Leder: Når fortællingen får lov at stå alene

0

Der er forskel på at fortælle en historie og på at fælde en dom. Og der er forskel på at åbne for refleksion og på at lukke for genmæle. Den forskel er blevets udvisket i den dokumentar, der nu genåbner historien om Gudmundur Gudmundsson og hans tid som dansk landstræner.

Det er ikke i sig selv forkert, at tidligere landsholdsspillere fortæller om deres oplevelser. Det står enhver frit for at sætte ord på sin egen fortid. Men når man samler disse fortællinger i en dokumentar, der fremstår autoritativ, historisk og forklarende – uden at give den centrale hovedperson mulighed for at svare – bevæger man sig fra dokumentation til iscenesættelse.

Gudmundur Gudmundsson kalder det uforskammet. Det er svært at være uenig.

For her er ikke tale om en perifer figur. Gudmundsson var landstræner i en periode, der kulminerede med dansk herrehåndbolds største triumf: OL-guldet i Rio. Det var under hans ledelse. Med hans metoder. Med hans kompromisløshed. Og med hans faglige tilgang, som nu – mange år senere – bliver reduceret til et spørgsmål om trivsel og tone, uden at han selv får mulighed for at forklare, hvorfor han gjorde, som han gjorde.

Det er i sig selv et problem.

For dokumentaren fremstiller et billede, hvor én version får lov at stå alene. Spillernes oplevelse. Spillernes frustration. Spillernes efterrationalisering. Alt sammen legitimt – men ikke tilstrækkeligt, hvis man vil forstå helheden. For sport på eliteplan er ikke et pædagogisk projekt. Det er et præstationsrum. Og nogle gange kræver det ledelse, der ikke er konsensusbaseret, men målrettet.

Gudmundur Gudmundsson blev ikke ansat for at skabe harmoni. Han blev ansat for at vinde. Og det gjorde han.

Det interessante er, at selv Ulrik Wilbek – som ifølge dokumentaren selv forsøgte at fyre Gudmundsson midt under OL – i dag erkender, at Gudmundsson ikke var en fiasko. Tværtimod. Han var håndboldfagligt stærk. Problemet var ikke resultaterne, men kulturen. Og netop derfor er det så problematisk, at dokumentaren ikke lader Gudmundsson være en del af samtalen om den kulturforskel.

For uden hans stemme bliver fortællingen skæv.

Det er ikke dokumentarens opgave at skabe balance for balancens skyld. Men det er dens ansvar at give plads til genmæle, når den retter kritik mod en person, der stadig lever med konsekvenserne af fortællingen. Især når kritikken går på forhold, som den kritiserede direkte afviser som faktuelt forkerte.

Når Gudmundsson siger, at træningsmængderne ikke var et problem, at videomøderne ikke var overdrevne, og at han lyttede til spillerne – så er det ikke en detalje. Det er selve kernen i den kritik, dokumentaren rejser. At udelade hans deltagelse er ikke neutralitet. Det er et valg.

Og det valg gør dokumentaren fattigere.

For sandheden om eliteidræt ligger sjældent ét sted. Den ligger i spændingsfeltet mellem krav og trivsel, mellem struktur og frihed, mellem ledelse og medbestemmelse. Når man kun lader den ene side tale, ender man ikke med indsigt, men med dom.

Det er ikke for sent at rette op. Gudmundur Gudmundsson burde have været med. Ikke som forsvarstale, men som stemme. Ikke for at lukke diskussionen, men for at åbne den.

For det er først, når alle parter bliver hørt, at historien bliver mere end en fortælling. Og først dér, den bliver værd at kalde en dokumentar.

Fund af pesticider i Kolding får folketingsmedlem til at varsle markant kursændring

0

POLITIK. Fund af pesticider i en stor del af Koldings drikkevandsboringer har nu fået det lokale folketingsmedlem Christian Rabjerg Madsen (S) til at efterlyse et klart gearskifte i beskyttelsen af drikkevandet. Det sker på baggrund af en ny analyse fra Miljøministeriet, som viser, at den hidtidige indsats i høj grad har slået fejl.

Ifølge opgørelser fra Danmarks Naturfredningsforening er der i perioden 2019 til 2023 fundet pesticider i 22 ud af 87 aktive drikkevandsboringer i Kolding Kommune. Det svarer til, at omkring hver fjerde boring indeholder rester af sprøjtemidler.

Samtidig viser den nye analyse fra Miljøministeriet, at frivillige aftaler efter næsten 30 år kun har sikret beskyttelse af cirka 1,6 procent af de områder, hvor drikkevandet dannes. Det er langt fra tilstrækkeligt, mener Christian Rabjerg Madsen, der er valgt i Kolding.

»Det her er alvorligt. Vores drikkevand er noget af det mest dyrebare, vi har, og tallene viser sort på hvidt, at den nuværende indsats ikke har været god nok. Når frivillige aftaler efter næsten tre årtier kun har beskyttet 1,6 procent af områderne, er det et klart tegn på, at vi er nødt til at skifte gear,« siger han.

Problemet er ifølge folketingsmedlemmet ikke kun nationalt, men også meget konkret lokalt, hvor tallene fra Kolding tydeligt viser udfordringen.

»Jeg er glad for, at vi nu tager hul på en vigtig og seriøs drøftelse af, hvordan vi får et reelt greb om problemet. Det skylder vi både de familier, der drikker vandet i dag, og vores børn, som også skal kunne åbne for hanen og drikke rent vand i fremtiden,« siger Christian Rabjerg Madsen.

På landsplan viser analysen, at der i 2024 blev fundet sprøjtemiddelrester i 55,7 procent af de undersøgte drikkevandsboringer. Samtidig peger rapporten på, at det både er billigere og mere sikkert at beskytte grundvandet nu frem for senere at skulle rense forurenet drikkevand.

Ifølge Christian Rabjerg Madsen er næste skridt, at Folketingets partier drøfter, hvilke konkrete værktøjer der skal tages i brug for at styrke beskyttelsen af de sårbare grundvandsområder.

»Tallene fra Kolding viser, at det her ikke er et abstrakt problem. Det er virkelighed for mange lokalsamfund. Derfor er jeg oprigtigt tilfreds med, at vi nu går ind i en fase, hvor handling og ansvar står øverst på dagsordenen,« siger han.

Tømrerlandsholdet samlede eliten til fire dages intensiv træning i Kolding

0

UDDANNELSE. Der blev ikke holdt weekendfri, da nogle af landets største talenter inden for tømrerfaget for nylig var samlet til landsholdstræning på erhvervsskolen HANSENBERG i Kolding. Over fire dage arbejdede 11 tømrerlærlinge målrettet med både teknik, teori og fællesskab som en del af forberedelserne til kommende konkurrencer.

Blandt deltagerne var Emil Andersen, der er tømrerelev på HANSENBERG og i lære hos AS Tømrer i Vojens. Han skal til april repræsentere Region Syddanmark ved DM i Skills 2026 i Hjørring, og under træningslejren stod han side om side med flere af de konkurrenter, han senere skal dyste imod.

For Emil Andersen handler samlingerne ikke kun om hård træning, men også om det fællesskab, der opstår blandt deltagerne.

»Det er nogle lange dage med træning, men det er fedt, for vi hjælper hinanden – og det gælder også os, der skal konkurrere imod hinanden i Hjørring. Der bliver kamp til stregen, men vi har det godt sammen. Det vigtigste er det fællesskab, vi har,« fortæller han.

Han peger samtidig på, at det giver en tryghed at kende sine konkurrenter på forhånd.

»Det betyder noget, at jeg kender dem, jeg skal op imod, for så er det ikke så ukendt og skræmmende at stille op. Forstået på den måde, at nogle af de andre har været med ved flere konkurrencer, så jeg har fået indblik i niveauet – og i, hvad man skal kunne, når man stiller op til en konkurrence.«

En af de andre på holdet er Lars Corneliussen fra CELF i Nykøbing Falster. Han har allerede repræsenteret Danmark ved EuroSkills og skal senere på året deltage i WorldSkills i Shanghai. For ham spiller både konkurrencerne og fællesskabet på landsholdet en stor rolle.

»Det er fedt at vise håndværket frem, og konkurrencer er en god måde at gøre det på. Jeg drømmer da om at blive verdensmester, og ved landsholdssamlingerne får man et andet perspektiv på tingene. Har man et problem, kan man få gode råd og faglig sparring, og det er fedt at være sammen med andre, som er lige så passionerede, som jeg selv er,« siger han.

Bag samlingen står en fast trænerstab med fem trænere, heriblandt landstræner Michael Thage og faglærer på HANSENBERG Valde Feddersen. Ifølge Michael Thage afholdes der hvert år både camps og flere landsholdssamlinger, hvor træningen tilpasses den enkelte deltager.

»Vi har to camps og cirka fire landsholdsamlinger om året, og denne gang foregår det på HANSENBERG. Det fungerer superfint, og landsholdsdeltagerne har fået nogle forskellige opgaver – alt efter, hvor de er i deres træningsforløb. De er rigtig gode til at være sammen – også socialt – og vi gør meget ud af at sørge for, at der også er nogle sociale arrangementer i forbindelse med samlinger,« siger han.

Valde Feddersen fremhæver, at rammerne omkring træningen er afgørende for, at deltagerne kan koncentrere sig fuldt ud om deres opgaver.

»De skal helst kun have fokus på deres opgave, så alt andet omkring dem skal bare fungere. Og det er gået supergodt. Det er fantastisk at se lærlinge, som er så dedikerede og hele tiden udfordrer sig selv for at blive endnu bedre indenfor deres fag,« siger han og understreger samtidig betydningen af det sociale samvær.

»Men det er også vigtigt, at de laver noget socialt sammen, for de nørder meget med tingene, når de mødes.«

I løbet af de fire dage arbejdede deltagerne blandt andet med opbygning af komplekse tagkonstruktioner ud fra tegninger, ligesom de blev udfordret i øvelser, hvor hurtig analyse og præcision var i centrum. Træningen blev primært lagt i weekenden, da værkstederne på det tidspunkt ikke bruges af skolens øvrige elever, mens deltagerne til daglig passer skole og lærepladser rundt om i landet.

Landsretten giver forbruger medhold i sag mod Europark om rykkergebyrer

0

FORBURGER. Et parkeringsselskab kan ikke opkræve rykker- og inkassogebyrer, hvis det ikke kan dokumenteres, at rykkerskrivelserne faktisk er nået frem til forbrugeren. Det slår Vestre Landsret fast i en ny dom, hvor APCOA Danmark A/S, der driver parkeringsforretning under navnet Europark, taber en sag mod en forbruger.

Landsretten stadfæster dermed en dom fra Retten i Horsens fra april 2024, hvor forbrugeren blev frifundet for at skulle betale både rykkergebyrer og inkassogebyr i forbindelse med en parkeringsafgift.

Sagen udspringer af en klage, som var en af i alt 139 klager, Forbrugerombudsmanden modtog i første halvdel af 2022. Klagerne handlede alle om opkrævning af rykkergebyrer og inkassoomkostninger fra Europark og selskabets inkassofirma Euroincasso ApS. Forbrugerne gjorde gældende, at de enten ikke havde modtaget den oprindelige kontrolafgift eller de efterfølgende rykkerbreve.

Europark fremlagde kopier af rykkerbreve fra sine it-systemer og redegjorde for virksomhedens postrutiner. Det var dog ikke tilstrækkeligt til at dokumentere, at brevene var kommet frem, vurderede Forbrugerombudsmanden, som biintervenerede i sagen til støtte for forbrugeren.

I dommen lægger landsretten vægt på, at Europark ikke havde sikret dokumentation for levering af rykkerbrevene, selvom det havde været muligt. Retten fastslår blandt andet:

»Det må komme EuroPark A/S bevismæssigt til skade, at der ikke blev sikret dokumentation for leveringen af rykkerbrevene i en situation som den foreliggende, hvor [forbrugeren] kort efter modtagelsen af inkassobrevet fra den 27. december 2021 bestred at have modtaget de øvrige rykkere.«

Landsretten peger også på, at Europark burde have fremlagt yderligere oplysninger om leveringen, blandt andet lokationsdata, og at dette ikke var sket. Samlet set vurderer retten, at selskabet ikke i tilstrækkelig grad har bevist, at rykkerbrevene er nået frem til forbrugeren.

Forbrugerombudsmand Torben Jensen kalder dommen principiel og vigtig for forbrugerne.

»Dommen er vigtig for forbrugerne og vil helt sikkert få stor betydning fremadrettet. Både by- og landsret har understreget, at det er afsenderen, som skal kunne dokumentere, at modtageren rent faktisk har fået breve med krav om betaling. Når det ikke er tilfældet, så kan der ikke opkræves rykkergebyrer, inkassogebyrer og inkassoomkostninger for manglende betaling.«

Sagen har journalnummer BS-36281/2024-VLR og vedrører reglerne i renteloven, som fastsætter, hvornår og hvordan erhvervsdrivende må opkræve gebyrer ved for sen betaling. Ifølge loven kan der kun opkræves rykkergebyrer, hvis rykkerskrivelserne faktisk er kommet frem til forbrugeren.

Fødevarepriserne er tårnhøje

0

OPINION. Fødevarepriserne er tårnhøje og det borgerne har brug for, er at momsen på fødevarer sænkes, og at der gives skattelettelser i bunden, så almindelige danskere igen kan få råd til at opfylde et af menneskets allermest basale behov, nemlig behovet for føde på bordet. Det får vi så ikke, hvis man altså ser bort fra, at der er fundet penge til at gøre chokoladen billigere.

Alle afgiftslettelser er selvfølgelig gode afgiftslettelser, men man bliver næppe mæt af det. “Når der ikke er mere brød, så lad dem spise chokolade”, kan man næsten høre dem sige. Til gengæld har regeringen så fundet 4,5 milliarder til såkaldte fødevarechecks til udvalgte borgere.

Man vælger at lade staten være først med hånden i lommen og så bagefter kaste nogle af pengene tilbage (til nogle af os), formentligt med dybt bureaukratiske kriterier og et kæmpe administrativt apparat. Hvis de absolut skal vælge denne dårlige løsning, kunne de i det mindste kalde det, hvad der et: bestikkelse. Hvis man virkelig ville hjælpe dem, der kæmper med stigende madpriser, kunne man sænke skatten i bunden. Det ville komme alle til gode og gøre det mere attraktivt at tage et ekstra job eller en ekstra vagt.

Regeringens løsning holder folk fast i afhængighed og passivitet. Det er et grundlæggende socialistisk greb. Staten tager først for meget, og lover så at redde os med vores egne penge, når det begynder at gøre ondt. Den slags politik er ikke bare uambitiøs, den er også skadelig for vores økonomi, vores frihed og vores ansvarsfølelse.

Fem idrætslærere i finalen til landsdækkende hæderspris

0
FOTO: Dansk Idrætsforbund
FOTO: Dansk Idrætsforbund

SPORT. Interessen har aldrig været større for at hylde landets idrætslærere. Hele 677 indstillinger fra 71 kommuner er kommet ind, og det er rekord, siden prisen Danmarks Sejeste Idrætslærer blev indført for syv år siden. Nu er fem finalister fundet, og vinderen skal kåres senere på måneden.

Bag prisen står DIF Skole OL og Dansk Skoleidræt, som med kåringen ønsker at sætte fokus på idrætsfagets betydning i skolen. Indstillingerne er sendt ind af både elever, forældre, kollegaer og skoleledere, og mange af begrundelserne peger på lærere, der formår at skabe trygge fællesskaber og undervisning med plads til alle.

Hos Danmarks Idrætsforbund fremhæver formand Hans Natorp, at idrætsundervisning rækker langt ud over selve bevægelsen.

»God idrætsundervisning handler ikke kun om bevægelse, men om at skabe fællesskaber, hvor alle børn føler sig trygge og motiverede til at deltage. Med prisen ’Danmarks Sejeste Idrætslærer’ ønsker vi at anerkende de idrætslærere, der hver dag gør en forskel for elevernes trivsel og lyst til bevægelse,« siger han.

Også i Dansk Skoleidræt er der stor tilfredshed med feltet af finalister. Her har man haft fokus på både faglig kvalitet og evnen til at favne elevernes forskelligheder.

»Idrætsfaget er fyldt med passionerede ildsjæle, der brænder for at give eleverne gode og meningsfulde oplevelser med kroppen. Vi har særligt set efter idrætslærere, der sikrer en høj didaktisk kvalitet i faget gennem undervisning i øjenhøjde og som samtidig formår at favne elevernes forskelligheder og gøre idræt til et fag for alle uanset forudsætninger. Det gør de fem finalister på flotteste vis,« siger formand for Dansk Skoleidræt Morten Jørgensen.

De fem finalister kommer fra Ikast-Brande, Aalborg, Esbjerg, Solrød og Herlev. Blandt dem er både enkeltpersoner og lærerteams, som alle er udvalgt for deres arbejde med at gøre fællesskab og inklusion til en central del af idrætsundervisningen.

Nu går kåringen ind i næste fase, hvor både en jury og offentligheden får indflydelse på det endelige resultat. Afstemningen er åben fra 13. januar til 22. januar og tæller halvdelen af den samlede vurdering, mens juryens stemmer udgør den anden halvdel.

Vinderen modtager blandt andet 25.000 kroner til nyt idrætsudstyr til skolen samt kurser fra Dansk Skoleidræt, og prisen bliver markeret med en officiel hyldest på skolen.

Liberalitet og evnen til at passe på vores livsgrundlag

0

OPINION. Helt tilbage fra 1700-tallet startede teoretiseringen over den ideologiske liberalisme både med hensyn til økonomi og menneskers adfærd. Filosof og statsmand Adam Smith var fuld bevidst om, at det var menneskets griskhed, der drev værket. En del filosoffer har beskæftiget sig med liberalismen som politiske ideologier.

Liberalitetsideen for mennesket er positivt vellydende, problemet er blot, at den enes frihed ofte reducerer den andens frihed, hvilket i dagligdagen fungerer som en minijunglelov.

Gennem den økonomiske liberalisme, reduceres etikken til ikke eksisterende, hvorfor lovgivning hele tiden er nødvendig for bevarelse af vores livsgrundlag.

Et godt eksempel er dansk landbrug, der groft taget var økologisk og ikke egentlig forurenende før 1920. Men efter udvikling af kunstgødning og sprøjtegifte ødelægger dansk landbrug både vandløb og grundvand på grund af konkurrencevilkårene.

Dermed er det blevet mere og mere nødvendigt med lovgivning, der begrænser jordbrugernes frihed, da de ikke længere opfatter det, som deres problem at passe på miljøet og livet. Drivkraften er konkurrence i form af pengeøkonomi, der har frigjort sig fra alle former for etik og omgivelsesansvarlighed. Det samme gør sig gældende for mange industrivirksomheder.

Således har liberalismen misbrugt egne muligheder ved at lade griskhed sejre over almindelig fornuftig adfærd i forhold til omgivelserne.

Man saver rask væk i den gren, som man selv sidder på. Nu er vi nået frem til situationen, hvor vi begynder at blive syge af grundvandet, der indeholder kemikalier fra dansk landbrug. Og politikerne har igennem en lang årrække ”snakket” om sikring af vores vandmiljøer, men økonomien og friheden driver landbrug og industri til at ”smutte” udenom lovgivningen, og politikerne tør ikke sætte hælene i, hvilket de stadig ikke gør.

Nu har vi så nye ”liberalistiske” politiske organiseringer, der ikke taler etik og ansvarlighed, men udelukkende frihed og uansvarlighed.

Så velkommen i liberalismen, der oprindeligt byggede på, at kristendommen gjorde Jorden og naturen til et objekt, som menneskene kunne leve af og ikke i harmoni med, hvilket mennesket tydeligvis ikke har kunnet og kan styre.

Borgmester åbner døren for dialog ved seks kaffemøder i år

0

POLITIK. Borgmester Jakob Ville vil tættere på borgerne og inviterer derfor til seks kaffemøder på sit kontor i løbet af året. Her får borgere mulighed for at komme direkte i dialog med borgmesteren og vende idéer, bekymringer eller forslag, der har betydning for kommunen.

Initiativet skal gøre det lettere at tage en snak med borgmesteren uden forudgående tilmelding. Ifølge Jakob Ville er åbenhed og tilgængelighed en vigtig del af rollen som borgmester.

»Jeg synes, det er vigtigt, at en borgmester er åben og tilgængelig. Og jeg vil gerne lytte til folk og gå i dialog dem om, hvad de måtte have på hjerte, som på en eller anden måde har med kommunen at gøre. Det kan være som privatperson eller f.eks. som repræsentant for en forening. Det er op til folk selv at vurdere, hvad de gerne vil vende med mig,« forklarer han.

Kaffemøderne bliver afholdt på Kolding Rådhus om eftermiddagen mellem klokken 16 og 17. Her vil borgmesterens sekretær tage imod og sørge for, at alle fremmødte får et personligt møde med borgmesteren.

Hvis der på møderne bliver rejst spørgsmål eller idéer, som kommunen har mulighed for at handle på, vil de blive sendt videre til de relevante forvaltninger.

Der er ingen tilmelding til kaffemøderne, og interesserede borgere skal blot møde op på dagen. Møderne finder sted torsdag den 26. februar, torsdag den 30. april, onsdag den 24. juni, torsdag den 27. august, torsdag den 29. oktober og torsdag den 10. december 2026, alle dage fra klokken 16 til 17.

Når mørket lytter – Musik i Hannerup Kirke

0

KULTUR. Mørkemusikken i Hannerup Kirke den 13 Januar 26, blev en smuk og stemningsmættet skumrings aften, hvor den pænt besøgte kirke dannede rammen om ro, fordybelse og genkendelig klangskønhed.

I det dæmpede lys udfoldede organist Tanja Christiansen et program præget af sansbarhed, værdighed og eftertænksomhed. Publikum blev ført gennem både elskede klassiske værker og nyere musik i et tilgængeligt tonesprog – fra Boëllmanns inderlige bøn og Händels rolige højtidelighed til nordiske og danske toner, der talte direkte til stilhed, vemod og håb.

Den afsluttende fællessalme samlede koncerten i et fælles åndedrag og efterlod en oplevelse af varme, alvor og fællesskab – en aften, hvor tiden fik lov at stå stille, og musikken fik plads til at tale i sit eget tempo.

Følgende værker blev fremført af Organist Tanja Christiansen:
Léon Boëllmann (1862-1897) – “Prière à Notre-Dame” fra “Suite Gothique”
Lasse Tofte Eriksen (1978) – “Arioso i a-mol”. Carsten Klomp (1965) – “Andante religioso”
Jesper Madsen (1957-1999) – “Den klare sol går ned”, Oskar Lindberg (1887-1955) –
“Gammel fäbodpsalm”, Lukas Stollhof (*1980) – “Cantabile”, Georg Friedrich Händel (1685- 1759) – “Largo”
Fællessalmen var DS 785 “Tunge, mørke natteskyer”

Musik i mørket er nok en meget individuel oplevelse, denne anmelder fandt i roen i musikken og stilheden i denne vinter skumringstime. Koncerten bevæger sig ind i stilhedens og skumringens rum, hvor lyset dæmpes, og sanserne skærpes. Mørket bliver ikke truende, men omsluttende – et sted for ro, eftertanke og indre nærvær. Musikken får lov til at stå alene, uden distraktioner, og hver tone opleves med større klarhed.

Programmet veksler mellem bøn, sang og stille meditation. De romantiske klange hos Boëllmann og Händel giver en følelse af højtid og tryghed, mens de nordiske og moderne værker tilføjer et mere skrøbeligt og menneskeligt udtryk. Her er plads til vemod, men også til varme og håb.

Der opstår en stemning, hvor tiden synes at gå langsommere, og hvor både kirkerummet og lytteren får lov at hvile. Stilheden mellem satserne bliver en aktiv del af oplevelsen. Mørket deles, og musikken bliver et fælles rum – stille, alvorligt og trøstende.

Dan Ravn Larsen om byrådets første dag: »Vi har et fælles grundlag at stå på«

0

POLITIK. Introduktionsdagen for Fredericias nye byråd blev brugt på at skabe overblik og fælles forståelse for det arbejde, der nu venter. For Dan Ravn Larsen, nyvalgt byrådsmedlem for Socialdemokratiet, var dagen først og fremmest en grundig rammesætning af byrådsarbejdet og det samarbejde, der skal bære de kommende fire år.

»Vi var jo inviteret til introduktion til byrådsarbejdet i byrådssalen i første omgang, hvor vi var samlet hele det nye byråd,« fortæller han.

Dagen begyndte med en velkomst fra borgmester Peder Tind, hvorefter direktionen gav en samlet introduktion til deres respektive ansvarsområder i kommunen. Her fik byrådsmedlemmerne et overblik over, hvordan Fredericia Kommune er organiseret, og hvordan de forskellige dele hænger sammen. »Direktionen gav en introduktion til deres respektive områder. Altså, hvad var det for en del af Fredericia Kommune, der ligesom er under deres område,« siger Dan Ravn Larsen.

En væsentlig del af introduktionen handlede om sammenhængen mellem forvaltningens organisering og den politiske struktur i byrådet. »Udvalgsopdelingen følger jo ikke nødvendigvis den måde, kommunen er bygget op på. Så vi fik at vide, hvorhenne de forskellige ting hører til, også i forhold til de nye udvalg.« Selvom mange af byrådsmedlemmerne allerede kendte organisationen i grove træk, ser han stadig introduktionsdagen som vigtig. »Det var en fin gennemgang af organisationen. De fleste kendte jo godt overordnet til, hvordan det var i forvejen, men det er også en måde at lære hinanden bedre at kende på, fordi vi kommer til at skulle have et tæt samarbejde – i hvert fald de næste fire år.«

Introduktionsdagen blev for Dan Ravn Larsen ikke kun en gennemgang af rammer og organisering, men også en mulighed for at samle det nye byråd. »Det var meget godt at være samlet i den gruppe, som vi alle sammen er nu, hvor vi skal kunne fungere sammen og have et godt og konstruktivt samarbejde,« siger han. Han peger samtidig på, at der allerede nu er et godt udgangspunkt for samarbejdet i byrådet. »Jeg synes, der er rigtig god grobund for samarbejde. Der er en meget positiv stemning blandt mine byrådskollegaer om, at vi gerne vil det gode samarbejde. På trods af politiske uenigheder vil vi gerne lave det godt.«

Og så hæfter han sig især ved den måde, introduktionsdagen var præget af respekt og ordentlighed. »Det er en rigtig god start på det hele, at vi bliver mødt ind med respekt og ordentlighed. Og alle sikrer også, at når man kommer, at man er rundt og siger hej til alle, så man ikke glemmer nogen. Alle er en del af det samlede byrådshold.«

Introduktionsdagen gav også byrådet et første indblik i de overordnede rammer for arbejdet. Ud over organisationen blev der blandt andet givet oplæg om juridiske forhold, kommunikation, økonomi og HR. »Vi fik en grov skitse af, hvad det egentlig er, vi har at forholde os til. Og det synes jeg egentlig er en meget pæn introduktion til, hvad arbejdet skal være, og det gør også, at vi alle sammen har et fælles grundlag at stå på i forhold til det videre arbejde.« På spørgsmålet om han føler sig klædt på til de kommende fire år, er svaret klart. »Det synes jeg, at jeg gør. I går var jo en overordnet introduktion, og så kommer vi til at få en lidt mere dybdegående introduktion til de opgaver, der ligger i de forskellige udvalg.«

Selv skal Dan Ravn Larsen sidde i to udvalg med fokus på børn og unge. »Jeg kommer til at sidde i Børn- og Ungeudvalget og i Børne-, Skole- og Uddannelsesudvalget, og der ser jeg frem til, at vi går mere i dybden med, hvad det egentlig er for nogle ting, vi skal kigge nærmere på – både i den kommende periode og på længere sigt.«

Han understreger, at introduktionsdagen var tænkt som et overordnet afsæt, mens det konkrete arbejde nu rykker tættere på. »I går var det mere på det overordnede plan. Men der er jo allerede nogle store ting, vi skal til at arbejde med.« Her nævner han blandt andet arbejdet med en ny skole, som allerede er sat på dagsordenen. »Vi skal meget snart til at begynde at kigge på den nye skole. Der er nedsat et udvalg, som skal kigge nærmere på det, og det skal vi have behandlet på de næste par udvalgsmøder, så det kan komme til beslutning i byrådet.«

For Dan Ravn Larsen blev introduktionsdagen dermed ikke en afslutning, men et fælles afsæt. Et overblik over opgaven og rammerne, som nu skal fyldes med konkret politisk arbejde. »Det giver, synes jeg, et godt fælles grundlag at gå videre på.« Og netop det fælles udgangspunkt fremhæver han slutteligt som afgørende for de kommende års byrådsarbejde.