POLITIK. Udvidelsen af Trinity Hotel og Konferencecenter i Snoghøj ruller allerede frem, men for borgerne i området rejser det en række spørgsmål om trafik og tryghed. Derfor har nogle rettet henvendelse til politikere og kommunen med bekymringer, og i Teknisk Udvalg er sagen havnet på bordet hos John Nyborg. Han understreger, at projektet blev godkendt, før han selv trådte ind i rollen, men han har alligevel sat sig ind i, hvad der ligger til grund for beslutningerne.
»Det er en sag, der er startet før min tid. Lokalplanen er sat i gang og godkendt, og det jeg kan se, er, at der er lavet en vurdering af, at trafikafviklingen kan lade sig gøre. Når man laver så stort et byggeri, kommer der naturligvis mere trafik, men vurderingen er, at det ikke er på de tidspunkter, hvor der i forvejen er mest trafik,« siger han.
Borgernes uro har især handlet om Gammel Færgevej, hvor flere frygter, at den øgede biltrafik vil skabe problemer på en i forvejen smal strækning. Nyborg lægger ikke skjul på, at bekymringerne er reelle.
»Der er allerede en bekymring i området, og den er ikke blevet mindre med udsigten til flere biler. Det er her, dialogen skal finde sted,« forklarer han.
Spørgsmålet om en alternativ udkørsel mod Ringvejen er også bragt på banen, men her peger Nyborg på, at ansvaret ikke alene ligger hos kommunen.
»Hvis man ønsker en anden udkørsel, må det være Trinity, der søger om lov til at etablere den. Det kan godt lade sig gøre, men så skal der også være klarhed over, hvem der betaler,« siger han.
Han afviser ikke, at kommunen kan stille krav til Trinity i forhold til trafikafviklingen, men fastholder, at de hidtidige vurderinger har peget på, at løsningen kunne fungere.
»Jeg kan se i notaterne, at det før min tid er blevet vurderet, at trafikafviklingen kan lade sig gøre. Hvis det senere viser sig ikke at være tilfældet, må man i fællesskab finde en alternativ løsning,« fortæller han.
Balancen mellem vækst og borgernes hverdag står som en rød tråd i sagen.
»Der skal være en balance. Vi vil gerne have et velfungerende hotel, der kan understøtte turisme og erhverv, men samtidig skal borgerne i området kunne føle sig trygge,« påpeger Nyborg.
Han fortæller, at han har svaret på de henvendelser, der er kommet, og at bolden nu i høj grad ligger hos Trinity selv.
»Jeg har svaret de borgere, der har henvendt sig, og sendt dem et notat. Så må vi se, om de ønsker, at sagen skal tages op i Teknisk Udvalg. Jeg mener egentlig, at meget af ansvaret ligger hos Trinity, for det handler om, hvordan de kobler deres projekt på. Men hvis bekymringerne fortsætter, må vi tage det op igen,« slutter han.
TrekantBrand er søndag aften den 31. august indsat ved en gårdbrand i Ejby. Ifølge beredskabet er branden under kontrol, men slukningsarbejdet ventes at tage flere timer endnu.
Der er indsat mandskab fra tre stationer i området.
BOSÆTNING. Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at Fredericia i løbet af det seneste år har fået 380 flere borgere. En vækst på 0,72 procent, der placerer kommunen på en flot andenplads i Region Syddanmark – kun overgået af Kolding.
For Iben Bonne Jensen, der siden 1. august har haft ansvaret for bosætning og branding af Fredericia, er tallene et tegn på, at byen bevæger sig i den rigtige retning. »Det er jo dejligt, og jeg synes, at jeg fornemmer en tendens, der bevæger sig i den rigtige retning. At der kommer flere til byen, og det er jo positivt« siger hun.
Hun peger på, at det ikke er et enkelt initiativ, men mange ting i samspil, der skaber resultater. »Vi er begyndt at tænke tingene mere sammen. Vi er blevet bedre til at kommunikere ud, og vi arbejder på at blive endnu bedre til at få brandet byen. Vi har skabt et positivt image omkring Fredericia. Og så har vi også været godt hjulpet, ikke bare det seneste år, men over længere tid, af positive ting, der er sket i byen. Vi har et superligahold i FHK, et musicalteater der præsterer godt og rammer bredt, og vi har Visit Fredericia, som er rigtig gode til at fortælle, hvad der sker. Midtbyen er begyndt at arbejde sammen, og jeg oplever, at flere trækker i samme retning. Det er vigtigt« siger hun.
At Fredericia nu er godt på vej mod målet om 55.000 indbyggere i 2033 er en motivationsfaktor, men ikke en anledning til at læne sig tilbage. »Lige nu ligger vi lunt i svinget, men vi skal passe på ikke at miste fokus. Jeg stiller mig ikke tilfreds, før vi er der. Vi skal blive ved med at gøre mere af det, vi gør. Vi skal især blive bedre til at fortælle, hvem vi er, både lokalt, regionalt og nationalt. Og så arbejder vi også med erhvervs- og turismedelen, hvor vi gerne vil positionere os internationalt. Men først og fremmest skal vi styrke fortællingen i Danmark« siger hun.
Hun har endnu ikke haft mulighed for at dykke ned i, hvilke grupper af tilflyttere der dominerer, men hun er optaget af at bevare momentum. »Noget af det vigtigste for at lykkes med bosætning er, at vi tænker sammen på tværs. På tværs af erhvervsliv, kommune og kulturaktører. Skoler, institutioner, ældreområdet og sundhedsområdet. Alt skal tænkes sammen, og det er i fællesskab, vi løfter opgaven« siger hun.
Det handler dog ikke kun om at tiltrække nye borgere. Det handler i lige så høj grad om at fastholde dem, der allerede bor i kommunen. »For mig er det vigtigt, at vi har attraktioner i byen, som tiltrækker mennesker, og at vi får skabt en økonomi, hvor politikerne har flere midler til at skabe en god by. Derfor er fokus på at tiltrække flere også en forudsætning for, at vi kan fastholde udviklingen. Men vi må aldrig glemme, at det er sammenhængskraften lokalt, der skal sikre, at folk bliver boende« siger hun.
Her spiller borgerne en afgørende rolle. »Tilflyttere taler virkelig positivt om Fredericia, og det betyder meget. Alle kender nogen, og hvis de siger noget godt om byen til deres netværk, så spreder den gode fortælling sig. Det har en enorm effekt« siger hun.
Selv har hun et enkelt mantra, hun tager med sig i hverdagen. »Jeg smiler altid, når jeg går ned i byen. Man ved aldrig, hvem man møder. Det kan være en turist, der er på besøg, og måske bliver vores næste tilflytter. Derfor prøver jeg altid at huske at smile, selv på en dårlig dag« siger hun.
Hun fremhæver, at Fredericia har noget særligt, der gør byen attraktiv. »Noget af det unikke er, at man kan få mange fede oplevelser samlet på kort afstand. Kulturelle oplevelser, naturoplevelser, god mad og drikke. Det er ikke så mange byer, der kan levere det på et så højt niveau. Vi bestræber os på, at der sker noget i byen 365 dage om året. Det tiltrækker både turister og investorer, og det giver os mere af det, vi gerne vil have« siger hun.
Med 380 nye borgere det seneste år er Fredericia på rette vej. Men som Iben Bonne Jensen understreger, kræver det både samarbejde, fokus og stolthed at holde fast i udviklingen og sikre, at målet om 55.000 indbyggere bliver en realitet.
BUSINESS. Når man træder ind i hverdagen hos Murermester Brage, mærker man hurtigt, at det ikke kun handler om mørtel og mursten. Her er mennesker, trivsel og lærlinge mindst lige så vigtige byggesten som de røde sten, der danner fundamentet for kundernes projekter.
Hos Murermester Brage er der travlt. Telefonen ringer med nye opgaver, og virksomheden kunne uden problemer bruge to til tre ekstra hænder allerede i morgen. Men selv om jagten på flere svende er i gang, er tempoet og tilgangen ikke kun et spørgsmål om at fylde hullerne. For Anders Holmer Brage og hans folk handler det om at fastholde en kultur, hvor både lærlinge og erfarne murere trives og vokser sammen med firmaet.
»Vi kan godt bruge et par stykker mere for at klare lidt flere opgaver, og så holde det på det niveau, vi nu er. Vi skal være tætte i virksomheden. Det er vigtigt, at vi stadig er tæt på hinanden, selv om vi vokser,« siger han og fortæller rosende om samarbejdet med skolerne og lærlingene.
»Altså det med skolerne og lærlinge, det kører,« siger Anders Holmer Brage med et roligt smil. »Det fungerer for os, men vi arbejder også grundigt med det, så vi er sikre på, at vi har det rette match.«
De seneste år har firmaet målrettet arbejdet med at skabe en stærk kultur omkring lærlinge. I dag har virksomheden fem i gang, og to af dem bliver udlært allerede i september. Det er en stolt milepæl for både mester og svende.
Han understreger, at de ikke bare tager hvem som helst ind. Lærlingene bliver håndplukket. Han og makkeren Darell deltager begge, når nye potentielle kandidater møder ind, og vurderer om det giver mening både fagligt og menneskeligt. »Vi bruger lidt tid på at håndplukke dem, og så vurderer vi sammen, om det er nogen, der vil os, og vil arbejde for at lære og arbejde. For det er jo det vigtigste, at de vil være en del af det her.«
Det er en strategi, der har båret frugt. Rygtet om Murermester Brage har spredt sig på skolerne. Hvor firmaet tidligere ringede rundt til faglærere for at finde elever, er det nu lærlingene, der selv tager kontakt. »Vi har fået et godt ry på Vejle Tekniske Skole. Vi har god kontakt til et par faglærere deroppe, og det gør en forskel. Nu oplever vi faktisk, at eleverne selv skriver til os og ringer for at komme i praktik. Det er tit der, vi finder dem.«
Når de unge møder op, bliver de prøvet af i en uge eller to. Det er her, både mester og lærling finder ud af, om kemien passer. »Så kommer de ud til os, og så finder vi ud af, vil de også det her. Vil de lave det, vi laver. Det er det, der tæller,« forklarer Brage.
Og det er ikke småting, lærlingene får lov at prøve kræfter med. Murermester Brage har en bred portefølje, der spænder fra klassiske badeværelser til større erhvervsopgaver og forsikringsskader. »Det er meget erhverv og forsikringsskader og klinkebadeværelser. Meget blandet murarbejde,« siger Brage.
Firmaet tæller i dag omkring 17 mand, og der er stadig plads til at vokse en smule. »Vi kan godt bruge et par stykker mere for at klare lidt flere opgaver, og så holde det på det niveau, vi nu er. Vi skal være tætte i virksomheden. Det er vigtigt, at vi stadig er tæt på hinanden, selv om vi vokser,« siger han.
Den tætte kultur mærkes også i de små ting. Der er personalefester både sommer og vinter, og det er tydeligt, at medarbejderne bliver hængende i mange år. »Vi har været i gang i 11 år nu. Mange af vores folk har været med længe. Det betyder meget, at folk er glade for at være her,« siger Brage.
Han smiler, når talen falder på tiden, der er gået. Siden opstarten er årene fløjet afsted. »Det er jo gået stærkt. For stærkt. Man kan ikke altid følge med oppe i hovedet. Men det kører bare, når man først er i gang.«
Selv om tempoet kan være hårdt, trives Brage i rollen som selvstændig. Fremtiden handler ikke om at blive meget større, men om at bevare det niveau, der giver kvalitet i arbejdet og overskud i hverdagen. »Vi skal holde fast i den grundtone, vi har skabt. At være os selv, sige til når noget ikke er godt nok, og så rette det bagefter. Det er det, vi bygger på.«
BUSINESS. Der ligger en lyd i et værksted som ikke findes andre steder. En roterende skruemaskine der giver sig, en blyant der stryger hen over en reglar, en mobil der vibrerer i lommen og bliver taget, fordi kunden ringer, når kunden har fri. Midt i det hele står to makkere der begyndte med en Opel Astra, to hænder hver og en aftale med sig selv om at holde ord. I dag står der Lynggaard & Bødker på porten, og inde bag navnet sidder Daniel Lynggaard og Michael Bødker med blikket både på næste opgave og på den vej der bragte dem hertil.
»Jeg blev tømrer for den afvekslende hverdag, og at man fik rørt sig, og at det sjældent er bare to dage, der var ens« siger Daniel. Han smiler lidt, når han taler om følelsen af ikke at møde ind på en fast plads og kigge ud over den samme græsplæne år efter år, men i stedet komme ud og se noget nyt, skabe noget med hænderne og se en idé blive til virkelighed.
Michael nikker, for i hans familie var hænderne allerede i brug. »Min farfar var tømrer, og min far var smed« fortæller han. Skolen var ikke et sted at sidde stille i otte timer om dagen, og en lærer fandt en ordning hvor han kunne komme ud at arbejde lidt og være lidt i skole. »Det var en genial ordning. Det er ikke fordi, man ikke gider eller var dum i skolen. Jeg havde bare ikke rum til at sidde i 7-8 timer« siger han.
Det begyndte som håndværk og blev til en virksomhed. Undervejs lærte de, at faglighed kan være lige så meget vejen derhen som resultatet på dagen. Daniel formulerer det sådan »Der er noget tilfredsstillende over det der med at være med til at skabe processen og få det til at lykkes. Men i takt med at man er blevet ældre, er der også en anden vinkel på det end bare at skabe det i dag. Det er også med, hvordan vi kommer derhen, og med hvem vi kommer derhen, og hvordan de kommer derhen til det færdige resultat. Altså mennesket bag de hænder, vi sender ud«.
De har set faget ændre sig. Fra massivt træ og malerens fodlister til bestillingsvarer, klikgulve, færdigmalede elementer og montage. »Nu er det næsten sjældent efterhånden, at vi har et stykke træ i hånden« siger Michael. Daniel supplerer »I dag er næsten 80 procent af vores ting bestillingsvarer. Du kan godt hente forskalling og isolering, men resten kommer et andet sted fra. Man skal være præcis i dag«. Det giver tempo og effektivitet, men også et savn. »Jeg synes, det bliver mere upersonligt, fordi det hele er skabt på forhånd. Vi skal faktisk bare montere det. Det synes jeg er blevet mindre charmerende ved vores fag« siger Daniel.
Der er alligevel opgaver, der bliver hos dem. Daniel nævner gymnasiet i Fredericia, hvor den ikoniske trappe i foyeren fik nyt liv. »Meget af det der har jeg været med til at lave. Trappen ned til, hvor der er blevet taget tusind billeder, den har mig og Michael lavet. Uden for arbejdstid, fordi vi havde travlt« siger han. Og Ane og Troldes hus, hvor tiden var en medspiller og materialerne fik lov at tale. »Det var nogle fede materialevalg, og det blev gjort rigtigt. Respekt for håndværkerne, og den tid det skulle tage« siger han og rammer en pointe om kvalitet og tålmodighed som kan være svær at få passet ind i en kalender, hvor alt helst skal være færdigt i går.
Vejen til eget CVR-nummer begyndte, som det gør for mange, med en drøm om at sætte i stand og udleje. »Vi havde den drøm, og det var mega svært at komme i gang. Men det lykkedes med en enkelt lejlighed i 2016. I 2017 fik vi lov til at købe en mere og totalrenovere. Det gjorde vi uden for arbejdstid« siger Daniel. På et tidspunkt kiggede de på hinanden og besluttede sig. »Vi havde jo alt værktøjet, og Michael havde hans gamle Opel Astra. Hvad er det værste, der kan ske. Det er, at vi skal være tømrere igen, og det kunne vi jo godt« siger han.
Første uge var det kammerater og bekendte, der ringede. Næste uge lidt flere. Rygterne om ordentlighed, aftaler der blev holdt, og fejl der blev rettet uden diskussion, bredte sig. »En aftale var en aftale. Hvis der var noget, der ikke lige var mellem linjerne, så gav vi os på den del. Den der ordentlighed og købmandskab« siger Daniel. I dag er der værksted, maskiner og mennesker, og alligevel er konstruktionen bevidst bygget, så den kan stå, selv hvis alt en dag skal skrues ned i tempo. »Hvis det var, at vi i morgen ønskede at kun være mig og Michael, så kan vi gøre det med det samme« siger Daniel. Bilerne er købt, ikke leaset. Gælden er begrænset. Friheden er en del af modellen.
Frihed er også det ord de anbefaler faget med. »Hvis man ikke er til at sidde stille, og man vil opleve noget nyt hver dag, så har du jo rigtig meget frihed i vores fag« siger Daniel. Han siger det med en realisme som også rummer en advarsel. »Man skal også være klar til at kunne arbejde med den frihed. Og det synes jeg ikke alle har i dag«.
Den virkelighed som møder en tømrer i 2025, er fyldt med dokumentation, kvalitetssikring, krav fra myndigheder og kunder, CO2 regnskaber og FSC certifikater. »Der er en lang checkliste« som Michael og Daniel formulerer det. Og der er sociale medier, hvor en fuge kan blive landsdækkende på et øjeblik. »Kravene til håndværkerne i dag er meget anderledes« siger Daniel. Det gør ikke drømmen om at starte noget selv umulig, men det gør den mere krævende, og de lægger ikke skjul på, at de begyndte i et heldigt vindue med et marked i medvind.
Under alle lagene lever den gamle stolthed stadig. Daniel lyser op, når snakken falder på opgaver hvor træet fylder, og når han taler om den drøm, der er i gang hos en kunde, hvor de får lov at arbejde med træ på den rigtige måde, hvor alt ikke er samlet og skal monteres, men hvor de kan arbejde med projektet, næsten som i gamle dage. »Det er en drømmeopgave for os« siger han. For Michael er det følelsen fra dag ét der stadig driver. »Jeg har aldrig nogensinde været i tvivl. Det her var hylden, jeg ramte« siger han.
De to taler om fremtiden som man gør det, når man står midt i et vækstspring og mærker både glæden ved travlhed og prisen i form af telefonen der ringer, når børnene er hentet. De vender mulighederne for at aflaste sig selv uden at miste nærværet i forretningen. »Måske kommer der en formand ind« siger Daniel. »Så var det for eksempel, så mig og Michael, vi kunne slappe lidt med i det og sige, okay, vi får måske en formand ind. 37 timer. Siger, du tager de opgaver her, så kan vi koncentrere os på noget andet« fortsætter han. Michael supplerer tanken om at vokse rigtigt i stedet for bare at vokse hurtigt. »Vi er lige på vippen, der hvor det er. Fordi der er jo nogen, der stadig gerne vil have, at det er Daniel. Der er jo nogen, der gerne vil have, at det er os. Fordi det stadig er personligt« siger han og sætter ord på den balancegang, mange ejerledere kender til.
Et tredje ben er allerede på tegnebrættet. Drømmen fra begyndelsen var, at tømrervirksomheden skulle være B-forretning og ejendommene A-forretning. »Om 10 år så håbede jeg da, at vi kunne svifte den om, så vi kunne leve af at drifte ejendommene. Og det at kunne være bibeskæftigelsen« siger Daniel. Indtil da holder de fast i den konstruktion, de har bygget op, hvor de kan geare op og ned efter liv og opgaver. »Hvis det var, at vi i morgen ønskede at kun være mig og Michael, så kan vi gøre det med det samme« siger han.
Ambitionen er ikke kun størrelsen, men måden de kommer derhen på. »Det er også med, hvordan vi kommer derhen, og med hvem vi kommer derhen, og hvordan de kommer derhen til det færdige resultat. Altså mennesket bag de hænder, vi sender ud« siger Daniel. Og når kalenderen spidser til, står kompasset stadig på ordentlighed. »En aftale var en aftale. Og hvis der var noget, der ikke lige var mellem linjerne, så gav vi os altid på den del« siger han.
De lægger ikke skjul på, at vilkårene har flyttet sig. Dokumentation, kvalitetssikring og krav fra kunder og myndigheder fylder. »Kravene til håndværkerne i dag er meget anderledes« siger Daniel. Michael prikker til en sejlivet fordom. »Det er en kæmpe misforståelse« siger han om forestillingen om, at håndværk er for dem der ikke kunne gå i skole. »I dag med de tegninger og papir, vi får i dag, der skal du altså være rimelig skarp på nogle ting, for at kunne følge med« siger han.
Samtidig er faget blevet mere montage og mindre massivplanke. »Nu er det jo næsten sjældent efterhånden, at vi har et stykke træ i hånden« siger Michael. Derfor skinner det også igennem, når opgaverne igen handler om træ og tid. »Vi er jo faktisk Anders Gregersen med et nyt hus, hvor i træ meget af det øger. Det er en drømopgave for os« siger Daniel. Og når de taler om den ikoniske trappe på gymnasiet, er stoltheden stille og tyk. »Alle klassebilleder vi ser, hvor der sidder nye elever, så tænker jeg, den har mig og Michael lavet jo« siger han.
Det er også her, de to bliver mest konkrete om lederskab. Om at tage ansvar, når noget halter, og om at være menneske først. »Det der med at sige, at jeg kan sgu godt se, at det her er ikke ok, det får vi lige rettet op på. Vi laver alle sammen fejl, når vi går på arbejde. Det er også bare vigtigt at anerkende den, og så også prøve at lære af det« siger Daniel.
Og et sidste citat hænger ved. En sætning som er trykt ind i virksomheden som en lægte i en bærende væg. »Vi har ikke gjort noget exceptionelt i forhold til alle mulige andre. Vi har bare været ordentlige i processen« siger Daniel. Det begyndte med en Astra og 40.000 kroner. Det fortsatte med Sundhedshuset, gymnasiet og om lidt et nyt træhus.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi måtte søndag eftermiddag rykke ud til den Østjyske Motorvej omkring Vejle, hvor en 48-årig rumænsk mand blev standset og sigtet for vanvidskørsel.
Manden blev stoppet omkring klokken 14.28, og det viste sig her hurtigt, at han havde en alkoholpromille, der var så høj, at sagen falder ind under kategorien vanvidsbilisme.
»Han er en 48-årig mand fra Rumænien, og hans promille var så høj, at vi er over grænsen for vanvidskørsel,« fortæller vagtchef ved Sydøstjyllands Politi, Rune Nielsen.
Ingen personer kom til skade i forbindelse med episoden. Når man bliver taget for spirituskørsel i den størrelsesorden, følger loven en fast skabelon, hvor bilen beslaglægges og i udgangspunktet ikke kommer tilbage til ejeren. Ifølge politiet er det også tilfældet i denne sag.
»Bilen er taget fra ham og er stadigvæk i politiets varetægt. Det er meget usandsynligt, at han ser den igen,« siger Rune Nielsen.
Manden befinder sig søndag aften fortsat i politiets varetægt. Den nøjagtige promille fastslås først med en blodprøve, men politiet har allerede foretaget flere udlæsninger, som giver et klart billede af situationen.
»Man kan ikke sige helt præcist, hvor promillen lander, for det får vi først resultatet på efter en blodprøve. Men vi ved, at han var over grænsen på 2,0 promille, der definerer vanvidskørsel. Det viste flere udlæsninger,« forklarer vagtchefen.
Den 48-årige mand er nu sigtet for spirituskørsel under vanvidsbestemmelsen. Ifølge politiet går sagen sin vante gang gennem systemet, og konsekvenserne for ham omfatter blandt andet tabet af bilen.
SPORT. AGF viste søndag eftermiddag styrke på Ceres Park, hvor 9.649 tilskuere så aarhusianerne vinde 4-1 over FC Fredericia. Efter kampen stod cheftræner Michael Hansen tilbage med en nøgtern erkendelse.
»Vi tabte til nogen, der var bedre end os i dag. Det var sådan næsten fra start til slut. Meget få perioder og meget få momenter, jeg egentlig kan slå ned på, hvor der kommer det flow i os, og hvor vi føler lidt, at vi også kan byde ind den anden vej. Men der manglede vi lidt vores kvalitet, men som sagt var det alt for få gange. AGF var bedst,« siger Michael Hansen.
For træneren var det en af de dage, hvor forskellen var så tydelig, at den ikke kunne diskuteres.
»Vi føler jo, at vi er ambitiøse ved at gerne vil byde ind og gerne vil konkurrere. Og nogle gange, når man gerne vil det, så er man jo brandirriteret over at tabe. Men jeg må også erkende, at vi taber til et hold, der bare var bedre end os i dag. Selvom vi måske havde lykkes noget mere med noget af det, vi gerne vil, så vandt AGF fortjent og havde sikkert gjort det alligevel. De satte os under tryk, de havde mange afslutninger, mange pæne store chancer og laver fire mål, så det er forholdsvis klart,« siger han.
Han pegede især på den fysiske forskel som afgørende.
»Jeg synes måske, at en mod en og i fart og muskler, der var vi næstbedst i dag. Vi får ikke spillet os ud af de ting, der er, når vi forsvarer os, og mister vi de her dueller, så har vi brug for opbakning til hinanden. Vi har brug for at være i overtal, og det er svært at være det, når man nu spiller 11 mod 11. AGF var bare bedre til den del og den måde at skulle forsvare og angribe på, hvor vi ikke gik nok til i dag,« siger Hansen.
Selv i nederlaget fandt han dog plads til at kigge fremad.
»Det giver os jo lidt lyst til at anerkende det og så komme lidt videre og skyde brystet lidt frem. Jeg tænker, at der kommer flere kampe, hvor det vil være sådan her i vores kampagne her i efteråret. Og det skal vi jo lære af,« siger han.
Fredericia måtte tage hjem fra Aarhus uden point, men med en vigtig erfaring i bagagen. Michael Hansen havde set sit hold kæmpe, men måtte også anerkende, at AGF denne dag var en klasse over.
SPORT. AGF leverede søndag eftermiddag en præstation, der viste forskellen på en etableret Superligaklub og en oprykker, da aarhusianerne besejrede FC Fredericia 4-1 foran 9.649 tilskuere på Ceres Park.
Kampen begyndte i et højt tempo med AGF som det styrende hold. Publikum blev sat i stemning, allerede da Thomas Helmigs Malaga bragede ud over stadion inden kick-off, og da spillerne løb på banen til Superligahymnen, var trykket fra tribunerne massivt. Fredericia blev piftet ind, men i udebaneafsnittet lød der råb og sange, som mindede spillerne om, at de ikke var alene i Aarhus.
Allerede i kampens indledning satte gæsterne et lille præg, da Agon Mucolli tidligt fik en afslutning i feltet. Den kunne have givet en drømmestart, men forsøget sneg sig forbi, og derfra tog AGF over. Tobias Bech havde flere aktioner i venstresiden, og Kristian Arnstad forsøgte sig udefra, men uden præcision.
Presset fra AGF var massivt. Fredericia havde svært ved at spille sig fri, og selvom Andreas Pyndt og Daniel Haarbo kæmpede bravt på midtbanen, sad hjemmeholdet tungt på andenboldene. Gift Links testede Etienne Green, der fik vist sit niveau med en flot redning, men de mange hjørnespark og indlæg lagde et konstant tryk på oprykkerne.
Efter flere store chancer kom forløsningen i det 38. minut. Tobias Bech fik bolden i feltet og sparkede fladt ind bag Green. Et præcist skud, der udløste et jubelbrøl på Ceres Park, som satte gang i champagnegaloppen over højtalerne. To minutter senere var det AGF-anfører Patrick Mortensen, der steg til vejrs. Et indlæg blev sendt ind fra siden, og Green kom tøvende ud for at bokse. Mortensen var hurtigere og headede sikkert bolden i nettet til 2-0. På få minutter blev kampen reelt vendt til AGF’s fordel.
Fredericia var rystet, og selvom Gustav Marcussen kort før pausen forsøgte sig med et skud udefra, gik de til pause bagud med to mål.
Anden halvleg begyndte, som første sluttede. AGF fortsatte presset, og Kevin Yakob testede Etienne Green med et langskud. Keeperen reddede i første omgang, men returen havnede hos Rasmus Carstensen, der resolut hamrede bolden op i nettaget til 3-0. På det tidspunkt lignede det en afklapsning.
Men FC Fredericia viste stolthed. De rykkede længere frem på banen og fik skabt en reducering. Anders Dahl satte et hurtigt et-to-spil op med Agon Mucolli, der iskoldt satte bolden ind bag Jesper Hansen. Målet gav nyt liv til udebaneafsnittet, hvor fansene sang højt om hadet til Vejle, mens spillerne kæmpede videre.
Kort efter kom kampens mest omdiskuterede øjeblik. AGF-spillerne appellerede for hands i Fredericia-feltet, og dommer Aydin Ulsu pegede på pletten. På storskærmen lignede det, at bolden ramte hænder tæt ind til kroppen, men kendelsen blev fastholdt efter et VAR-tjek. Felix Beijmo eksekverede sikkert og sendte bolden hårdt i nettet til 4-1, selvom Green gik til den rigtige side. En situation, som vil blive diskuteret længe efter slutfløjt.
Resten af kampen blev en kontrolleret affære for AGF. De trak tempoet ud af spillet, lod bolden løbe og kørte sejren sikkert hjem. Michael Hansen stod stille i det tekniske felt med armene over kors og så sit hold kæmpe, men måtte også erkende, at AGF var en klasse for sig på dagen.
Tilskuertallet på 9.649 vidnede om en flot kulisse i Aarhus, hvor hjemmeholdet leverede underholdning, og udebaneafsnittet viste, at Fredericia også kan fylde godt med lyd.
For AGF cementerede kampen deres stærke start på sæsonen med tre vigtige point, mens Fredericia måtte tage hjem med en lærestreg. De fik vist vilje og fik scoret et mål i Aarhus, men måtte samtidig sande, at fejl og manglende kynisme bliver straffet på det højeste niveau.
AGF vandt 4-1 og efterlod ingen tvivl om, hvem der var bedst denne søndag i Aarhus.
Kampfakta
AGF – FC Fredericia 4-1 (2-0) Ceres Park, 9.649 tilskuere
Mål 1-0 Tobias Bech (38) 2-0 Patrick Mortensen (40) 3-0 Rasmus Carstensen (66) 3-1 Agon Mucolli (77) 4-1 Felix Beijmo, str. (83)
Advarsler FC Fredericia: Felix Winther (32)
Udskiftninger AGF Henrik Dalsgaard ud, Felix Beijmo ind (58) Tobias Bech ud, Kevin Yakob ind (66) Mads Emil Madsen ud, Sebastian Jørgensen ind (66) Mads Emil Madsen ud, Luka Callø ind (77) Rasmus Carstensen ud, Stefen Tchamche ind (82)
Udskiftninger FC Fredericia Oscar Buch ud, Patrick Egelund ind (56) Svenn Crone ud, Anders Dahl ind (70) Felix Winther ud, William Madsen ind (70) Andreas Pyndt ud, Daniel Haarbo ind (75) Gustav Marcussen ud, Martin Huldahl ind (75)
Ruslands invasion af Ukraine har afsløret EU’s magtesløshed. I tre år har vi hørt store ord om sammenhold, mens medlemslandene i praksis har købt mere russisk energi, end de har sendt støtte til Ukraine. Bag de mange topmøder gemmer sig frygt og handlingslammelse.
Det er et billede, vi desværre kender i Fredericia. Byrådets politiske elite holder skåltaler om samarbejde og udvikling, men bag facaden står byen stille. Projekter går i ring mellem udvalg og rapporter, mens borgerne venter forgæves på resultater. Ligesom EU har byens ledelse vænnet sig til, at store ord kan dække over små handlinger.
Kontrasten er klar: Hvor EU’s ”koalition af de villige” tager ansvar, har Fredericia også brug for politikere, der tør handle. Jeg Poul Rand har flere gange vist, Jeg ikke er bange for at udfordre vanetænkningen og sige tingene, som de er. Hvor andre forsvinder i kommissionsarbejde og lukkede kredse, repræsenterer Jeg den liberal stemme, der insisterer på frihed, ansvar og reel handling.
Hvis vi vil undgå, at Fredericia ender som EU – stendød i snakken, mens andre tager styringen – har vi brug for mere end ceremonielle topmøder og varm luft. Vi har brug for en lokal ”koalition af de villige”, der tør træffe beslutninger, også når det er svært.
Frihed og fremgang kræver mod. Det gælder i Ukraine og det gælder i Fredericia. Слава Україні! (Slava Ukraini!) – Ære til Ukraine! Frihed skal forsvares – også i Fredericia
LIVESPORT. FC Fredericia står over for endnu en stor udfordring i deres første Superligasæson, når de søndag gæster Ceres Park i Aarhus. Hjemmeholdet AGF er kommet stærkt fra start under cheftræner Jacob Poulsen, men Fredericia har vist, at de kan drille de etablerede klubber og jagter nye point til kontoen.
Vi dækker kampen minut for minut med alle de vigtigste højdepunkter, reaktioner og billeder direkte fra Aarhus.
