Minister på virksomhedsbesøg hos ABB i Middelfart

0

Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard besøgte tirsdag aften ABB’s danske hovedsæde i Middelfart Kommune. Her var omkring 80 gæster fra det lokale og nationale erhvervsliv samlet til en aften med fokus på klimaløsninger, energieffektivisering og de rammevilkår, der skal understøtte den grønne omstilling.

Virksomhedsbesøget fandt den 13. januar fra klokken 19 til 21 og satte særligt fokus på samarbejdet mellem virksomheder, kommuner og Christiansborg. Aftenen handlede både om lokale erhvervsinteresser og om løsninger, der har national og international betydning.

ABB spiller en central rolle i den grønne omstilling i Danmark og leverer teknologiske løsninger til en lang række af landets største energiprojekter. I virksomhedens højteknologiske domicil i Middelfart demonstreres blandt andet løsninger inden for intelligent energistyring, energieffektivisering, sol, varme, indeklima og ladestandere – teknologier, der kan give markante energibesparelser i industrien.

Virksomheden er blandt andet leverandør til storskala energiprojekter som European Energy i Kassø, Skovgaard Energy og Power to Ammonia i Ramme samt Topsoe’s SOEC-elektrolyseenheder. Dermed er ABB involveret i mange af de teknologiske landvindinger, der i disse år former den danske energisektor.

Fra kommunens side deltog direktør for Klima, Teknik og Energi, Christina Føns. Hun præsenterede Middelfart Kommunes arbejde med vedvarende energi og klimaambitioner.

Aftenen gav også indblik i Middelfart Erhvervs bredere initiativer for erhvervsudvikling, blandt andet gennem eksempler fra virksomheden Isoplus, der er storleverandør til fjernvarmesektoren. Samtidig blev der sat fokus på Triangle Energy Alliance, partnerskabet omkring PtX og grønne brændstoffer i Trekantområdet, hvor både ABB og Middelfart Kommune er centrale aktører.

Et centralt tema for aftenen var de strukturelle udfordringer, der i øjeblikket bremser tempoet i den grønne omstilling. Havvindsudbud, CCS, grønne brændstoffer til luftfart, grøn brint og dansk brintinfrastruktur er blandt de områder, hvor teknologien er klar, men hvor rammevilkårene ifølge arrangørerne ikke følger med.

Virksomhedsbesøget var arrangeret af Middelfart Erhverv i samarbejde med Triangle Energy Alliance og henvendte sig primært til fagfolk fra grøn energiindustri og lokalt erhvervsliv.

Dødsfald Kolding uge 1-2, 2026

0

Jonna Kirk Hansen
1945 – 2025

Per Thiim Johnsen
1947 – 2025

Helga Ravn Larsen
1925 – 2026

Inger Ægidius Møller
1944 – 2025

Michael Æbeløe Wolff
1970 – 2025

Vagn Pedersen
1932 – 2026

Svend Erik Sebelius
1944 – 2026

Dødsfald Fredericia uge 1-2, 2026

0

Kaj Christian Jensen Chor
1941 – 2025

Siegfried Møller
1945 – 2025

Agnete Knudsen
1945 – 2025

Sonja Vorgaard
1940 – 2026

Dødsfald Middelfart uge 1-2, 2026

0

Birgitte Sønderby
1957 – 2025

Herdis Rasmussen
1934 – 2025

Jørgen Rasmussen
1928 – 2025

Carsten Jensen
1954 – 2025

Eva Hansen
1930 – 2026

Kaj Ove Tyrrestrup
1940 – 2026

Bent Kragh-Hansen
1944 – 2026

Børge Kristoffer Bagger
1943 – 2026

Spærring af vej forlænges til midten af marts

0

Bilister og beboere må væbne sig med lidt ekstra tålmodighed i Stakkesvang. Arbejdet med etablering af fjernvarme under motorvejstunnellen bliver forlænget med 14 dage som følge af sne og frost.

Arbejdet udføres for EWII Varme, hvor Munch Forsyningsledninger er i gang med at etablere fjernvarmeledninger under motorvejen. Oprindeligt var det planen, at spærringen skulle ophæves den 28. februar 2026, men vejret har forsinket den afsluttende fase af projektet.

Stakkesvang vil derfor fortsat være spærret for gennemkørsel under motorvejen frem til den 14. marts 2026.

Arbejdet foregår på strækningen fra Adelvej og forbi motorvejstunnellen, og der er opsat infotavler i området, som viser de gældende omkørselsruter i perioden.

Syd for motorvejen henvises trafikken til Adelvej, Tingvejen og Kraftværksvej, Kolding Landevej samt Skærbækvej. Nord for motorvejen ledes trafikken ad Børupvej, Europavej og Skærbækvej.

Cyklister og gående kan fortsat passere området via en midlertidig sti, der er etableret ved siden af arbejdsarealet.

Ifølge EWII Varme er forlængelsen nødvendig for at sikre, at arbejdet kan færdiggøres korrekt og sikkert, når vejrforholdene igen tillader det.

Nyt byrådsmedlem fik længe ventet start i byrådssalen

0

POLITIK. Det var en dag, hun havde set frem til længe, da Middelfart Byråd holdt årets første ordinære møde i den nye byrådsperiode. For Louise Gade Ellekrog begyndte dagen med en fælles introduktion – og sluttede med hendes første byrådsmøde som valgt medlem.

»Hvor er det bare herligt at være i gang. Det er virkelig, virkelig længe ventet for mig at være i gang,« siger hun.

Selvom valget fandt sted den 18. november, har ventetiden frem mod første arbejdsdag føltes lang. »For det almindelige menneske virker det måske ikke som om, det er så længe siden. Men for mig har det været lang tid siden, at man fik den der glædelige nyhed om, at man fik lov til at være i byrådet. Så endelig at komme i gang – det var stort.«

En dag med både alvor og noget velkendt

Introduktionsdagen fyldte det meste af dagen og gav både nye og erfarne byrådsmedlemmer indblik i arbejdsgange, roller og rammer. For Louise Gade Ellekrog havde dagen også et personligt præg. »Jeg havde simpelthen fået en ny taske af mine forældre. De er 81 år gamle og havde foræret mig den, så jeg ligesom kunne starte godt i byrådet. Den havde jeg under armen i går, og det var bare mega fedt at have en taske med fra sin mor og far.«

Hun bemærker, at det ikke handler om at sammenligne byrådsarbejdet med den første skoledag, men om følelsen. »Det er ikke for at sammenligne byrådet med første skoledag, men følelsen er den samme. Det er hyggeligt, men det er også følelsen af, at det her er stort, det er vigtigt, og det er et kæmpe ansvar. Og det startede i går.«

Fra embedsværk til byrådssal

Louise Gade Ellekrog kommer med erfaring fra kommunalt arbejde – dog fra en anden kommune – og netop det gav introduktionsdagen en særlig betydning. »Jeg har jo en baggrund i kommunen, ikke i Middelfart, men i Fredericia, hvor jeg har serviceret lokalpolitikere i en del år. Så for mig var det helt specielt pludselig at sidde på den anden side af bordet.«

Hun peger på, at hun godt ved, hvor meget arbejde der ligger bag sådan en introduktionsdag. »Det er ikke bare noget, man lige gør. Jeg ved, hvor meget energi og hvor mange takter der er lagt i at lave sådan en dag. Der har været et embedsværk og en forvaltning, der virkelig har stået på hovedet for, at vi skulle blive klædt godt på.« Dagen oplevede hun som både informativ og god. »Jeg synes simpelthen, dagen var exceptionelt informativ og virkelig god. De er dygtige til at indflyve os på en god måde. For hvor starter man lige, når der er så meget?«

En rolig debut i byrådssalen

Efter introduktionen fulgte det første byrådsmøde, og her var Louise Gade Ellekrog glad for, at starten var til at overskue. »Det var også dejligt at starte med et byrådsmøde, hvor dagsordenen ikke var så tung, og hvor det ikke var så langt. Jeg kunne ikke ønske mig en meget bedre start end en rolig begyndelse.«

Hun beskriver oplevelsen som særlig – også bare det at sidde i rummet sammen. »Det var helt vildt bare at prøve at sidde med. How to byråd, om man vil. At vi er inde i det rum sammen.«

Oplevelse af ro og fælles vilje

Når hun ser tilbage på dagen og stemningen i byrådet, er det især én ting, der står klart. »Jeg synes egentlig, at alting lægger sig. Der er en stemning af, at vi er i gang med det sammen.«

Hun hæfter sig især ved samværet under introduktionsdelen, hvor byrådsmedlemmerne ikke sad på hver sin side af bordet. »Der kunne jeg se, at folk snakkede på kryds og på tværs og med hinanden. Det føles for mig, som om der er ro på. Der er ikke nogen, der sidder og kigger skævt.« For hende peger det frem mod en ny periode med fokus på samarbejde. »Der er en vilje til at sige: Prøv at hør her, nu er vi her. Punktum. Videre.«

Leder: Når den folkevalgte flytter ind i bestyrelseslokalet

0

Der følger et særligt ansvar med at blive valgt ind i et byråd. Det ansvar stopper ikke ved byrådssalen. Tværtimod. For mange folkevalgte fortsætter deres mandat ind i bestyrelseslokaler, repræsentantskaber, selvejende institutioner og selskaber, hvor kommunen har udpegningsret.

Her sidder de ikke som private personer. De sidder ikke som venner. Og de sidder ikke som loyale medspillere for ledelsen. De sidder der som folkevalgte. På vegne af kommunen. På vegne af borgerne.

Det er en rolle, der alt for ofte bliver misforstået.

Når en politiker indtræder i en bestyrelse som kommunens repræsentant – eller som observatør – er det ikke for at blive en del af driften. Det er heller ikke for at sikre ro, harmoni eller interne hensyn. Rollen er grundlæggende demokratisk: at føre tilsyn, stille spørgsmål og sikre, at offentlige midler, værdier og formål forvaltes korrekt.

En observatør er ikke en passiv gæst.
En bestyrelsesrepræsentant er ikke en medunderskriver på stilhed.

Tværtimod.

Alt for ofte ser man folkevalgte, der sætter sig til rette i bestyrelseslokalet, tager imod kaffen, spiser smørrebrødet og glider ind i møderne som tilskuere snarere end vagthunde. De nikker, lytter og lader dagsordenen passere, uden at stille det mest grundlæggende spørgsmål af alle: Hvad har vi faktisk lavet siden sidst? Hvilke beslutninger er truffet? Hvilke penge er brugt? Og hvilke risici er opstået? Hvor skal vi hen? Hvilke muligheder er der? I stedet for at udfordre direktøren og formanden på fremdrift, retning og ansvar, bliver rollen reduceret til selskabelighed. Men den folkevalgte sidder ikke dér for stemningens skyld. Man er ikke udpeget for at være nem at have med at gøre. Man er udpeget for at repræsentere borgerne – også når det kræver, at man stiller de spørgsmål, der kan få kaffen til at smage lidt bittert.

Den folkevalgte i bestyrelsen er borgernes øjne og ører. Den, der skal turde spørge, også når spørgsmålene er ubehagelige. Den, der skal sige fra, også når det forstyrrer den gode stemning. Den, der skal huske, at loyaliteten ikke ligger overfor direktøren, formanden eller institutionen – men overfor offentligheden.

Det er her, det ofte går galt.

For når folkevalgte begynder at tale om “arbejdsro” i bestyrelser, når de undlader at rejse kritik af hensyn til relationer, eller når de forsvarer beslutninger, de reelt ikke kan forklare i det offentlige rum, er rollen allerede gledet. Så er den folkevalgte ikke længere vagthund. Så er vedkommende blevet medforvalter af tavshed.

Det er måske ikke ulovligt.
Men det er problematisk.

For kommunale bestyrelsesposter er ikke belønninger. De er tillidshverv. Og tillid forpligter. Ikke til stilhed, men til ansvarlighed. Ikke til loyalitet opad, men til gennemsigtighed udad.

Det gælder uanset, om der er tale om en erhvervsdrivende fond, et forsyningsselskab, en kulturinstitution eller et udviklingsselskab. Offentlig indflydelse kræver offentlig forklaring. Og offentlig forklaring kræver mod.

Særligt rollen som observatør bliver ofte misforstået. Observatøren har måske ikke stemmeret, men har netop derfor en friere position. En observatør er der for at se, notere og reagere – ikke for at tie. Hvis observatøren kun observerer i stilhed, svigter vedkommende sit mandat.

Når folkevalgte efterfølgende siger “det kan jeg ikke udtale mig om” eller “det foregik i bestyrelsen”, bør alarmklokkerne ringe. For netop dér begynder demokratiet at blive reduceret til formalitet i stedet for praksis.

Det er ikke altid nemt at være den, der stiller spørgsmålene. Det kan koste relationer. Det kan koste popularitet. Men det er prisen for at være folkevalgt. Man bliver ikke valgt for at være bekvem. Man bliver valgt for at tage ansvar.

At være folkevalgt stopper ikke, når man træder ind i bestyrelseslokalet.
Det er ofte dér, det begynder.

Hvis borgerne ikke kan stole på, at deres repræsentanter også repræsenterer dem dér, hvor beslutningerne træffes uden for offentlighedens søgelys, mister det kommunale demokrati sin dybde.

Og uden dybde bliver demokratiet hurtigt fladt.

Skolechef forlader Middelfart Kommune efter pres og uro

0

Middelfart Kommune har indgået en gensidig fratrædelsesaftale med skolechef Birgit Munk efter en periode med betydeligt ledelsesmæssigt pres. Aftalen falder i kølvandet på situationen omkring Heldagsklasserne ved Østre Skole, som over længere tid har været genstand for både intern og offentlig opmærksomhed.

Ifølge kommunen er beslutningen truffet efter en samlet vurdering af situationen og samarbejdet på området.

»Birgit Munk har gennem en længere periode stået i et stort pres og set i lyset af situationen på Heldagsklasserne ved Østre Skole, er vi nået til enighed om at bringe samarbejdet til ophør,« oplyser Middelfart Kommune.

Den konstituerede børn- og ungedirektør, Irene Ravn Rossavik, peger på, at fratrædelsen ikke er udtryk for manglende indsats, men for en vanskelig ledelsesmæssig situation.

»Det har været en vanskelig situation for alle parter, og Birgit Munk har ydet en ihærdig indsats som skolechef i en meget presset periode,« siger hun.

Ledelsesskifte på et følsomt tidspunkt

Samtidig med fratrædelsen er der sat nyt ledelsesmæssigt greb om skoleområdet. Middelfart Kommunes familie- og forebyggelseschef, Jes Barsøe, er blevet konstitueret som skolechef og har dermed også overtaget det samlede ledelsesansvar for Heldagsklasserne.

Skiftet sker på et tidspunkt, hvor der er behov for stabilitet og genopbygning af tillid – både internt blandt medarbejdere og eksternt over for forældre og samarbejdspartnere.

»Vores fokus er nu at sikre ro, tydelig retning og trygge rammer for både medarbejdere, elever og forældre,« siger Irene Ravn Rossavik.

Signal

Fratrædelsen markerer ikke blot et personskifte, men sender også et signal om, at kommunen ønsker at skabe et nyt udgangspunkt for skoleområdet efter en periode præget af uro. Heldagsklasserne ved Østre Skole har haft en central rolle i forløbet og er blevet et symbol på de udfordringer, der kan opstå, når specialiserede tilbud er under pres.

For Middelfart Kommune handler næste fase derfor ikke kun om ledelse, men om governance, tillid og organisatorisk læring. Ledelsesmæssige ændringer på skoleområdet har konsekvenser langt ud over rådhuset – for medarbejdernes arbejdsmiljø, forældrenes tryghed og elevernes hverdag.

Sagen understreger samtidig, hvor sårbart et kommunalt skoleområde kan være, når komplekse opgaver møder høje forventninger og begrænsede ressourcer. Hvordan kommunen formår at omsætte ledelsesskiftet til stabil drift og klar retning, vil blive fulgt tæt i den kommende tid.

Græsk street food er på vej til Fredericia

0

Fredericias street food-scene får snart et nyt indslag med smag af Grækenland. Urbania Street Food byder inden længe velkommen til Billy The Greek, et græsk street food-koncept, der allerede har opnået stor popularitet i både Esbjerg og Vejle.

Med autentisk gyros, hjemmelavet tzatziki og råvarer i høj kvalitet får Fredericia en ny smag på madkortet. Den præcise åbningsdato er endnu ikke offentliggjort, men forventningen er, at boden åbner i løbet af uge 4.

Den nye bod overtager pladsen efter Sofistika, som lukker i Fredericia, fordi ejeren Laurits flytter til Aarhus for at studere. Det har givet Urbania Street Food anledning til at finde et nyt koncept, der både kunne matche kvaliteten og samtidig tilføre noget nyt til byens madscene.

Urbania Street Food ligger i Gothersgade Syd i Fredericia.

Valget er faldet på Billy The Greek.

»Vi er vilde med det græske køkken, som vi ellers ikke ser repræsenteret i Fredericia. Derfor er vi utrolig glade for at kunne byde Billy The Greek velkommen til Urbania Street Food. Det er et koncept med høj kvalitet, masser af smag og stor passion, og det passer perfekt ind hos os,« siger Brian Løkkegård, medejer af Urbania Street Food.

Bag Billy The Greek står en madentusiast med en lidt anderledes baggrund end de fleste i branchen. Ejeren er oprindeligt uddannet revisor, men interessen for mad har altid fyldt meget.

»Jeg er vokset op i køkkenet, og mine forældre har haft restaurant, så mad har altid været en naturlig del af mit liv. Det har formet både min tilgang til mad – og til forretning,« fortæller han.

Netop kombinationen af struktur og passion præger hele konceptet, hvor der ifølge ejeren ikke er noget, der er overladt til tilfældighederne.

»Jeg er meget kræsen, når jeg spiser ude. Jeg lægger mærke til råvarerne, smagen og håndværket. Den tilgang har jeg taget med ind i Billy The Greek, hvor kvalitet altid kommer før genveje.«

Hos Billy The Greek bruges udelukkende råvarer af høj kvalitet, blandt andet prisvindende Kalamata-olivenolie og oliven importeret direkte fra Grækenland. Menuen kommer blandt andet til at byde på saftige wraps, autentisk gyros, hjemmelavet tzatziki og sprøde pommes frites.

»Min personlige favorit – ud over vores gyros – er min mors hjemmelavede tzatziki. Den er cremet, frisk og perfekt balanceret. Mit håb er, at gæsterne ikke bare bliver mætte, men går herfra med følelsen af at have fået en lille bid af Grækenland,« siger ejeren.

Den præcise åbningsdato offentliggøres snart. Indtil da kan byens madelskere begynde at glæde sig til et nyt, græsk indslag på Urbania Street Food.

Nyt byrådsmedlem fik varm start på arbejdet i byrådssalen

0

POLITIK. Der var mere tale om håndtryk og samtaler end nervøsitet, da Middelfart Byråd holdt årets første ordinære møde i den nye byrådsperiode. For Mads Emil Møller (V), der er nyt medlem af byrådet, begyndte dagen allerede før mødet med en fælles introduktion for både nye og erfarne politikere.

»Det var virkelig hyggeligt. Det var dejligt at være i gang og lære de andre lidt bedre at kende. Vi havde intro inden byrådsmødet, og det var rigtig godt at få snakket med de forskellige og få en fornemmelse af, hvad der venter,« siger han.

Introduktionsdagen havde til formål at klæde byrådsmedlemmerne på til arbejdet i den kommende periode og skabe fælles forståelse for rammer, processer og samarbejde. Ifølge Mads Emil Møller var stemningen afslappet og imødekommende. »Der var en god stemning hele vejen igennem. Vi fik kørt nogle ting igennem om, hvad der skulle ske, og hvordan arbejdet er tilrettelagt. Det var rart og gav en tryg start.«

Første gang i stolen

Efter introduktionen fulgte det første ordinære byrådsmøde – første gang, Mads Emil Møller sad i stolen som valgt byrådsmedlem. »Det var virkelig spændende. Der var lige nogle praktiske ting, man skulle lære, hvor tingene ligger, og hvordan det hele foregår, men det var en god oplevelse at være i gang for alvor,« siger han.

Byrådsmødet bød blandt andet på debat om Banestien, skoleinvesteringer og hverdagsnære serviceområder, og selvom der var politiske uenigheder, oplevede det nye byrådsmedlem en konstruktiv tone i salen. »Det vigtigste for mig var, at der var en god stemning mellem os alle sammen og det var der. Man kunne mærke, at folk er klar til at arbejde og tage fat.«

Klar til samarbejde

Sammenlignet med stemningen før jul – hvor valgkamp og konstituering stadig fyldte – oplevede Mads Emil Møller ingen bitterhed eller spændinger. »Jeg synes, stemningen var den samme som ellers. Jeg har faktisk ikke kunnet mærke nogen bitterhed, som måske var der helt i starten. I går var der en klar fornemmelse af, at vi skal arbejde sammen, for at skabe en bedre Middelfart Kommune.«

Netop samarbejdet på tværs af partier er noget, han ser som afgørende for de kommende år. »Alle virker indstillet på, at vi vil det samme: det bedste for Middelfart. Det kunne man virkelig mærke, og det giver en god start.«

Fokus på udvalgsarbejdet

For Mads Emil Møller ligger det mest spændende arbejde nu i udvalgene, hvor de politiske beslutninger for alvor formes. »Det er jo i udvalgene, arbejdet ligger, og det glæder jeg mig rigtig meget til. Allerede nu har vi møder i Børn-, Kultur- og Fritidsudvalget, hvor vi skal sættes ind i tingene. Det er dér, vi skal gøre en forskel i hverdagen.«

Efter en lang dag med både introduktion og byrådsmøde er han ikke i tvivl om, at den nye byrådsperiode er kommet godt fra start. »Det er virkelig godt at være i gang. Der ligger meget arbejde foran os og det glæder jeg mig til.«