17.4 C
Copenhagen
lørdag 6. september 2025
Facebook Instagram Linkedin Twitter

AVISEN ændrer læserbrevspolitik – nu skal indlæg være unikke

Af
Redaktionen
-
0

AVISEN oplever en stigende interesse for at indsende læserbreve, og derfor har redaktionen nu justeret sin læserbrevspolitik. Fremover skal indlæg være unikke og skrevet specifikt til AVISEN.

»Vi vil gerne give vores læsere noget særligt og originalt. Derfor har vi besluttet, at vi ikke længere bringer læserbreve, der er sendt ud til flere medier samtidig. Vores læsere skal vide, at de får noget unikt indhold hos os,« siger ansvarshavende chefredaktør Andreas Andreassen.

Samtidig præciseres retningslinjerne for, hvordan indlæg bliver behandlet og bragt. Læserbreve skal være skrevet i et sobert sprog og må maksimalt fylde 3.000 tegn inklusive mellemrum. Indlæg, der er længere, kan forkortes af redaktionen.

Alle indlæg skal være underskrevet med fuldt navn og by, og kontaktoplysninger skal følge med til internt brug i redaktionen. Anonyme indlæg bringes ikke.

Desuden er der indført klare retningslinjer for billeder. Hvis man ønsker at sende fotos med, skal de være i vandret format og i en kvalitet, der egner sig til online-publicering. Afsenderen har selv ansvaret for rettighederne til de indsendte billeder.

AVISEN understreger, at redaktionen fortsat forbeholder sig retten til at redigere for længde og klarhed samt til at afvise indlæg, der ikke lever op til kriterierne.

»Vi vil gerne have en åben og levende debat, hvor mange forskellige stemmer kan komme til orde. Men det er vigtigt for os, at indlæggene holder en ordentlig standard og er skrevet med tanke på netop vores avis og vores læsere,« siger Andreas Andreassen.

Læserbreve kan sendes til redaktionen på redaktion@sydavisen.dk

Grøn omstilling forudsætter folkelig opbakning

Af
Allan Pertti Frandsen
-
0

Vi, der lever og bor i Herslev Sogn, risikerer, at der bliver udlagt et areal på 800 hektar omkring vores landsbyer til mulige solceller, vindmøller eller anden vedvarende energi. Det kan komme til at indgå i den nye kommuneplan, der rækker frem til 2037. Ifølge medieomtale skulle mulighedsområdet være reduceret til 550 hektar, men det tal er ikke officielt.

Som borger i Herslev Sogn, og medlem af borgerforeningens bestyrelse, er jeg dybt bekymret. I bestyrelsen havde vi nemlig forstået, at der i kommunens Tekniske Udvalg var flertal for at ændre kommuneplanen. Der indkom i alt 112 høringssvar til kommuneplanen, hvoraf de 26 drejer sig omsolcelleanlæg. At næsten en fjerdedel af alle høringssvar derved drejer sig solceller i vores baghaver, bør være en bekymring, byrådspolitikere lytter til.

På linje med vores formand for Herslev Sogns Beboerforening, Anders Henrik Bendsen, er jeg virkelig på vagt. I Herslev håber vi, at mulighedszonerne trækkes ud af kommuneplanen. Både fordi de gør vores fremtid usikker, og fordi vi mener, at solcelleparker har vist sig som tvivlsomme investeringer. I næsten et år har et kæmpe solcelleanlæg for eksempel stået klar lige på den anden side af kommunegrænserne i Håstrup i Vejle Kommune og i Viuf i Kolding Kommune. Hele anlægget står stadig stille, fordi selskabet bag gik i betalingsstandsning og siden konkurs. Enhver konkurs efterlader kreditorer med tilgodehavender, som de næppe får igen. Et meget uskønt forløb, når man dertil lægger, at borgerprotesterne i Håstrup og i Viuf var mange, inden solcellerne blev sat op.

Mange andre steder i landet dropper man energiparker, og selskaberne har det svært. Jeg spørger: ”Har byrådspolitikerne i Fredericia gjort sig nogen tanker om, hvad solcelleselskabers konkurs på denne side af kommunegrænsen får af følger, hvis kommuneplanen vedtages og selskaber henvender sig for at etablere solcelleparker i Fredericia Kommune?”

Vi er godt 770 mennesker i sognet, som omfatter Herslev, Bolskov, Follerup, Tolstrup og Højrup. Det er et smukt og naturskønt område. Jeg kan godt forstå, at man herude på landet føler, at vi bliver tvunget til at blive naboer til solcellemarker. En frygt, jeg ofte hører, er, at solcellemarker presser vores huspriser ned. Det er ikke en frygt, vi er ene om. Det gælder mange steder i hele landet.

For at folkelig opbakning til grøn omstilling ikke skal vendes til massiv modstand, må vi gøre detklogere, end vi gør i dag. Kommunerne skal proaktivt gå i dialog med grundejerforeninger og borgerforeninger om, hvad de ønsker sig til gengæld for grøn omstilling i deres nærområde. Det kunne være støjværn mod motorveje. Nogle støjværn i Tyskland er endda kombineret med solceller. Og i Schweiz lægges solceller mellem togskinner. Kollektive jordvarmeanlæg kan også tænkes ind i projekterne. Dét vil kunne tiltrække flere børnefamilier med deraf øget trivsel og grøn vækst i lokalsamfundene. Grøn omstilling forudsætter folkelig opbakning. Det er en bunden opgave for valgte politikere, at vi når derhen.

Kommuneplanen 2025 – 2037 for Fredericia Kommune skal behandles i byrådssalen mandag den 1. september. I Herslev Sogn vil vi følge processen til dørs, også i byrådssalen. Det kan blive lige så følelsesladet som byrådsmødet i december 2024, hvor bølgerne gik højt og der ikke var stole nok til os tilhørere.

Poul Rand: Vi skal nytænke midtbyen og støtte erhvervslivet først

Af
Janus Bang
-
0

KV25. Valgkampen er for alvor i gang i Fredericia, og lørdag var byens politiske hjerte endnu engang placeret i valgkrydset mellem Gothersgade og Jyllandsgade. Her stod Poul Rand og talte med vælgere om både store og små emner, der fylder i hverdagen.

»Det er svært at sige præcis, hvad jeg får ud af at stå her, men jeg håber da, at så mange borgere som muligt, som jeg taler med, giver en lille stemme eller to den 18. november. Jeg var her også i går til Open by Night, hvor jeg fik snakket med rigtig mange borgere. I dag er der mange, der er kommet på grund af Inger Støjberg, og jeg fik en rigtig god snak med hende. Vi skal ses igen i næste uge til borgerligt konvent, og det er da et tegn på, at vi har et godt samarbejde mellem hende og Alex Vanopslagh« sagde Poul Rand.

Han pegede på, at samtalerne med vælgerne spænder vidt. »Vi hører mange bekymringer. Det er alt fra manglende buskøreplaner til hospice og mange andre ting. Den med køreplanerne er faktisk alvorlig, for en del ældre er ikke digitale og har ikke mobiltelefon. Når køreplanerne ændres og ikke længere hænger i bussen, så kan de ikke finde ud af det. Det kan jeg ikke løse her og nu, men jeg vil gerne kigge på det« sagde han.

Når det gælder hans håb for valget, er der ingen tvivl om, at Poul Rand ønsker en stærk borgerlig retning i Fredericia. »Jeg håber på, at vi kan få en fornuftig blå blok. Det kan være svært, for jeg har læst Venstres valgprogram, og det er absolut ikke andet end varm luft. Der er intet om, hvordan pengene skal tjenes. Kulturlivet skal støttes, det er jeg enig i, men pengene skal tjenes først. Og det er erhvervslivet og de mennesker, der går på arbejde hver dag, der skaber dem« sagde han.

Han havde også klare synspunkter på midtbyens fremtid. »Vi skal have flere gode idéer til midtbyen. Det går lidt sløjt, men det er ikke kun Fredericia, det er hele Europa. Man siger, at 33 procent af midtbyhandlen er på vej ned, og det kræver nytænkning. Måske skal man indskrænke nogle af gaderne, hvor der handles, og bruge de andre til noget fornuftigt. Og vi skal udnytte Axeltorv bedre. Lige nu står der fem-seks boder, som sælger det samme, man kan købe i Føtex. Det er ikke nytænkning« sagde Poul Rand.

Han pegede på, at byen bør bruge sine kulturmidler mere direkte i bylivet. »Når vi giver millionstøtte til Kongensgade 111 og til forskellige spillesteder, så kunne man godt forvente, at de også bidrager mere i gågaden. Hvorfor ikke få en lille akustisk trio ned og spille på en hverdagsaften. Efter klokken 17 er gågaden død. Hvis vi vil holde folk længere i byen, skal vi skabe liv. De skal yde, før de kan nyde« sagde han.

Med den udmelding satte Poul Rand en klar ramme for sin valgkamp. Støtten til kulturen skal hænge sammen med en forpligtelse til at skabe liv i byen, og erhvervslivet skal have de bedste vilkår, så pengene kan tjenes, før de kan bruges. Samtidig skal borgernes hverdag fungere bedre, helt ned til de buskøreplaner, der for nogle ældre betyder forskellen mellem frihed og isolation.

Nej, københavnere skal ikke købe huse til en krone i Sønderjylland

Af
Karina Lorentzen Dehnhardt
-
0

Jeg kunne kun ryste på hovedet, da jeg forleden dag læste forslaget fra en københavnsk politiker om at sælge huse i Jylland til københavnere for én sølle krone. For mig som sydjyde er det helt skævt. Forslaget vil ikke kun slå bunden ud af husværdierne for nabohusene, fordi der ingen forpligtigelser hører med, men det er også respektløst at signalere, at folks hjem kun er én krone værd. Det er hjem for mennesker.

Det er rigtig nok, at nogle steder er tomme huse en udfordring, men løsningen er ikke at give dem væk til københavnerne, der kun bruger dem som fristed et par uger om året. Det løser hverken bosætning eller udvikling i vores lokalsamfund.

At en københavnsk politiker tænker på vores landdistrikter som tomme og faldefærdige, er også ærgerligt. Virkeligheden er, at mange landsbyer summer af aktivitet, med naboer der kender hinanden, og hvor familier lever et godt liv.

Det vi har brug for, er nok snarere lighed i velfærden, transport- og uddannelsesmuligheder, – og ja, måske endda en økonomisk håndsrækning til de landsbyer, hvor ildsjæle i forvejen knokler for at gøre det attraktivt at bo.

Landdistrikterne og provinskommunerne leverer hvert år massevis af skattebetalere til hovedstaden, fordi vores unge kommer ind på uddannelser i de større byer. Her bliver de boende. Det skævvrider demografien og udhuler skattegrundlaget i kommunerne i landdistrikterne. Det savner vi svar på, hvordan vi løser i stedet.

Og er det eksempelvis i orden, at der er samme kommunale medfinansiering på nedrivning af huse i de mest udfordrede landdistrikter som i mere velbeslåede kommuner, når der hvert år bliver færre og færre skattebetalere her og som skal bære større og støtte byrder?

Der ER liv, sammenhold og engagement udenfor de store byer. Det er dét, vi skal styrke og ikke reducere værdien af vores hjem til én enkelt krone.

Politiet kaldt til banegården i Fredericia – passager bortvist

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. Det blev en rolig opgave for politiet, da de natten til søndag blev kaldt til banegården i Fredericia.

Klokken 03.09 modtog Sydøstjyllands Politi et opkald fra DSB, der ønskede hjælp til at få fjernet en passager fra et tog, som holdt ved perronen på Jernbanegade. Ifølge vagtchef Mathias Møller blev en patrulje sendt af sted for at håndtere situationen.

»Vi modtager et opkald fra DSB, der beder om hjælp til at bortvise en person fra et tog på banegården i Fredericia. En patrulje bliver sendt til stedet og hjælper med opgaven. Den pågældende er en 64-årig mand fra Vejle, og bortvisningen forløber helt udramatisk,« fortæller Mathias Møller.

Hvad der præcis lå bag ønsket om bortvisning, fremgår dog ikke af politiets oplysninger. Vagtchefen understreger, at der ikke er noteret nogen forklaring i døgnrapporten.

»Det fremgår ikke af rapporten. Der står blot, at vi er blevet anmodet af DSB om at bortvise en mandlig passager. Jeg kan derfor ikke sige, hvorfor han skulle ud af toget, for det er ikke anført,« siger Mathias Møller.

Politiet oplyser, at situationen forløb stille og roligt uden nogen form for dramatik eller konfrontation, og den 64-årige mand fra Vejle forlod toget uden yderligere problemer.

Blæste over det tilladte – kvinde anholdt i Vejle

Af
Thea Dyhrberg
-
0

KRIMI. En rolig rutinekontrol udviklede sig til en sag om spirituskørsel, da Sydøstjyllands Politi natten til søndag standsede en bilist i Vejle.

Klokken var 01.28, da en patrulje foretog en helt almindelig standsning af et køretøj på Horsensvej i krydset med Østerbrogade. Ifølge vagtchef Mathias Møller viste den efterfølgende alkometertest, at føreren havde mere alkohol i blodet, end loven tillader.

»Patruljen foretager en rutinemæssig standsning af et køretøj på Horsensvej ved krydset med Østerbrogade. Føreren bliver alkometertestet og blæser over det tilladte. Derfor bliver vedkommende anholdt og kørt til skadestuen, hvor der bliver taget en blodprøve,« fortæller Mathias Møller.

Den anholdte er en kvinde fra Hedensted i 40’erne. Hun blev kørt direkte til hospitalet, hvor en blodprøve skal give politiet det endelige svar på hendes promille.

»Efterfølgende blev hun løsladt, og vi afventer nu det endelige resultat af promillen fra blodprøven,« slutter Mathias Møller.

Udover spiritussagen var der intet andet at berette fra Vejle på døgnrapporten.

Inger Støjberg trak folk til valgkrydset i Fredericia

Af
Janus Bang
-
0

KV25. Der var både krammere, håndtryk og nysgerrige spørgsmål, da Danmarksdemokraternes stifter og politiske leder, Inger Støjberg, lørdag lagde vejen forbi Fredericia midtby. Valgkrydset mellem Gothersgade og Jyllandsgade summede af aktivitet, og blandt de mange lokale kandidater, der søgte vælgernes opmærksomhed, trak Støjbergs tilstedeværelse et særligt stort publikum.

Med kommunalvalget i november tæt på kalenderen var hendes budskab klart. »Vi satser i hvert fald på at gøre det så godt som overhovedet muligt. Men vi er et nyt parti, så der skal kæmpes« sagde Inger Støjberg, mens vælgere ventede på at komme til orde.

Hun har i de seneste måneder rejst landet tyndt for at bygge partiets første kommunalvalgkampagne op. Og hun lægger ikke skjul på, at det hårde program ikke er nogen byrde for hende. »Jeg synes, det er spændende. Jeg elsker at være på landevejene, og det gør jeg vidderligt. Bare i den her uge har vi haft sommergruppemøde i Vestjylland. Mandag var jeg i Ringkøbing. Så overnattede vi i Odense, inden turen gik til København. Derefter tilbage igen og videre til Vejle, Kolding og nu Fredericia. Næste uge står den på byer i Nordjylland« sagde hun med et smil.

For Støjberg handler Danmarksdemokraternes projekt om at skabe balance. Ikke kun på landsplan, men også internt i kommunerne. »For mig handler det ikke bare om, at Danmark skal være i bedre balance. Det handler også om, at kommunerne skal være i bedre balance. Der sker rigtig mange ting i borgmesterbyerne, men det er ofte landområderne, der betaler prisen. Det kan være i form af solcelle- og vindmølleprojekter, skoler der lukker, eller dårlig adgang til kollektiv trafik. Det ender tit med, at de store centerbyer bliver styrket, mens de små samfund bliver glemt« sagde hun.

Hun pegede på, at partiets kommunale kandidater skal være dem, der kan skabe forbindelsen mellem Christiansborg og de lokale udfordringer. »Det nære og det tætte er vigtigt. Jeg mener helt sikkert, at der er behov for bedre koordinering mellem byerne og Christiansborg« sagde hun.

Spørgsmålet faldt også på Fredericia og det lokale hold, som Danmarksdemokraterne stiller med. Her var Støjberg tydelig i sin støtte. »Jeg synes, det er et godt hold, og det er selvfølgelig også derfor, jeg er hernede for at kæmpe for dem« sagde hun.

Med et par måneder til valget står Danmarksdemokraterne over for deres første store test på kommunalt niveau. For Inger Støjberg er det et skridt, hun tager med entusiasme og kampgejst. Og lørdag i Fredericia var der ingen tvivl om, at hun både nød at være tæt på vælgerne og at være en del af det lokale mylder af politisk aktivitet, hvor samtalerne og de personlige møder er lige så vigtige som partiprogrammerne.

Palle Dahl: Vi er klar til forandring i Fredericia

Der var optimisme i stemmen, da Danmarksdemokraternes spidskandidat i Fredericia, Palle Dahl, lørdag satte ord på den kommende valgkamp. Kommunalvalget nærmer sig, sommeren er forbi, og for Danmarksdemokraterne handler de næste måneder om at overbevise vælgerne om, at tiden er moden til forandring.

»Vi skal gøre borgerne opmærksomme på, hvad det er, vi står for. Og se, om de er enige med os i det, vi siger og det, vi mener« sagde Palle Dahl, da han mødte AVISEN i gågaden.

Et af de punkter, som Palle Dahl fremhævede, er partiets kamp for at placere solceller på tage frem for i åbne marker. »Så sent som i går meldte Christiansborg ud, at de er lydhøre overfor det, vi mener med vores jorder. Det vil de til at ændre på, således at vi kan få nogle solceller på tagene i stedet for, at de står ude i naturen. Det har vi snakket om i mange år, og nu har de endelig lyttet« sagde han.

I Fredericia ser Palle Dahl mulighederne for et politisk skifte. »Jeg skulle være skarn, hvis jeg ikke var optimist. For de blå partier i Fredericia står stærkt. Vi er klar til lidt ændring. Nu har vi haft, ja i de sidste 100 år med undtagelse af fire år, en rød styret kommune. Det her valg kan blive meget interessant« sagde han.

For Danmarksdemokraterne handler valgkampen i høj grad om at markere sig som et nyt alternativ i det politiske landskab og vise, at partiet kan spille en rolle i byens udvikling. Og med Palle Dahl i spidsen går partiet til valg med ambitionen om at udfordre de etablerede blokke og være med til at præge, hvordan Fredericia skal se ud i fremtiden.

Fredericia skal styres med løsninger – ikke undskyldninger 

Af
Poul Rand
-
0

Pressen efterspørger indirekte politikkerne“Hvad vil du? Hvordan vil du gøre det? Og hvad er nytænkningen?” kære borger og presse, her er mit bud på Fredericias løsning og mine arbejdsmetoder. Fredericia skal ledes ud af kriser, med løsninger, ikke bortforklaringer. Jeg vil ikke leve af kriser, jeg vil ud af dem. Jeg vil bruge What if-analyser med Gantt-diagrammer til at forudse konsekvenser, før problemerne vokser os over hovedet.

Jeg vil bruge Eisenhowers prioriteringsmatrix til at skille vigtigt fra ligegyldigt og smide spildtid og papirbunker ud. Jeg vil placere ansvar dér, hvor det hører hjemme, så borgerne altid ved, hvem der træffer beslutningerne. Målet er enkelt: Mindre bureaukrati, hurtigere svar, stærkere service. Jeg har erfaring fra det private erhvervsliv og ved, at det virker at lede med klare mål og ansvar. 

Min tilgang er at tænke liberalt, langsigtet og strategisk. Kriser skal ikke være en undskyldning for overilede beslutninger, der udhuler vores frihed og økonomi. I stedet skal vi bygge et robust samfund, der er modstandsdygtigt over for fremtidige udfordringer. Det kræver ledelse, der hviler på et solidt fundament af principper, ikke på daglige “breaking news”.

De offentlige ressourcer er vores fælles penge. De skal bruges med omtanke på de kerneopgaver, der skaber reel værdi for borgerne som, velfærd, uddannelse og en tryg by. Alt andet er støj, der dræner energi og spilder skattekroner. Jeg skære ind til benet og sikre, at vi altid bruger ressourcerne der, hvor de gør mest gavn.

Ansvar skal placeres klart og tæt på virkeligheden. Frihed og ansvar går hånd i hånd, borgerne og virksomhederne skal have friheden til at skabe, men også bære ansvaret. Derfor skal budgetansvaret ligge hos dem, der er tættest på problemerne og løsningerne. 

Vi skal ud af krisernes hamsterhjul og tænke længere end næste nyhedscyklus. Fredericia har brug for en klar vision: Frihed, lokalt fællesskab og selvstændigt initiativ, understøttet af en slank, effektiv forvaltning, hvor skattekronerne bruges med omtanke. 

Jeg vil lede Fredericia ud af kriser – ikke leve af dem. Hvad vil de andre partier og kandidater. 

For konkrete eksempler, mød mig på torvet om lørdagen og spørg. Så vil jeg svare.

Venstre satser på de unge stemmer i Fredericia

Af
Janus Bang
-
0

KV25. Når borgerne i Fredericia den 18. november skal sætte deres kryds ved kommunalvalget, stiller Venstre med det største kandidatfelt i partiets historie i byen. Hele 19 kandidater er på listen, og blandt dem er nye og yngre kræfter, som partiet ser som en vigtig del af fremtidens Fredericia.

Byrådsmedlem Niels Martin Vind, der selv er en del af Venstres nuværende byrådsgruppe, præsenterede stolt et af de nye ansigter, byrådskandidat Lasse Hildingberg. »Vi har været heldige og dygtige at få unge kandidater til at købe ind på vores projekt med Fredericia Kommune. Jeg synes, det er vigtigt, at vi ikke kun overlader scenen til os fem, der sidder i byrådet i dag, men også giver plads til nye og unge, så de får taletid og erfaring« sagde han.

For Lasse Hildingberg er motivationen klar. »Jeg stiller op, fordi jeg vil være med til at gøre en forskel i den by, hvor jeg er født og opvokset, og hvor jeg har planer om at blive resten af mit liv. Vi har set, hvor meget ustabilitet der har været de seneste år. Vi har brug for ro og stabilitet, og det tror jeg, at jeg kan bidrage til med mine kompetencer og min tilgang til tingene« sagde han.

Han peger på, at alderssammensætningen i det nuværende byråd også har spillet ind i hans beslutning. »Jeg synes, det er sundt at få yngre kræfter ind. Jeg tror på, at det giver et bedre og mere nuanceret billede af kommunen, som vi alle sammen elsker. Hvis man kan tage ansvar, så skal man også tage ansvar, og derfor har jeg valgt at gå ind i det her« sagde han.

Hildingberg har selv en baggrund i foreningslivet, hvor han i mange år har arbejdet frivilligt. »Jeg har siddet i idrætsrådet og ønsker at gøre en forskel for fællesskaberne i Fredericia. Vi skal have et stærkt foreningsliv, hvor der er plads til alle. Jeg vil især kæmpe for, at parasporten bliver inkluderet bedre i Fredericia, for det synes jeg er et problem i dag« sagde han.

For Niels Martin Vind er det en styrke, at Venstre både kan præsentere erfarne politikere og nye kandidater med friske idéer. »Jeg synes, det er fedt, når nye kandidater kommer til med nye perspektiver. Det gælder ikke kun unge, men også ældre, der er nye i politik. Tingene ændrer sig hele tiden, og derfor skal vi have rotation i byrådet. Man skal ikke bare sidde fast i, at det prøvede vi for 15 år siden, så det gider vi ikke igen. Jeg ser det som en styrke, at vi har både erfaring og fornyelse« sagde han.

Borgerinddragelse er et tema, der fylder meget for Venstres nye kandidat. »Vi skal sikre, at borgerne får en reel medbestemmelse og indflydelse på de ting, der sker. Byrådet og kommunen er der for borgerne og ikke omvendt. Det nytter ikke noget, at rådhuset lukker sig om sig selv« sagde Lasse Hildingberg.

Han løftede også blikket fremad. »Mit håb for Fredericia om 20 år er, at vi fortsat har råd til at lave de nødvendige investeringer i ældrepleje, i skoler og i daginstitutioner. Det er der, fremtiden starter. Men det kræver også, at vi får de indtægter, der skal til, så vi kan betale for den velfærd, vi ønsker« sagde han.

Og hvis skæbnen på mærkelig vis en dag skulle gøre ham til borgmester, har han en klar prioritering. »Jeg ville starte med at skabe et overblik over, hvordan det hele hænger sammen. På den måde kan man undgå lappeløsninger og i stedet skabe en kommune, der er rig på fællesskaber og med de nødvendige indtægter til at sikre en god velfærd. Det er nogle af de ting, jeg vil arbejde meget for« sagde han.

For Niels Martin Vind er det vigtigt, at unge som Lasse også får en stemme i debatten om bosætning. »Det er vigtigt, at de unge føler sig repræsenteret. Når unge ser, at der sidder folk på deres egen alder i byrådet, så kan de også selv få lyst til at engagere sig. Det giver et mere repræsentativt byråd, og det er sundt for demokratiet« sagde han.

Valgkampen står for døren, og for de nye kandidater er det en tid, de ser frem til. »Jeg glæder mig til valgkampen. Jeg sagde allerede for et år siden, at jeg ville stille op, og jeg har glædet mig lige siden. Vi går til valg på ordentlighed, og jeg tror, det bliver en spændende og sjov valgkamp. Jeg ser frem til at møde borgerne, hænge plakater op og få dialogen i gang« sagde Lasse Hildingberg.

Niels Martin Vind understregede, at Venstre i Fredericia netop dyrker fællesskabet – også i selve valgkampen. »Vi tager ud som et hold. Vi hjælper hinanden med plakaterne, vi har familierne med, børn og venner. Det handler ikke kun om den enkelte kandidat, men om at Venstre samlet får et godt valg. Det vigtigste er, at partiet står stærkt, og så arbejder vi videre for Fredericia, uanset hvem der bliver valgt« sagde han.

De unge stemmer satte ord på Ungeløftet

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

KLIMAFOLKEMØDET. Midt i de store taler fra ministre, borgmester og erhvervsfolk var det to unge stemmer, der satte tonen for lanceringen af Ungeløftet i Middelfart. På scenen i Kabel 29 delte Nana og Oliver deres personlige historier, og de gjorde det med en ærlighed og sårbarhed, der rørte alle i salen.

Projektleder for Ungeløftet i Middelfart, Vesna Grell, lagde op til deres indlæg med ordene »I dag skal vi høre de vigtigste stemmer, nemlig de unges stemmer«. Og da Nanna tog mikrofonen, var det med en fortælling, der gik tæt på.

»Jeg er 20 år gammel, og jeg kommer her fra Middelfart. Jeg er kommet på FGU, fordi jeg havde det rigtig svært før. Jeg blev ramt af depression og blev mobbet utrolig meget, både af elever og lærere. Jeg blev låst inde i et kopirum, fik taget min madpakke, og jeg fik at vide, at jeg aldrig nogensinde ville blive til noget. Det gjorde, at jeg ikke havde lyst til at være her på jorden mere« fortalte hun.

Hun beskrev, hvordan hun mistede tilliden til voksne, men også hvordan hun fandt den igen. »Det hjalp mig at komme på opholdssted og senere på efterskole, hvor jeg oplevede, at mennesker faktisk ville mig det godt. På FGU har jeg fået mod på at skabe nye relationer, og jeg tør i dag at spørge om hjælp, når jeg har brug for det. Jeg oplever, at lærerne vil os, og at de er omsorgsfulde. Det er jeg virkelig taknemmelig for« sagde hun.

Borgmester i Middelfart, Johannes Lundsfryd og Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard underskrev “Ungeløftet”

Nanna fortalte også, hvordan frivilligt arbejde i Dystopia Entertainment har givet hende en følelse af at høre til. »Det fællesskab har ændret mit liv og givet mig en følelse af at være en del af noget større. I dag kæmper jeg stadig med depression, men jeg er et meget bedre sted, fordi jeg har fundet fællesskaber, hvor jeg kan være mig selv« sagde hun.

Herefter læste hun sin ven Olivers tale op. Oliver, 23 år og fra Middelfart, havde betroet hende sin historie.

»Jeg kom på FGU, fordi jeg var psykisk syg. Jeg fik aldrig min afgangsprøve i folkeskolen, og jeg ville gerne tage den på FGU. Jeg blev mobbet meget, blandt andet fordi jeg var ordblind. Lærerne forstod mig ikke, og jeg fik ingen hjælp. Det gjorde mig syg og gav mig en depression« stod der i Olivers ord.

Men også han oplevede, at FGU ændrede alt. »Her bliver jeg mødt på en helt anden måde. Lærerne er omsorgsfulde og forstående, og det betyder rigtig meget. Jeg har fået gode venner her, og det har gjort mig godt. Det har faktisk gjort, at jeg ikke længere er selvskadende. Det er ret sejt. FGU har lært mig, at det er helt okay at være anderledes, og at man godt kan være sig selv« skrev Oliver.

Han sendte samtidig en appel til de voksne, der møder unge i hverdagen. »Jeg håber, at voksne på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner forstår, at vi unge kan have brug for ekstra støtte i forskellige former. Det betyder meget, at der er plads til forskellighed og rummelighed, og at man bliver accepteret, som man er. Det er afgørende, at unge altid bliver taget ind i fællesskaber« lød det i hans tale.

De to historier satte en menneskelig ramme omkring Ungeløftet. De gjorde det tydeligt, at indsatsen ikke bare handler om tal, rammeaftaler og partnerskaber, men om unge mennesker, der finder fodfæste og får en chance for en ny begyndelse.

Som en af deltagerne sagde efterfølgende, så var det Nana og Olivers stemmer, der viste, hvorfor Ungeløftet er vigtigt. De mindede alle tilhørerne om, at det handler om at se de unge, høre dem og skabe rum, hvor de kan vokse. Og at et fællesskab kan være forskellen på at stå alene og at føle sig hjemme i livet.

1...131415...576Side 14 af 576
© DANSKE DIGITALE MEDIER A/S - NYHEDER, ANALYSER OG PERSPEKTIVER