Mens håndbold-EM står for døren, rettes blikket i aften mod Middelfart Sparekasse ARENA, hvor FHK og GOG mødes i en træningskamp med fokus på relationer, tempo og de sidste justeringer før alvoren begynder.
FHK tager i aften imod GOG i Middelfart Sparekasse ARENA i en træningskamp, hvor begge hold bruger opgøret til at få minutter i benene og afprøve nye konstellationer. Kampstart er klokken 18.00 i Fredericia. Følg kampen her.
Dagen før EM-åbningskampen mod Nordmakedonien taler det danske herrelandshold ikke om nervøsitet, men om ansvar, justeringer og det, der er lært undervejs. For Mathias Gidsel handler starten på slutrunden mindre om fornyelse og mere om at være klar til det, der venter.
Der er noget karakteristisk ved dagen før et mesterskab. Ikke spændingen i sig selv, men den måde, spændingen holdes i ave. Torsdagens pressemøde med det danske herrelandshold foregår uden store armbevægelser, men heller ikke uden alvor. EM begynder fredag mod Nordmakedonien, og rammen for åbningskampen bliver Jyske Bank Boxen. Det er her, forventningerne samler sig. Men endnu er det stadig muligt at tale om processen frem for resultatet.
For Mathias Gidsel handler det ikke om at dæmpe forventningerne, men om at markere overgangen. Fra forberedelse til virkelighed. Fra træning til turnering. Det er tydeligt, at netop det skifte har været længe ventet.
»Jeg glæder mig meget. Nu er vi endelig færdige med de forberedende uger, som har været lidt tunge, synes jeg, til sidst her. Vi bliver ved med at øve og øve og øve og gøre os så gode som muligt, før vi starter her i morgen i boksen. Så jeg tænker, både hele landsholdet og jeg er også klar til en oplevelse, der ligger og venter os.«
Forberedelserne har ifølge Gidsel ikke handlet om at opfinde landsholdet på ny, men om at flytte det en smule. Om at tage erfaringerne med videre og justere der, hvor det giver mening. Det er en tilgang, der peger på kontinuitet snarere end brud.
»Vi har selvfølgelig lært lidt fra sidste slutrunde, og så synes jeg faktisk, at vi er kommet med rigtig mange nye ting, spændende ting. Og ikke fordi jeg siger, at vi er et helt nyt landshold, der kommer til at spille helt anderledes, men jeg synes, vi har mange små ting, vi har øvet, og som forhåbentlig både kan være lidt på forkant med de problemer, vi nok kommer til at møde under EM, men også at vi bliver ved med at udvikle os som hold og som spillere individuelt.«
Et af de steder, hvor udviklingen konkret kan aflæses, er i de taktiske justeringer i bagkæden. Gidsels rolle er blevet mere fleksibel, og det er ikke tilfældigt. Det er et greb, der både handler om at udnytte hans styrker bedre og om at gøre holdet sværere at læse.
»Det betyder med Hoxer her nu på højre back og også Kirkeløkke, at vi kan få mig lidt mere ind i situationerne i midten og få brugt mine spidskompetencer lidt mere bredt.«
Justeringen er samtidig et svar på det forsvarsspil, Danmark ofte møder – og som allerede ventes i åbningskampen. Når modstanderne skubber højt ud på backsene, har det tidligere givet udfordringer. Det er netop dem, man forsøger at tage højde for.
»Så vi kan måske komme lidt, det møder vi også mod Nordmakedonien allerede i morgen, nogle offensive backs, og så kan vi få lov til at angribe lidt mere på midten, i stedet for de problemer, vi egentlig har mødt, når backsene går meget højt på os ude på højre og venstre back.«
Blandt de nye taktiske elementer er også et system, der internt går under navnet Eisenach. Det er ikke et kosmetisk greb, men et strukturelt valg, der ændrer dynamikken i angrebsspillet og placerer spillerne i større rum.
»Det er også sådan lidt et fire-bagspillersystem for os. Det er en måde, vi trækker en stressspiller ud af midten, og vi fjerner en spiller inden for forsvaret. Det er også en helt ny ting for dansk landshold, og det kommer vi helt sikkert også til at spille, en måde at få folk lukket lidt mere ud og stå i lidt større rum omkring os.«
Selv om meget af pressemødet kredser om detaljer og systemer, vender samtalen flere gange tilbage til rammerne omkring turneringen. At spille EM på hjemmebane er ikke noget, Gidsel omtaler let. Det er snarere en konstatering af, hvad opbakningen betyder, når presset stiger.
»Jeg tror, det betyder meget. Jeg tror, alle folk, der så sidste slutrunde, kan jo godt se, hvor meget rygvind vi får, når vi spiller i boksen på hjemmebane. En unik opbakning og en fantastisk arena, der blev bygget op til håndbold. Så at vi nu skal have det hele vejen frem mod en finale, det betyder selvfølgelig utrolig meget for os.«
Pressemødet bevæger sig også et øjeblik væk fra det kommende EM og hen mod den dokumentar om dansk herrehåndbold, der for nylig havde premiere. For Gidsel blev den ikke bare et tilbageblik, men en påmindelse om, at nutidens stabilitet hviler på en mere ujævn fortid.
»Jeg synes, den var god. For første gang var det lidt en aha-oplevelse for mig at møde nogle af de gamle legender og forstå lidt deres historie med dansk landsholdshistorie. Jeg er jo vokset op i en alder, hvor vi næsten har spillet finaler, hver gang jeg har været med.«
Særligt mødet med Lars Christiansen står tilbage som mere end en symbolsk scene. Samtalen kredser om ansvar – ikke som et abstrakt begreb, men som noget, der konkret skal bæres i afgørende øjeblikke.
»Det, der var sat op, var jo lidt det her med at bære et ansvar. Ikke nødvendigvis for en hel nation, men for de mange, der går op i håndbold i Danmark. Lars stod med et stort ansvar dengang, blandt andet med afgørende straffekast, og det er også noget af det ansvar, jeg prøver at tage på mig nu.«
Ansvar forstås ikke som fejlfrihed, men som villighed. Som det at stå frem, også når konsekvenserne er tydelige.
»Der skal være nogen, der går forrest og tager det ansvar. Ikke at flygte af frygt for konsekvenserne.«
Da snakken til sidst falder på rekorder og individuelle milepæle, bliver prioriteringen klar. Det personlige træder i baggrunden for det fælles mål.
»Det overskyggende mål nu, det er at blive europamester. Rekorder må komme på et andet tidspunkt. Fokus er på den kollektive succes.«
Fredag begynder EM. Ikke som et løfte om fornyelse, men som endnu en prøve i et landshold, der har lært, at kontinuitet ikke er fravær af forandring – men evnen til at justere uden at miste sig selv.
Der findes koncerter, man bør opleve, og så findes der koncerter, man er nødt til at opleve, hvis man nogensinde har haft hjertet parkeret i Beach Boys-universet. Hyldestkoncerten til Brian Wilson i DR Koncertsalen 14-01-2026, hørte klart til den sidste kategori. De indledende ord fra artisterne var, dette er musik man virkelig skal øve sig på og til, bemærk. udtalt fra nogle af Danmarks bedste musikere.
Dette er en anmeldelse i den nørdede ende af skalaen. Læser du med hele vejen, er du enten dedikeret Brian Wilson-entusiast – eller har i det mindste et blødt punkt for Beach Boys-universet. Jeg kalder mig gerne selvudnævnt ekspert på området. Min første koncert med de originale Beach Boys oplevede jeg i Anaheim i 1970’erne, syd for Los Angeles – midt i det sydcaliforniske musik- og surfmiljø, som også var en afgørende kulisse for Beach Boys-æraen. Siden har jeg set dem i utallige konstellationer. Jeg har endda selv forsøgt mig med deres musik – mindre succesfuldt – og overlader derfor trygt opgaven til de langt mere musikalsk begavede.
Denne aften var langt mere end et nostalgisk gensyn. Den var levende, nærværende og musikalsk overbevisende. Numrene fik lov at ånde, og kompleksiteten i Wilsons kompositioner stod klart frem uden at blive akademisk. Det var musik spillet med respekt –uden museumsglas. De vokale præstationer bar koncerten sikkert igennem. Harmonierne – selve rygraden i Brian Wilsons musik – sad imponerende rent og præcist, men vigtigst af alt med følelse: varme, sårbarhed og overskud, som fik selv de mest velkendte sange til at fremstå friske.
Aftenens klare vokale højdepunkt kom allerede i åbningsnummeret “Don’t Worry Baby”, hvor falsetten stod knivskarpt og rørende skrøbeligt, leveret af Randell Kirsch fra The Beach Boys’ originale touring-band. Et øjeblik, hvor tiden i salen nærmest stod stille. Lige så stærkt stod slutnummeret “God Only Knows”, hvor vokalen blev delt mellem solisterne og leveret med en inderlighed og tyngde, der gav sangen ny dybde uden at fjerne dens uskyld.
Instrumentalt var niveauet konsekvent højt. Særligt trommer og percussion fortjener ros. Musikken fra Pet Sounds- og Smile-perioderne er rytmisk alt andet end enkel – fuld af forskydninger, lag og subtile skift – og netop derfor så tilfredsstillende, når det lykkes til UG plus, med både præcision og musikalitet.
Repertoiret var klogt sammensat og spændte elegant fra de solbeskinnede og umiddelbart genkendelige hits som “Surfin’ USA” og “Good Vibrations” til de mere komplekse og følelsesmættede værker fra Pet Sounds og Smile, som for alvor cementerede Brian Wilson som visionær komponist. Overgangen mellem lethed og dybde fungerede forbilledligt.
Som helhed var koncerten en musikalsk helstøbt oplevelse. Den mindede os om, hvorfor Brian Wilsons musik stadig bevæger, stadig udfordrer – og stadig lyder som noget, der kunne være skrevet i morgen. En varm, overbevisende og dybt musikalsk hyldest, der kom så tæt på den ægte vare, som man realistisk kan forvente. Kort sagt: En koncert, der ramte både hjerte, hjerne og gehør. Man gik hjem en anelse mere forelsket i musikken, end da man kom.
Sangere & frontpersoner
Jacob Dinesen
En stærk og umiddelbar vokalist med internationalt snit. Dinesen leverer rå nerve og energi, men bevægede sig enkelte steder lidt for frit i forhold til materialets skrøbelighed. En smule for meget sønderjysk temperament til netop dette repertoire.
Christian Hjelm
Kendt fra Figurines og en solid solokarriere. Hjelm mestrer balancen mellem præcision og følelse, og hans vokalarbejde binder pophåndværk og elegance flot sammen. En virkelig stærk vokal indsats.
Patrick Dorgan
Aftenens største vokale overraskelse – sammen med Hjelm. En markant stemme med dybde og varme, som gav arrangementerne tyngde og løftede de mere melankolske passager med autoritet og ro, man sjældent hører i dansk popmusik.
Kira Skov
En af dansk musiks mest alsidige stemmer. Skov tilfører modenhed, nerve og et strejf af jazzet frihed, som klæder Wilsons komplekse harmonier overraskende godt. I ét nummer blev indgangen lidt usikker – påstår denne nørd – men helhedsindtrykket var stærkt.
Darian Sahanaja (special guest)
En central figur i Brian Wilsons univers. Som sanger, keyboardist og arrangør – og som nøglemanden bag færdiggørelsen af Smile – er Sahanaja ikke blot gæst, men bærende kulturarv.
Randell Kirsch (special guest)
Veteran fra The Beach Boys’ live-lineup. Kirsch er sanger, guitarist og bassist, og hans lead falset og backing-vokal matcher Brian Wilson-æraens lyd fra 1963-69 næsten skræmmende præcist. Sceneerfaringen giver koncerten autenticitet og historisk tyngde. Når Mike Love siger tak til ham, lytter man.
Bandet
Troels Skjærbæk – bas & kor (med markant bass vokal og stor stabilitet)
Lars Skjærbæk – guitar & kor
Mikkel Damgaard – guitar / tangenter
Palle Hjorth – keyboard / klaver
Søren Koch – guitar / backing
Mads Andersen – trommer / percussion
Et rutineret og musikalsk overskudsstærkt backingband, der forstår disciplinen i Brian Wilsons lagdelte univers og med et musikask CV i topklasse.
Lyd, rum og helhed:
Som danskere kan vi være stolte af at have musikere i en kaliber, der kan løfte en så krævende og tung opgave. Kombinationen af dette ensemble og DR Koncertsalens fremragende akustik var i sig selv optimal. Rummet understøtter harmonier, dynamik og detaljegrad på et niveau, man sjældent hører uden for klassiske opsætninger.
Min faglige – og kærlige – anke: Lydmanden burde have haft en skarpere vokalseparation. Når man arbejder med Wilson-harmonier, er stemmerne ikke pynt – de er musikken. Her røg lidt for meget sammen i midten. Det var godt. Det kunne have været sublimt.
Vi andre kan kun drømme om at spille med den elite. Men nogen skal jo også sidde og lytte, skrive – og være lidt kloge bagefter.
Middelfart Jazzfestival har aflyst koncerten med Anders Blichfeldt og Bellami. Arrangørerne peger blandt andet på konkurrence fra Tråden og et usædvanligt højt aktivitetsniveau på kulturområdet.
Ifølge Bent Frandsen fra Middelfart Jazzfestival skyldes aflysningen, at arrangørerne har haft svært ved at samle publikum til indendørskoncerter i denne periode.
»Vi må erkende, at vi har tabt kampen til Tråden i forbindelse med indendørskoncerter,« siger Bent Frandsen og tilføjer, at beslutningen ikke er truffet let.
Han peger på flere faktorer, der tilsammen har gjort det vanskeligt at gennemføre koncerten som planlagt.
»Vi er selvfølgelig kede af det, men vi gør, hvad vi kan for at få de dygtige kunstnere til at spille et andet sted på et andet tidspunkt og under andre forudsætninger,« siger han.
Ifølge arrangørerne spiller tidspunktet på året også ind. Februar er traditionelt en svær måned for indendørskoncerter, hvor publikumsinteressen kan være mere uforudsigelig.
Samtidig oplever Middelfart og omegn i øjeblikket et usædvanligt højt aktivitetsniveau på kulturområdet.
»Vi er presset hårdt af, at der er rigeligt med kulturtilbud i Middelfart og omegn lige nu. Det er i sig selv positivt og vidner om, at der sker meget i byen, men der er simpelthen ikke plads til alle arrangementer på samme tid,« siger Bent Frandsen.
Koncerten var annonceret som en dobbeltkoncert, hvor Anders Blichfeldt skulle have åbnet aftenen sammen med sin trio, inden aftenen skulle rundes af med de originale medlemmer fra Kim Larsens Bellami med Lune Carlsen i front.
Middelfart Jazzfestival oplyser, at de nu arbejder på at finde en alternativ løsning, hvor de planlagte kunstnere kan optræde i Middelfart på et senere tidspunkt.
KOMMUNALT. Da Middelfart Kommune indgik en gensidig fratrædelsesaftale med skolechef Birgit Munk, skete det efter en længere periode med pres og uro på skoleområdet. Særligt forholdene omkring Heldagsklasserne ved Østre Skole har over tid været genstand for både intern håndtering og offentlig opmærksomhed.
Ifølge formanden for Skoleudvalget, Jonas René Jensen (Æ), var fratrædelsen udtryk for en erkendelse af, at samarbejdet ikke længere kunne bringes i mål. »Jeg tror, det her er nødvendigt. For det første er jeg glad for, at det er en gensidig fratrædelsesaftale. Det betyder altid, at vi har kunnet enes om, at det her kunne vi ikke lykkes med,« bemærker han.
Jonas René Jensen peger samtidig på, at forløbet har været krævende – også for Birgit Munk personligt. Han fremhæver både det seneste års udvikling og tiden op til beslutningen som særligt belastende. »Der er ingen tvivl om, at det her også er hårdt for Birgit Munk. Alt det, der er foregået det sidste godt års tid, men også herinde for de sidste 14 dage. Det må være hårdt at være i,« siger han.
Han beskriver ligeledes, hvordan han selv gradvist nåede frem til en erkendelse af, at det blev stadig vanskeligere at se en vej frem med den eksisterende ledelse. »Jeg var nok nået til et punkt, hvor jeg havde svært ved at se, hvordan det kunne lykkes med Birgit Munk som skolechef. Og jeg tænker, at hun også er kommet til en erkendelse og siger: Jeg tror ikke, vi kommer i mål med det her,« siger han.
Ifølge Jonas René Jensen har vurderingen i høj grad handlet om det samlede ansvar for skoleområdet og de mange mennesker, der er berørt af beslutningerne. »Der er jo tale om 3.500 børn og 500 ansatte. Altså, vi har jo et kæmpe ansvar,« siger han. Det er et ansvar, som ifølge udvalgsformanden har vejet tungt i beslutningsprocessen. »Trivslen for én person kan ikke afgøre, hvordan det skal være for alle de andre. Jeg har stor respekt for, at det er sådan her, det endte. Men jeg havde også svært ved at se, hvordan vi ellers kunne få det her til at gå op i en højere enhed.«
Efter fratrædelsen er familie- og forebyggelseschef Jes Barsøe blevet konstitueret som skolechef. En løsning, som Jonas René Jensen bakker op om. »Både som person, men også som leder, er Jes en, jeg har meget tillid til. Og også en person, hvis tilgang til tingene minder meget om min egen,« siger han.
Han peger på Jes Barsøes måde at forholde sig til vanskelige problemstillinger som en væsentlig faktor. »Han er ikke bange for at tale om det, der er svært, og heller ikke bange for at tage hånd om det, der er svært. Han er meget åben og ærlig omkring de udfordringer, der er, og i min optik er det den bedste mulighed for at prøve at løse det.«
Jonas René Jensen fortæller, at han personligt har givet udtryk for sin opbakning til den midlertidige løsning. »Det, jeg har sagt til Jes, er, at det giver mig en ro i maven og en tryghed, at det er ham, der sidder ved roret lige nu,« slutter udvalgsformanden.
LOKALT. Efter en kort, men tiltrængt pause slår Vernholt Gårdbutik igen dørene op. Lørdag den 17. januar inviterer familien bag gårdbutikken til åbningsfest med smagsprøver, velkomstdrink og god tid til det, som mange af kunderne forbinder med Vernholt, nemlig ro, nærvær og oplevelser, der gerne må tage hele dagen.
Butikken lukkede ned lige før nytår. December havde været travl, og behovet for både oprydning og en pause meldte sig. »Den sidste dag var den 30. december. Og så har vi faktisk haft lukket helt ned indtil nu,« fortæller Jeanette Jensen, der driver gårdbutikken sammen med sin mand Esben Jensen og deres døtre Emma og Sarah.
Pauserne var planlagt med omtanke. Medarbejderne skulle have mulighed for at holde ferie, og samtidig blev tiden brugt på at pille julepynten ned og gøre butikken klar til et nyt år. »Vi har haft rigtig mange besøgende i december, så vi skulle lige nå at få det hele ryddet op og gjort klar igen. Og så var det også rart lige at få en uges ferie,« siger hun.
For familien Jensen har hverdagen i gårdbutikken fyldt meget gennem længere tid. Arbejdet har været en naturlig del af dagene – for både Jeanette, Esben og døtrene. »Det var tiltrængt med ferien. Vi har jo arbejdet mere eller mindre alle dage,« siger hun. Netop derfor glæder Jeanette sig også til genåbningen. Tempoet bliver sat op igen, men på den måde, Vernholt Gårdbutik er kendt for. »Jeg håber, der kommer en masse mennesker. Stemningen plejer at være god herude, og folk bruger gerne lang tid.«
Åbningsfesten lørdag den 17. januar fra klokken 10.00 til 15.00 er tænkt som en dag i Vernholts ånd – med smag, snak og god tid. Ikke som et stramt program, men som en åben invitation til at kigge forbi, gå på opdagelse og lade sig inspirere.
De første 20 gæster bliver budt velkommen med goodiebags, og dagen igennem kan alle se frem til en velkomstdrink samt smagsprøver på blandt andet chokolade og småkager. I butikken bliver der desuden lavet salater med forskellige dressinger og pastaretter, så gæsterne kan få en fornemmelse af både smag og anvendelse af produkterne. »Her i huset kan man altid smage. Det er meget vigtigt for os. Vi smager altid på alt muligt forskelligt,« siger Jeanette Jensen.
Som en del af dagen kan gæsterne også deltage i lodtrækningen om et gavekort til ostetapas for fire personer, et tilbud, som Vernholt Gårdbutik har på programmet om lørdagen frem til 1. marts.
For mange kunder er Vernholt Gårdbutik ikke bare et sted, man handler. Det er et sted, man bliver. Et sted, hvor tiden gerne må gå lidt langsommere, og hvor besøget ikke nødvendigvis har et klart sluttidspunkt.
Jeanette Jensen fortæller med et smil om en kunde i december, der kiggede forbi om formiddagen, fik en kop kaffe, gik rundt i butikken – og først blev ekspederet flere timer senere. »Hun sagde, at det var alt for tidligt at gå hjem. Det var nærmest en hel dagsoplevelse,« fortæller hun.
Den stemning er noget af det, familien bag Vernholt Gårdbutik værner om, og noget, de håber at føre videre, når dørene igen åbnes. Her er der plads til at blive hængende, til at smage, snakke og vende tilbage til de samme hylder flere gange. »Folk plejer at bruge tid herude. Det er ikke bare ind og ud,« siger Jeanette.
Efter oprydning, ferie og de sidste forberedelser er der derfor heller ingen tvivl hos hende: Vernholt Gårdbutik er klar til at tage imod kunderne igen. »Ja, vi er klar. Og vi glæder os.«
Lørdag den 17. januar klokken 10.00 går dørene igen op – med smag, snak og åbne døre i Vernholt Gårdbutik.
SPORT. Efter to et halvt års arbejde, ventetid, fondsansøgninger og frivillige kræfter slår Lillebælt Bouldering nu dørene op til Middelfarts nye boulderhal. Lørdag klokken 11.00 er der officiel åbning i hallen på Færøvej 76, og for formand Anders Tryk Lund Duus er det kulminationen på et projekt, der begyndte med en enkelt besked på Facebook.
»Det starter jo egentlig med, at jeg skrev til en tilfældig på Facebook, der hed Jens,« fortæller han med et smil. Jens viste sig at være Jens Katballe, som allerede tidligere havde haft planer om at etablere en klatrehal i området, men som var løbet ud i sandet under coronapandemien. »Og så tænkte jeg: Skal vi ikke prøve igen? Det var han heldigvis med på.«
Derfra tog projektet for alvor fart. Ikke fordi nogen af initiativtagerne havde erfaring med at etablere en klatrehal – tværtimod. Men fordi de var villige til at lære undervejs og tage processen, som den kom. »Vi har jo været helt grønne. Uden nogen som helst erfaring i at starte sådan noget her. Så det har været meget spændende og der har været mange læringer,« siger Anders.
Undervejs har foreningen haft støtte fra både klatremiljøer rundt om i landet og fra Middelfart Kommune, som har hjulpet med rådgivning, overblik og ikke mindst med at navigere i de processer, der følger med et større foreningsprojekt. Det har handlet om at forstå systemerne, kende rækkefølgen og træffe de rigtige beslutninger på de rigtige tidspunkter. En stor del af de to et halvt år har derfor ikke været præget af byggeri, men af ventetid, papirarbejde og strategiske overvejelser. Fondsansøgninger skulle forberedes, dokumentation på plads, og samarbejdet med kommunen skulle tænkes ind, fordi det ganske enkelt var en forudsætning for at kunne komme videre. »Der er fonde, der ikke er med, hvis kommunen ikke er inde over. Så det hele skulle ligesom bygges op på den rigtige måde,« forklarer formanden.
Samtidig har projektet været en læringsrejse internt i bestyrelsen. Hvem gør hvad? Hvordan fordeles opgaverne? Og hvordan holder man retningen, når man både er frivillig, foreningsmenneske og projektleder på samme tid? »Der er utrolig meget læring i, hvordan man fordeler opgaver, hvordan man styrer sådan et projekt, og hvad man egentlig vil som forening. Bagagen er godt fyldt nu,« fortæller Anders.
For nylig stod Anders Tryk Lund Duus midt i hallen, mens de sidste boulderruter blev bygget op på væggene. Efter måneder – ja, år – med planlægning, ventetid og frivilligt arbejde var projektet pludselig ikke længere en idé på papir, men et fysisk rum. »Jeg fik helt gåsehud. Det er en vild følelse, når man ser det stå færdigt efter så lang tid,« siger han.
Det er også den følelse, foreningen håber at kunne dele med middelfarterne, når dørene åbnes lørdag. Åbningsdagen er tænkt som et åbent hus, hvor alle – uanset alder og erfaring – kan kigge forbi, få en fornemmelse af stedet og prøve kræfter med bouldering. Der bliver serveret kage og bobler, og væggene står åbne for fri klatring. Man behøver hverken at være rutineret klatrer eller have det rigtige udstyr med hjemmefra. »Vi kan ikke låne sko til alle, så i dagens anledning må man gerne klatre i indendørs idrætssko,« forklarer formanden. »Det vigtigste er bare, at folk har lyst til at prøve.«
I løbet af dagen vil der være introduktioner til sporten, rundvisninger i hallen og mulighed for at høre mere om foreningen, medlemskab og visionerne for et lokalt klatremiljø i Middelfart. »Det er helt åbent. Kom forbi, kig, prøv – og se hvad det er for noget. Det er bare at komme ned.«
Med åbningen får Middelfart nu sin egen foreningsdrevne boulderhal – skabt af lokale kræfter og drevet af frivillige. Et nyt fællesskab står klar til at tage imod både nysgerrige nybegyndere og mere rutinerede klatrere.
Lørdag klokken 11.00 går det løs på Færøvej 76.
Sydøstjyllands Politi efterlyser vidner efter et færdselsuheld onsdag morgen på Luthersvej i Fredericia. Det oplyser vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi på politiets pressebriefing torsdag klokken 09.00.
Uheldet skete onsdag omkring klokken 08.30 ved Luthersvej 25. Ifølge politiet stod en 44-årig mand fra Fredericia på fortovet, da han blev påkørt af en ukendt person, der kørte på en fatbike. Cyklisten standsede ikke efter påkørslen, men kørte videre fra stedet.
Den påkørte mand kom på sygehuset, hvor han blev undersøgt for tryk ved ribbenene. Politiet beskriver cyklisten som iført sort dynejakke og hættetrøje.
Hændelsen blev anmeldt til politiet klokken 14.16. Politiet hører gerne fra vidner eller fra den person, der kan have ramt manden.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag klokken 09.00.
Sydøstjyllands Politi har sigtet en 45-årig mand for at køre bil uden førerret i Kolding. Det oplyser vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi.
Sagen fandt sted på Haderslevvej, hvor politiet standsede manden og konstaterede, at han ikke havde gyldigt kørekort.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag klokken 09.00.
Onsdag har Sydøstjyllands Politi modtaget anmeldelse om indbrud i en lejlighed på Olaf Ryes Gade i Kolding. Det oplyser vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi.
Ifølge politiet er der skaffet adgang via hoveddøren, som var ulåst. Fra lejligheden er der stjålet kontanter samt et smykke, der forestiller en rose.
Politiet oplyser ikke yderligere om sagen.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing torsdag klokken 09.00.
