Fyns Politi har i døgnrapporten for mandag den 5. januar registreret en række hændelser på tværs af politikredsen, hvor særligt indbrud, færdselsuheld i glat føre og sager om narkokørsel fylder.
I Middelfart blev der anmeldt lommetyveri på Algade, hvor en forurettet fik stjålet et brilleetui med solbriller samt kontanter. Samme kommune havde flere færdselsuheld. I Asperup blev en bil ramt af en lastbil på Vestermarken, hvor en person sad fastklemt. Personen var ikke i kritisk tilstand. På Bogensevej mistede en bilist herredømmet i glat føre, kom over i modsatte kørebane og ramte en modkørende bil. Der skete betydelige materielle skader, men ingen personskade. Endnu et sammenstød fandt sted på Hønnerupvej ved Harndrup, hvor en bilist påkørte to forankørende biler. Også her uden personskade.
I Faaborg-Midtfyn blev en 36-årig mand sigtet for at føre bil, selv om han testede positiv for euforiserende stoffer, efter en standsning på Dømmestrupvej i Årslev.
Nyborg havde et færdselsuheld på Hjulbyvej, hvor to biler var involveret. Der er ikke meldt om personskade.
I Odense blev der anmeldt to indbrud. På Slagkrogen i Odense SØ vågnede en beboer, da gerningsmanden tændte lyset i soveværelset. Gerningsmanden flygtede, og der foreligger intet signalement. På Holstedvej i Odense V er et vindue blevet brudt op, men gerningsmanden kan være blevet skræmt væk, og der er umiddelbart ikke stjålet noget. Derudover blev en 25-årig mand fra Horsens Kommune sigtet for narkokørsel på Ejbygade, efter han testede positiv for euforiserende stoffer.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport mandag den 5. januar 2026.
SPORT. I weekenden deltog konkurrencesvømmerne Yasmin Vissing Sig og Jonas Høirup fra Fredericia Svømmeklub, som er en del af EGIF, i en årgangssamling arrangeret af Svøm Danmark i Aalborg. Samlingen samlede nogle af landets bedste årgangssvømmere med fokus på både sportslig og personlig udvikling.
Årgangssamlingen har til formål at give unge svømmere mulighed for at udvikle sig i et miljø, hvor de samtidig lærer hinanden at kende på tværs af klubber fra hele landet. Ifølge Fredericia Svømmeklub er netop fællesskabet og relationerne mellem svømmerne en vigtig del af samlingen, da det skaber grobund for både tryghed og fokus på den enkelte svømmers udvikling.
Trods vintervejr og sne deltog Yasmin Vissing Sig og Jonas Høirup i samlingen sammen med klubbens træner, Cecilie Højstrup Lauritzen. Erfaringer fra tidligere år viser, at venskaber og sammenhold på tværs af klubber har stor betydning for de unges trivsel i sporten og er med til at fastholde dem, når de kender hinanden på tværs af køn, alder og geografi.
Deltagelsen i årgangssamlingen ses derfor som et vigtigt skridt i de unge svømmeres fortsatte udvikling og som en del af det langsigtede arbejde med talentudvikling i Fredericia Svømmeklub.
POLITIK. På landsplan er andelen af borgere på offentlig forsørgelse faldet til 15,5 procent. I Fredericia ligger andelen fortsat på 22,8 procent. Tallene danner nu baggrund for en politisk debat i Fredericia, hvor den nyvalgte Enhedslisten-politiker Carsten Jørgensen står foran sin første periode i beskæftigelsesudvalget.
For ham kommer tallene ikke som et chok – men de giver anledning til eftertanke. »Jeg tror ikke, jeg er overrasket,« siger han ærligt. Han understreger samtidig, at han som ny i beskæftigelsesudvalget endnu ikke er inde i alle detaljer og historiske forløb. »Jeg er jo ikke inde i materien endnu. Jeg kender ikke tallene i dybden. Men der er jo ingen tvivl om, at de møder, vi har haft, og de samtaler, John og jeg har haft i udvalget, peger på, at der er nogle mennesker, vi er nødt til at koncentrere os om.«
Et spørgsmål om meningsfuld tilværelse
For Carsten Jørgensen handler beskæftigelse ikke kun om procenter og placeringer i nationale opgørelser. Det handler i lige så høj grad om, hvilket liv mennesker på offentlig forsørgelse tilbydes. »Hvordan får vi dem til en meningsfuld tilværelse? Har vi de rigtige tilbud til de mennesker, og har vi også tilbud, som de kan holde til?«
Han peger på, at Fredericia allerede rummer erfaringer med indsatser, der faktisk virker. Især den boligsociale helhedsplan fremhæver han som et konkret eksempel på en tilgang, der har skabt resultater. »Helhedsplanen kører jo, og de har nogle vildt gode succesrater. Spørgsmålet er, om det er noget af det, man kan bruge andre steder.« For Carsten Jørgensen er beskæftigelsesindsatsen derfor ikke et enten-eller mellem fuldtidsjob og passiv forsørgelse. Han efterlyser et mere nuanceret syn på arbejde og deltagelse. »Det her drejer sig ikke nødvendigvis om fuldtidsbeskæftigelse. Det drejer sig om at give folk et meningsfuldt arbejde, på alle niveauer. Om det er to timer om ugen, 15 timer eller noget helt tredje.«
Med sin baggrund som fagforeningsmand lægger Carsten Jørgensen selv vægt på, at indsatserne skal føre videre, og ikke blot blive midlertidige løsninger. »Hvis man sender folk i arbejdsprøvning, så skal de prøves nogle steder, hvor der også er en reel jobmulighed bagefter.« Derfor er han skeptisk over for løsninger, der ikke har et klart sigte mod ordinær beskæftigelse. »Jeg er utrolig nysgerrig på, om virksomhederne står i kø for at hjælpe folk. Har vi offentlige tilbud, der faktisk sikrer job?«
Samtidig anerkender han, at ikke alle kan hjælpes ind i ordinær beskæftigelse. »Der er nogen, man ikke kan hjælpe, fordi de er for svage. Spørgsmålet er, om vi også gør nok for dem.« I den sammenhæng nævner han debatten om nyttejob, men uden at tage entydigt stilling. »Jeg ved ikke, om nyttejob er det rigtige. Jeg håber og tror på, at en eller anden form for ordinær beskæftigelse i en virksomhed vil give rigtig god mening, og det tror jeg sagtens kan lykkes.«
Kommunens udgangspunkt
Når snakken falder på, at Fredericia i statistikkerne ofte ligger tættere på kommuner som Lolland end på bykommuner som Odense og Aarhus, anlægger Carsten Jørgensen en mere afdæmpet tilgang end nogle af sine politiske kolleger. »Man skal jo tænke over, hvilken kommune vi er, og hvilke udfordringer vi har.« Han peger på Fredericias historie som arbejderby. »Det her er en arbejderby for pokker. Og der følger nogle ting med ved at være en arbejderby og ved at have flere mennesker med lav indkomst og udfordringer.«
For ham er pointen ikke at afvise tallene, men at bruge dem rigtigt. »Tal er taknemmelige. De skal bruges som en rettesnor til, at vi måske kan gøre noget bedre. Men sammenligninger i sig selv hjælper jo ikke nogen.«
At den høje andel af borgere på offentlig forsørgelse også har økonomiske konsekvenser for kommunen, lægger Carsten Jørgensen ikke skjul på. »Selvfølgelig betyder det noget. Selvfølgelig er der økonomi i det.« Men han advarer mod at lade økonomien blive det eneste styringsværktøj. »Det handler jo også om at sørge for, at folk ikke ender i et hul, hvor der ikke er nogen hjælp. Får vi folk de rigtige steder hen på de rigtige tidspunkter, så undgår vi også, at problemerne vokser.«
Ingen fingre – men ansvar
På spørgsmålet om der politisk er gjort nok tidligere, er Carsten Jørgensen bevidst tilbageholdende. »Som nyvalgt politiker skal jeg ikke stå og pege fingre af nogen og sige, at de ikke har gjort det godt nok. Det synes jeg er utidigt.« Til gengæld ser han fremad, og på det ansvar, der følger med et nyt udvalg. »Jeg tror på, at den synergieffekt, der er i et nyt udvalg med nye mennesker og nye vinkler, kan være med til at påvirke tingene i en positiv retning.« Han vil dog ikke love hurtige resultater. »Det vil være useriøst at sige, at vi lige om lidt ligger langt lavere. Det har jeg ikke nok viden til endnu.«
Én ting er dog klar for Carsten Jørgensen. Indsatsen skal tage udgangspunkt i dem, der har det sværest, lyder det. »Det er de svageste mennesker, vi skal hjælpe bedst muligt.« For ham er beskæftigelsespolitikken i sidste ende et spørgsmål om værdighed. »Kan vi skabe fællesskaber? Kan vi give folk en oplevelse af at bidrage, også selvom det ikke er på fuld tid? Det er det, jeg gerne vil arbejde med.«
Efter 40 år med kødboller udvider IKEA igen sit sortiment i restauranterne. Allerede fra denne uge kan kunderne sætte tænderne i en sprød, plantebaseret falafel med smag af Mellemøsten i anledningen af ‘Grøn januar’.
Fra den 7. januar kan kunderne hos IKEA vælge en ny plantebaseret ret i restauranterne. Som grønt alternativ til den ikoniske kødbolle introducerer IKEA en sprød falafel, der serveres med couscous, aioli og citron og fremover bliver en fast del af menukortet i alle danske varehuse.
Lanceringen sker som en del af ’Grøn januar’, hvor IKEA sætter fokus på den grønne del af menukortet og sænker priserne på de plantebaserede alternativer i varehuse landet over. IKEA mærker generelt en stigende interesse for de grønne retter blandt kunderne.
– Vi har i mange år haft stor succes med vores klassiske kødboller, men i dag vælger flere og flere kunder grønne alternativer. Med falafler på kortet får vi en velsmagende variant, som passer til både vegetarer og alle dem, der gerne vil spise lidt mere plantebaseret og måske tage hul på nye vaner, siger Lasse Møller, Food Manager hos IKEA.
40 år med kødboller – nu i flere varianter I 2025 er det 40 år siden, at IKEA første gang introducerede sine svenske kødboller, som er blevet synonym med virksomheden. Siden da er udvalget udvidet med varianter baseret på kylling og plantefars i takt med, at flere efterspørger nye, mere plantebaserede madvaner.
Den nye falafel er det seneste bolle på paletten, og den har allerede fået en varm modtagelse i flere andre lande.
– Vi arbejder løbende på at tilbyde endnu flere grønne valgmuligheder. Det handler både om at tage ansvar for klimaet og om at møde kundernes ønsker. Falaflen er et naturligt næste skridt, og vi glæder os til at høre, hvad danskerne synes, siger Lasse Møller.
Falaflen bliver en fast del af menukortet i IKEAs restauranter i landets seks varehuse. I hele januar er der særligt fokus på de plantebaserede retter, blandt andet med en lavere pris på den populære plantebolle.
På globalt plan serverer IKEA hvert år omkring 1,4 milliarder madboller.
Fyns Politi oplyser natten til den 6. januar, at der fortsat er risiko for glat føre på den Fynske Motorvej. Ifølge politiet har der ikke været nye meldinger om færdselsuheld de seneste timer, men forholdene vurderes fortsat som udfordrende.
Der er fortsat skiltet med nedsat hastighed mellem Aarup og Ejby på grund af risiko for glat føre. Behovet for hastighedsnedsættelsen bliver løbende vurderet i samarbejde med Vejdirektoratet.
Tidligere på natten meldte politiet om flere anmeldelser om meget glatte forhold på Vestfynske Motorvej. I samarbejde med Vejdirektoratet blev der arbejdet på at indføre en generel hastighedsnedsættelse til 80 km/t fra Lillebæltsbroen og frem til Odense V i begge retninger.
Politiet opfordrer bilister til at køre meget forsigtigt og være særligt opmærksomme i mørket.
»Det er svært at se de glatte forhold i mørket, så kør forsigtigt og brug gerne det inderste spor, da det ofte er det mest sikre,« lyder opfordringen fra politiet.
Alle oplysninger stammer fra Fyns Politis opslag natten til tirsdag den 6. januar 2026.
En observeret ulv i Fredericia i weekenden satte gang i massiv opmærksomhed, hundredvis af henvendelser og flere myndighedsreaktioner. Mandag blev der samtidig slået alarm om et stort dyr ved en skole – som viste sig at være en hund. Naturvejleder Bjarne Christensen fra Fredericia Kommune gør nu status og slår fast: Der var en ulv i området, men ikke dér, hvor mange troede.
Det begyndte i weekenden med billeder og observationer af et stort dyr i Fredericia-området. En ulv. Observationerne blev delt på sociale medier, og et opslag alene trak omkring 1.600 kommentarer. Siden fulgte dækning i både lokale og landsdækkende medier.
Mandag formiddag kulminerede opmærksomheden, da der kom en melding om et ulvelignende dyr ved en skole og en børnehave i byen. Elever blev sendt ind, og politiet blev tilkaldt.
Naturvejleder Bjarne Christensen fra Fredericia Kommune har mandag brugt det meste af dagen på at gøre status efter weekendens ulveobservationer og den efterfølgende forveksling med en hund.
Men her var der tale om to forskellige hændelser.
Det understreger naturvejleder i Fredericia Kommune, Bjarne Christensen, der mandag brugte det meste af dagen på at håndtere henvendelser, interviews og koordinering.
»Der blev observeret en ulv i weekenden, og det er korrekt. Den observation er efterfølgende blevet bekræftet af ulveeksperter. Men den episode, der mandag skabte alarm ved skole og børnehave, viste sig at være en stor hund,« siger han.
Mandagens alarm: Hund – ikke ulv
Ifølge Bjarne Christensen blev han ringet op mandag formiddag af skoledirektøren, der fortalte, at der var observeret et stort dyr på skolens område. Af hensyn til børnenes sikkerhed blev eleverne sendt ind.
»Jeg tog derud sammen med en afdelingsleder. Da vi går over sportspladsen, kommer der pludselig et stort dyr løbende meget tæt forbi os. Det gav da et chok, fordi vi ikke havde set det komme,« fortæller han.
Dyret bevægede sig mod børnehavens område, og på det tidspunkt var der fortsat usikkerhed om, hvorvidt det kunne være en ulv.
»Det ville simpelthen ikke være acceptabelt, hvis et fritgående rovdyr bevægede sig rundt ved en børnehave. Derfor ringede jeg til politiet,« siger Bjarne Christensen.
Politiet kom hurtigt frem og afspærrede området. Kort efter blev det klarlagt, at der var tale om en hund – en stor hund, men en hund – som ejeren efterfølgende kom og hentede.
»Jeg tog bagefter hjem og sammenlignede billeder fra sociale medier med de billeder, jeg selv havde taget. Og der var ingen tvivl: Det var ikke den samme som ulven fra weekenden,« siger han.
Ulven fra weekenden er bekræftet
Forvirringen opstod, fordi to hændelser lå tæt på hinanden i tid og sted. Men ifølge naturvejlederen er der ikke tvivl om, at der faktisk var en ulv i Fredericia i weekenden.
»Den ulv, der blev set i weekenden, har jeg fået bekræftet af nogle af de mest erfarne ulvefolk, vi har i Danmark. Det var en ulv,« siger Bjarne Christensen.
Ulven er blevet observeret flere steder, men der er ikke tale om et dyr, der har slået sig ned i området.
»Ulve kan bevæge sig meget langt. Op mod en maraton på et døgn. Så det er helt normalt, at den er her den ene dag og væk igen den næste. Der er ikke fødegrundlag nok i Fredericia til, at en ulv etablerer territorium her,« forklarer han.
Annonce
Stor opmærksomhed – også for naturvejlederen
Sagen har udløst massiv opmærksomhed. Ud over lokale medier har både landsdækkende aviser, tv og radio kontaktet kommunen. Mandag eftermiddag skulle Bjarne Christensen også videre til P4 Trekantens dækning.
»Jeg har brugt stort set hele dagen på det her. Det sidste interview var her sidst på eftermiddagen,« siger han med et grin.
Han oplever interessen som forståelig – men understreger vigtigheden af at holde hovedet koldt.
»Ulve er nysgerrige, men de er ikke aggressive over for mennesker. Man skal forholde sig roligt, holde afstand og ikke forsøge at komme tæt på. Har man husdyr, skal de ikke gå frit. Så sker der som regel ikke mere.«
Status mandag aften er derfor klar: Der var en ulv i Fredericia i weekenden. Mandagens alarm ved skole og børnehave skyldtes en hund.
»Det er vigtigt at få skilt de to ting ad, så der ikke opstår unødig frygt. Ulven har været her på visit – og er sandsynligvis allerede videre,« siger Bjarne Christensen.
Kommunen vil fortsat følge situationen og opfordrer borgere til at melde observationer ind – men også til at være opmærksomme på, at store hunde og ulve let kan forveksles på afstand.
KONGEHUSET. To rookies fra Lillebælt i kjole og hvidt og hvide handsker. En lejet butterfly, man ikke lige kan finde, et tøjskift i KL-huset og en kort briefing om, hvor man står, når kongeparret træder ind.
Mandag den 5. januar 2026 blev en dag, Peder Tind (V), ny borgmester i Fredericia, og Anders Møllegård (V), ny borgmester i Middelfart, kommer til at huske længe. Ikke kun fordi de for første gang trådte ind i en kongelig nytårskur som borgmestre, men fordi de gjorde det sammen, skulder ved skulder, som to nye i rollen og med en oplevelse, der både var højtidelig og overraskende menneskelig.
For med det nye kongelige initiativ, hvor alle landets borgmestre for første gang var inviteret til nytårskur, blev der pludselig åbnet en dør til et rum, de fleste kun kender fra tv. Og da de to borgmestre satte sig i bilen mod København allerede dagen før, var det ikke kun program og praktiske detaljer, der fyldte. »Der var ikke mange sekunder, hvor der ikke blev sagt nogle ord i går, fordi vi er begge to meget har meget på hjerte og masser af idéer og tanker,« siger Peder Tind. Og Anders Møllegård nikker genkendende til det, han kalder en køretur for to rookies, hvor stemningen var høj, og en smule nervøs. »Vi skulle være sikre på, at vi havde det hele med. Handsker og sko og manchetknapper,« fortæller han. For bag den nationale, kongelige ramme gemte der sig noget mere enkelt, nemlig to nye borgmestre, der gerne ville repræsentere deres kommuner ordentligt, og som lige inden de trådte ind i det historiske rum, stod og hjalp hinanden med knapper, snøringer og butterfly.
Peder Tind måtte starte allerede i weekenden, da dresscoden ikke er noget, man bare lige har hængende på bøjlen. »Opgaven var jo at finde kjole og hvidt, og det har jeg valgt at leje,« siger han og fortæller, at turen til Aarhus for at hente tøjet blev til en familiedag med et smut forbi Moesgaard Museum.
Anders Møllegård løste det på den lokale måde. Det begyndte i Ejby hos den lokale tøjmand, hvor han viste et billede af dresscoden og fik resten serveret. »Så bestilte han det hjem, og vi fik det passet ind, så det sad helt fint også med de hvide handsker,« smiler han.
Borgmestre fra Trekantområdet mødtes i kjole og hvidt ved Amalienborg, da kongeparret for første gang inviterede alle landets borgmestre til nytårskur.
Det lyder måske som små detaljer. Men i en politisk virkelighed, hvor borgmestre ofte bliver beskrevet med store ord og store beslutninger, er det de små ting, der viser, hvor nyt det hele er, hvor meget, der skal læres, og hvor meget, der kan vindes ved at have nogen at læne sig op ad. For mens borgmestre fra hele landet mødtes i København, opstod der ifølge Peder Tind et fællesskab, der rakte ud over høflige nik i foyeren.
»Vi hjalp jo hinanden med at knappe knapperne, få spændt op i ryggen og styr på butterfly’en. Det var en meget fin oplevelse, hvor Middelfart hjælper Fredericia, og Kolding hjælper Vejle,« siger han. Og så kom den klassiske lille nervøsitet, der opstår, når man skal noget vigtigt. »Vi var også lidt nervøse for at glemme noget, et par sko eller en butterfly,« siger Peder Tind og fortæller om formiddagen, hvor han pludselig ikke kunne finde sin butterfly. »Jeg tænkte bare, åh nej, er den væk. Men jeg fandt den til sidst i min inderlomme,« siger borgmesteren og griner.
Netop den fornemmelse var også årsagen til, at de valgte at tage af sted allerede dagen før. Ikke for at gøre en stor sag ud af det, men for at være på plads, når dagen begyndte. Køreturen til København gav tid til både refleksion og snak om det, der venter. »Det var en køretur til København, hvor vi fik vendt verdenssituationen på den ene side af bæltet og på den anden side af bæltet. Og jeg ser meget personligt frem til at arbejde sammen med Anders,« bemærker Peder Tind.
Han lægger ikke skjul på, at dagen også blev en anledning til at tale om det, der kommer efter ceremonien, her samarbejdet. Ikke bare i højtider og symboler, men i konkret politik. »Som kommuner tror jeg, at vi har potentiale til endnu mere samarbejde. Derfor forventer jeg også, at vi i den kommende tid får sat et møde op mellem os og vores to kommunaldirektører, om hvordan kan vi styrke samarbejdet over bæltet.«
Hos Anders Møllegård fylder det samme perspektiv, men han beskriver det også som noget, der allerede er i gang – at to nye borgmestre kan understøtte hinanden, fordi de står i samme situation. »Det er bare dejligt at dele det med en, der sidder i samme position som mig.«
Selve dagen begyndte, som store dage ofte gør. Tidligt, stille og med en fornemmelse af, at der er noget, der ikke helt ligner hverdagen på rådhuset. »Vi startede med morgenmad sammen med to andre gode kollegaer, og så kørte vi ind til KL-huset, hvor vi havde vores famøse tøjskift,« fortæller Anders Møllegård. Det er her, hverdagslogistikken bliver til statsceremoni. Her møder man de andre borgmestre, får kort besked om etikette og forløb og bliver kørt videre mod Amalienborg. »Vi blev briefet, mødte de andre borgmestre og blev derefter kørt ind til kongehuset,« siger han.
Spørgsmålet er så, hvad det gør ved et menneske – og ved en borgmester – at stå der som officiel repræsentant for sin kommune. For Anders Møllegård er det en storhed, der binder sig til noget, han mener, både kommunerne og kongehuset slår på: fællesskaber. »Jeg synes, det er dejligt, at man har fået en invitation til at komme derind som noget nyt. Det handler om fællesskaber, og her står vi som et fællesskab, hele Danmark med 98 kommuner, der er inviteret med borgmestre, og vi møder et kongehus, som også slår meget på fællesskaber,« siger han.
Peder Tind sætter ord på den dobbelthed, mange vil kunne genkende, når man bliver inviteret ind i noget, der både er højtideligt og langt fra hverdagen. »Det er jo både stolthed og ydmyghed. Når kongehuset inviterer, bliver man stolt, og man bliver ydmyg,« siger han. For ham føles dagen også som en markering af, at en ny politisk sæson begynder – næsten som første arbejdsdag, bare på den største scene. »Man kan næsten sige, at det er første dag i det nye hverv, at starte med nytårskur på Amalienborg. Det bliver næsten ikke større,« smiler han.
I audiensen, fortæller de, fik alle lov til at hilse på både kongen og dronningen. En oplevelse, der for Anders Møllegård var både stor og lidt angstprovokerende, netop fordi det er første gang. »Det er stort og lidt angstprovokerende, fordi man ikke har prøvet sådan noget før. Vi er jo trods alt bare lokale,« siger han. Den fornemmelse rammer ifølge borgmesteren noget centralt i kommunalpolitik. At man kan være øverste politiske leder i sin kommune og samtidig føle sig meget lokal, når man træder ind i et rum, der emmer af historie og national betydning.
For Peder Tind var mødet med kongeparret ikke helt nyt. Han har tidligere mødt kongen i forbindelse med Royal Run og husker især dagen, hvor Fredericia tog imod. »Jeg husker tilbage på, da jeg stod nede på Cirkelbroen og bød kongen velkommen til Fredericia,« siger han og tilføjer, at han håber på flere møder i fremtiden. Samtidig sender han et venligt blik i retning af sin borgmesterkollega ved siden af sig. »Jeg ved jo, at Anders skal være vært for Royal Run i år i Middelfart.«
Peder Tind (V), ny borgmester i Fredericia, foran Amalienborg i sneen forud for årets nytårskur hos kongeparret.
Når man spørger dem, hvordan de vil forklare dagen til en borger hjemme i Middelfart eller Fredericia, kommer svarene ikke som store royale analyser. De kommer som en fortælling om at starte et nyt år og gå ind i et arbejde med et stort ansvar. »Man får en fælles lykønskning fra kongehuset og deres respekt og opbakning til, at man går ind i noget, der er et stort arbejde, fordi vi har et stort ansvar som borgmestre for vores kommuner,« siger Anders Møllegård.
Han peger også på folkeligheden i, at kongehuset åbner op og inviterer kommunerne indenfor. »Det handler om at vise, at man er folkelig. Det er også det, kongehuset gør, når de lukker op for os, så vi kan komme ind og være en del af det på lige fod med andre,« siger han.
Peder Tind lægger en anden nuance på, her taknemmelighed. At dagen også bliver en anledning til at minde hinanden om, hvor privilegeret et land Danmark er, og at man ikke tager trygheden og velfærden for givet. »At vi udviser taknemmelighed over for hinanden som borgmestre og kommuner og bliver mindet om, hvor privilegeret et land vi i virkeligheden er. »Man føler, man er en del af noget større,« siger han.
Måske er det også det, der bliver tilbage, når kjole og hvidt igen hænger på bøjlen, og dagene vender tilbage til dagsordener, møder og hverdagsbeslutninger. At der en gang imellem opstår et øjeblik, hvor borgmestre fra 98 kommuner står samlet, hilser hinanden, hilser på kongeparret og begynder året med samme håndtryk. Når Peder Tind ser tilbage på dagen, er det akkurat stemningen, han fremhæver og den historiske markør i at være med første gang. »Den gode stemning. Det var utrolig opløftende og positivt at deltage i den første nytårskur for borgmestre,« siger han
Og så kommer den linje, som enhver ny begyndelse næsten håber på at få sagt højt, længe før noget for alvor kan kaldes en tradition. »Det er jo forhåbentlig startskuddet til flere nytårskure. Vi får lov til at være med første gang, og det synes jeg er meget historisk. Det er noget, man kan se tilbage på om 30 år med stolthed,« bemærker borgmesteren.
For Anders Møllegård handler det om mødet på tværs. Borgmestre, der vil deres kommuner det bedste, men også Danmark det bedste. Og et fællesskab, han tror, han vil huske længe. »Det vigtigste for mig er fællesskabet, og at vi kan se, at vi står sammen som kommuner og vil det bedste for hele Danmark,« slutter han.
Det blev en dag for to nye borgmestre fra kommuner ved Lillebælt, sat ind i en ny kongelig ramme og præget af både højtidelighed, nervøsitet, grin og de små detaljer – som en forsvunden butterfly og oplevelsen af for første gang at træde ind i et rum, man ellers kun kender udefra.
VEJRET. Snefnuggene dalede ned over Middelfart og store dele af Trekantområdet mandag morgen, hvor mange for første gang efter juleferien var på vej tilbage til hverdagen. For nogle betød det en langsommere start på dagen, børns begejstring og hvide tage i villakvartererne. For Entreprenørafdelingen i Middelfart Kommune betød det derimod fuld gang i maskineriet – længe før de fleste vækkeure ringede.
»Vi startede klokken fire i nat,« fortæller Torben Christensen fra Entreprenørafdelingen, der har ansvaret for kommunens vintertjeneste.
Sneen satte hurtigt dagsordenen for arbejdet. Først handlede det om salt, senere om decideret snerydning. »Det begyndte som mere saltning, men så blev det ved med at sne, og på et tidspunkt lå der så meget, at vi blev nødt til at begynde at skrabe,« siger han.
Ifølge Torben Christensen var det omkring morgentimerne, at sneen for alvor tog til. »Der begyndte at ligge så meget sne, at vi simpelthen måtte skifte strategi og få det skrabet væk, så folk kan komme sikkert ud og ind,« fortæller han.
På de glatte veje og stier er det ikke småting, der bliver sat i gang. Når Entreprenørafdelingen kun salter, er omkring 22 mand i arbejde. Men når sneen falder tættere, bliver bemandingen skruet markant op. »Hvis der kommer mere snevejr, så er vi omkring 15 ekstra oveni. Så vi er cirka 37-40 mand i gang, når det kører for fuldt tryk,« forklarer han.
Målet er at holde veje og stier så sikre som muligt og samtidig minimere risikoen for uheld. »Nu skraber vi alt det, vi kan komme til, og så giver vi det en omgang salt bagefter. Det handler om at holde det nede, så der ikke er nogen, der falder og kommer galt af sted,« siger Torben Christensen.
Arbejdet stopper heller ikke med dagslyset. Vintertjenesten forventer allerede at være i gang igen tidligt næste morgen. »Saltet er gennemgående hele tiden. Vi starter igen klokken fire i morgen, hvor vi regner med at salte igen,« siger han.
Samtidig minder kommunen om, at ansvaret i snevejret ikke kun ligger hos vintertjenesten. På kommunens hjemmeside understreges det, at også borgerne har en pligt: »Husk, at du som grundejer har pligt til at rydde sne og foretage glatførebekæmpelse på fortov og sti ud for din ejendom.«
Imens lægger sneen sig stille over byen og giver vinterstemning i gaderne. For de fleste betyder det lidt ekstra tid om morgenen og måske et smil over de hvide tage, mens Entreprenørafdelingen sørger for, at hverdagen kan glide videre. Også når den starter med sne under fødderne.
POLITIK. På landsplan falder andelen af borgere på offentlig forsørgelse. I Fredericia står tallene derimod stort set stille. Mens niveauet nationalt er nede på 15,5 procent, ligger Fredericia fortsat på 22,8 procent. Det betyder, at næsten hver fjerde borger i den arbejdsdygtige alder er på offentlig forsørgelse – et niveau, der stort set har været uændret gennem de seneste ti år.
For byrådsmedlem Kirsten Hassing Nielsen er der ingen grund til at forsøge at bortforklare forskellen. »Det er jo ikke godt nok. Vi har stadigvæk et kæmpe potentiale for at skabe mere beskæftigelse og få flere job i Fredericia,« siger hun. Udtalelsen falder ikke som et øjebliksbillede, men med afsæt i hendes arbejde i beskæftigelsesudvalget gennem de seneste fire år, hvor hun har haft direkte indblik i både indsatser og resultater.
Resultater – men ikke bredt nok
Ifølge Kirsten Hassing Nielsen er der områder, hvor Fredericia faktisk har rykket sig. Det gælder især indsatserne på sygedagpenge- og førtidspensionsområdet. »Vi valgte ret tidligt at sætte ind med fokus på sygedagpenge og førtidspensioner. Og det er faktisk lykkedes at nedbringe både varigheden og antallet af borgere, der er på sygedagpenge i rigtig lang tid. Det er jo dér, man også skal sætte ind.« Også på førtidspensionsområdet er udviklingen blevet mere afdæmpet, siger hun. »Der er i hvert fald en mindre tilgang, end der har været tidligere. Jeg kan ikke lige huske de seneste tal, men udviklingen er bedre end før.«
Samtidig peger hun på, at Fredericia allerede lokalt har opbygget erfaringer med indsatser, der virker. Et af de steder er den boligsociale helhedsplan. »I den boligsociale helhedsplan har de rigtig gode resultater med at skabe beskæftigelse. Det har jeg rejst flaget for rigtig mange gange, fordi jeg tror, der er noget at hente dér.« Det er ikke en kritik af de øvrige indsatser, understreger hun, men en opfordring til at bruge de erfaringer, der allerede findes i kommunen. »Vi skal lade os inspirere af den tilgang. Ikke kopiere ukritisk, men bruge det, der virker.«
Alligevel har fremskridtene på udvalgte områder ikke været tilstrækkelige til at ændre det samlede billede. »Vi har stadig en udfordring i Fredericia. Det har vi helt sikkert.« Ifølge byrådsmedlemmet handler udfordringen derfor ikke nødvendigvis om mangel på projekter, men om skala og tempo.
Et opgør med den gamle forklaring
Når snakken falder på, hvorfor Fredericia fortsat ligger markant over landsgennemsnittet, afviser Kirsten Hassing Nielsen hurtigt den forklaring, der ofte bliver bragt i spil. »Du kommer ikke til at høre mig sige, at det er det socioøkonomiske. Den sang har jeg simpelthen hørt alt for længe, og den køber jeg ikke.« Ifølge hende matcher den forklaring ikke længere virkeligheden i Fredericia. »Fredericia har udviklet sig rigtig meget siden. Vi har et rigtig godt arbejdsmarked, og vi har mange virksomheder, der kan tilbyde job inden for mange forskellige brancher.«
Heller ikke geografien kan forklare udviklingen, mener hun. »Vi er en lille kommune. Man skal ikke rejse langt, og man skal ikke være særlig mobil inden for egen kommune for at få et job.« Derfor ønsker hun et opgør med den måde, Fredericia ofte bliver beskrevet på, og i stedet en fortælling, der tager udgangspunkt i de faktiske muligheder. »Tværtimod vil jeg gerne have fortællingen om, at der er alle tiders mulighed for at få et job i Fredericia. Også et job, der passer til dig.«
Fleksibilitet kræver handling
Når den socioøkonomiske forklaring ryger af bordet, bliver spørgsmålet ifølge Kirsten Hassing Nielsen i stedet, hvordan systemet møder den enkelte borger. »Jeg tror, vi skal væk fra det der med, at enten kan man slet ingenting, og så snakker vi førtidspension, eller også kigger man efter noget, der måske er knap så realistisk.« Den sort-hvide tilgang efterlader ifølge hende for mange mennesker mellem to stole. I stedet efterlyser hun et mere fleksibelt og nuanceret blik på arbejdsmarkedet. »Vi skal kigge på, hvad der kan være fleksibelt for den enkelte. Her kan vi blandt andet se mere i retning af fleksjob.«
Men fleksibilitet alene er ikke nok, understreger hun. Evnen til at omsætte indsatser til handling er mindst lige så afgørende. »Når vi kigger på andre kommuner, så er der bare nogen, der er hamrende dygtige til at få folk hurtigt i arbejde. Og der er vi ikke altid hurtige nok.« Det er her, forskellen opstår, mener hun – i evnen til at handle tidligt og konsekvent. »Så snart folk har gået længe uden for arbejdsmarkedet, bliver det bare sværere. At gå længe på en offentlig ydelse er ikke godt for nogen. Det handler om at gribe folk hurtigt.«
En forkert sammenligning – og en økonomisk konsekvens
At Fredericia i de nationale opgørelser ofte placeres tættere på kommuner som Lolland end på bykommuner som Odense og Aarhus, vækker især frustration. »Det synes jeg er virkelig ærgerligt.« I hendes øjne bliver Fredericia ofte sammenlignet på et forkert grundlag. »Vi kunne med rette sammenligne os med andre kommuner, der har et lige så stærkt erhvervsliv, som vi har. Vi skal ikke kun sammenligne os med dem, hvor der er mange kontanthjælpsmodtagere.«
Når Fredericia placerer sig lavere, end byens potentiale tilsiger, får det også konkrete konsekvenser – ikke mindst økonomisk. Den høje andel af borgere på offentlig forsørgelse påvirker kommunens økonomi direkte, peger hun på. »Det betyder rigtig meget. Kommunens økonomi kan skabe overskud eller underskud afhængigt af, hvordan beskæftigelsessituationen ser ud.«
Dermed er der ikke kun tale om et statistisk problem, men også om et politisk ansvar. På spørgsmålet om der er gjort nok, er svaret klart. »Nej, vi har ikke gjort det, vi kunne. Vi kunne i hvert fald sagtens gøre mere.« Hun anerkender, at der de seneste år er truffet bevidste prioriteringer. »Vi har udvalgt nogle indsatsområder som sygedagpenge, førtidspension og kontanthjælp, fordi det er rigtig, rigtig dyrt. Og der er vi nået langt. Længere end i den forrige periode.« Men det er ikke tilstrækkeligt. »Vi er ikke nået langt nok. Der er masser af andre indsatsområder, vi kan kigge på, blandt andet fleksjob.«
Et håb – og et krav – for fremtiden
Ser Kirsten Hassing Nielsen fem år frem, er ambitionen klar. »Jeg håber i hvert fald, at vi ligger væsentligt under landsgennemsnittet. Og jeg håber, at vi ligger blandt de kommuner, der er bedst til at få folk i arbejde.« Hun ved godt, at målsætningen ikke er ny. »Det har været vores målsætning i mange år.« Forskellen, siger hun, skal findes i det, der følger efter ambitionerne. »Det handler også om kultur. Og om, at vi holder momentum i det arbejde, vi har gjort de seneste fire år.«
For perioden før erkender hun, at udviklingen var begrænset. »Før det er der altså ikke sket ret meget.«
Et morsomt, musikalsk og kærligt portræt af de brune værtshuse rammer Fredericia sidst i januar, når forestillingen Brunos bodega forever gæster Teaterforeningen Lillebælt på Fredericia Musicalteater.
Forestillingen spiller onsdag den 28. januar 2026 klokken 19.30 i Lille Sal og tager publikum med indenfor på Brunos Bodega – en helt almindelig bodega. Her er ingen karikaturer eller skæve eksistenser, men mennesker. Dem, der kommer hver dag. Dem, der er lige så faste som inventaret. Og dem, der deler både drømme, nederlag og små sejre over en øl ved disken.
Publikum møder blandt andre SønderJytte, Klåge og Allan Pisbows. Hverdagslivets drømme og tragedier lever side om side, og selv om irritationerne kan nå store højder, er sammenholdet intakt, når det virkelig gælder. Brunos bodega forever er en forestilling, der med varme, humor og musik giver et genkendeligt portræt af et stykke dansk hverdagskultur.
Forestillingen er musikalsk teater med både grin og eftertanke og opfordrer publikum til selv at kigge indenfor og opleve stemningen. Skål.
På scenen står Lasse Popp, Asger Kjær og Pernille Nedergaard Haugesen sammen med elever fra Limfjordsteatrets toårige talentuddannelse. Pianist er Kasper Vester. Forestillingen er produceret af Limfjordsteatret og har en spilletid på 85 minutter uden pause.
Pressen har taget godt imod forestillingen. Iscene har kvitteret med fem stjerner og kalder persongalleriet i Lasse Popps fortælling ”ganske enkelt herligt” og beskriver forestillingen som ”et morsomt og musikalsk velklingende portræt af et lille udsnit af Danmark”. Også Nordjyske Dato har givet fem stjerner og skriver kort og præcist: ”Det er tragisk og hylesjovt.”
Forestillingen spilles onsdag den 28. januar 2026 klokken 19.30 i Lille Sal i Fredericia Musicalteater, Prinsessegade 29, 7000 Fredericia.
Publikum med høreapparat har mulighed for at bestille teleslynge. Det sker via billet@teaterforeningen.com, hvor der også kan gives yderligere information om ordningen.
Billetter kan købes med rabat ved samtidig køb af medlemskab for sæson 2025-26. Medlemskaber for sæson 2024-25 giver ikke rabat til forestillinger i den kommende sæson. Se mere her
