Flere sager om narkokørsel, indbrud og tyverier fylder i Fyns Politis døgnrapport fredag. I Faaborg-Midtfyn Kommune er en 45-årig mand blevet sigtet for at køre bil under indflydelse af euforiserende stoffer. Sagen fandt sted torsdag morgen omkring klokken 08.40 på Dømmestrupvej i Årslev.
Derudover har politiet registreret flere indbrud og forsøg på indbrud i Odense. I Odense C blev der torsdag morgen omkring klokken 06.30 anmeldt indbrud på Sprogøvej. Her skaffede gerningspersonen sig adgang via et opbrudt vindue, men der er umiddelbart ikke stjålet noget.
Senere på formiddagen blev der anmeldt endnu et indbrudsforsøg i Odense SV. På Stendyssen blev en rude knust omkring klokken 10.30, men der var ingen tegn på, at gerningspersonen havde været inde i bygningen.
I Odense S blev der torsdag eftermiddag omkring klokken 13.58 stjålet en nummerplade fra en varebil på Krumtappen.
Derudover blev der torsdag eftermiddag anmeldt tyveri i Odense C. Omkring klokken 17.00 blev en rygsæk stjålet på Østre Stationsvej. Rygsækken indeholdt sodavand samt en pung med diverse kort.
Endelig blev en 18-årig mand fra Faaborg-Midtfyn Kommune torsdag eftermiddag sigtet for at køre bil under indflydelse af euforiserende stoffer. Sagen fandt sted på Nyborgvej i Odense C omkring klokken 14.18.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport fredag den 16. januar.
UDDANNELSE. Som 19-årig har Anton Gerdes allerede fundet sin plads på hylden. Han er lærling hos Andresen’s VVS, på vej ind i andet år af uddannelsen, og for ham hersker der ingen tvivl om, at han har truffet det rigtige valg.
Han er i gang med hovedforløb 2 og har stadig et par år foran sig, før han kan kalde sig færdiguddannet VVS’er i marts 2028. Men allerede nu har mødet med faget, hverdagen på arbejdspladsen og tiden på skolebænken bekræftet ham i, at det var denne vej, han skulle gå. »Jeg synes, det er mega fedt. Det er helt klart den rigtige hylde for mig,« siger han, da han sætter ord på sit uddannelsesvalg.
For Anton handler valget i høj grad om arbejdet i praksis. Om at komme ud og lave noget konkret, hvor man kan se resultatet af sin indsats og hvor kroppen er en aktiv del af arbejdsdagen. Det er netop den kombination, der tiltaler ham. »Det der med, at man får lov til at bruge sine kræfter og bruge sin krop til det, man nu kan lide at lave. Det betyder meget for mig.«
Tryghed i læretiden
At være lærling kan for mange være forbundet med både usikkerhed og forventningspres. Man står midt i nye opgaver, nye faglige krav og en hverdag, hvor spørgsmål og fejl er en naturlig del af processen. Hos Andresen’s VVS oplever Anton dog, at der er rum til akkurat det, og at læretiden er præget af støtte frem for skarpe albuer. »Det er fedt det der med at få hjælp til det, man nu laver. Hvis man viser engagement, så møder man også engagement den anden vej,« fortæller han.
For ham betyder det meget, at hjælpen aldrig føles langt væk. Uanset om det handler om en konkret opgave eller en faglig tvivl, er der altid nogen at række ud til. »Hvis man ringer og spørger om hjælp, hvem end man nu ringer til, så er de klar på at hjælpe. Det er ikke sådan en nederen ting at sige, at det her kan jeg ikke finde ud af.«
Han erkender, at man som lærling nogle gange selv kan føle, at man burde kunne mere, end man kan i øjeblikket. Men også dér oplever han, at man bliver mødt med respekt og tålmodighed. »Man får ikke at vide, at man er åndssvag, hvis man ikke kan huske det,« siger han med et smil i stemmen.
Praktikken gjorde forskellen
Vejen ind i VVS-faget begyndte med praktikophold, hvor Anton fik mulighed for at afprøve forskellige fag i praksis. Han prøvede kræfter med både VVS- og elektrikerfaget, men det stod hurtigt klart, hvor interessen lå. Det var arbejdet med rør, vand og varme, der trak mest, og som gav ham lyst til mere. »Jeg var i praktik som VVS’er to gange og også en gang som elektriker. Og der syntes jeg bare, at VVS var fedest,« fortæller han.
Praktikopholdene blev afgørende. Det var her, han for alvor mærkede, hvad han trivedes i, og hvad der gav ham energi i hverdagen. »Det der med, at jeg kunne bruge mine hænder, det var bare det, der var fedt.«
Videre med faget
Når Anton engang står med svendebrevet i hånden, er det ikke et punktum, men et naturligt komma. Ambitionerne rækker videre end den første tid som færdiguddannet VVS’er, selvom planen i første omgang er at tage nogle år i faget og opbygge erfaring. »Jeg vil gerne læse videre til installatør, så jeg kan blive autoriseret VVS’er.«
For Anton fremstår vejen frem både overskuelig og meningsfuld. Der er en klar retning, et tydeligt mål og en faglig stolthed, som allerede nu har fået solidt fodfæste.
Og når han ser tilbage på sit valg, er han ikke i tvivl. »Ja, helt klart. Jeg er glad for at være lærling og for at have valgt den her vej,« slutter den unge lærling.
BUSINESS. Da Mikkel Eis begyndte at pudse vinduer som 15-årig, var det på en kabinescooter rundt i Fredericia. Det var små ruter, faste kunder og lange dage, hvor forretningen voksede skridt for skridt. Tre år senere har billedet ændret sig markant. I dag står han fortsat som ejer af Mpuds.dk med to firmabiler på vejene, en fuldtidsmedarbejder i marken og klare ambitioner om at løfte virksomheden til næste niveau.
2025 blev året, hvor fundamentet for væksten for alvor blev støbt. Et år med fokus på drift, struktur og stabilitet. 2026 skal derimod blive året, hvor virksomheden tager det næste strategiske skridt og rykker tydeligere ind i erhvervslivet. »Det har været nogle hårde år, men det har været sjovt. Det er en fed rejse,« fortæller Mikkel Eis, der sideløbende med virksomheden er i gang med sin HHX på Handelsskolen i Fredericia og bliver student til sommer.
De første år handlede i høj grad om at lære faget indefra. Om at opbygge rutiner, holde aftaler og skabe tillid hos kunderne – én opgave ad gangen. Som 15-årig tog han sine første kunder ind, og langsomt voksede både erfaringen og kundekredsen. I dag er fokus flyttet fra overlevelse til udvikling. »I 2025 har der været mest fokus på at opbygge en solid kundekreds, som man kunne leve af. Det har givet os ro og overskud til nu at gå mere målrettet efter erhvervssektoren,« forklarer han.
Et vendepunkt kom i begyndelsen af 2025, hvor Mikkel Eis tog det første store skridt fra enkeltmandsdrift mod en mere professionel virksomhed ved at investere i sin første firmabil. Kort tid efter fulgte næste beslutning, da han ansatte sin første fuldtidsmedarbejder. »Det var nødvendigt. Når man går i skole samtidig, er der grænser for, hvor meget man selv kan nå, selvom jeg arbejdede fra tidlig morgen og langt ud på natten,« siger han.
Ved indgangen til 2026 er virksomheden vokset yderligere. I dag råder Mpuds.dk over to firmabiler, og Mikkel Eis har fundet det, han selv kalder en pålidelig fuldtidsmedarbejder. »Det har taget nogle forsøg, men nu er vi et hold, der fungerer. Samtidig har jeg fået mere kontorarbejde med planlægning, kundekontakt og struktur og det er en del af rejsen,« siger han.
Med den daglige drift bedre forankret er blikket nu rettet udad, og i 2026 skal virksomheden tættere på de større kunder og mere målrettet ind i erhvervssegmentet. »Vi skal mere ind i erhverv. Ud og ringe op, banke på dørene og sige hej. De skal lære os at kende, og vi skal lære dem at kende,« siger han.
Det er et skridt, der kræver mod, ikke mindst når man kun er 18 år og skal tage kontakt til etablerede virksomheder og beslutningstagere. For Mikkel Eis er det imidlertid en del af den læring, der følger med ambitionerne. »Det kan godt være grænseoverskridende de første gange. Det skal jeg ikke lægge skjul på. Men man lærer mest, når man er ude af sin comfortzone. Det er dér, man bliver stærkest,« siger han.
Netop den tilgang præger også blikket fremad. For Mikkel Eis handler det ikke kun om at turde tage de første skridt, men om konsekvent at bygge videre på dem. Ambitionerne stopper derfor ikke ved dialogen med erhvervslivet. Når studenterhuen kommer på til sommer, forventer han at kunne skrue yderligere op for både tempo og ansvar i virksomheden. »Målet er, at vi i løbet af 2026 er tre mand på fuldtid, tre biler, og så mig selv både på kontoret og ude som vinduespudser. Det er det, jeg arbejder hen imod,« siger han.
Med skolegangen ved at være afsluttet bliver retningen endnu tydeligere. Hvor uddannelsen har kørt sideløbende med virksomheden, bliver det fremover muligt at samle fokus ét sted. »Det bliver rart at blive færdig. Skolen har ikke været min største passion. Jeg glæder mig til at kunne fokusere 100 procent på at drive og udvikle min forretning,« slutter han.
Der var noget på spil, selv om det officielt blot var en træningskamp. Det kunne mærkes i tempoet, i intensiteten og i den måde, hvorpå begge hold insisterede på at tage aftenen alvorligt. I Middelfart Sparekasse ARENA endte det med en sen og dramatisk FHK-sejr på 27-26 over GOG, afgjort i kampens sidste sekunder og mødt af stor jubel i Fredericia.
FHK lagde bedst fra land. Allerede fra de første angreb stod hjemmeholdet solidt i defensiven, og Jesper Houmarks mandskab spillede med tydelig struktur. Mads Kjeldgaard åbnede scoringen, og Sander Heieren viste fra start, at han var klar, med flere tidlige redninger, der gav FHK mulighed for at løbe kontra og spille med fart.
I begyndelsen havde GOG svært ved at finde rytmen. Boldtab og forhastede afslutninger gav FHK overtaget, og Anders Kragh Martinusen og Martin Bisgaard var aktive i omstillingsspillet. Alligevel blev kampen hurtigt mere jævnbyrdig. Frederik Bjerre fik GOG på tavlen, og langsomt begyndte gæsterne at arbejde sig ind i opgøret.
Vendepunktet i første halvleg kom, da Hjalte Lykke blev sendt på banen. Hans tempo og direkte spil ændrede kampbilledet markant. Flere gange løb han lige igennem FHK-forsvaret, trak straffekast og satte pres på en hjemmeholdsforsvar, der ellers havde stået kompakt. GOG fik mere flow i angrebsspillet, og efterhånden tippede momentum.
Samtidig begyndte FHK at misse chancer. Kasper Palmar havde det svært offensivt og stod ved pausen noteret for én scoring på seks afslutninger. I den anden ende voksede Salah Boutaf i GOG-målet, hvor han tog flere vigtige redninger, blandt andet på afslutninger fra både Bisgaard og Kristian Hüberth Larsen.
FHK havde fortsat gode perioder. Fredrik Mossestad scorede efter flot angrebsspil, og hjemmeholdet fik igen momentvis kontrol. Men fejlene sneg sig ind, og GOG udnyttede dem kynisk. Ved pausen var det gæsterne, der havde overtaget, og følelsen var klar. FHK havde startet bedst, men GOG havde fået kampen derhen, hvor de ønskede.
Efter pausen fortsatte billedet. FHK spillede med tempo og variation i angrebet, og særligt Rolando Uríos González gjorde sig bemærket. Den spanske bagspiller scorede flere flotte mål, blandt andet et krøllet skud fra kanten, og leverede samtidig solidt arbejde defensivt. Det var tydeligt, at han i perioder var blandt de mest toneangivende spillere på banen.
Alligevel blev anden halvleg en kamp på marginaler. Hjalte Lykke blev ved med at være en udfordring, og GOG skiftede også målmand, da Peter Johannesson kom ind og leverede flere vigtige redninger. Kampen bølgede frem og tilbage. Føringer blev skiftet, udligninger fulgte, og ingen af holdene formåede for alvor at trække fra.
FHK forsøgte sig også med syv mod fem, men GOG vandt de første dueller i den fase. Alligevel holdt hjemmeholdet fast. Heieren leverede flere store redninger i slutfasen, blandt andet på afslutninger fra Frederik Bjerre, og holdt FHK inde i opgøret, da det begyndte at spidse til.
Med ti minutter igen var alt åbent. GOG bragte sig foran, FHK svarede igen. Jonas Kruse bidrog med energi og vigtige mål, og Martin Bisgaard reducerede, da det så mest presset ud. Hver gang det ene hold fik overtaget, fandt det andet en vej tilbage.
I de sidste minutter blev tempoet sat yderligere op. GOG spillede for sejren, men brændte afgørende chancer. Palmar havde igen svært ved at finde netmaskerne, men FHK holdt hovedet koldt. Jesper Houmark tog timeout på det rigtige tidspunkt og samlede sit hold til en sidste plan.
Og så kom afgørelsen. Med sekunder tilbage reddede Heieren endnu en GOG-afslutning. Bolden blev hurtigt sat i gang, og i det sidste sekund fandt FHK-målmanden Adam Ljungquist i en fri position. Ljungquist svigtede ikke. Afslutningen sad, og målet til 27-26 udløste stor jubel i hallen.
Det var en træningskamp, men det føltes som mere. For FHK var det en sejr, der viste både styrker og mangler. Angrebsspillet var hurtigt og varieret i lange perioder, Uríos González og Ljungquist satte tydelige aftryk, og Heieren viste, at han kan blive en nøglefigur. Samtidig var der også advarsler i form af brændte chancer og perioder, hvor rytmen forsvandt.
For GOG var Hjalte Lykke kampens store forskelsskabende spiller. Hver gang han var på banen, ændrede kampen karakter, og gæsterne viste, at de igen bliver et hold, man skal regne med.
Men denne aften endte i Fredericia. Med et mål i sidste sekund og en sejr, der gav både selvtillid og stof til eftertanke, inden alvoren for alvor begynder.
BUSINESS. Energinet afsluttede sidste år rekordmange anlæg og projekter til udbygning af det danske elnet. I alt blev 29 højspændingsstationer, kabelanlæg og andre centrale projekter idriftsat og færdiggjort i 2025. Projekterne har en samlet værdi på omkring tre milliarder kroner og betyder, at langt mere grøn strøm nu kan føres ind i elnettet og videre rundt i landet.
Blandt de seneste projekter, der blev sat i drift kort før jul, er anlæg, der skal levere strøm til den kommende Femern-forbindelse, samt en ny transformer på en eksisterende højspændingsstation. Med disse anlæg nåede Energinet op på i alt 29 færdiggjorte projekter i løbet af året, hvilket er det højeste antal i virksomhedens historie.
Direktør i Energinet Eltransmission, Nina Høegh Jensen, glæder sig over resultatet, men understreger, at arbejdet langt fra er afsluttet. »Vi er langt fra i mål med udbygningen af elnettet, og opgaven kommer også kun til at vokse fra nu af. Men jeg tillader mig at være både glad og stolt over, at vi fik færdiggjort rekordmange anlæg og projekter. Når vi får sat mange nye stationer, transformere, relæer og kabler i drift og får afsluttet opgaver, der er vigtige for udbygningen af elnettet, så skubber vi på Danmarks omstilling til grøn og uafhængig energi.«
Elnettet er nu klar til at tage imod knap 2.000 MW ny kapacitet. Nettilslutningen til den kommende Thor Havmøllepark i Nordsøen på cirka 1.000 MW blev færdig i 2025. Samtidig er nye højspændingsstationer klar til at modtage omkring 500 MW fra nye elproduktionsanlæg, ligesom nettet kan forsyne konkrete storforbrugere med samlet cirka 400 MW.
Ud over de store projekter er der også gennemført en lang række mindre udvidelser, som ofte foregår inden for eksisterende højspændingsstationers hegn. Selvom de er mindre synlige, har de ifølge Energinet stor betydning for den samlede kapacitet og fleksibilitet i elnettet. Det største enkeltprojekt er nettilslutningen af Thor Havmøllepark, som bliver Danmarks største havmøllepark, og som alene har kostet over en milliard kroner.
Derudover er en række støtteprojekter blevet færdiggjort. Blandt andet er 40.000 nye stålkøreplader indkøbt til brug ved kabellægning og master, et nyt reservedelslager er etableret, og udstyr til midlertidig nettilslutning af nye elproduktionsanlæg er gjort klar. Disse projekter bidrager til, at Energinet kan opretholde forsyningssikkerheden og understøtte den fortsatte udbygning.
Den store Vestkystforbindelse tæller ikke med i opgørelsen for 2025, da den først sættes endeligt i drift i 2026, selv om dele af strækningen allerede har fået strøm på. Forbindelsen bliver ifølge Energinet en afgørende milepæl for elnettet og nødvendig for, at el fra blandt andet Thor Havmøllepark kan transporteres rundt i landet.
Energinet arbejder i øjeblikket med 184 elnetprojekter, hvoraf 65 er netkundeprojekter som solcelleparker, vindmøller, batterianlæg og storforbrugere. »Vi glæder os, hver gang vi idriftsætter nye anlæg, så fx Femern-forbindelsen kan blive forsynet eller flere lokale forbrugere i Frederiksværk-området kan få den el, de har brug for. Men samtidig har vi fuldt fokus på de mange projekter, vi sideløbende arbejder på, og de mange projekter, der vil komme i årene fremover. Elnettet er allerede i dag presset, og der er brug for både fart og masser af ny kapacitet«, siger Nina Høegh Jensen.
Ifølge Energinet forventes den grønne elproduktion at blive femdoblet over de næste 15 år, mens elforbruget i samme periode vil blive tredoblet i takt med, at varme, industri og transport i stigende grad elektrificeres.
TRAFIK. I løbet af foråret bliver Kolding Kommunes nye busnet justeret på flere punkter, og samtidig får borgerne nu mulighed for at komme med bemærkninger og forslag via en ny digital portal. Tiltagene kommer efter kritik af busnettet, som trådte i kraft den 14. december 2025.
Byrådet har peget på en række konkrete forbedringer, som ønskes gennemført. I Bramdrupdam-området skal den nuværende flexbetjening erstattes af fast bybusdrift for at sikre en bedre betjening af blandt andet Skovæblevej, Bramdrupskovvej og Bornholmerkvarteret. Ved Kolding Sygehus ønskes busbetjeningen opprioriteret, så flere busser stopper ved hovedindgangen to gange i timen som supplement til A-ruten på Skovvangen. Samtidig skal busbetjeningen ved Petersbjerggård forbedres, så bussen igen kører ind gennem området.
Kommunen er i dialog med Sydtrafik om de ønskede ændringer. Herefter vil politikerne i Plan- og Teknikudvalget blive præsenteret for konkrete forslag til, hvordan og hvornår justeringerne kan gennemføres, samt hvad de vil koste.
Det nye busnet er baseret på et omfattende datagrundlag med blandt andet rejsekortdata, rejsemønstre og analyser af bolig- og arbejdsområder. Målet er at få flere til at vælge kollektiv transport gennem et mere direkte og overskueligt rutenet med flere afgange. Kritikken af busnettet har dog fået forligskredsen til at beslutte, at der sideløbende med de allerede planlagte forbedringer åbnes en portal, hvor borgerne kan give deres input.
Portalen er åben frem til midnat den 31. marts 2026. Her kan borgerne komme med bemærkninger til de enkelte bybusruter, rute 254 mellem Kolding, Sønder Bjert og Sønder Stenderup, rute 255 mellem Kolding, Vonsild, Sjølund og Hejlsminde samt flexruten mellem Kolding Busterminal og Bramdrupskovvej vendeplads. Bemærkninger, der ikke knytter sig til en konkret linje, kan tilføjes under den rute, der ligger tættest på.
Anlægs- og driftschef i Kolding Kommune, Mads Astrup, håber på bred deltagelse. »Jeg håber, vi får en masse gode input. Vi ved, der kommer forslag til justeringer, men jeg håber også, at vi får bemærkninger om de dele, som folk er glade for, så vi får et nuanceret billede af, hvordan borgerne oplever det nye busnet.«
Når portalen lukker ved udgangen af marts, vil alle indkomne input blive vurderet. Viser der sig behov for yderligere ændringer, bliver forslagene forelagt Plan- og Teknikudvalget med henblik på hurtig gennemførelse.
Målet med det nye busnet er at styrke den kollektive trafik gennem mere direkte forbindelser, flere afgange og et mere overskueligt rutenet. Blandt ændringerne er to nye A-ruter med hyppig drift i dagtimerne, bedre betjening af store rejsemål som sygehus, storcenter, boligområder og uddannelsesinstitutioner samt en pendlerrute mellem Kolding Banegård og arbejdspladserne i Lilballe.
BUSINESS. Vejle Kommune har indgået en ny aftale med KMD om levering af et nyt og mere automatiseret økonomisystem. Aftalen betyder, at kommunen fremover samler administrationen af løn, vagtplanlægning, økonomi og debitor i én fælles digital platform hos KMD.
Med aftalen kommer Vejle Kommune til at anvende KMD Opus Økonomi som en del af den samlede KMD Opus-platform. Det giver mulighed for nye synergieffekter på tværs af de administrative områder og skal bidrage til både enklere arbejdsgange og bedre udnyttelse af ressourcerne i kommunen.
Ifølge KMD er effektiv administration afgørende for, at kommunerne kan løfte deres velfærdsopgaver. Markedsdirektør i KMD, Preben Bech, peger på, at den fælles platform kan gøre en mærkbar forskel i hverdagen. »Med det store velfærdsansvar som vores kommuner i dag skal løfte, er KMD Opus en meget velfungerende platform for alle kommuner. Vi er glade for, at Vejle Kommune kan se en idé i at samle hele den økonomiske administration i Opus-platformen. Det giver meget større fleksibilitet, lettere arbejdsgange gennem øget automatisering og i sidste ende en bedre og mere effektiv administration. Andre kommuner kunne med fordel gå samme vej,« siger Preben Bech.
Aftalen er indgået efter et udbud, hvor Vejle Kommune har set på alternative løsninger til den hidtidige model. Tidligere har kommunen været en del af et samarbejde om økonomistyring gennem en brugerklub sammen med andre kommuner og regioner.
Med KMD Opus Økonomi får Vejle Kommune adgang til en række funktioner, herunder automatiseret fakturabehandling og en styrket økonomistyring både centralt og decentralt. Samtidig indebærer aftalen, at løsningen løbende videreudvikles både funktionelt og teknologisk.
Implementeringen af det nye økonomisystem er allerede sat i gang. Preben Bech fremhæver, at løsningen er udviklet med kommunernes behov for øje. »KMD Opus økonomi er udviklet i tråd med de kommunale behov og ønsker, og med muligheden for hele tiden at tilpasse og forbedre løsningen, oplever vi, at vi rent faktisk har en løsning, der kan gøre hverdagen lettere og administrationsbyrden mindre i kommunerne. Samme oplevelse har kommunerne, så interessen for, hvad vi kan med KMD Opus er stor,« siger han.
KMD Opus Økonomi anvendes i dag i mere end to tredjedele af landets kommuner.
VIDEN. Et nyt europæisk forskningsprojekt med base på Syddansk Universitet skal bane vejen for en mere bæredygtig og konkurrencedygtig produktion af grøn brint. Målet er at udvikle en ny elektrolyseteknologi, der både er billigere, mere effektiv og fri for de miljø- og sundhedsskadelige fluorstoffer, også kendt som PFAS.
Projektet har fået navnet SUPREME og ledes af forskere fra Institut for Grøn Teknologi på SDU i samarbejde med seks partnere fra hele Europa. Over de næste tre år skal forskerholdet arbejde med at forbedre den teknologi, der i dag bruges til at fremstille grøn brint ved hjælp af elektricitet fra sol og vind.
Grøn brint spiller ifølge forskerne en afgørende rolle i den grønne omstilling, blandt andet i den tunge industri, transportsektoren og som energilager på dage uden sol og vind. Udfordringen er, at den nuværende produktion er både dyr og ressourcekrævende og ofte afhængig af PFAS-holdige materialer, som EU ønsker at udfase.
Projektleder og professor på Det Tekniske Fakultet på SDU, Shuang Ma Andersen, peger på, at ambitionerne er høje. »Ambitionen er at vise, at grøn brint både kan produceres konkurrencedygtigt, bæredygtigt og uden de problematiske stoffer, som teknologien er afhængig af i dag. Vi vil udvikle en ny type elektrolyse, der er klar til at blive taget videre mod industriel brug og kan spille en reel rolle i den grønne omstilling.«
Et centralt mål er, at teknologien på sigt skal kunne producere et kilo grøn brint for omkring to euro, hvilket svarer til prisniveauet for fossil brint i dag. Ifølge forskernes beregninger vil det kunne reducere CO2-udledningen med op mod to millioner ton allerede i 2030.
Projektet tager udgangspunkt i den såkaldte PEM-elektrolyse, som i dag er den mest udbredte metode til produktion af grøn brint. Teknologien er effektiv, men afhængig af sjældne og dyre platinmetaller samt PFAS-holdige membraner. Det gør anlæggene både dyre og sårbare over for råstofmangel.
I SUPREME-projektet får det tyrkiske forskningsråd TÜBİTAK ansvaret for at udvikle en PFAS-fri membran, mens TU Graz i Østrig skal vurdere teknologiens kommercielle potentiale. Forskerne på SDU arbejder sammen med den britiske virksomhed Ames Goldsmith på at reducere forbruget af det sjældne platinmetal iridium med op til 75 procent og samtidig øge genbruget af metallerne til omkring 90 procent.
Den faktiske fremstilling af den nye elektrolyser sker hos det tyske forskningsinstitut Fraunhofer, mens det norske brintselskab Eonee skal evaluere teknologien ved at integrere den i et nyt elektrolysedesign.
Ifølge Shuang Ma Andersen giver samarbejdet et stærkt udgangspunkt. »Vi har samlet et stærkt europæisk konsortium med nogle af de dygtigste forskningsmiljøer og virksomheder inden for deres respektive felter, og det giver os et helt særligt udgangspunkt. Sammen kan vi tage fat på nogle af de centrale udfordringer, der i dag står i vejen for, at grøn brint for alvor kan blive udbredt.«
Forskningsprojektet er en del af EU’s Clean Energy Transition Partnership og skal bidrage til at bringe grøn brint tættere på industriel anvendelse i de kommende år.
VIDEN. Ny forskning fra Danmarks Tekniske Universitet viser, at spædbørns tarmbakterier kan spille en afgørende rolle i forebyggelsen af astma og allergi senere i livet. En international forskergruppe ledet af DTU har identificeret en konkret biologisk mekanisme, der kan reducere risikoen for, at børn udvikler allergiske sygdomme, og DTU har nu taget patent på opdagelsen.
Studiet viser, at børn har mindre risiko for at udvikle astma og allergi, hvis de tidligt i livet koloniseres med bestemte bifidobakterier i tarmen. Disse bakterier producerer et naturligt stof, en såkaldt metabolit, som dæmper immunforsvarets reaktioner mod allergener. Resultaterne er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Microbiology.
Ifølge forskerne kan opdagelsen få stor betydning, da allergi og astma i dag er blandt de mest udbredte kroniske sygdomme hos børn verden over. Projektleder og professor på DTU Bioengineering, Susanne Brix Pedersen, peger på, at forskningen for første gang dokumenterer en tydelig mekanisme bag den beskyttende effekt.
»Det store fremskridt er, at vi nu har identificeret en konkret mekanisme, som kan dæmpe udviklingen af immunforsvarets allergiske reaktioner allerede i spædbarnsalderen. Hvis vi kan omsætte denne viden til en forebyggende strategi – for eksempel gennem probiotiske tilskud eller berigede modermælkserstatninger – vil det være et stort skridt i kampen mod allergi og astma, som i dag rammer millioner af børn verden over,« siger hun.
Forskerne fulgte 147 børn fra fødslen og frem til femårsalderen. Her fandt de, at spædbørn med en høj forekomst af bestemte bifidobakterier i tarmen havde lavere risiko for allergisk sensibilisering. Særligt stoffet 4-hydroxyphenyllaktat, også kaldet 4-OH-PLA, viste sig at spille en central rolle ved at dæmpe immunforsvarets overreaktion.
Laboratorieforsøg med humane immunceller viste, at naturlige koncentrationer af 4-OH-PLA reducerer kroppens produktion af antistoffet immunoglobulin E, IgE, med 60 procent. IgE er tæt forbundet med allergiske reaktioner, og høje niveauer øger risikoen for symptomer som eksem, høfeber og astma.
Studiet bygger desuden på analyser af afførings- og blodprøver fra store fødselskohorter i Sverige, Tyskland og Australien. Her kortlagde forskerne både bakteriesammensætningen i spædbørns tarme og niveauerne af relevante metabolitter samt børnenes immunreaktioner.
Forskerne har også undersøgt, hvilke forhold der øger sandsynligheden for, at spædbørn får de gavnlige bakterier. Ifølge Rasmus Kaae Dehli, specialist i systemimmunologi på DTU Bioengineering, spiller flere faktorer ind.
»Det er bemærkelsesværdigt, at de børn, der var født vaginalt, havde 14 gange større sandsynlighed for at få overført bifidobakterierne fra deres mor. Derudover hjalp fuld amning og kontakt med andre små børn tidligt i livet også med at øge antallet af bifidobakterierne i tarmen. Det betyder, at naturlige mekanismer medvirker til at undgå udviklingen af disse sygdomme. Vores livsstil har dog bidraget til, at disse bifidobakterier er blevet meget sjældnere, og derfor er det også vigtigt at se på andre forebyggende tiltag, der kan hjælpe de spædbørn, der ikke bliver koloniseret med dem,« siger han.
Resultaterne peger på, at tilførsel af enten 4-OH-PLA eller probiotiske bakterier, der kan producere stoffet, kan blive en ny strategi til at forebygge allergi og astma. DTU har allerede udtaget patent på brugen af den fundne metabolit i lægemidler til både forebyggelse og behandling.
Ifølge forskerne kan en forebyggende indsats målrettet spædbørn muligvis være klar inden for få år, mens egentlige behandlinger af allergi og astma vil have et længere perspektiv på op mod ti år, da de først skal gennem omfattende kliniske forsøg.
HISTORIE. Gæsterne på Krigsmuseet kan fra 4. februar træde ind i krigerens univers, når museet åbner den nye udstilling ’Kriger’. Her bliver publikum taget med på en intens rejse gennem ritualer, benhård træning og mentale prøvelser, som former mennesket til kriger og gør det klar til at se døden i øjnene.
Udstillingen stiller skarpt på, hvad det gør ved et menneske at blive kriger og gå i krig. Gennem fire forskellige skikkelser viser udstillingen, hvordan krig og krigerrollen har været en del af menneskets historie på tværs af tid og geografi. Gæsterne møder en romersk legionær, en japansk samurai, en rituel kriger fra området langs Sepik-floden i Papua Ny Guinea og en nutidig dansk soldat. Fælles for dem er, at de alle har gennemgået en hård mental og fysisk træning for at træde ind i krigerens rolle.
Ifølge museumschef David Høyer er udstillingen særligt aktuel i den tid, vi lever i nu. »Krigen er atter kommet til Europa, og vi kan ikke udelukke, at danske soldater på sigt vil skulle gå i krig for NATO. ’Kriger’ hjælper os med at forstå, hvad det gør ved et menneske at blive kriger, og hvad det er for mentale og fysiske kræfter, der er på spil i krigens ekstreme situationer, der veksler mellem liv og død. Med udstillingen vil vi gerne give indsigt og perspektiv til at forstå den tid, vi lever i lige nu.«
Udstillingen følger de fire krigere før, under og efter kamp og giver indblik i deres træning, våben og ritualer. Her vises, hvordan krigeren gennemgår en transformation for at blive klar til kamppladsen, beskyttet af krigsguder, amuletter, rustninger og våben, mens døden hele tiden er nærværende.
Udstillingsansvarlig Mai Stenbjerg peger på, at krigerrollen rummer en grundlæggende dobbelthed. »Selv om de fire krigere i udstillingen kommer med vidt forskellige forudsætninger, så deler de alligevel flere dilemmaer, konflikter og valg – blandt andet at de bliver trænet til at udføre en opgave, som ellers er forbundet med stort tabu i de fleste samfund: Nemlig at slå ihjel.«
Hun understreger, at udstillingen netop søger at give perspektiv på denne spænding. »Udstillingen giver perspektiv på denne dobbelthed, krigeren står over og rejser det helt fundamentale spørgsmål: Hvad gør det ved et menneske at blive kriger«
’Kriger’ er skabt i samarbejde mellem Krigsmuseet, Nationalmuseet og Moesgaard, og en række forskere fra blandt andet Aarhus Universitet, Forsvarsakademiet, DIIS og Aalborg Universitet har bidraget til udstillingen. Udstillingen er støttet af Augustinus Fonden, A.P. Møller Fonden samt Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.
