KLIMAFOLKEMØDET. Hos RONÆS Entreprenør & Anlægsgartner i Middelfart er arbejdet med unge mennesker ikke noget nyt. Tværtimod er det en del af virksomhedens hverdag, og da Ungeløftet blev lanceret i Middelfart, var medejer Jesper Buch blandt dem, der tog ordet for at dele sine erfaringer.
»Thomas og jeg driver en lidt traditionel og lidt utraditionel entreprenørvirksomhed. Vi har lidt over 30 medarbejdere, og det giver os mulighed for at rumme mere, end hvis vi kun var en eller to. Vi uddanner anlægsstruktører, men vi har også ufaglærte medarbejdere. Vi sigter meget efter at bidrage ind i arbejdet med unge. Ungeløftet har vi egentlig dyrket i rigtig mange år« sagde Jesper Buch.
Han fortalte, hvordan virksomheden næsten altid har unge i praktik i samarbejde med lokale skoler. »Vi håber, at de unge senere kan se sig selv i vores fag og tage en uddannelse. Vi uddanner meget bredt, så man kommer i berøring med mange forskellige ting. I dag har vi tre, næsten fire lærlinge og flere praktikanter« sagde han.
For Jesper Buch handler det ikke kun om at give de unge en uddannelse, men også om at byde dem velkommen i et fællesskab. »En ting er, at vi som ejere vil tage imod, men vi har 30 kolleger, som også skal være en del af det. Vi starter ofte meget basalt. Det kan være at holde en aftale og møde til tiden. Det sætter vi en rigtig stor pris på. Alt det andet skal vi nok hjælpe med, og det klarer vores dygtige kolleger« sagde han.
Han gav konkrete eksempler på, hvordan virksomheden har investeret i de unge. »Vi har en voksenlærling på 27 år, som har været hos os i flere år. Han har haft det svært tidligere i sit liv, men har valgt at tage et aktivt valg og blive en del af os. Han er mega dygtig, og vi håber, han klarer sin eksamen flot. Vi investerer også i vores lærlinge, så de kan få deres eget udstyr. Det løfter nogen rigtig meget« fortalte han.
Jesper Buch pegede også på, at det nogle gange kræver lidt ekstra at være arbejdsplads for unge. »Vi oplever ofte, at unge mennesker, som er i praktik eller på vej ind i en juniormesterlære, har brug for en voksen. Så er vi også lidt far for de unge, hvilket vi elsker. Vi deler krammere ud, hvis der er brug for det, og vi sørger for, at de føler sig som en del af kulturen« sagde han.
Han fortalte om en anden medarbejder, der havde haft en barsk fortid. »Han kommer fra et meget råt miljø, men udfører sit arbejde til UG. Vi valgte at give ham en dyr efteruddannelse og sagde til ham, at hvis han gennemførte, ville vi investere i fabriksnyt udstyr. Og da han stod med det, kunne man se en voksen mand i 30’erne skyde brystet frem. Det gør en forskel« sagde Jesper Buch.
For RONÆS Entreprenør & Anlægsgartner handler arbejdet med unge om meget mere end faglige kompetencer. Det handler om kultur, ansvar og sociale fællesskaber. »Vi elsker at arbejde med unge mennesker, og det gør vores kolleger også. De skal også kunne være med. Vi laver sociale arrangementer og skaber oplevelser, hvor de føler sig som en del af holdet« sagde han.
Afslutningsvis rettede Jesper Buch en tak til arrangørerne af Craft Festival, hvor virksomheden også er en fast deltager. »Vi kommer lige fra Craft Festival, hvor vi har haft en stand med masser af liv. Vi har valgt at være med fra dag ét for fire år siden, og vi har også valgt at være med fremover. Så tusind tak til jer, der stiller det på benene« sagde han.
Med eksemplerne fra hverdagen viste Jesper Buch, at Ungeløftet ikke kun er et politisk initiativ eller en kommunal ramme. Det er også noget, der udspiller sig på virksomheder som RONÆS Entreprenør & Anlægsgartner, hvor unge får chancen for at finde fodfæste, blive en del af et fællesskab og tage næste skridt i livet.
POLITIK. For byrådsmedlem Karsten Byrgesen fra Borgernes Liste er en god folkeskole et sted, hvor konfliktniveauet er lavt, hvor forældresamarbejdet fungerer, og hvor børnene får den faglighed, der kan bære dem videre i livet. Men når han ser på folkeskolen i Fredericia, er det langt fra det billede, han ser.
»En folkeskole skal være det første trin på børnenes rejse gennem livet. Når man forlader skolen, skal man stå med en uddannelse og et fagligt niveau, der gør en klar til næste skridt. Sådan er det desværre ikke i Fredericia. Tværtimod. Jeg blev ked af det, chokeret – og faktisk vred, da jeg lige før sommerferien opdagede, at Fredericia Kommune ligger allernederst i Jylland, når det handler om at uddanne børn. Vi har den højeste dumpeprocent blandt alle folkeskoler i regionen. Det er helt uacceptabelt,« siger han.
Privatskolernes succes som spejl
Det, der for alvor undrer Byrgesen, er, at problemerne ikke kan forklares med økonomi. Fredericia har ikke færre ressourcer end andre kommuner – tværtimod.
»Vi bruger rigtig mange penge på skolen. Normeringen er på nogle områder bedre, end den behøver at være. Alligevel er resultaterne elendige. Derfor har jeg flere gange sagt, at vi må kigge på privatskolerne i Fredericia. De har stor succes. Hvorfor gør de det så meget bedre? Jeg ved godt, at mange i det politiske system har en grundlæggende skepsis mod privatskoler og en næsten religiøs tro på, at folkeskolen altid er bedst. Men det er en illusion. Hvis vi ikke tør lære af dem, der faktisk lykkes, så bliver vi ved med at sidde fast i de samme problemer,« siger han.
Privatskolernes styrke ser han i det klare værdisæt og i evnen til at inddrage forældrene.
»En privat skole har en holdningspakke, der gennemsyrer hele miljøet. Man har klare rammer for, hvordan man taler til hinanden, hvordan man mødes, og hvordan man samarbejder. Og vigtigst af alt, man har et stærkt samarbejde med forældrene. Når barnet kommer hjem og brokker sig over et eller andet, så står skolen og forældrene sammen om målet, nemlig at barnet skal lære noget. Det er helt afgørende. I folkeskolen har vi mistet det fælles mål, og uden det bliver undervisning til kampplads i stedet for samarbejde,« siger han.
Politikernes ansvar
Byrgesen understreger, at hans kritik ikke er rettet mod lærere, pædagoger eller skoleledere.
»De gør det bedste, de kan under de vilkår, de har. Det her er en kritik af politikerne. I årevis har de set til, mens folkeskolen er blevet kørt i seng. Og det er endt i en situation, hvor vi står med noget, der minder om Titanic. Skibet synker, men vi spiller bare videre på dækket,« siger han.
Superskoler og tabt identitet
Han mener, at en del af problemet er de store skoleenheder, der i hans øjne har fjernet både nærhed og identitet.
»Tidligere havde hvert kvarter sin skole. Det gav en stolthed og en forankring i lokalsamfundet. Alle vidste, hvad Alléskolen, Skjoldborgvejens Skole eller Skandsevejens Skole stod for. I dag har vi sammenlagte superskoler med navne, som ingen kan finde ud af. Det er totalt fjolleri. Vi mister tilhørsforholdet og forvirrer både børn og forældre. Det er et af de steder, vi bør se tilbage og lære af fortiden. Ikke for at spole tiden tilbage, men for at genopdage det, der fungerede,« siger Byrgesen.
En ny skole til 270 millioner
På toppen af folkeskolens problemer kommer nu beslutningen om at bygge en helt ny Kristinebjergskole på Skandsevej til 270 millioner kroner. En beslutning Byrgesen er stærkt uenig i.
»Jeg var ude at besøge skolen i fredags. Jeg gik igennem alle lokaler, og jeg så kun ét rum, hvor jeg tænkte, at her kunne man godt gøre noget. Resten var i en fantastisk stand. Og så vil man rive en velfungerende skole ned for at bygge en ny til en kvart milliard. Det er fuldstændig ude af trit med tidens krav. Vi burde renovere det, vi har, og bygge til, hvor det er nødvendigt,« siger han.
Byrgesen er især bekymret for økonomien.
»Inden vi overhovedet har taget det første spadestik, har vi allerede fået at vide, at projektet bliver ti procent dyrere. Det er 27 millioner oveni. Og ser man på udviklingen i byggematerialer og arbejdskraft, så bliver det hurtigt 20 eller 25 millioner mere. Det er penge, vi ikke har. Det er naivt at tro, at vi kan holde budgettet. Bare se på Odense Universitetshospital, som er blevet tre milliarder dyrere end først antaget. Det er præcis den samme logik, vi er på vej ind i,« siger han.
Et system uden retning
For Byrgesen er problemet ikke kun penge og bygninger, men en politisk kultur, der ikke tør erkende fejl eller ændre kurs.
»Vi har haft det samme flertal i 12 år. Den folkeskole, vi ser nu, er resultatet af deres beslutninger. Og det er bare ikke godt nok. Vi har brug for en ny kultur, hvor man tør erkende, at noget ikke virker, og hvor man kigger ud af kommunen og lærer af dem, der lykkes. Hvis ikke vi gør det, så gentager vi de samme fejl igen og igen,« siger han.
Krav om forandring
Derfor opfordrer Byrgesen til, at kommunen går mere ydmygt til værks og tager fat på en reel genopbygning af tilliden til folkeskolen.
»Hvis man har et hus, der fungerer, starter man ikke med at vælte det hele ned. Man renoverer og bygger til. På samme måde skal vi behandle vores skoler. Det handler om at bruge pengene klogt, men endnu vigtigere handler det om at genskabe samarbejdet og troen på folkeskolen. Børnene har krav på en skole, hvor de bliver mødt med klare mål, ro og forældreopbakning. Det er vores ansvar som politikere at skabe rammerne for det. Ellers sejler vi videre – og det kan vi ikke være bekendt,« siger Karsten Byrgesen.
En af lederens vigtigste opgaver – uanset niveau – er at kunne lede mennesker igennem forandringer. Og verden står netop nu endnu engang i en situation, som kalder på vores lederes evne til at kunne lede os gennem de reelle og til tider voldsomme forandringer, der synes at vælte ind over os. Reelle og nødvendige forandringer, fordi her taler vi ikke om tidens ledelsesparadoks, som jeg fornyelig skrev om i artiklen: ”Tidens ledelsesparadoks og løsning”. Årsagerne til nødvendige forandringer kan være mange, og forandringer kan også tilfældigt opstå. Årsagerne betyder dog ikke så meget, som den måde lederen leder og skaber de reelle forandringer på gør. Men hvordan gør lederen så det? Det handler denne artikel om.
Indledning
Forandringsledelse er lederens Raison D´etre. Det er grunden til, at vi har brug for ledere, fremragende ledere. Ledere der får de ledte (medarbejderne og samarbejdspartnerne) til at gøre noget og motiveret til at gøre noget, som de ellers ikke ville have gjort. God Forandringsledelse begynder dog et andet sted end i selve forandringen og på et andet tidspunkt end de fleste ledere i dag er opmærksomme på.
Udgangspunktet for forandringsledelse kan med fordel begynde med at få godt styr på det modsatte. Hvad er det virksomheden, organisationen eller foreningen gør, som den allerede gør godt, og som den ikke ønsker at forandre, men fortsat ønsker skal være en del af den fremtidige virksomheds, organisations, forenings eller samfunds mission og vision?
Når lederen og medarbejderne og deres omverden begynder at se og fornemme forandringen med det udgangsperspektiv, sker der noget magisk. Hvor forandringer tidligere blev oplevet som store og uoverstigelige, ses og mærkes forandringerne nu pludseligt mere overkommelige og som en del af noget større, der giver mening i et langsigtet perspektiv, også af medarbejderne og samarbejdspartnerne. ”Fortiden” bindes sammen med ”nutiden” og ”fremtiden” på en helt særlig måde og skaber grundlag for en sammenhængende, holistisk og meningsfuld fortælling om virksomhedens udvikling over tid.
Ved at alle involverede bliver mere bevidste om, hvad der allerede går godt og er succesfuldt i virksomheden og som derfor skal fastholdes, skabes et mentalt godt udgangspunkt og en tryghed hos den enkelte medarbejder m.fl., inden der efterfølgende tages hul på selve forandringsdelen.
Tidspunktet for at tænke forandringsledelse har ikke et begyndelsespunkt eller et slutpunkt. Forandringsledelse er og bør indgå som en væsentlig og naturlig del af lederens daglige ledelsesarbejde. Lederens evne til rettidigt at spotte behovet for forandringer, rettidigt at involvere alle relevante parter, herunder ikke mindst medarbejderne, og foretage de nødvendige ændringer rettidigt er afgørende. Gerne før behovene for forandringer reelt opstår. Jo tidligere, jo bedre. Fordi jo tidligere lederen agerer og foretager de forandringer og justeringer, der er behov for, jo mindre er de, jo færre forstyrrelser og jo større medejerskab skaber de hos medarbejderne og virksomhedens samarbejdspartnerne.
Ved at tage det udgangspunkt og iværksætte forandringsledelse rettidigt, så bliver forandringernes natur mere inkrementalistiske (gradvise og trinvist stigende). Forandringerne vil opleves mere motiverende og som en naturlig del af den daglige hverdag og ledelse. Begge forhold kræver dog fremragende ledere, der er i stand til at træffe rettidige beslutninger, tage ansvaret for dem og gennemføre disse beslutninger. Herunder – ikke mindst – at lederen er i stand til at tage ansvaret for de kendte og ukendte risici, som disse beslutninger indebærer.
Forandringsledelsens hovedelementer
På baggrund af egne ledelseserfaringer og studier af forandringsledelse inden for forskellige brancher dannede jeg på et tidspunkt mit egen ledelses- og organisationsudviklingskoncept. Et koncept som jeg indførte og testede, mens jeg var chef for ca. 650 højtuddannede specialister i forsvaret.
Alle de hidtidigt berørte ledelseselementer i artikelserien ”kunsten at lede” kan og skal naturligvis også bringes i spil og i samklang, når lederen retter sit fokus på forandringsledelse. Dertil kommer en række ledelses- og organisationsudviklingselementer (se nedenstående skitse), der hver danner deres delproces i forandringen:
1. Delprocessen om udviklingen af selve ledelsesgrundlaget og
2. Delprocessen om selve organisationsudviklingen.
Den første delproces (Ledelsesgrundlaget) omkranser bogstaveligtalt hver side den anden delproces (selve organisationsudviklingen).
Processer i Ledelses- og organisationsudvikling
Begge delprocesser er indbyrdes afhængige og hinandens forudsætninger. Det er to sideløbende delprocesser, der iterativt påvirker hinanden med hver deres 7 henholdsvis 5 delelementer, hvor de 7 understøtter de 5.
Ledelsesgrundlaget
De 7 delelementer i udviklingen af Ledelsesgrundlaget er: 1) Værdier, 2) Mission, 3) Opfattelse af verden (vores virkelighed), 4) Hvordan ser og driver vi ledelse (vores ledelsesfilosofi), 5) Etik (Kendetegn ved fremragende ledelse), 6) Visionen og 7) Den ønskede adfærd som ledere og medarbejdere.
Ledelsesgrundlaget betragter jeg som en række holdninger, udsagn, målsætninger og retningslinjer. Ledelsesgrundlaget er retningsgivende for den måde, som vi ønsker at lede vores medarbejdere på, og som vi selv ønsker at blive ledet af vores chefer. Den daglige leder- og medarbejderadfærd er beviset på, om vi lever op til vores ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget udarbejdes både som en ”top down” og ”Bottom up” proces.
Organisationsudviklingen
På grundlag af Ledelsesgrundlaget gennemføres selve organisationsudviklingen, der består af 5 delelementer. De 5 delelementer er: 1) Opstilling af samtlige, relevante arbejdsopgaver, 2) Udarbejdelse af de tilhørende arbejdsprocesser, 3) Organisering og struktur, 4) Skabelse af en sund virksomhedskultur og 5) fastsættelse og etablering af de fysiske rammer.
Rækkefølgen er ikke ligegyldig og ikke tilfældig valgt. Klarlæggelse af arbejdsopgaver og arbejdsprocesser skal være udgangspunktet og ske på baggrund af ledelsesgrundlaget, før vi taler om organisering, struktur og de nødvendige fysiske rammer. Ofte ser jeg desværre det modsatte (struktur og organisering sker før fastlæggelse af arbejdsopgaver og arbejdsprocesser og de valgte fysiske rammer hæmmer de øvrige delelementer i af udfolde sig), hvilket umuliggør udnyttelse af den maximale effekt af den påtænkte forandring.
Samspillet
Forandringsledelsens delprocesser og elementer skal – som nævnt – være en integreret del af lederens hverdagsledelse. Samspillet og samklangen mellem alle ledelseselementer er afgørende for medarbejdernes følgeskab.
De 12 ovenfor beskrevne delelementer omsættes til og dokumenteres i relevante og emnespecifikke direktiver, strategier, planer, bestemmelser og vejledninger, fx et Ledelsesdirektiv, en Kommunikationsstrategi m.v.
Et konkret eksempel på og test af hele konceptet kan du læse om i bogen ”Chef for Telegrafregimentet – om lederskab og resultater”, som jeg skrev i 2016 på baggrund af den forandringsproces, som jeg var med til at indlede og som førte til dannelsen af det værnsfælles Føringsstøtteregiment som vi ser i dag i Fredericia.
Afrunding
Ledelsesgrundlag og organisationsudvikling er naturligvis kontekstafhængige, hvorfor ovenstående – som alt anden ledelsesinformation – bør ses som ledelsesinspiration til egne overvejelser og udformning af egne unikke ledelsesgrundlag og organisationsudviklingskoncepter. For det er lederen selv, der stadig har ansvaret og må til enhver tid påtage sig det.
Et tip! Vidste du, at du kan få en oversigt og link til alle tidligere artikler og indslag ved at klikke på mit navn øverst i denne artikel. Rigtig god fornøjelse😊
KLIMA. Hun står på scenen i Middelfart med udsigt til Lillebælt. Publikum har netop hørt tal fra Dankort om danskernes stigende forbrug og fra genbrugskæden Kirppu om de hundredtusindvis af kjoler, der er solgt gennem årene. Nu er det Emma Sofie Nielsen, de lytter til. Hun er 27 år, tøjproducent, ung forbruger og for mange kendt fra tv-programmet Bachelorette. I dag er hun ikke på skærmen, men i stedet en del af Klimafolkemødet i Middelfart, hvor hun deltager i debatten »Ghoster du dine ting«.
For mange i teltet er hun et velkendt ansigt, men samtidig en stemme, der repræsenterer en ny generation i en samtale om mode, forbrug og bæredygtighed. Hun har valgt at stå på scenen, fordi emnet optager hende dybt.
»Det hænger meget godt sammen med det, jeg laver til daglig. Jeg er tøjproducent og tænker meget over både mit eget og andres forbrug. Man kan jo ikke kalde noget bæredygtigt, når man producerer ting, men jeg prøver at sætte farten lidt ned i forhold til fast fashion og være et alternativ. Det betyder meget for mig,« fortæller hun med et smil.
Allerede her anerkender hun det paradoks, som mange andre ville have spurgt ind til. For hvordan kan man både opfordre folk til at købe mindre og samtidig sælge sit eget tøj. Emma Sofie trækker ikke på skuldrene af modsætningen, hun peger i stedet på, at netop dette dilemma er kernen i debatten om vores forbrug.
»Det er svært at sige, at vi skal købe mindre og samtidig selv sælge tøj. Det kan godt virke hyklerisk. Men jeg arbejder i et system, der ikke er optimalt, og jeg prøver bare at gøre mit bedste inden for de rammer, jeg har. Det er hele systemet, der skal ændres, og det er der, vi må begynde at tænke helt forfra.«
Hun taler ikke om små lappeløsninger. Hun taler om en økonomi, der bygger på vækst og hurtige køb, og som konstant skubber os i retning af at ville have mere. Som hun selv beskriver det, er det en kultur, der har sat sig fast i os alle.
»Vi har så travlt med hele tiden at få nyt, at vi glemmer at bruge det, vi allerede har. Især med tøj er der en idé om, at man ikke må tage det samme på to gange. Den kultur skal virkelig dø. I stedet burde man se på sit skab med mere kreativitet og gentænke, hvordan man kan bruge det, man allerede ejer.«
Ordene falder stille men med vægt. For Emma Sofie taler ikke kun ud fra et teoretisk perspektiv, hun taler også af erfaring. Hun har selv været en del af den kultur, hun nu kritiserer, og hun har ændret sine egne vaner radikalt de seneste år.
»Jeg køber næsten ikke nyt tøj længere. Når jeg selv syr, ved jeg, hvor meget arbejde der ligger i et stykke tøj, og det gør mig langt mere bevidst om, hvad jeg køber. Jeg prøver at tage udgangspunkt i det, jeg allerede har, og hvis jeg mangler noget, syr jeg det selv. Tit ender jeg med at opdage, at jeg faktisk ikke mangler det alligevel.«
At ændre sit forbrug handler sjældent om gode intentioner alene. Det kræver både en ny måde at se tingene på og en evne til at stoppe op midt i fristelsen. For Emma Sofie er det blevet en vane at lægge en pause ind, et øjebliks eftertanke, før hun trykker køb. Det er en strategi, hun håber, flere kan tage med sig. Men hun ved også, at det ikke er nok. Spørgsmålet om ansvar bliver derfor afgørende.
Her peger hun tydeligt opad.
»Jeg tror, man skal kigge ret højt op. Hele vores økonomi bygger på forbrug, det er kapitalisme, og det er den model, vi kører videre med fuld fart. Hvordan man ændrer det, ved jeg ærligt talt ikke. Men jeg ved, at det er politikerne, der kan sætte rammerne. Det ansvar kan ikke alene ligge hos os forbrugere.«
Hun peger altså på politikerne, når det gælder de store forandringer, men hun mener samtidig, at vi som enkeltpersoner stadig kan gøre en forskel ved at tage små skridt i hverdagen.
»Jeg håber, folk tager med sig fra debatten, at man lige kan tænke sig om en ekstra gang, før man køber noget. Jeg tror ikke, det er realistisk, at vi hver især kan ændre verden, men vi kan godt skrue en smule ned for vores forbrug. Og hvis mange gør det, er vi allerede et skridt på vej.«
At Emma Sofie Nielsen stod på scenen i Middelfart gav debatten opmærksomhed. Hun er kendt fra et tv-program, men denne gang var det forbrug, klima og kultur, hun talte om, og mange besøgte teltet for at høre med.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi modtog lørdag formiddag klokken 10.01 en anmeldelse om indbrud i et udhus på Kastanjehaven i Vejle.
Vagtchef Søren Lisberg fortæller, at der er stjålet forskellige redskaber. »Der er tale om et indbrud i et udhus, hvor der er stjålet en del værktøj« siger Søren Lisberg fra Sydøstjyllands Politi.
Politiet arbejder nu videre med sagen, men har endnu ikke nærmere oplysninger om gerningsmanden. »Vi hører meget gerne fra borgere, der har set noget mistænkeligt i området omkring Kastanjehaven« lyder opfordringen fra vagtchefen.
BRAND. En brand i en carport på Hjulgyden i Børkop fik lørdag eftermiddag Sydøstjyllands Politi og brandvæsnet til at rykke ud. Alarmen indløb klokken 14.31, og kort efter stod det klart, at branden var forårsaget af en ukrudtsbrænder.
Vagtchef Søren Lisberg fra Sydøstjyllands Politi fortæller, at beboeren, en 57-årig mand, nu er sigtet. »Der er tale om en brand i en carport, og vi kan konstatere, at den er startet som følge af brug af en ukrudtsbrænder. Beboeren er sigtet for overtrædelse af beredskabsloven« siger Søren Lisberg.
Heldigvis nåede branden ikke at brede sig til boligen, og ingen personer kom til skade. Alligevel understreger politiet alvoren. »Det kan gå meget hurtigt, når man bruger åben ild, og det her er endnu et eksempel på, hvor galt det kan gå. Derfor er det vigtigt, at man er ekstra forsigtig og følger de sikkerhedsmæssige anbefalinger, når man bruger en ukrudtsbrænder« siger vagtchefen.
Manden fra Børkop står nu til en bøde for overtrædelsen.
EVENTS. På havnen i Middelfart blev lastbilens store rat pludselig noget, man kunne få hænderne i. Hos Dagrofa Foodservice stod en lastbilssimulator klar, så eleverne kunne prøve kræfter med at bakke med anhænger og få en smagsprøve på livet i logistikbranchen.
Bag standen stod EUC Lillebælt og distributionslederne Kim Hansen og Peter Munniche sammen med tre af virksomhedens lærlinge. De ville vise de unge, at der findes mange andre veje end gymnasiet, og at en erhvervsuddannelse kan være både spændende og givende.
»Vi er jo Middelfarts tredje største virksomhed og repræsenterer hele logistikbranchen her på festivalen. Når man taler til unge, kan man ikke bare stille sig op og dele brochurer ud. Det gider de ikke, så kigger de bare ned i deres mobiltelefoner. Man skal inspirere dem ved at lade dem prøve kræfter med noget konkret,« fortæller Peter Munniche.
Og konkret var der nok af. Eleverne kunne lære, hvordan man fylder en container korrekt, så pladsen udnyttes bedst muligt, de kunne øve sig i at bakke med en trailer og ikke mindst prøve kræfter med lastbilssimulatoren. Til at guide stod Dagrofas egne lærlinge, for som Peter Munniche påpeger, er de unge bedst til at møde andre unge i øjenhøjde.
»Kim og jeg blev lærlinge for en del år siden, det kan man godt se på os,« siger han med et lille grin og peger på de tre unge kolleger, som talte med festivaldeltagerne om alt fra hverdagen på lageret til fremtidsmulighederne i branchen.
For Dagrofa handler Craft Festival om at vise bredden i de muligheder, der ligger uden for de klassiske ungdomsuddannelser.
»Der er ikke noget galt i at gå på gymnasiet eller handelsskolen. Men man kan faktisk alt muligt andet også. Og det er der mange unge, der ikke er klar over. Man kan komme i mesterlære, få løn under uddannelsen og få et job med ansvar fra dag ét,« forklarer distributionslederen.
Han oplevede en høj grad af engagement fra eleverne, som kom klassevis rundt til de forskellige stande.
»De er vildt engagerede, og de vil det virkelig gerne. Men det er os, der skal diske op med noget, der fanger. Brosyrer og tomme ord duer ikke. Vi lever i en moderne medieverden, hvor tingene skal have kant,« siger han.
Dagrofa Foodservice har været med siden festivalens begyndelse, og udviklingen har ifølge Peter Munniche været tydelig.
»På de fire år vi har været her, har det udviklet sig helt voldsomt i kommunen. De unge har virkelig fundet ud af, at man kan meget mere end bare at gå på gymnasiet. Men det har også været et langt sejt træk, hvor alle virksomheder i Middelfart Kommune har bidraget og investeret,« siger han.
I begyndelsen var festivalen også åben for forældre, men interessen viste sig at være begrænset.
»Det første år var der en forældredag om lørdagen, men der dukkede kun omkring 50 op. Det er helt lukket ned i dag. I stedet er det blevet tydeligt, at det er de unge selv, vi skal have fat i,« fortæller han.
For Dagrofa Foodservice handler det ikke kun om at rekruttere fremtidens arbejdskraft. Det handler også om at skabe nysgerrighed og åbne øjnene for en branche, der ofte er usynlig i hverdagen, men som alle er afhængige af.
»Vi håber, de unge tager en spire med sig herfra. At de kan se, at logistik og transport er veje til et spændende arbejdsliv. Og at det kan være en god fremtid, hvor man både lærer og tjener penge,« slutter Peter Munniche.
SPORT. FC Fredericia har sat et stærkt aftryk på denne sæsonstart. Efter seks runder står holdet med ti point på kontoen, heraf syv point i de seneste tre kampe. Søndag venter en af de helt store prøver, når AGF tager imod i Aarhus, og direktør Stig Pedersen lægger ikke skjul på, at det bliver en kamp, man både glæder sig til og har respekt for.
»Først og fremmest så glæder vi os jo. Vi har jo fået en god start, og de sidste tre kampe har kastet syv point af sig. Så vi glæder os jo helt vildt. Vi kunne sagtens, hvis det var gået anderledes for os, have frygtet kampen. Nu synes jeg egentlig bare, at vi glæder os til det« siger han.
For Stig Pedersen er det vigtigt at holde fast i, at selv om AGF er et stort hold med stor historik, så ændrer præmissen sig ikke i forhold til andre modstandere. »Vi har store forventninger til, at vi igen kan gøre en god figur. Vi er godt klar over, at det bliver svært at få point med, men det gør det hver gang. På den måde adskiller det sig ikke fra de øvrige modstandere, men det er jo en kæmpe klub, vi skal møde« siger han.
FC Fredericia har i denne sæson vist, at de kan drille de store. Holdet har hentet en sejr over Randers og spillet uafgjort mod FC Midtjylland, og det har givet en tro på, at de også kan tage point i Aarhus. »Jeg synes, det er lidt ligesom de seneste kampe, hvor vi har spillet godt og scoret mål hver gang. Selvom vi er kommet bagud i nogle af kampene, har vi været i stand til at hente det. Når vi kan slå Randers og spille uafgjort i Midtjylland, så kan vi på dagen også tage noget fra AGF. Det betyder ikke, at det nødvendigvis bliver sådan, for de er meget stærke lige nu, men vi synes, vi har noget at komme med« siger Pedersen.
Direktøren håber, at holdet kan holde fast i det udtryk, de har haft i sæsonens første kampe. »Jeg håber, vi kan vise os frem på den måde, som vi har gjort i alle kampene, hvor vi også i perioder er dem, der er på bolden og skaber chancer. Jeg tror virkelig, der er en stor glæde til at spille den kamp mod en af Danmarks største klubber. Formentlig for udsolgt stadion, så der bliver tryk på« siger han.
Truppen er ikke helt uden skader, men bredden i truppen har vist sig at være en styrke. »Alle er ikke klar, men vi har en stærk trup til på søndag. Når en falder fra, er der en anden, der tager over på samme niveau. Vi har stort set brugt alle spillere, og alle har bidraget i Superligaen uden at falde igennem. Vi står et meget bedre sted, end vi måske troede eller frygtede« siger Pedersen.
At holde fast i momentum er afgørende, også selv om udfordringen i Aarhus er svær. »Vi skal bygge videre på det, vi har præsteret, og den selvtillid vi kommer med. Jeg synes egentlig, vi har haft den i lang tid, også i sidste sæson, da vi var i slutspillet. En af vores styrker er, at vi ikke panikker. Derfor kan vi godt risikere at få en over hatten, det kan sagtens ske, og det vil også ske for os på et tidspunkt. Men vi håber ikke, at det bliver på søndag« siger han.
Og selv om AGF uden tvivl vil have langt størstedelen af fansene på lægterne, så betyder opbakningen fra de tilrejsende fredericianere meget. »Det betyder noget. Uanset hvor mange der tager turen fra Fredericia, bliver det selvfølgelig AGF, der har flest. Men det er altid dejligt, at der er nogen med. Vi ved, der kommer et par busser, og at en del holder med Fredericia, og det er altid en stor støtte« siger Pedersen.
KLIMAFOLKEMØDET. Fredag blev sat punktum for forberedelserne og sat startskud i gang for noget nyt. Ungeløftet blev officielt lanceret, og det blev gjort med både ministerbesøg, borgmestertale og et stærkt lokalt fremmøde.
Ungeløftet er en national indsats, der skal hjælpe unge mellem 15 og 29 år, som står uden for uddannelse og job. Målet er at give nye muligheder gennem fællesskaber, uddannelse og arbejde. I Middelfart Kommune går erhvervsliv, foreninger, uddannelsesinstitutioner og civilsamfund nu sammen for at skabe lokale løsninger, der kan løfte unge mennesker ind i fællesskabet.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard indledte med at understrege, hvorfor han stod i Middelfart på en dag, hvor fokus ikke var energi eller klima, men unge. »I tænker måske, det er lidt mærkeligt, hvorfor klimaministeren er med til at fejre, at Ungeløftet går i gang i Middelfart Kommune. Baggrunden er, at vi i Danmark stort set konstant har omkring 45.000 unge, der hverken får et job eller en uddannelse. Det er en meget broget gruppe, men fælles er, at de står uden for fællesskabet. Det er smerteligt for de unge, men det er også et svigt fra samfundet, at det kan blive ved« sagde han.
Ministeren fortalte, hvordan ideen til Ungeløftet blev født. »Jeg fandt på, at det skulle hedde Ungeløftet, fordi der er to dimensioner i det. Det handler om at løfte unge mennesker ind i fællesskabet, men det handler også om, at vi som samfund giver et løfte til de unge om, at vi ikke efterlader nogen udenfor« sagde Lars Aagaard.
Han knyttede sin egen ungdom til budskabet. »Jeg havde selv en periode, hvor jeg følte mig udenfor, fordi jeg gik i skole et andet sted end der, hvor jeg boede. For mig blev det afgørende, at jeg fik et job på det, der var mit livs bedste arbejdsplads. Det lærte mig, at når man bliver en del af et fællesskab på en arbejdsplads, så er der nogen, der savner en, når man ikke kommer, og det kan forandre et liv. Derfor en stor tak til de virksomheder, der er villige til at gå en ekstra mil for at give plads til unge, som har det svært« sagde han og sendte samtidig en tak til både foreningslivet og uddannelsesinstitutionerne, der hver dag gør en forskel.
Borgmester Johannes Lundsfryd lagde vægt på, at Ungeløftet allerede nu bygger på et stærkt fundament i Middelfart. »Navnet Ungeløftet indeholder i sig selv baggrunden for indsatsen. Det er vigtigt, at vi som samfund investerer i vores unge mennesker. Vi kan rykke rigtig meget, når vi arbejder sammen på kryds og tværs. Vi har fra staten fået rammerne, og så er det op til os som kommune, foreninger og virksomheder at fylde de rammer ud og skabe livsforandrende handlinger« sagde han.
Han pegede på de frivillige mentorer som et eksempel på, hvor stor en forskel små handlinger kan gøre. »Vi har et fantastisk netværk af mentorer i Middelfart. Bare det, at en frivillig hver dag ringer til et ungt menneske klokken syv om morgenen for at sikre, at vedkommende kommer af sted på arbejde, kan være det, der giver det sidste skub. Det er en lille indsats, men den kan være altafgørende« sagde borgmesteren.
Som et konkret eksempel fremhævede Johannes Lundsfryd det nye fællesskabshus i Nørre Aaby. »For nylig kunne vi indvie Stationen som et nyt fællesskabshus, hvor unge netværk har fået til huse, og hvor Røde Kors driver en café i stueetagen. Det er et rigtig fint tiltag, der viser, hvor meget vi kan, når vi tænker sammen« sagde han.
Borgmesteren glædede sig samtidig over, at lanceringen af Ungeløftet faldt sammen med to andre store begivenheder i Middelfart. »Det er glædeligt, at vi lancerer løftet samtidig med, at vi har Klimafolkemødet lige udenfor døren og Craft Festival, hvor alle udskolingselever møder unge lærlinge og elever fra lokale virksomheder. Der er mange initiativer, der peger i samme retning og sætter fokus på unges trivsel, netværk og veje ind i fællesskabet« sagde Johannes Lundsfryd.
Lanceringen blev afsluttet med en symbolsk handling, da parterne bag initiativet satte deres underskrifter på et stort lærred. Det markerede, at Middelfart står samlet om at løfte de unge.
Med Ungeløftet er der skabt en ny platform for samarbejde i Middelfart. Et fælles løfte om, at ingen unge skal stå alene, og at alle skal have muligheden for at finde vej til fællesskabet og en meningsfuld fremtid.
ANALYSE. Det begyndte, som om Fredericia HK ville blæse alt omkuld. I de første minutter stod arenaen på den anden ende. Anders Kragh Martinusen hamrede bolden i nettet, Jonas Kruse Kristensen sendte den op i krogen, og Malthe Hejsel viste tidligt sin vilje. Efter to minutter stod der 4-1, og hjemmeholdet red på en bølge af eufori. Publikum jublede, Ultras sang, og det lignede en premiere, hvor Fredericia skulle vise, at ambitionerne om top fire i Bambuni Herreligaen var mere end bare ord.
Men gradvist ændrede kampen karakter. Allerede efter ti minutter var det tydeligt, at Bjerringbro-Silkeborg fandt ro. Mads Svane-Knudsen begyndte at trække i trådene. Hans gennembrud sad, og han supplerede med assists, der fandt både Anders Zachariassen på stregen og Patrick Boldsen på fløjen. Samtidig kom Rasmus Lauge i gang, og da Mads Lenbroch sikkert udnyttede straffekastene, havde gæsterne fået fat.
FHK hang på frem til pausen, hvor stillingen 17-18 stadig gav håb. Men allerede her var advarselslamperne begyndt at blinke. Skarpheden manglede. Fire brændte straffekast i alt, blandt andet fra Kasper Young og Kasper Palmar, blev kostbare. Mads Kjeldgaard ramte stolpen to gange, og Jonas Kruse Kristensen fik sine forsøg reddet af Kasper Larsen, der begyndte at sætte sig tungt på kampen. Fredericia havde stadig gejst, men nervøsiteten sneg sig ind.
Anden halvleg blev et kollaps. På få minutter fra 32. til 37. minut satte BSH fem mål ind, mens Fredericia brændte et straffekast og lavede to fejlafleveringer. Svane-Knudsen og Lauge skiftedes til at gennembryde et hjemmeforsvar, der så passivt ud, og da Zachariassen og Rahbek supplerede med scoringer, trak gæsterne fra til 19-24. Gudmundsson tog timeout, men virkningen var kortvarig.
Fra 40. til 50. minut forsvandt kampen for alvor. Jonas Kruse Kristensen havde flere muligheder, men hans skud ramte stolpen eller blev reddet af Larsen. Kjeldgaard mistede bolden, Lauge samlede op og scorede på kontra. Bolden blev sat i omløb med lethed, og BSH gjorde, hvad de ville. Svane-Knudsen noterede sig til sidst for hele 11 mål, Lauge for 6, og selv når Fredericia fik et lille øjebliks succes, som da Hübert Larsen reducerede, kom svaret prompte i den anden ende.
Statistikken understøtter billedet. FHK scorede på 54 procent af deres afslutninger, BSH på hele 75. Hvor Frandsen, Heieren og unge Kalle Nissen Møller tilsammen præsterede en redningsprocent på 19, stod Kasper Larsen på 35 og blev den uovervindelige mur, som Fredericia aldrig fik hul på.
De sidste ti minutter var en lang afklapsning. Flere tilskuere forlod hallen i stilhed, mens BSH-fans sang »Sejren er vores, vi har vundet«. FHK fortsatte med at brænde chancer, senest Mads Kjeldgaard, der afsluttede en aften med flere fejlafleveringer og uskarpe skud. Kasper Palmar pyntede på resultatet, men det var kosmetik.
Slutcifrene 28-38 var mere end et nederlag. Det var en lussing, der afslørede, hvor let Fredericia kan læses, og hvor forudsigelige Gudmundur Gudmundssons taktiske greb er, når modstanderen har kvaliteten til at straffe dem. FHK faldt fra hinanden, både mentalt og taktisk, og det er et billede, der må give panderynker i ledelsen.
Alligevel er det kun én kamp. Bambuni Herreligaen er lang, og der er tid til at justere. Men sæsonpremieren blev et wakeup call. Hvis ambitionen om top fire skal være realistisk, kræver det en ny skarphed, en bedre organisering i forsvaret og en mod til at skyde under pres. For i går aftes blev drømmene om Final4 og Europa erstattet af en brutal påmindelse: uden fornyelse risikerer Fredericia at stå stille, mens rivalerne løber fra dem.
