19.5 C
Copenhagen
lørdag 6. september 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

FC Fredericia klar til udfordringen i Aarhus

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

SPORT. FC Fredericia har sat et stærkt aftryk på denne sæsonstart. Efter seks runder står holdet med ti point på kontoen, heraf syv point i de seneste tre kampe. Søndag venter en af de helt store prøver, når AGF tager imod i Aarhus, og direktør Stig Pedersen lægger ikke skjul på, at det bliver en kamp, man både glæder sig til og har respekt for.

»Først og fremmest så glæder vi os jo. Vi har jo fået en god start, og de sidste tre kampe har kastet syv point af sig. Så vi glæder os jo helt vildt. Vi kunne sagtens, hvis det var gået anderledes for os, have frygtet kampen. Nu synes jeg egentlig bare, at vi glæder os til det« siger han.

For Stig Pedersen er det vigtigt at holde fast i, at selv om AGF er et stort hold med stor historik, så ændrer præmissen sig ikke i forhold til andre modstandere. »Vi har store forventninger til, at vi igen kan gøre en god figur. Vi er godt klar over, at det bliver svært at få point med, men det gør det hver gang. På den måde adskiller det sig ikke fra de øvrige modstandere, men det er jo en kæmpe klub, vi skal møde« siger han.

FC Fredericia har i denne sæson vist, at de kan drille de store. Holdet har hentet en sejr over Randers og spillet uafgjort mod FC Midtjylland, og det har givet en tro på, at de også kan tage point i Aarhus. »Jeg synes, det er lidt ligesom de seneste kampe, hvor vi har spillet godt og scoret mål hver gang. Selvom vi er kommet bagud i nogle af kampene, har vi været i stand til at hente det. Når vi kan slå Randers og spille uafgjort i Midtjylland, så kan vi på dagen også tage noget fra AGF. Det betyder ikke, at det nødvendigvis bliver sådan, for de er meget stærke lige nu, men vi synes, vi har noget at komme med« siger Pedersen.

Direktøren håber, at holdet kan holde fast i det udtryk, de har haft i sæsonens første kampe. »Jeg håber, vi kan vise os frem på den måde, som vi har gjort i alle kampene, hvor vi også i perioder er dem, der er på bolden og skaber chancer. Jeg tror virkelig, der er en stor glæde til at spille den kamp mod en af Danmarks største klubber. Formentlig for udsolgt stadion, så der bliver tryk på« siger han.

Truppen er ikke helt uden skader, men bredden i truppen har vist sig at være en styrke. »Alle er ikke klar, men vi har en stærk trup til på søndag. Når en falder fra, er der en anden, der tager over på samme niveau. Vi har stort set brugt alle spillere, og alle har bidraget i Superligaen uden at falde igennem. Vi står et meget bedre sted, end vi måske troede eller frygtede« siger Pedersen.

At holde fast i momentum er afgørende, også selv om udfordringen i Aarhus er svær. »Vi skal bygge videre på det, vi har præsteret, og den selvtillid vi kommer med. Jeg synes egentlig, vi har haft den i lang tid, også i sidste sæson, da vi var i slutspillet. En af vores styrker er, at vi ikke panikker. Derfor kan vi godt risikere at få en over hatten, det kan sagtens ske, og det vil også ske for os på et tidspunkt. Men vi håber ikke, at det bliver på søndag« siger han.

Og selv om AGF uden tvivl vil have langt størstedelen af fansene på lægterne, så betyder opbakningen fra de tilrejsende fredericianere meget. »Det betyder noget. Uanset hvor mange der tager turen fra Fredericia, bliver det selvfølgelig AGF, der har flest. Men det er altid dejligt, at der er nogen med. Vi ved, der kommer et par busser, og at en del holder med Fredericia, og det er altid en stor støtte« siger Pedersen.

Middelfart giver et løfte til de unge

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

KLIMAFOLKEMØDET. Fredag blev sat punktum for forberedelserne og sat startskud i gang for noget nyt. Ungeløftet blev officielt lanceret, og det blev gjort med både ministerbesøg, borgmestertale og et stærkt lokalt fremmøde.

Ungeløftet er en national indsats, der skal hjælpe unge mellem 15 og 29 år, som står uden for uddannelse og job. Målet er at give nye muligheder gennem fællesskaber, uddannelse og arbejde. I Middelfart Kommune går erhvervsliv, foreninger, uddannelsesinstitutioner og civilsamfund nu sammen for at skabe lokale løsninger, der kan løfte unge mennesker ind i fællesskabet.

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard indledte med at understrege, hvorfor han stod i Middelfart på en dag, hvor fokus ikke var energi eller klima, men unge. »I tænker måske, det er lidt mærkeligt, hvorfor klimaministeren er med til at fejre, at Ungeløftet går i gang i Middelfart Kommune. Baggrunden er, at vi i Danmark stort set konstant har omkring 45.000 unge, der hverken får et job eller en uddannelse. Det er en meget broget gruppe, men fælles er, at de står uden for fællesskabet. Det er smerteligt for de unge, men det er også et svigt fra samfundet, at det kan blive ved« sagde han.

Ministeren fortalte, hvordan ideen til Ungeløftet blev født. »Jeg fandt på, at det skulle hedde Ungeløftet, fordi der er to dimensioner i det. Det handler om at løfte unge mennesker ind i fællesskabet, men det handler også om, at vi som samfund giver et løfte til de unge om, at vi ikke efterlader nogen udenfor« sagde Lars Aagaard.

Han knyttede sin egen ungdom til budskabet. »Jeg havde selv en periode, hvor jeg følte mig udenfor, fordi jeg gik i skole et andet sted end der, hvor jeg boede. For mig blev det afgørende, at jeg fik et job på det, der var mit livs bedste arbejdsplads. Det lærte mig, at når man bliver en del af et fællesskab på en arbejdsplads, så er der nogen, der savner en, når man ikke kommer, og det kan forandre et liv. Derfor en stor tak til de virksomheder, der er villige til at gå en ekstra mil for at give plads til unge, som har det svært« sagde han og sendte samtidig en tak til både foreningslivet og uddannelsesinstitutionerne, der hver dag gør en forskel.

Borgmester Johannes Lundsfryd lagde vægt på, at Ungeløftet allerede nu bygger på et stærkt fundament i Middelfart. »Navnet Ungeløftet indeholder i sig selv baggrunden for indsatsen. Det er vigtigt, at vi som samfund investerer i vores unge mennesker. Vi kan rykke rigtig meget, når vi arbejder sammen på kryds og tværs. Vi har fra staten fået rammerne, og så er det op til os som kommune, foreninger og virksomheder at fylde de rammer ud og skabe livsforandrende handlinger« sagde han.

Han pegede på de frivillige mentorer som et eksempel på, hvor stor en forskel små handlinger kan gøre. »Vi har et fantastisk netværk af mentorer i Middelfart. Bare det, at en frivillig hver dag ringer til et ungt menneske klokken syv om morgenen for at sikre, at vedkommende kommer af sted på arbejde, kan være det, der giver det sidste skub. Det er en lille indsats, men den kan være altafgørende« sagde borgmesteren.

Som et konkret eksempel fremhævede Johannes Lundsfryd det nye fællesskabshus i Nørre Aaby. »For nylig kunne vi indvie Stationen som et nyt fællesskabshus, hvor unge netværk har fået til huse, og hvor Røde Kors driver en café i stueetagen. Det er et rigtig fint tiltag, der viser, hvor meget vi kan, når vi tænker sammen« sagde han.

Borgmesteren glædede sig samtidig over, at lanceringen af Ungeløftet faldt sammen med to andre store begivenheder i Middelfart. »Det er glædeligt, at vi lancerer løftet samtidig med, at vi har Klimafolkemødet lige udenfor døren og Craft Festival, hvor alle udskolingselever møder unge lærlinge og elever fra lokale virksomheder. Der er mange initiativer, der peger i samme retning og sætter fokus på unges trivsel, netværk og veje ind i fællesskabet« sagde Johannes Lundsfryd.

Lanceringen blev afsluttet med en symbolsk handling, da parterne bag initiativet satte deres underskrifter på et stort lærred. Det markerede, at Middelfart står samlet om at løfte de unge.

Med Ungeløftet er der skabt en ny platform for samarbejde i Middelfart. Et fælles løfte om, at ingen unge skal stå alene, og at alle skal have muligheden for at finde vej til fællesskabet og en meningsfuld fremtid.

Analyse: En lussing, der afslørede Fredericias svagheder

Af
Andreas Andreassen
-
0

ANALYSE. Det begyndte, som om Fredericia HK ville blæse alt omkuld. I de første minutter stod arenaen på den anden ende. Anders Kragh Martinusen hamrede bolden i nettet, Jonas Kruse Kristensen sendte den op i krogen, og Malthe Hejsel viste tidligt sin vilje. Efter to minutter stod der 4-1, og hjemmeholdet red på en bølge af eufori. Publikum jublede, Ultras sang, og det lignede en premiere, hvor Fredericia skulle vise, at ambitionerne om top fire i Bambuni Herreligaen var mere end bare ord.

Men gradvist ændrede kampen karakter. Allerede efter ti minutter var det tydeligt, at Bjerringbro-Silkeborg fandt ro. Mads Svane-Knudsen begyndte at trække i trådene. Hans gennembrud sad, og han supplerede med assists, der fandt både Anders Zachariassen på stregen og Patrick Boldsen på fløjen. Samtidig kom Rasmus Lauge i gang, og da Mads Lenbroch sikkert udnyttede straffekastene, havde gæsterne fået fat.

FHK hang på frem til pausen, hvor stillingen 17-18 stadig gav håb. Men allerede her var advarselslamperne begyndt at blinke. Skarpheden manglede. Fire brændte straffekast i alt, blandt andet fra Kasper Young og Kasper Palmar, blev kostbare. Mads Kjeldgaard ramte stolpen to gange, og Jonas Kruse Kristensen fik sine forsøg reddet af Kasper Larsen, der begyndte at sætte sig tungt på kampen. Fredericia havde stadig gejst, men nervøsiteten sneg sig ind.

Anden halvleg blev et kollaps. På få minutter fra 32. til 37. minut satte BSH fem mål ind, mens Fredericia brændte et straffekast og lavede to fejlafleveringer. Svane-Knudsen og Lauge skiftedes til at gennembryde et hjemmeforsvar, der så passivt ud, og da Zachariassen og Rahbek supplerede med scoringer, trak gæsterne fra til 19-24. Gudmundsson tog timeout, men virkningen var kortvarig.

Fra 40. til 50. minut forsvandt kampen for alvor. Jonas Kruse Kristensen havde flere muligheder, men hans skud ramte stolpen eller blev reddet af Larsen. Kjeldgaard mistede bolden, Lauge samlede op og scorede på kontra. Bolden blev sat i omløb med lethed, og BSH gjorde, hvad de ville. Svane-Knudsen noterede sig til sidst for hele 11 mål, Lauge for 6, og selv når Fredericia fik et lille øjebliks succes, som da Hübert Larsen reducerede, kom svaret prompte i den anden ende.

Statistikken understøtter billedet. FHK scorede på 54 procent af deres afslutninger, BSH på hele 75. Hvor Frandsen, Heieren og unge Kalle Nissen Møller tilsammen præsterede en redningsprocent på 19, stod Kasper Larsen på 35 og blev den uovervindelige mur, som Fredericia aldrig fik hul på.

De sidste ti minutter var en lang afklapsning. Flere tilskuere forlod hallen i stilhed, mens BSH-fans sang »Sejren er vores, vi har vundet«. FHK fortsatte med at brænde chancer, senest Mads Kjeldgaard, der afsluttede en aften med flere fejlafleveringer og uskarpe skud. Kasper Palmar pyntede på resultatet, men det var kosmetik.

Slutcifrene 28-38 var mere end et nederlag. Det var en lussing, der afslørede, hvor let Fredericia kan læses, og hvor forudsigelige Gudmundur Gudmundssons taktiske greb er, når modstanderen har kvaliteten til at straffe dem. FHK faldt fra hinanden, både mentalt og taktisk, og det er et billede, der må give panderynker i ledelsen.

Alligevel er det kun én kamp. Bambuni Herreligaen er lang, og der er tid til at justere. Men sæsonpremieren blev et wakeup call. Hvis ambitionen om top fire skal være realistisk, kræver det en ny skarphed, en bedre organisering i forsvaret og en mod til at skyde under pres. For i går aftes blev drømmene om Final4 og Europa erstattet af en brutal påmindelse: uden fornyelse risikerer Fredericia at stå stille, mens rivalerne løber fra dem.

22-årig sigtet efter knivangreb på politibil i Kolding

Af
Redaktionen
-
0

KRIMI. Tidligt lørdag morgen udviklede en episode i Kolding sig usædvanligt skørt, da en 22-årig mand satte en kniv i dækket på en patruljebil.

Episoden fandt sted klokken 04.45 på Jernbanegade, hvor betjentene havde parkeret deres patruljevogn. Vagtchef Rune Nielsen fortæller, at den unge mand straks blev sigtet for både hærværk og overtrædelse af knivloven. »Han stak en kniv i dækket en patruljebil. Han er sigtet for det og for overtrædelse af knivloven« siger Rune Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.

Manden kom ikke med nogen egentlig forklaring på sin handling. »Måske var han sur på politiet« siger Rune Nielsen og tilføjer, at motivet på nuværende tidspunkt ikke er afklaret. Rune Nielsen slår samtidig fast, at det var tåbeligt, at politiet nu skal sende en bil på værksted.

”Når nok er nok” – USTC-topchef klager over Ekstra Bladets dækning

Af
Redaktionen
-
0

BUSINESS. Når nok er nok. Sådan indleder Nina Østergaard, CEO og medejer af USTC, et opslag på LinkedIn, hvor hun fortæller, at virksomheden helt ekstraordinært har indgivet en klage over Ekstra Bladet til Pressenævnet.

»I modsætning til hvad jeg ofte får skudt i skoene, så har jeg ikke problemer med kritisk – og til tider endda – hård journalistik. Det hører med til jobbet som ejer og CEO, og det respekterer jeg. Og selvom jeg og min familie på mange måder er blevet hærdede over for den kritik, vi har modtaget, siden sagen om Nordic Waste ramte overskrifterne i de danske medier, er der en grænse for, hvad vi vil stå på mål for. Den grænse har Ekstra Bladets dækning for længst krydset« skriver hun.

Ifølge Nina Østergaard har Ekstra Bladet gennem sommeren bragt 11 artikler, heraf fire forsider, om USTC’s grundlægger og medejer Torben Østergaard-Nielsen. Hun beskriver dækningen som krænkende og misvisende. »Han hænges ud med krænkende øgenavne, fakta fordrejes for at passe ind i en sensationel fortælling og billeder bringes af vores private hjem trods adressebeskyttelse. Sådan en dækning kan ikke længere kaldes journalistik. Det er langt under lavmålet og, i min optik, et klart brud på presseetiske regler« skriver hun.

Hun understreger, at sagen ikke handler om at undgå kritik, men om at sikre en fair og faktabaseret dækning. »Ekstra Bladet har et ansvar. Og det er et ansvar, som de som medie må leve op til. Derfor stiller vi nu Ekstra Bladet til ansvar. Det er første gang, vi fører en sag for Pressenævnet, og vi gør det ikke for at slippe for kritik, men fordi kritikken skal være fair, faktabaseret og ordentlig« siger hun.

Opslaget har fået stor opmærksomhed på LinkedIn med flere hundrede reaktioner, kommentarer og delinger. Nina Østergaard afslutter med at dele et link til det notat, virksomheden har indsendt med deres argumenter for klagen.

Kampagne skal mindske presset på lægevagten: »Tusind opkald kunne vente«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

SUNDHED. Region Syddanmark og PLO, de praktiserende læger, har sat en kampagne i gang, der skal få borgerne til at tænke sig om en ekstra gang, inden de ringer til lægevagten. Baggrunden er, at mange af de opkald, der hver uge kommer ind til lægevagten, ifølge lægerne kunne have ventet til egen læge havde åbent.

Formand for Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen, Pernelle Jensen, peger på, at der er tale om et betydeligt antal henvendelser, som belaster systemet.

»Vi har registreret omkring tusind opkald om ugen, hvor lægerne vurderer, at det kunne have ventet til egen læge åbnede,« siger hun.

Hun nævner eksempler på, at det ofte drejer sig om receptfornyelser på p-piller eller andre faste præparater, men også småskader eller lette forkølelser, som egen læge kender patienten bedst til at håndtere.

Jensen understreger, at lægevagten fortsat skal bruges, når der er tale om akutte behov.

»Det kan være, man vågner med voldsomme smerter, eller man pludselig bliver rigtig dårlig. Så skal man selvfølgelig ringe. Men er det en mild forkølelse eller en gammel skade, der ikke er blevet værre, så er det egen læge, man skal vente på,« siger hun.

Kampagnen lægger vægt på, at det ikke handler om at holde folk væk fra lægevagten, men om at frigive ressourcer til dem, der har mest brug for hjælp.

»Vi vil gerne have, at man lige overvejer, om opkaldet kan vente. Når så mange ringer ind med ting, der kunne være klaret i dagtid, så skaber det kø og forsinker hjælpen til de borgere, som faktisk er akut syge,« forklarer hun.

Hun tilføjer, at der aldrig skal herske tvivl om, at borgere skal søge hjælp, hvis de er i tvivl eller føler sig utrygge.

»Hvis man er utryg, så skal man selvfølgelig stadigvæk ringe. Det er vigtigt at slå fast,« siger hun.

Baggrunden for initiativet er, at sundhedsvæsenet mange steder oplever stigende pres på opgaverne. Lægevagten er en af de funktioner, hvor det tydeligt kan mærkes, når mange opkald ikke handler om akutte behov. Hvis telefonerne optages af henvendelser, der kunne vente, risikerer de alvorlige sager at blive forsinket.

Pernelle Jensen ser kampagnen som en måde at give borgerne et mere præcist billede af, hvornår lægevagten er det rette sted at henvende sig. Det handler ifølge hende om at skabe bedre balance mellem de behov, der opstår akut, og de spørgsmål, der kan klares i dagtid hos egen læge.

»Der er et potentiale for at bruge lægevagten bedre. Det handler ikke om at lukke døren for nogen, men om at bruge ressourcerne, så de gør størst gavn,« siger hun.

Kampagnen bliver synliggjort gennem plakater, i lokale medier og som digitale opslag. Budskabet er, at en lille overvejelse fra borgerens side kan have stor betydning for systemet som helhed.

»Det er en lille overvejelse, man skal gøre sig. Og den kan gøre en stor forskel,« slutter Pernelle Jensen.

Samtidig er lægevagten på dagsordenen i regionens politiske system. Den 1. september skal Udvalget for Det Nære Sundhedsvæsen have en status på området, hvor der blandt andet orienteres om bemanding, svartider og implementeringen af den nye lægevagtsaftale.

Rør og fliser trak unge til Ronæs’ stand: »Stemningen er mega god«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

EVENTS. På Craft Festival i Middelfart fik de unge ikke bare lov til at kigge på, de fik lov til at tage fat. Hos Ronæs Entreprenør & Anlægsgartner blev der lagt fliser, samlet rør og prøvet kræfter med maskiner, der til daglig bruges på byggepladser og i anlægsarbejde.

For medejer Jesper Buch handlede det om at give eleverne et ærligt indblik i en branche, som de fleste kender resultatet af, men sjældent tænker over i hverdagen.

»Som virksomhed er vi med for første gang, men vi vil rigtig gerne bakke op om de unge og om erhvervsfagene. Det fylder meget hos os, og vi synes, Craft Festival er en god måde at være med til at inspirere,« siger han.

Det blev hurtigt tydeligt for eleverne, at kloak- og anlægsarbejde rummer mere end tunge løft og jord under neglene.

»Vi arbejder primært med kloak, og det ligger jo nede under jorden, så det er ikke altid det mest synlige. Men det er vigtigt, og det kræver også basismatematik. De unge kan prøve at skære rør og se, hvorfor det er vigtigt, at det gøres præcist. Ellers kan der komme rotter ind, og det kender vi alle – hvis toilettet ikke virker, går der få minutter, så er der panik,« fortæller Jesper Buch.

Ved siden af rørene kunne de unge prøve kræfter med belægning, hvor fliser skulle lægges lige og solidt, og små maskiner gav en smagsprøve på, hvordan arbejdet føles i praksis. For virksomheden var det ikke kun et spørgsmål om at vise faget frem, men også at møde eleverne i øjenhøjde.

»Jeg er en af to ejere, så jeg står lidt i baggrunden og holder øje. Derfor har vi taget nogle af vores unge medarbejdere med. De kan tale direkte med de unge, og det giver en anden dynamik. Det føles godt, for man bliver jo lidt en rollemodel, når man står her,« siger Jesper Buch.

Han håber, at mødet giver en spire til fremtidens valg.

»Jeg håber, de bliver inspireret. Gerne til at vælge vores fag, men også bare til at opdage, at der er mange muligheder. Om det så bliver som praktikant, i en mesterlære eller med en egentlig lærlingekontrakt, så er det vigtigt, at de får øjnene op for, at man kan skabe sig en fremtid i erhvervsfagene,« siger han.

Festivalen har udviklet sig meget siden starten, og det mærkes også på stemningen. »Det første år skulle konceptet lige finde sin form. Men nu fungerer det rigtig godt. Stemningen er mega god, og de unge er engagerede. De går på med krum hals og vil gerne prøve det hele,« slutter en glad Jesper Buch.

Sandin og Oscar viste deres håndværk i øjenhøjde: »Det giver energi til os også«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

EVENTS. På havnen i Middelfart summede det af aktivitet, da Engelbrecht Biler slog værktøjskassen op og inviterede unge til at skrue hjul af og på mod uret. For de to lærlinge Oscar Wraae og Sandin Salicevic var det en særlig oplevelse at stå i front og fortælle om hverdagen som mekaniker.

»Vi er Sandin og Oscar, og vi er lærlinge ved Engelbrecht Biler i Middelfart,« fortæller Oscar med et smil. Han nærmer sig sin udlæring til januar, mens Sandin har lidt under et år tilbage, før svendebrevet er i hus.

Vejen til værkstedet har været forskellig for de to. Oscar fandt interessen, da han som ung kørte cross og begyndte at skrue på maskinerne.

»Så går man ud af 9. klasse og skal prøve noget af. Jeg kom i praktik hos Engelbrecht Biler, og det var bare lige mig. Jeg blev en del af et sindssygt godt fællesskab,« siger han.

Sandin nikker og tilføjer, at fascinationen af biler har fulgt ham længe.

»Jeg har altid kunnet lide biler. Med tiden blev det mekanikken bag, der interesserede mig. Jeg ville se, hvordan tingene fungerede, og hvordan man fik det til at virke igen. Jeg snakkede med en ven, der også ville være mekaniker, og så blev vi enige om, at det var den vej, vi skulle gå.«

På festivalen oplevede de to unge håndværkere, hvordan det er at være rollemodel.

»Det er mega sjovt,« fortæller Oscar først.

»Vi har haft en aktivitet, hvor man skruer hjul af og på på tid. Det er kæmpe hyggeligt, og der har været vildt mange forbi. Jeg tror, vi havde 500 elever bare i går,« tilføjer han.

Begejstringen blandt eleverne var ikke til at tage fejl af. De kom tilbage flere gange for at slå deres egen tid, og konkurrencen gav energi.

»Der er lidt kamp i det, og det gør det spændende. De synes, det er sjovt, og de bliver grebet af det,« fortæller Oscar.

For Sandin handler det ikke kun om konkurrencen. Han håber, at de unge tager en nysgerrighed med sig videre.

»Jeg håber, de får lyst til at finde ud af, hvordan ting fungerer. At de vil løse problemer og tænke kreativt. For det er det, mekanik handler om.«

De to lærlinge kender selv til tvivlen om, hvilken vej man skal vælge. Derfor har de også et klart råd til eleverne.

»Bare tag ud i praktik og prøv en masse forskellige ting,« siger Oscar, før han fortsætter:

»Jeg prøvede som elektriker, og det sagde mig slet ikke noget. Så prøvede jeg som mekaniker, og det fangede mig med det samme. Man finder ud af det, når man prøver.«

Den samme tøven, som mange unge kan have, kunne også mærkes i begyndelsen på festivalpladsen. Men senere på dagen løsnet det sig, og åbenheden til at prøve ting af voksede. Eleverne kastede sig nysgerrigt ud i øvelserne, og det gjorde stort indtryk på de to lærlinge.

»Den er rigtig god og meget positiv. Mange siger, at de ikke tør prøve, men når de først gør det, opdager de, at det slet ikke er så farligt. Det giver energi til os også,« siger Sandin med et smil. Ved siden af nikker Oscar og tilføjer så afslutningsvis:

»Der er udfordringer, konkurrence og aktivitet. Det gør bare, at de unge bliver helt vildt engagerede.«

Nyt skoleudspil fra Socialdemokratiet i Middelfart: »Vi vil investere i både børn og voksne«

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. Socialdemokratiet i Middelfart har præsenteret et nyt skoleudspil frem mod kommunalvalget. Udspillet har overskriften »En god skole for alle« og peger på trivsel, inklusion og forholdet mellem almen- og specialområdet som nogle af de centrale temaer. Det kommer på et tidspunkt, hvor diskussionen om folkeskolens fremtid fylder både lokalt og nationalt.

I de seneste år har Middelfart Kommune – ligesom mange andre kommuner – oplevet stigende udgifter til specialundervisning, pres på lærerstaben og en udfordring med at få inklusionen til at fungere i praksis. Samtidig viser tal fra Undervisningsministeriet, at flere børn mistrives i skolen, og at folkeskolen på landsplan kæmper med faldende resultater i centrale fag som dansk og matematik.

Med sit udspil bygger Socialdemokratiet videre på visionen »Fra Middelfartbarn til verdensborger«. Partiet lægger vægt på at fastholde den nuværende skolestruktur, sikre stærke lokalskoler og give frihed til de enkelte skoler.

»Det handler om at fortælle folk, hvilken tråd vi gerne vil fortsætte efter et valg. Vi vil jo gerne fortsætte den linje, vi allerede har sat i gang, og derfor er udspillet både et bud på fremtiden og en invitation til dialog,« siger skoleudvalgsformand Jacob Bjørnskov Nielsen.

Et af de centrale elementer er at styrke almenområdet. Socialdemokratiet ønsker blandt andet tolærerordninger i indskolingen, især i dansk og matematik, hvor resultaterne ifølge nationale tests har vist tilbagegang.

»Vi tror på, at de fleste børn har glæde af at være en del af fællesskabet. Når vi sætter to voksne ind i dansk og matematik i indskolingen, så er det fordi vi mener, at det er her, fundamentet bliver lagt,« siger Jacob Bjørnskov.

For byrådsmedlem Alex Gren er udfordringen med specialområdet et af de største spørgsmål at finde svar på.

»Vi har fantastiske folkeskoler i Middelfart, men vi bruger rigtig mange ressourcer på specialområdet. Det er en øvelse, vi må løse i fællesskab, forældre, lærere og skolebestyrelser sammen. Hvis vi kan flytte nogle af midlerne ind i almenundervisningen, så kan vi skabe en bedre skole for både de udfordrede og de øvrige elever,« siger han.

Socialdemokratiet foreslår også at etablere minirejsehold, der hurtigt kan rykke ud til klasser med problemer. Ideen er, at fagfolk kan observere, vejlede og sætte ind, inden udfordringerne vokser sig for store. For partiet handler det om at reagere hurtigere, så lærere og elever ikke står alene.

Trivsel er et nøgleord i udspillet, og begge politikere fremhæver de små greb, som kan gøre en stor forskel i hverdagen. At lærerne møder eleverne i døren om morgenen er et eksempel, de peger på.

»Hvis man som elev bliver mødt, når man træder ind i klassen, så sender det et klart signal om, at man er velkommen. Det betyder meget mere, end man lige tror,« siger Alex Gren.

En anden del af udspillet er ønsket om at frisætte skolerne, så de i højere grad kan tilrettelægge dagen ud fra egne kompetencer og lokale styrker. Det kan betyde, at skolerne kommer til at tilbyde forskellige profiler.

»Nogle skoler prioriterer musik og kreativitet højt, fordi de har kompetencerne til det. Andre kan noget andet. Det vigtigste er, at det giver mening for den enkelte skole og de elever, der går der,« siger Jacob Bjørnskov.

Finansieringen er altid et tilbagevendende spørgsmål i kommunalpolitik. Socialdemokratiet peger på, at investeringerne i folkeskolen skal findes i kommunens økonomiske råderum, når det opstår.

»Når vi har råderum, så er det her, vi skal sætte ind. Det er den bedste investering, vi kan foretage som samfund,« siger Jacob Bjørnskov. Alex Gren tilføjer, at det ikke altid handler om flere penge, men også om at bruge de eksisterende midler bedre.

Fastholdelsen af skoler i hele kommunen er en ufravigelig del af udspillet. For Socialdemokratiet hænger skolernes fremtid tæt sammen med udviklingen i lokalsamfundene.

»Vi renoverer ikke en skole for at nedlægge den. Vi gør det, fordi vi tror på fremtiden. Skolen er hjertet i lokalsamfundet, og derfor skal vi også sikre, at der kommer tilflyttere og udvikling i områderne,« siger Alex Gren, der blandt andet fremhæver projekter i Harndrup som eksempel på, hvordan boliger, kultur og skoleliv hænger sammen.

Med »En god skole for alle« lægger Socialdemokratiet op til en debat, der rækker ud over partiets egne rækker. Det er et oplæg, som ifølge dem selv skal kvalificeres i samarbejde med forældre, lærere, skolebestyrelser og resten af byrådet.

Susanne Eilersen reagerer på manglende sosu-kontrakter

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

POLITIK. I Fredericia har kun tre ud af 24 elever på Social- og Sundhedsskolens grundforløb fået en kontrakt med kommunen. Resten sidder tilbage uden en plads, selvom kommunen på møder og i udmeldinger gang på gang har slået fast, at der mangler hænder i ældreplejen.

For Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti, der sidder i Senior- og Socialudvalget, er det et paradoks, der kalder på svar.

»Jamen det undrer da også mig. Det må jeg sige. Det er da meget forundrende, når vi råber op om, at vi ikke kan skaffe hænder nok. At vi så ikke kan aftage nogle flere af dem, der bliver uddannet på sosu-skolen. Det er selvfølgelig noget, vi vil spørge ind til på udvalgsmøderne og høre, hvordan det hænger sammen,« siger hun.

Hun peger på, at det i givet fald må betyde, at kommunen ikke har vakante stillinger i øjeblikket.

»Så må vi jo ikke mangle. Det må jo være det, jeg går ud fra, og det er netop det, jeg vil undersøge. Jeg vil have svar på, hvorfor vi ikke ansætter flere,« siger hun.

For de unge, der sidder tilbage uden kontrakt, kan situationen hurtigt blive demotiverende. De har taget hul på en uddannelse, som netop er skabt til at lede dem ind i et fag, hvor der er brug for hænder, men oplever i stedet, at døren står på klem.

»Det er jo demotiverende at have taget en uddannelse, brugt nogle år på det og knoklet for at få en god eksamen. Hvis man så alligevel ikke får en plads, så er der en risiko for, at man søger andre veje. Jeg håber da ikke, at de unge går ret længe uden en plads, for så begynder nabokommunerne at kigge på dem. Jeg håber, at vi gør en indsats for at tage dem, vi har brug for, så hurtigt som muligt. Ellers kan det ende med, at de tager job inden for noget helt andet, og så er det svært at få dem tilbage,« siger Susanne Eilersen.

Hun afviser, at økonomi skulle være forklaringen.

»Det har jeg ingen fornemmelse af. Vi bruger jo mange vikarer, og jeg ved, at vikarer koster næsten det dobbelte af en fast ansættelse. Med de briller på vil det jo være billigere at få ansat så mange som muligt selv og bruge så få vikarer som muligt. Derfor tror jeg ikke, at økonomien er årsagen,« siger hun.

I stedet mener hun, at ansvaret ligger i at skubbe på politisk og sætte en retning. Politikerne sidder ikke i de enkelte ansættelsesudvalg, men de kan lægge et pres og en kurs.

»Vi politikere kan jo kun skubbe på og spørge ind, og så bede forvaltningen om at få ansat så mange faste som muligt i stedet for at bruge vikarer. Vi sidder jo ikke selv og ansætter, men vi kan sætte den politiske retning, og det er det, vi skal,« siger hun.

For Susanne Eilersen handler sagen ikke kun om elevernes fremtid, men også om arbejdsmiljø og borgernes oplevelse.

»Jeg synes, vi politisk har givet et klart signal de sidste par år om, at vi er bekymrede for alle de vikarudgifter, vi har, og for de mange sygemeldinger. Jeg tror på, at jo flere faste ansatte vi har, jo bedre bliver arbejdsmiljøet, og dermed får vi også færre sygemeldinger. Og så betyder det noget for borgerne. De har brug for, at der kommer så få forskellige mennesker i deres hjem som muligt. Det giver tryghed, når det er de samme medarbejdere, der kommer dag efter dag,« siger hun.

Hun peger på, at netop den sammenhæng mellem faste ansatte, lavere udgifter og højere kvalitet i plejen bør være et fælles mål.

»Fastansæt nogle gode, nye, friske kræfter og skru ned for vikarbudgetterne. Sørg for, at borgerne møder de samme mennesker til daglig. Det er det optimale, vi kan nå,« siger hun.

Mens tallene stadig står ubesvarede hen, og mens eleverne sidder uden kontrakt, er der i udvalget en voksende undren. Formand David Gulløv fra Socialdemokratiet har kaldt tallene bemærkelsesværdige. Næstformand Kirsten Hassing Nielsen fra Det Konservative Folkeparti har sagt, at de er påfaldende. Og nu siger Susanne Eilersen fra Dansk Folkeparti, at hun er forundret og vil rejse spørgsmålet på udvalgsmøderne.

1...151617...576Side 16 af 576
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER