SPORT. Den danske speedskater Viktor Hald Thorup er udtaget til vinter-OL i Milano Cortina 2026 og skal dermed repræsentere Danmark ved de olympiske lege for tredje gang i træk. Udtagelsen kommer efter flere år med stabile præstationer på internationalt niveau og markerer endnu et kapitel i en allerede bemærkelsesværdig OL-karriere.
Viktor Hald Thorup skrev sig ind i dansk idrætshistorie ved vinter-OL i PyeongChang i 2018, hvor han opnåede en femteplads i massestart. Det er fortsat det bedste danske individuelle resultat ved et vinter-OL. Nu får den 31-årige speedskater muligheden for igen at blande sig blandt de bedste, når legene i 2026 afvikles i Italien.
Til daglig bor og træner Viktor Hald Thorup i Calgary i Canada, og ved OL i Milano Cortina er han udtaget i disciplinen massestart. Derudover er han udtaget som første reserve på 10.000 meter og tredje reserve på 5.000 meter.
»Jeg glæder mig selvfølgelig helt vildt til mit tredje OL, og jeg føler, at jeg er i mit livs form. Jeg har en god alder, olympisk erfaring og masser af selvtillid for tiden, så jeg tager til OL med stor optimisme,« siger Viktor Hald Thorup.
Hos Danmarks Idrætsforbund vækker udtagelsen også stor tilfredshed. Chef de mission Mikkel Sansone Øhrgaard peger på, at OL-truppen nu for alvor begynder at tage form.
»Vores OL-trup til Milano Cortina begynder nu for alvor at tage form, og det er fantastisk, at Danmark nu også bliver repræsenteret i speedskating. Viktor Hald Thorup kender vi jo rigtigt godt, og han har før vist, at han kan levere varen, når det gælder. Det er godt gået af ham, at han nu er klar til sit tredje OL i træk,« siger Mikkel Sansone Øhrgaard.
Der kan muligvis blive endnu en dansk speedskater at følge ved vinter-OL. Philip Due Schmidt har fortsat chance for at kvalificere sig, når OL-billetten skal afgøres ved et stævne i Salt Lake City i USA den 16. til 18. januar.
Vinter-OL i Milano Cortina 2026 bliver dermed endnu en mulighed for dansk speedskating til at markere sig på den største internationale scene.
POLITIK. En ny politisk aftale sætter en stopper for kommunernes mulighed for at anbringe børn og unge på ikke-godkendte sociale tilbud. Aftalen er et direkte svar på den alvorlige sag fra Vejen, hvor en 14-årig dreng med autisme og psykiatriske diagnoser blev anbragt på et ikke-godkendt bosted.
Sagen har ifølge politikerne tydeliggjort et alvorligt hul i lovgivningen, som kunne føre til svigt af nogle af de mest sårbare børn. Det har nu ført til politisk handling, hvor anbringelser fremover skal ske inden for godkendte rammer og underlagt socialtilsyn, også i akutte situationer.
»Det, vi har set i Vejen-sagen, er dybt rystende. Et barn er blevet svigtet af et system, der skulle have passet på ham. Det her må simpelthen ikke kunne ske, og derfor er jeg glad for, at vi nu lukker det hul i lovgivningen,« siger Christian Rabjerg Madsen fra Socialdemokratiet.
Med aftalen afskaffes kommunernes mulighed for at benytte ikke-godkendte tilbud. Samtidig indføres en ny akutmodel, der skal sikre, at kommunerne fortsat kan handle hurtigt, uden at kvalitet og ansvar sættes over styr.
»Med aftalen fjerner vi muligheden for at placere sårbare børn og voksne steder, hvor der ikke er godkendelse. Samtidig indfører vi en ny akutmodel, så kommuner stadig kan handle hurtigt, men uden at gå på kompromis med kvalitet og ansvar,« siger Christian Rabjerg Madsen.
Den nye model betyder, at både offentlige og private tilbud kan blive forhåndsgodkendt til akutte anbringelser i op til 12 uger, også uden for deres normale godkendelsesramme. Dermed skal der ifølge aftalepartierne være bedre balance mellem hurtig indsats og faglig kvalitet.
For Christian Rabjerg Madsen er det afgørende, at erfaringerne fra Vejen fører til konkrete ændringer.
»For mig er det afgørende, at vi lærer af de fejl, der er begået. Her i Sydjylland har vi set konsekvenserne, når systemet svigter. Det skal vi simpelthen bare gøre alt for at undgå. Punktum,« siger han.
Aftalen rummer også en række øvrige initiativer, der skal styrke indsatsen mod snyd, svigt og kriminalitet på sociale tilbud samt sikre bedre kontrol med ejere, ledelser og økonomi på området. Aftalen er indgået mellem regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre.
SAMFUND. Hjerteløberordningen har fået solidt fodfæste i hele landet, og nye tal fra TrygFonden viser, at ordningen også står stærkt i Region Syddanmark. Den første årsrapport fra Hjerteløberordningen, som dækker hele 2025, peger på både høj deltagelse og hurtig respons, når der bliver slået alarm.
På landsplan er der nu 59.300 aktive hjerteløbere, hvilket svarer til 1,2 procent af den voksne befolkning. Det betyder, at der i gennemsnit er 985 hjerteløbere for hver 100.000 indbyggere i Danmark.
I Region Syddanmark er der registreret 10.732 aktive hjerteløbere. Det svarer til 864 hjerteløbere pr. 100.000 indbyggere. I løbet af 2025 er Hjerteløberordningen i regionen blevet aktiveret 992 gange, og i langt de fleste tilfælde har frivillige reageret hurtigt. I 99 procent af alarmerne har mindst én hjerteløber accepteret, mens der i 98 procent af tilfældene har været mindst to hjerteløbere på vej.
Rapporten introducerer for første gang opgørelser over hjerteløbernes responstid. Her måles tiden fra ordningen aktiveres, til den første hjerteløber ankommer. For Region Syddanmark ligger det kommunale gennemsnit for den undersøgte periode på 4 minutter og 46 sekunder. Vejle Kommune har den korteste responstid med 3 minutter og 34 sekunder, mens Fanø Kommune har den længste med 7 minutter og 5 sekunder.
TrygFonden oplyser, at responstiderne bygger på data fra perioden 1. januar 2024 til 31. august 2024. Siden da er antallet af aktive hjerteløbere vokset med mere end 10 procent, og forventningen er, at responstiderne fremover vil blive endnu kortere.
En spørgeskemaundersøgelse blandt hjerteløbere i Region Syddanmark viser samtidig, at beredskabet er både erfarent og uddannet. Gennemsnitsalderen blandt hjerteløberne er 50 år, og 96 procent har været på kursus i livreddende førstehjælp. Over ni ud af ti har modtaget mindst én alarm, og halvdelen har udført hjertelungeredning i forbindelse med en udrykning. Næsten hver tredje har desuden været med til at påsætte og tænde en hjertestarter.
Ifølge rapporten har Haderslev, Varde og Esbjerg den bedste dækning af hjerteløbere i Region Syddanmark. Samlet set tegner tallene et billede af et frivilligt beredskab, der er bredt forankret og klar til at træde til, når hvert sekund tæller.
OPINION. Kriterierne for at blive indskrevet på et plejehjem er, at borgeren er plejekrævende og ikke længere kan bo i eget hjem. Den gennemsnitlige beboer lever mellem uger til et par år på et plejehjem. Derfor er kvaliteten på en plejehjemsplads helt afgørende for trivsel og velvære.
Vi har behov for en konstruktiv og livsbekræftende mellemstation – et alderdomshjem – hvor livet kan gå på hæld i trygge omgivelser. Hos Borgernes Parti kan det meget vel være privat, med samme offentlige finansiering som plejehjemmene.
Virkeligheden på plejehjemmene er, at vi som samfund, ikke være bekendt at behandle beboerne – gamle mennesker og yngre med skavanker – som om de er i overskud. Mennesker skal ikke fratages et bad og ordentlig hygiejne og de skal ikke tilbringe nat efter nat i en fyldt ble.
Ordet plejehjem skal tages meget bogstaveligt. For at blive visiteret til plejehjem skal der være et væsentligt behov for pleje og støtte, som ikke kan imødekommes i hjemmet. Derfor er ordentlig og kærlig pleje, god gedigen dansk mad og nærværende sociale aktiviteter helt afgørende for at slutte sit liv i ”andres” hænder.
Min mors gamle moster Beate levede i mange af sine gamle år på plejehjemmet i Ulfborg, sammen med andre velfungerende gamle. De hjalp til i haven og i køkkenet og havde det godt i deres fælles hjem. Som besøgende spiste vi med i Beates lille etværelses, hvor boller og sodavand gjorde besøget til noget som børn vi så frem til.
Vi har både pligt og råd til at tage os ordentligt af hele ældreområdet, der trænger til at opleve et markant løft. Penge er der nok af, for Danmark hælder årligt 0,7% af bruttonationalproduktet – 21 milliarder skatteborgerbetalte kroner ud på mange håbløse projekter i udviklingslande, samtidig med at ældreområdet er skåret helt ind i benet.
BUSINESS. Der er en særlig ro over en boghandel, ikke mindst når julen er passeret. Tempoet er lavere, men sporene efter travlheden er stadig tydelige i hylderne og i samtalerne ved disken. Sådan er det også i Bog & Idé på Algade i Middelfart, hvor butikschef Daniel Eis ser tilbage på et år, der har givet grund til tilfredshed.
»Det har været et fint år, og vi er tilfredse. Så er der ikke noget at klage over,« indleder han og slår fast, at butikken har holdt sine tal. Dertil har han oplevet mere liv i byen, flere mennesker gennem gågaden og flere kunder, der kiggede ind.
Julen er samtidig årets højsæson i boghandlen, og også her kunne det mærkes, at december trak folk til. Ikke kun for at købe gaver, men for at være en del af stemningen. »Der var en god stemning, og folk har været glade,« fortæller Daniel og tilføjer så med et lille grin: »Og faktisk synes jeg, at folk har været rigtig gode til at stå i kø og vente.« Det er ikke altid en selvfølge i en travl julehandel, men netop tålmodigheden og den gode tone er noget, han hæfter sig ved. »Det synes jeg egentlig altid kendetegner vores kunder, så det har været godt.«
Den gode stemning i butikken står ikke alene. Den hænger også tæt sammen med den måde, Bog & Idé i Middelfart har indrettet sig på i en hverdag, hvor kundernes vaner har ændret sig.
I en tid, hvor nethandel fylder mere og mere, har Bog & Idé i Middelfart fundet sin egen balance mellem det digitale og det fysiske. For Daniel handler det ikke om enten-eller, men om samspillet. »Der er vi jo ret stærke her i Bog & Idé. Vi har en god netbutik, og så sørger vi for, at varerne bliver leveret herned, så kunderne kan hente dem i butikken.« Det betyder, at kunderne ikke bare klikker sig færdige derhjemme – de kommer ind ad døren. »Så folk kommer herind og henter dem, og det giver flow,« fortæller han.
Der var liv i butikken på Algade, da julehandlen trak folk ind i Bog & Idé i Middelfart. Foto: Middelfart AVISEN
Også tiden efter jul har været mere rolig, end den tidligere kunne være. Bytningerne er der stadig, men fylder mindre i hverdagen. »Vi har jo en lang bytteret på et helt år, så folk har god tid. Jeg synes egentlig ikke, det har været så slemt,« siger han og peger på, at appen Ønskeskyen også har ændret mønsteret. »Folk kan reservere én ting, og så går det videre til den næste. Det gør det mere specifikt.«
Når snakken falder på julegaverne, vender Daniel blikket mod bøgerne. Her er der især én titel, som har fyldt godt i julehandlen. »På bogsiden har det helt klart været den nye af Tom Buk-Swienty,« siger han og tager bogen “Russerne kommer” frem.
Bogen er en fortsættelse af “Berlin brænder” og har ramt et bredt publikum, også blandt dem, der måske ikke på forhånd vidste, hvad de skulle ønske sig. »Det er jo en fortsættelse, og en historisk fortælling efter krigen. Og han er bare rigtig dygtig til at fortælle historier, og de rigtige historier,« siger butikschefen. »Han er et navn, det er han altså bare virkelig blevet.« Derfor er bogen blevet et oplagt valg som gave. »Den har været rigtig god til dem, der ikke lige vidste, hvad de skulle ønske sig,« forklarer han.
Også andre velkendte forfattere har fyldt godt i julehandlen. Navne som Ken Follett og Dan Brown har igen fundet vej til mange gaveposer, og samlet set kalder Daniel året for et stærkt bogår. »Det har været et godt bogår, og der har været nogle gode titler,« bemærker han.
Til slut vender boghandleren igen blikket ud mod byen. For uanset snakken om tal, titler og travle perioder, er det også livet omkring butikken, han har hæftet sig ved. »Der har virkelig været folk igennem gågaden, og der har været god stemning,« siger han og smiler så. »Vi har jo også en hyggelig by.«
Nu er julen lagt bag sig, og Bog & Idé i Middelfart er trådt ind i det nye år. Hylderne er fyldt, bøgerne er igen i centrum, og der er tid til både hverdagslæsere, gavekøbere og dem, der bare har lyst til at gå på opdagelse mellem reolerne. For selv når juletravlheden har lagt sig, er boghandlen fortsat en fast del af byens puls, og ifølge Daniel Eis er der god grund til at se fremad.
POLITIK. På landsplan er andelen af borgere på offentlig forsørgelse faldet til 15,5 procent. I Fredericia ligger andelen fortsat på 22,8 procent. Det er de tal, der de seneste dage har udløst politiske reaktioner på tværs af byrådet, og som nu også er landet på bordet hos John Nyborg, ny formand for Beskæftigelses- og Helhedsplanudvalget.
For John Nyborg er forskellen tydelig. Men tallene kalder ifølge ham ikke på hurtige konklusioner. »Når man ser på tallene, er der i hvert fald en markant forskel. Men så skal vi også kigge på, hvad årsagen er. Hvad er det for nogle former for offentlig forsørgelse, der er tale om? Der er stor forskel på, hvad det er,« siger han.
Som ny formand lægger han ikke skjul på, at han endnu ikke er inde i alle detaljer. Netop derfor mener han, at første skridt ikke er at ændre kurs, men at forstå den. »Det er det, vi skal kigge ind i. Og så skal vi kigge på, hvilke metoder vi skal bruge. Det bliver min opgave de næste fire år.«
Et meningsfuldt liv
For John Nyborg handler beskæftigelse ikke udelukkende om fuldtidsjob eller uddannelse. Det handler i lige så høj grad om fællesskab og om at skabe rammer, mennesker kan fungere i. »Et meningsfuldt liv er lige så meget et fællesskab som en uddannelse eller en arbejdsgivning. Og for vores vedkommende skal arbejdsgivningen bare køres på den rette måde og med de rette tilbud.«
Han peger på, at mange af de borgere, der i dag er på offentlig forsørgelse, befinder sig i komplekse livssituationer, hvor det ikke nødvendigvis er nok blot at pege på et job. »De mennesker, der er blevet sat i en situation, hvor de har brug for offentlig forsørgelse, har brug for noget andet. Spørgsmålet er, om vi kan skabe noget sammen med dem, så de også bliver mere proaktive i deres eget liv.«
En arbejderby med særlige vilkår
Når talen falder på, hvorfor Fredericia fortsat ligger over landsgennemsnittet, peger John Nyborg på byens historie og struktur, som et vilkår. »Vi har altid været det, man kalder en arbejderby. Det betyder, at vi har haft mange ufaglærte jobs. Og det betyder også, at nogle mennesker bliver slidte hurtigere og er mere sårbare på arbejdsmarkedet.«
Ifølge ham er det en del af forklaringen på, at Fredericia rammes anderledes end nogle af de større bykommuner. Men det er samtidig et område, hvor der er mulighed for at gøre en forskel. »Det kan vi gøre noget ved, også sammen med erhvervslivet. Vi skal kigge på, hvad der ligger bag tallene, og hvilke tilbud vi kan give de mennesker. Og så sammen med erhvervslivet finde ud af, hvilke arbejdstilbud og hvilke uddannelser der giver mening.«
Hvor flere politikere har udtrykt utilfredshed med, at Fredericia i nationale opgørelser ofte placerer sig tættere på kommuner som Lolland end på bykommuner som Odense og Aarhus, anlægger John Nyborg en mere afdæmpet tilgang. »Jeg har altid været lidt mindre bekymret for de der benchmarkinger. Det handler meget om, hvordan man læser tallene.« For ham er fokus ikke, hvem Fredericia sammenlignes med, men hvad tallene bruges til. »Selvfølgelig har vi en opgave. Det er klart. Og det er noget, jeg vil tage på os.«
At den høje andel af borgere på offentlig forsørgelse også har økonomiske konsekvenser for kommunen, er John Nyborg ikke i tvivl om. Men han advarer mod at lade økonomien blive det vigtigste parameter. »Det er jo, hvad vi har udgifter på. Men det vigtigste er, hvad der forandrer et menneskeliv i en positiv retning.« For ham hænger social indsats og økonomi sammen over et langt livsforløb. »Hvis vi får folk de rigtige steder hen på de rigtige tidspunkter, har det også en positiv effekt på kommunens økonomi, og ikke mindst på borgernes egen.«
Et formandsansvar
På spørgsmålet om der politisk er gjort nok indtil nu, afviser John Nyborg ikke tidligere beslutninger. »Politisk tror jeg faktisk, man har haft de rigtige tanker.«
Til gengæld peger han på behovet for at se kritisk på værktøjerne og driften. »Det er nok mere indsatserne, handlingerne og den drift, vi har haft, som vi kommer til at kigge på i det nye udvalg.« Som ny formand er han også klar til at tage ansvaret. »Det skal jeg gerne gøre som formand.«
Ser han fem år frem, er ambitionen klar, men nøgtern. »Tallene skulle jo gerne være tættere på landsplan.« Samtidig understreger han, at manglende målopfyldelse ikke nødvendigvis er lig med fiasko. »Hvis vi ikke når derned, kan der være en årsag. Derfor vil jeg gerne længere ind bag tallene og se, hvad det er, vi egentlig ser.«
For John Nyborg handler beskæftigelsesområdet i sidste ende om retning, og ikke hurtige sejre, bemærker han. »Det er her, man kan forandre et liv til et bedre liv. Og det forpligter.«
FC Fredericia har indgået en aftale med Strømsgodset IF om salget af målmand Mattias Lamhauge.
Mattias har siden sin ankomst til FC Fredericia været en stabil del af truppen og har med sin rolige tilgang og professionalisme bidraget positivt til hverdagen på og uden for banen. I kampene har han leveret solide præstationer og været en pålidelig løsning mellem stængerne.
Sportsdirektør Stig Pedersen er tilfreds på vegne af begge parter:
»Det har stået klart gennem noget tid, at Mattias ikke skulle fortsætte i FC Fredericia efter sommeren. Da vi samtidig fik mulighed for at hente Valdemar Birksø ind, gav det god mening for os at sende Mattias videre nu.«
»Vi var egentlig helt indstillede på at beholde ham resten af foråret, men hvis den rigtige mulighed opstod – både for klubben og for Mattias – ville vi ikke stå i vejen for det. Den mulighed er kommet nu med Strømsgodset, og det er vi særdeles tilfredse med. Det tror jeg også, Mattias er.«
»På den måde synes vi, at hans tid i FC Fredericia slutter på en god måde. Han har gjort det upåklageligt for os efter oprykningen, også selvom han ikke spillede alle kampe i sidste sæson,« slutter Stig Pedersen.
Lamhauge sender en stor tak til fansene:
»Jeg vil gerne sige tak til FC Fredericia for den tid, jeg har haft i klubben. Fra første dag er jeg blevet taget godt imod, og jeg har været en del af et miljø med høje krav og et stærkt fællesskab.«
»En stor tak skal også lyde til mine holdkammerater, staben og alle omkring klubben, som har været med til at gøre hverdagen til en fornøjelse både på og uden for banen.«
»Den største tak skal lyde til fansene for jeres enorme opbakning. I har betydet utroligt meget for mig og min tid i byen, og det har gjort, at jeg har været ekstra stolt over at repræsentere FC Fredericia.«
»Jeg tager mange gode erfaringer med mig videre, og jeg glæder mig til at komme på besøg på Monjasa Park igen en dag,« slutter Lamhauge.
FC Fredericia takker Mattias Lamhauge for indsatsen i klubben og ønsker ham held og lykke i Strømsgodset og i det videre karriereforløb.
KRIMI. Politi og ambulance er lørdag formiddag til stede ved Hyby Strand i Fredericia efter en anmeldelse om, at en kvinde er fundet i vandet.
Anmeldelsen indløb klokken 9.18. Ifølge Sydøstjyllands Politi har man på nuværende tidspunkt endnu ikke det fulde overblik over situationen, herunder kvindens tilstand.
Foto:AVISEN
Øjenvidner på stedet fortæller, at en løber opdagede kvinden i vandet og straks alarmerede redningsberedskabet.
»Vi modtog først en anmeldelse om, at der lå en mand i vandkanten, men det viste sig at være en kvinde. Der er tale om en livløs person, som er fundet og efterfølgende kørt med ambulance til sygehuset. Vi ved nu, at det er en 33-årig kvinde, og hun er stærkt nedkølet. Der er ikke tegn på, at andre har været involveret,« siger Jesper Knudsen.
DMI har lørdag morgen opdateret sit varsel om snefygning, som fortsat omfatter den sydlige del af landet – herunder Fyn og Middelfart-området – samt Bornholm. Samtidig varsles der markant koldere vejr i Jylland, hvor temperaturerne natten til søndag flere steder kan falde til mellem 10 og 15 graders frost.
Ifølge DMI blæser det fortsat med jævn til hård vind fra øst og nordøst over dele af landet. På Fyn er det især kombinationen af vind og løs sne, der giver risiko for snefygning, mens vinden i løbet af dagen ventes at aftage gradvist.
»Snefygningsvarsler kræver både tilstrækkelig vind og sne, og selv om varslet ikke dækker alle områder ens, kan der lokalt fortsat forekomme snefygning også uden for de mest udsatte zoner,« oplyser DMI.
På Fyn, herunder i Middelfart, betyder de lokale variationer i vindstyrke og snemængder, at forholdene kan skifte hurtigt. Dagen begynder mange steder med skyet vejr, men i løbet af lørdagen ventes der opklaringer og perioder med sol, i takt med at vinden aftager.
I Jylland bliver vejret derimod præget af markant hårdere frost, især i de indre egne. Her kan temperaturerne stedvis falde til mellem minus 10 og minus 15 grader, og lokalt endnu lavere. Den klare luft kan desuden give risiko for rimtåge enkelte steder.
DMI følger udviklingen tæt og opdaterer varslerne efter behov. Trafikanter i både Fyn og Jylland opfordres til at holde sig orienteret om de aktuelle vejr- og vejforhold, da snefygning, frost og varierende sigtbarhed kan give udfordringer på vejene.
POLITIK. På landsplan er andelen af borgere på offentlig forsørgelse faldet til 15,5 procent. I Fredericia ligger andelen fortsat på 22,8 procent. Tallene har udløst en bred politisk debat, og for SF’s byrådsmedlem Malene Søgaard Andersen peger de på en udfordring, som kommunen har kendt til længe.
»Vi har jo en særlig opgave i Fredericia. Det har vi haft igennem en årrække,« siger hun og henviser til, at både tidligere og nuværende byråd har arbejdet målrettet med at få flere borgere varigt i arbejde. »Tallene viser jo, at det også er den udfordring, det nye udvalg nu skal forholde sig til.«
Hun understreger samtidig, at Fredericias placering ikke kan forklares med én enkelt årsag. I stedet deler kommunen flere strukturelle vilkår med andre kommuner, som ofte ligger højt i statistikkerne over offentlig forsørgelse. »Vi er jo ikke en udkantskommune, og vi er heller ikke en landkommune. Men vi bliver mødt af nogle af de samme udfordringer, som nogle kommuner klassisk står med.« For SF-politikeren handler forklaringen i høj grad om socioøkonomiske forhold. »Det handler både om uddannelsesniveau og om det socioøkonomiske niveau i kommunen. Der er mange parametre i spil, og det er dem, vi er nødt til at tage højde for, når vi skal finde løsninger.«
Hvor flere politikere har udtrykt utilfredshed med, at Fredericia i nationale opgørelser ofte placeres tættere på kommuner som Lolland end på bykommuner som Odense og Aarhus, anlægger Malene Søgaard Andersen en anden tilgang. Hun peger på, at Fredericia på flere socioøkonomiske parametre deler vilkår med kommuner, der traditionelt ligger højt i statistikkerne over offentlig forsørgelse.
»Rent socioøkonomisk ligger vi i den ende. Det er kommuner, vi godt kan sammenligne os med – og derfor har vi også en stor og vigtig opgave i at tage hånd om udfordringen.« For hende handler spørgsmålet mindre om placeringer i opgørelserne og mere om, hvilke vilkår og udfordringer tallene afspejler. »Det forpligter os politisk.«
Bekymring over lokal stigning
Set i lyset af forskellene mellem Fredericia og landsgennemsnittet vækker den lokale udvikling samtidig bekymring. I modsætning til udviklingen på landsplan har Fredericia nemlig oplevet en mindre stigning i andelen af borgere på offentlig forsørgelse. »Generelt er det jo bekymrende, at tallene falder på landsplan, mens det går den forkerte vej i Fredericia – også selvom stigningen ikke er stor,« siger Malene Søgaard Andersen.
Udviklingen understreger ifølge hende, hvor central en rolle det nye Beskæftigelses- og Helhedsplanudvalg får. »Det er en fortsættelse af det arbejde, der allerede er blevet lavet i det tidligere udvalg. Men tallene viser også, at der er noget, vi skal blive endnu bedre til.«
På spørgsmålet om der politisk er gjort nok indtil nu, anlægger hun en nuanceret vurdering. »Der er iværksat en række initiativer på området. Men man kan altid diskutere, om man har gjort nok.« Tallene peger for hende på, at der fortsat er behov for at justere indsatser og tilbud. »Ellers ville udviklingen jo formentlig have set anderledes ud. Det kan altid blive bedre og klogere, og derfor er det fint, at vi får de her tilbagemeldinger, så vi ved, hvad vi skal justere politisk.«
Økonomi, udligning – og blikket fremad
Den høje andel af borgere på offentlig forsørgelse har også mærkbare konsekvenser for Fredericia Kommunes økonomi, bemærker Malene Søgaard Andersen. I den sammenhæng fremhæver hun den varslede udligningsreform som et centralt element i den videre debat. »Vi afventer lige nu en udligningsreform, som regeringen skal komme med et bud på. Det her er en reel udfordring for de kommuner, der har flere udgifter end andre.«
Hun peger samtidig på, at forskellene bliver tydelige, når Fredericia sammenlignes med de største bykommuner. »København, Aarhus og Odense har generelt en bedre økonomisk situation på det her område, end vi for eksempel har.« Derfor håber hun, at en kommende justering af udligningssystemet i højere grad vil tage højde for kommuner med store sociale og beskæftigelsesmæssige udfordringer. »Det ville være kærkomment, hvis der blev lavet en justering, så vi i højere grad bliver kompenseret for de økonomiske udfordringer, vi står med – både menneskeligt og økonomisk.«
Når hun ser fremad, er fokus dog ikke rettet mod bestemte procentsatser eller placeringer i statistikkerne. For Malene Søgaard Andersen handler beskæftigelsesindsatsen i sidste ende om mennesker. »Jeg håber, at flere mennesker kommer i arbejde generelt. Det er til gavn for den enkelte, og det er til gavn for vores fællesskab.« For hende er det her, den egentlige værdi ligger. »Det er ikke tallene i sig selv, der er målet.«
