugen end beskæftigede fædre.

»Vores analyse peger på, at der med forældreskabet opstår et behov for mere tid i hjemme, men det er fortsat kvinderne, der bærer byrden. Effekten holder ved i mindst ti år og er med til at øge indkomstuligheden mellem kønnene,« siger Lars Andersen.

Analysen peger samtidig på, at kvinders lavere arbejdstid også har betydning for arbejdsmarkedet. Samlet set svarer den reducerede arbejdstid til et tabt arbejdsudbud på omkring 12.600 fuldtidspersoner.

Særligt i omsorgsfagene er mange kvinder på deltid. Eksempelvis arbejder 46,5 procent af kvindelige social- og sundhedsuddannede på deltid ti år efter, at de har fået deres første barn. Blandt pædagoger er tallet 36,8 procent, mens 44,9 procent af sygeplejersker og 28,9 procent af folkeskolelærere arbejder på deltid.

Hos Arbejderbevægelsens Erhvervsråd peger man på, at udviklingen også spiller ind i de rekrutteringsproblemer, der allerede findes i flere dele af velfærdssektoren.

»Der er allerede store rekrutteringsproblemer mange steder i velfærdsstaten, og ifølge fremskrivningerne vil det bare blive værre. Det kunne løse nogle af udfordringerne, hvis det kunne lykkes at skabe mere balance, og få flere af kvinderne tilbage på deres arbejdstid fra før de bliver mødre,« siger Lars Andersen.

Analysen bygger på data fra Danmarks Statistik og omfatter forældre, der fik deres første barn i perioden fra 2010 til 2012. Kun personer, der arbejdede fuldtid før fødslen, indgår i opgørelsen.

Organisationer vil have ny demenspakke nu

Af
Mille Dyhrberg
-
0
FOTO: Ældre Sagen
FOTO: Ældre Sagen

Mennesker med demens og deres familier oplever i dag et system, hvor ansvar og tilbud er spredt mellem hospitaler, læger og kommuner. Det skaber utryghed og lægger et stort pres på de pårørende.

Derfor presser både Ældre Sagen og Alzheimerforeningen nu på for, at Danmark får en national kronikerpakke på demensområdet som en del af den kommende demensplan.

En demensdiagnose kan vende op og ned på hverdagen for både den ramte og familien. I dag er forløbet ofte præget af mange forskellige aktører. Udredning foregår typisk på en hukommelsesklinik, opfølgning hos egen læge og støtte gennem kommunale tilbud. Ifølge organisationerne hænger indsatsen dog sjældent systematisk sammen, og kvaliteten varierer fra kommune til kommune.

Direktør i Ældre Sagen, Bjarne Hastrup, mener, at situationen er uholdbar.

»Når man får en demensdiagnose, står man midt i en livskrise. Alligevel er det alt for ofte familien selv, der skal finde rundt i systemet og sikre sammenhæng i forløbet. Det er urimeligt. Derfor har vi brug for en kronikerpakke til mennesker med demens, som placerer ansvaret i sundhedsvæsenet og sikrer tryghed for familierne.«

Organisationerne peger på, at mange pårørende i dag ender med selv at fungere som koordinatorer mellem hospital, praktiserende læge og kommune. Det kan være både tidskrævende og psykisk belastende i en i forvejen svær situation.

Hos Alzheimerforeningen vurderer man, at en national kronikerpakke kan skabe mere sammenhæng i behandlingen.

»Demens er en alvorlig og kronisk hjernesygdom og den 4. hyppigste dødsårsag i Danmark. Det kræver en systematisk og koordineret indsats i hele sygdomsforløbet. I dag er tilbuddene for tilfældige og afhænger alt for meget af, hvor i landet man bor. En demenspakke skal sikre klare patientrettigheder og ensartet høj kvalitet for alle,« siger direktør i Alzheimerforeningen Mette Raun Fjordside.

Ifølge organisationerne bør en kronikerpakke blandt andet sikre en samlet forløbsplan for patienter med demens, en tydelig ansvarsplacering hos egen læge og et tæt samarbejde mellem hospitaler, almen praksis og kommuner. Samtidig peger de på behovet for bedre støtte til pårørende og et fælles digitalt overblik over patientens forløb.

Derudover foreslås konkrete patientrettigheder. Blandt andet ret til at blive færdigudredt inden 90 dage samt gratis psykologhjælp til både personer med demens og deres pårørende.

Behovet kan ifølge organisationerne vokse i de kommende år. Fremskrivninger viser, at antallet af mennesker med demens forventes at stige med omkring 4.000 personer om året. Det svarer til en samlet stigning på omkring 15.000 til 16.000 flere danskere med demens frem mod 2030.

Ældre Sagen og Alzheimerforeningen vurderer, at en tidligere og mere systematisk indsats ikke kun vil gavne familierne, men også kan være en samfundsøkonomisk investering. Samtidig fastholder de deres budskab til politikerne.

Danmark har brug for en kronikerpakke, der sikrer en samlet og forpligtende indsats for mennesker med demens og deres familier.

Svar til Tobias Jørgensen om klimasikring

Af
Karina Lorentzen Dehnhardt
-
0

OPINION. Det er helt rimeligt at være bekymret for Koldings udfordringer med oversvømmelser og klimaforandringer, som Tobias Jørgensen (V) rejser. Den bekymring deler jeg.

Derfor forstår jeg også frustrationen over, at Kolding ikke er prioriteret i den nationale plan for kystbeskyttelse. Men når der stilles spørgsmål til, hvorfor lokale folketingsmedlemmer ikke har “trukket i trådene” og sikret det, er der nogle forhold, som fortjener at blive nuanceret.

For det første har Danmark en flertalsregering. Det betyder, at beslutningerne i langt højere grad træffes af regeringen selv og er sværere at påvirke for de partier, der ikke er regering. Mange forhandlinger har karakter af skinforhandlinger, hvor nærmest intet kunne flyttes.

Derfor synes jeg, at Tobias Jørgensens spørgsmål falder tilbage på Tobias selv. Hvad har venstre lokalt gjort for at påvirke sine partifæller i regeringen og ændre prioriteringen af Kolding?

Ikke nok fristes man til at sige.

For det andet har vi det problem, at Kolding Kommune ikke er god til at række ud efter sine folketingsmedlemmer. Således vidste jeg intet om, at Kolding havde ansøgt om et rødløber-projekt FØR jeg sad med forhandlingspapirerne.

Og da var for sent, for regeringspartierne havde bestemt sig for, hvilke projekter de ville tilgodese. Måske Tobias skulle spørge sine V-kollegaer Stephanie Lose om, hvem der fik tilgodeset Esbjerg og Christoffer Melson og Lego om, hvordan STEM-uddannelserne endte i Vejle?

Jeg tror, vi trænger til en ny regering. Og også en, som ikke har flertal i sig selv, så vi får forhandlingsrummet igen.

Fem år og stadig intet bord til Flammen: »Vi giver på ingen måde op«

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

GASTRONOMI. Restaurant Flammen har søgt efter det rigtige lokale i Fredericia siden 2021. Direktøren forklarer, hvorfor de stadig ikke har slået til — og hvad der skal til, før de gør det.

Det er ikke mangel på vilje, der har holdt Restaurant Flammen væk fra Fredericia. Det er mangel på det rigtige lokale. Sådan lyder det fra Piet Klein, administrerende direktør for kæden, der driver 19 grillbuffetrestauranter i Danmark. »Det er ikke fordi, det er sat på pause. Det er simpelthen fordi, de rigtige lokaler ikke er der endnu,« siger han.

Kæden har siden 2021 kigget på adskillige lejemål i fæstningsbyen. Ingen af dem har ramt det, Flammen leder efter.

600 kvadratmeter og naturlig trafik

Kravene er ikke tilfældige. Flammen søger et lokale på mellem 600 og 700 kvadratmeter, og placeringen skal være der, hvor folk allerede bevæger sig. »Der skal være naturlig trafik. Vores koncept forudsætter, at der kommer rigtig mange gæster igennem, og derfor skal placeringen være rigtig,« siger Piet Klein.

Det har fået kæden til at afvise lokaler, der på papiret kunne have fungeret. Blandt andet har de kigget på en gammel kommunal ejendom i midtbyen tæt på street food-området — charmerende og centralt, men for lille. Andre muligheder er faldet fra af andre grunde.

Motorvejsafkørslen ved afkørsel 59 er fortsat på bordet. Her afventer Flammen udviklingen af området og kommunale planer. En restaurant dér ville desuden have den fordel, at den kunne trække gæster fra oplandet, herunder Middelfart, som Piet Klein vurderer er for lille til en selvstændig Flammen-restaurant.

Placeringen kan gøre eller bryde en restaurant

Hvorfor er Flammen så kompromisløs? Direktøren har et konkret svar fra kædens egen historie.

En af deres første restauranter lå på Haderslevvej med god synlighed, men i udkanten af byen. Da de flyttede den tættere på centrum, næsten fordobledes omsætningen. »Det har været en øjenåbner for, at vi skal passe på med ikke at åbne for langt fra centrum,« forklarer Piet Klein.

Samme erfaring gentog sig i Silkeborg, hvor Flammen ledte i fem år, før det rigtige lokale dukkede op ved Gudenåen, tæt på et nyt byudviklingsprojekt. Den restaurant åbner til sommer. »Vi skal altid være sikre på placeringen. Vi investerer mange millioner i en ny restaurant, og vi ønsker ikke at gøre det, hvis vi ikke er sikre på, at den er rigtig,« siger han.

Kan tillade sig at vente

At søgningen i Fredericia trækker ud, er ikke et problem for Flammen. Kæden har i 2025 åbnet restauranter i Silkeborg og Hillerød, og i 2026 er Hjørring på vej. Planen er at vokse fra 19 til op mod 27 restauranter i de kommende år. »Vi kan heldigvis tillade os at vente på det rigtige lokale, fordi vi har andre spændende projekter, der fylder. Det havde været noget andet, hvis vi ingenting havde på vej, så tror jeg, vi ville gå på kompromis. Men det ønsker vi ikke.«

Og tanken om at droppe Fredericia helt er ham fremmed. »På ingen måde,« slutter Piet Klein.

Seks personer sigtet for manddrab fremstilles i Horsens

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. Anklagemyndigheden ved Sydøstjyllands Politi fremstiller søndag klokken 9.30 seks personer i grundlovsforhør ved Retten i Horsens.

De er sigtet for manddrab samt medvirken til manddrab efter straffelovens paragraf 237.

Der er tale om tre mænd på 25, 35 og 61 år samt tre kvinder på 18, 19 og 52 år.

Anklagemyndigheden anmoder om dørlukning. Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse søndag morgen klokken 8.29.

Personbil og lastbil kolliderede i nat i Kolding

Af
Mille Dyhrberg
-
0

KRIMI. Natten til søndag rykkede Sydøstjyllands Politi ud til et færdselsuheld i Kolding, hvor en personbil og en lastbil stødte sammen i et kryds.

Uheldet skete klokken 03.11 i krydset mellem Højvangsvej og Korsvej. Sammenstødet skete i forbindelse med en svingning.

Der skete betydelige materielle skader ved uheldet, og politiet oplyser, at der også har været personskade. Skaderne betegnes dog ikke som alvorlige.

To mænd på henholdsvis 55 og 25 år var involveret i uheldet. Politiet har ikke oplyst, hvem af dem der er kommet til skade, eller hvem der befandt sig i de to køretøjer.

De nærmere omstændigheder ved ulykken er endnu ikke fastlagt og bliver fortsat undersøgt.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport søndag den 8.3 kl. 10.00 af vagtchef Andreas Juul.

Kvindernes kampdag minder os om, at ligestilling er et fælles ansvar

Af
Tobias Niebuhr Jeppesen
-
0

Den 8. marts markerer vi kvindernes internationale kampdag. En dag, der gennem generationer har været med til at flytte samfundet. Det er en dag, der sætter fokus på rettigheder, muligheder og strukturer, som stadig påvirker menneskers liv.

I Mænd I Balance arbejder vi med sårbarhed blandt mænd mellem 15 og 30 år. Vores formål er enkelt: Det skal være okay at være “svag” som mand. Det betyder ikke, at mænd er ofre, eller at der skal opstilles et modsætningsforhold mellem køn. Det betyder, at vi ønsker et
samfund, hvor ingen presses ind i snævre idealer.

Kvindernes kampdag handler i sin kerne om frihed. Frihed til at leve uden begrænsende forventninger. Frihed til at definere sig selv. Den frihed er relevant for alle.

Mange unge mænd oplever i dag et pres for at være stærke, succesfulde og følelsesmæssigt uafhængige. Når sårbarhed bliver opfattet som svaghed, og svaghed som noget uacceptabelt, skaber det afstand – både til andre og til én selv. Det er ikke en
konkurrence i, hvem der har det sværest. Det er en påmindelse om, at normer kan spænde
ben for os alle.

Derfor ser vi ikke kvindernes internationale kampdag som en dag, der handler om “nogen frem for andre”. Vi ser den som en anledning til at tale om de forventninger, vi som samfund lægger på hinanden – og om hvordan vi kan skabe mere plads.

Plads til at være ambitiøs.
Plads til at være omsorgsfuld.
Plads til at være i tvivl.
Plads til at være sårbar.

Ligestilling handler i sidste ende om menneskelig værdighed. Om at kunne stå ved hele sig selv uden frygt for at falde udenfor. Det er den samtale, vi gerne vil bidrage til – ikke som en modstemme, men som en del af et fælles arbejde for et samfund i bedre balance.

Til hele samfundets kvindelige kolleger, veninder, partnere, døtre og mødre takker vi jer for jeres tilstedeværelse og de farver, I bringer ind i vores verden. Må kvindernes internationale kampdag være hver eneste dag.

På vegne af Mænd I Balance,
Tobias Niebuhr Jeppesen

»Hjertet sad oppe i halsen« — men 370 vinduer og ti måneder senere sætter Lynggaard & Bødker punktum i Sundhedshuset

Af
Thea Dyhrberg og Julie Christensen
-
0

BUSINESS. Det lyder enkelt nok. Udskift vinduerne i en stor bygning, monter nye, gå hjem. Men for Michael Bødker fra Lynggaard & Bødker har de seneste ti måneder i Fredericia Sundhedshus været en anden boldgade.

»Det har været en stor opgave for os. Når du bestiller 370 vinduer, sidder hjertet oppe i halsen — om de passer, om der skulle ske et eller andet, om det er bøvlet,« siger han.

Det er det ikke blevet. I går satte holdet det sidste vindue i, og stoltheden over at have holdt både kvalitet og tidsplan er til at tage og føle på.

Ti måneder og 370 vinduer senere er Fredericia Sundhedshus klar med ny klimaskærm. Foto: Fredericia AVISEN

Mere end halvdelen var koordinering

Projektet startede sidste sommer med et klart formål, her at give Sundhedshuset en bedre klimaskærm. De gamle vinduer er erstattet af trelags-ruder med et udtryk, der stadig minder om kobber, og indvendigt har bygningen fået et helt nyt varmesystem med nye radiatorer.

Men selve vinduesmontagen var kun en del af arbejdet. Holdet har bestået af tre faste mand, med enkelte ekstra hænder på de travle uger — og logistikken har været mindst lige så krævende som det tekniske. »Jeg vil ikke sige, at halvdelen af arbejdet har været koordinering, men det har været meget,« siger Michael Bødker med et lille grin.

Det har været ti måneder med koordinering, planlægning og hensyn til apoteker og tandlæger — men humøret har holdt hele vejen. Foto: Fredericia AVISEN

Sundhedshuset er ikke en tom bygning. Her er tandlæger, fysioterapeuter, kommunale kontorer og et apotek med en kostbar medicinrobot, der blander medicin under kontrollerede forhold. »Bare tag apoteket. Der er så meget kulde og varme på grund af medicinen, man skal tage højde for, og så er der skudsikkert sikkerhedsglas på grund af indbrudssikring. Jeg tror næsten, det tog os tre måneder at planlægge det ned på nærmest timebasis, hvad der skal ske, og hvornår. Der måtte ikke komme så meget som et støvkorn ind,« fortæller han.

Det samme gjaldt tandlægeklinikken, hvor specialudstyr til rengøring af instrumenter måtte afkobles og tilsluttes af eksterne specialister.

To dage at skifte — to uger at forberede

Holdet har rykket sig rundt i bygningen uge for uge alt efter, hvilke lokaler lejerne kunne undvære. Nogle uger måtte de nøjes med fem vinduer, andre uger kunne de nå op på 17. Hver onsdag var der byggemøde, og varsling af lejerne skulle ske i god tid — tidsplanen måtte holde nærmest på dagen. »At skifte ti vinduer har nogle gange taget to dage. Men det at dække af, gøre rent og alt det dertil har taget op mod en til to uger, fordi der har været så mange hensyn,« forklarer Michael Bødker.

Nu er det hele ved at være overstået. De næste to uger er der måske enkelte småting tilbage, men det tunge arbejde er gjort. Og på trods af kompleksiteten — eller måske netop på grund af den — har opgaven sat sig positive spor hos holdet. Det er den slags projekter, man husker. »Det er gået smertefrit og på skinner, og vi holder endda tidsplanen med en uge foran,« slutter han.

1...161718...911Side 17 af 911