Sund skolemad kræver mere end en svensk sandwich

Ordentlig skolemad – eller lad være

Det Konservative Folkeparti har fra starten haft en konstruktiv, men også skeptisk tilgang til forsøget med gratis skolemad i Fredericia Kommune.

For Det Konservative Folkeparti er der tre klare budskaber:

For det første skal kvaliteten af maden være i orden. Hvis gratis skolemad skal give mening, skal den være sund, varieret og ernæringsrigtig. Børn skal have ordentlig mad – ikke minimumsløsninger (det gælder i øvrigt også ældremaden).

For det andet må ordningen ikke drukne i bureaukrati. Vi advarer mod, at administration, dokumentation og kontrol vokser sig større end selve formålet. En tung og dyr administration vil hurtigt æde de ressourcer, som burde bruges på bedre mad til børnene.

Og så må ordningen ikke tage tid væk fra børnene. Lærere skal undervise og tage hånd om børnene, ikke anrette mad og servere.

Nu hvor ordningen er i gang, kan vi allerede se tegn på, at kvaliteten ikke lever op til de ambitioner om sund mad. En sandwich er ikke nødvendigvis udtryk for høj kvalitet – hverken ernæringsmæssigt eller målt i forhold til børns trivsel og sundhed. Da forslaget om gratis skolemad blev præsenteret, blev det blandt andet fra Venstres side fremhævet, at der skulle være tale om sund mad. Det har vi i dag svært ved at genkende i det, der bliver serveret.

Når man politisk vælger at bruge skattekroner på gratis skolemad, følger der et ansvar med. Et ansvar for, at maden er sund, nærende og af ordentlig kvalitet – ikke blot billig og nem at producere. Ellers risikerer vi, at ordningen bliver symbolpolitik frem for en reel forbedring for børnene.

Og sandheden er jo, at det ikke er helt gratis, for der bliver jo også investeret ressourcer i forsøget fra kommunal side.

Venstre er i dag formand for det udvalg, der har ansvaret for ordningen, og udvalget består i vid udstrækning af de samme medlemmer, som oprindeligt bakkede op om forsøget. Derfor håber vi nu, at der bliver taget affære. Det er ikke for sent at justere kursen, men det kræver politisk vilje og handling. Derfor kære Børne – Skoleudvalg; hvis I reelt ønsker at forsøgsordningen med gratis skolemad skal lykkes, så ser vi gerne, at kvaliteten af maden følger med.

Gratis skolemad er ikke et mål i sig selv. Det er et middel, som kun giver værdi, hvis kvaliteten er i orden, og hvis ordningen er fornuftigt og ansvarligt indrettet. Derfor vil Det Konservative Folkeparti fortsat følge forsøget tæt og presse på for forbedringer – til gavn for både børnene og skatteborgerne i Fredericia.

Middelfart Boldklub henter målmand i AGF

0

Middelfart Boldklub har sikret sig målmanden Jonathan Hutters, der skifter fra AGF. Den unge keeper har fået sin fodboldmæssige uddannelse i AGF og har siden sommeren 2023 været en del af aarhusianernes førsteholdstrup.

Dermed får Middelfart tilgang af en målmand, der kommer fra et stærkt og professionelt træningsmiljø. Ifølge sportschef Søren Godskesen er der tale om en målmand med et tydeligt udviklingspotentiale.

»Jonathan er en spændende målmand, som vi ser et potentiale i. Han har spillet på to forskellige U-landshold og har i mere end to sæsoner været en fast del af målmandsteamet i AGF. Det betyder, at han hver eneste dag har trænet på højt niveau sammen med andre dygtige målmænd,« siger Søren Godskesen.

Han understreger samtidig, at Hutters’ ankomst ikke ændrer på klubbens princip om konkurrence på alle pladser.

»Vi ser frem til at få Jonathan med ind i vores målmandsteam, hvor han selvfølgelig skal konkurrere om pladsen i målet med vores andre målmænd. Der er intet, der er givet i forhold til spilletiden. Det er en åben konkurrence, ligesom det er på alle andre pladser på banen,« siger sportschefen.

Søren Godskesen er dog overbevist om, at tilgangen vil løfte niveauet i truppen.

»Jeg tror på, at Jonathan kommer til at gøre os bedre på målmandsposten – uanset hvem der står på mål, når vi tager hul på sæsonen. Det er endnu en dygtig målmand, som bliver en del af en målmandsgruppe, der presser hinanden til at stå så skarpt som muligt,« siger han.

For Jonathan Hutters selv er skiftet drevet af ønsket om mere spilletid. I AGF har han i længere tid været tredjekeeper, og ambitionen er nu at tage næste skridt på banen.

»Jeg synes, det lyder som en spændende udfordring at skifte til Middelfart. Jeg håber på, at jeg kan spille mig på holdet, så jeg kan få nogle kampe i målet. Jeg har været tredjekeeper i AGF i lang tid, så det er selvfølgelig min ambition, at mit skifte kan gøre, at jeg kommer til at spille,« siger han.

Han beskriver sig selv som en klassisk målmandstype med klare styrker i redningsspillet.

»Jeg vil beskrive mig selv som en reaktionsstærk keeper. Nogle vil nok kalde mig en god og gammeldags shotstopper. Det er i redningsspillet, jeg synes, mine kompetencer er allerbedst, og det håber jeg, at jeg får mulighed for at bevise,« siger Jonathan Hutters.

Målmanden ser samtidig frem mod et forår, hvor der venter en vigtig opgave for Middelfart Boldklub.

»Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang. Der venter os et spændende forår, hvor vi skal jagte overlevelse,« siger han.

Jonathan Hutters har underskrevet en kontrakt med Middelfart Boldklub, der løber frem til den 30. juni 2026.

33-årig mand sigtet for kørsel uden førerret ved Bramdrupdam

0

Mandag morgen blev en 33-årig mand fra Vejle Kommune sigtet for at føre bil uden gyldigt kørekort ved Bramdrupdam. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Kontrollen fandt sted klokken 08.51 på Vejlevej, hvor politiet standsede bilen og konstaterede, at føreren ikke havde førerret.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing tirsdag klokken 09.00.

Spirituskørsel endte i solouheld i Kolding

0

En 21-årig mand er natten til tirsdag blevet sigtet for spirituskørsel efter et færdselsuheld i Kolding. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Uheldet skete klokken 03.30, da manden kørte ad Koldingvej mod afkørsel 65 og ramte en lysmast i en rundkørsel. Da politiet kom frem, viste føreren sig at være påvirket af alkohol.

Der er ikke meldinger om personskade i forbindelse med uheldet.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing tirsdag klokken 09.00.

Industribrand i Taulov

0

Mandag formiddag rykkede Sydøstjyllands Politi og brandvæsen ud til en industribrand i Taulov. Det oplyser politiet.

Hændelsen fandt sted klokken 11.52 på C.F. Tietgensvej, hvor der under arbejde med tagpap kortvarigt opstod ild i en bygning. Branden blev hurtigt slukket og nåede ikke at sprede sig til andre bygninger.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing tirsdag klokken 09.00.Mandag formiddag rykkede Sydøstjyllands Politi og brandvæsen ud til en industribrand i Taulov.

Fredericia Judo og Ju-jutsu Klub får ny formand: »Tidspunktet var det rette«

0

SPORT. Fredericia Judo og Ju-jutsu Klub har fået ny formand. Frank Wichmann har overtaget posten efter Lasse Hildingberg, som træder tilbage efter seks år som formand og i alt ti år i klubbens bestyrelse.

Skiftet sker uden dramatik. Lasse Hildingberg fortsætter sit engagement i klubben, men har valgt at give stafetten videre på formandsposten. »Det er simpelthen arbejdsmæssigt. Jeg har også byrådsarbejde, og privat har vi gang i to husprojekter. Der har været mange bolde i luften,« siger Lasse Hildingberg.

Efter et årti i bestyrelsen – heraf seks år forrest – oplevede han, at tidspunktet var det rette. »Når man ser på, hvor klubben står i dag, giver det også mening at overdrage stafetten nu,« lyder det.

Kendt ansigt tager over

Når Lasse Hildingberg ser tilbage på sin formandstid, er det med både realisme og stolthed. Perioden begyndte med udfordringer, som satte bestyrelsesarbejdet på prøve. »Det var en vild tid. Vi havde økonomiske udfordringer, var lige flyttet i nye lokaler og skulle have styr på det hele. Samtidig ramte corona, og vi mistede medlemmer,« fortæller han.

Men klubben fandt fodfæste igen. I dag står Fredericia Judo og Ju-jutsu Klub stærkere end før, bemærker den nu tidligere formand. »De senere år har vi haft historisk mange medlemmer, og det er jo et klart tegn på, at det er gået rigtig godt.« Den udvikling er også baggrunden for, at formandsskiftet sker nu – på et tidspunkt, hvor klubben er i balance, og hvor der er ro til at give ansvaret videre.

Den nye formand, Frank Wichmann, er i den sammenhæng et oplagt valg. Han er langt fra ny i klubben, har tidligere haft formandsposten og kender både organisationen og sporten indgående. »Frank har været formand før, og han har også selv været aktiv i sporten i mange år. Hans børn er også en del af klubben, så han ved godt, hvad det er for en forening, han går ind til,« forklarer Lasse Hildingberg.

Frank Wichmann skal i første omgang stå for den administrative ledelse og sikre kontinuitet i bestyrelsesarbejdet, mens klubben fortsætter den positive udvikling.

Bliver i klubben – bare i en anden rolle

Selvom formandsposten nu er givet videre, betyder det ikke, at Lasse Hildingberg forlader klubben. »Overhovedet ikke. Klubben ligger meget tæt på mit hjerte,« siger han. Skiftet giver i stedet mulighed for at lægge mere energi i det sportslige arbejde, hvor han fortsat er engageret i judoen. Samtidig er der kommet tydeligere sportsansvarlige i de øvrige afdelinger, hvilket ifølge den tidligere formand styrker klubbens samlede retning. »Jeg er kommet mere ned på det sportslige plan i judo, og forhåbentlig kan vi bygge videre på det momentum, der har været de senere år,« siger han.

16-årig dreng sigtet efter fund af hash nær skole

0

Mandag eftermiddag blev en 16-årig dreng fra Middelfart Kommune sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer i Fredericia. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Politiet fik klokken 16.33 en anmeldelse om to personer, der opførte sig mistænkeligt ved et elskab tæt på Kirstinebjergskolen på Havepladsvej. Kort før patruljen ankom, forlod personerne stedet.

Da politiet kom frem, blev der fundet en klump hash på 29,95 gram cirka to meter fra den ene person. Den 16-årige blev herefter sigtet for forholdet, som blev tolket en mængde med henblik på salg.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing tirsdag klokken 09.00.

33-årig kvinde sigtet for kørsel uden førerret i Fredericia

0

Tirsdag nat blev en 33-årig kvinde fra Vejle Kommune sigtet for at føre bil uden gyldigt kørekort i Fredericia. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Kontrollen fandt sted klokken 00.34 på Egeskov Bygade, hvor politiet standsede bilen og konstaterede, at føreren ikke havde førerret.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing tirsdag klokken 09.00.

18-årig sigtet for kørsel uden førerret i Fredericia

0

En 18-årig mand er natten til tirsdag blevet sigtet for at føre bil uden gyldigt kørekort i Fredericia. Det oplyser Sydøstjyllands Politi.

Sagen fandt sted klokken 01.30 på Holstensvej, hvor en patrulje standsede bilen og kontrollerede føreren. Her blev det konstateret, at den 18-årige ikke havde førerret til at føre køretøjet.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing tirsdag klokken 09.00.

18-årig taget med næsten 100 gram hash efter kontrol af elløbehjul i Fredericia

0

Sydøstjyllands Politi har mandag aften sigtet en 18-årig mand fra Fredericia for flere forhold efter en kontrol på Nørrebrogade. Det oplyser Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi på politiets pressebriefing tirsdag klokken 09.00.

Politiet standsede manden klokken 23.14, da han kom kørende på elløbehjul uden cykelhjelm. Under kontrollen skønnede politiet, at manden var påvirket af euforiserende stoffer.

Ved visitation blev der fundet 98,25 gram hash. På den baggrund er den 18-årige sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg samt for kørsel uden hjelm og påvirket tilstand.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing tirsdag klokken 09.00.