Efter nederlaget til Portugal rejste Danmark sig mod Frankrig. For Niclas Kirkeløkke handlede sejren mindre om fremtid og mere om nuet – om at tage ansvar, stå imod presset og være klar, når chancen kom.

Der er tidspunkter i en slutrunde, hvor perspektivet forskydes. Hvor det, der ligger forude, må vente, fordi det, der sker nu, kræver al opmærksomhed. For Niclas Kirkeløkke er fremtiden allerede tegnet op med en aftale med Fredericia, der først træder i kraft i sommeren 2027. Men midt i et EM, midt i et opgør mod Frankrig, findes der kun ét tidsrum: nuet.

Danmark kom fra et nederlag til Portugal, men rejste sig med en sejr på 32-29. Kirkeløkke spillede hele anden halvleg og scorede to mål på to forsøg. En præstation, der ikke råber, men bærer.

»De er enormt fysisk stærke og spiller med høj kvalitet gennem hele kampen. Midtvejs i anden halvleg ser det også lidt sort ud, hvor vi er bagud med et mål, men jeg havde hele tiden følelsen af, at hvis vi blev ved med at kæmpe, holde hovedet højt og spille vores spil, så ville chancerne komme.«

Det er en tro, der ikke opstår ud af ingenting. Den bygger på erfaring og på tillid til strukturen. »Når vi først begynder at få bolden i mål, ved jeg, at vi har mulighederne for at vinde.«

Kirkeløkke havde siddet over mod Portugal, og netop derfor var rollen mod Frankrig ikke givet på forhånd. Men den blev taget imod uden forbehold.

»Jeg spillede ikke mod Portugal, så det var selvfølgelig rigtig fedt at komme ind og få en rolle i dag mod Frankrig. Jeg vil altid gerne spille, hvis det er det bedste for holdet. Det er fedt at få ansvar og lov til at spille foran så mange fans.«

Opgaven var klar, også i detaljen. Nikolaj Jacobsen havde allerede inden kampen gjort opgaven klar for Kirkeløkke. »Jeg var forberedt på opgaven, både defensivt og som fløj, men det handlede især om at stå imod det enorme pres, de kommer med. De er virkelig fysiske.«

At blive skubbet ud på fløjen er ikke længere noget, der skaber usikkerhed. »Følelsen af at score på de første chancer er selvfølgelig rigtig god. Det er altid lidt anderledes at blive skubbet ud på fløjen, men jeg føler efterhånden, at jeg har opbygget en god sikkerhed derude.«

Kampen bevægede sig ind i et tæt slutforløb, hvor marginalerne igen blev afgørende. Denne gang faldt de ud til dansk side.

»I slutningen af kampen er det helt tæt, men jeg synes, vi finder nogle bedre løsninger end Frankrig. Om det handler om mentalt overskud, ved jeg ikke helt, men jeg føler, at vi står tættere sammen defensivt.« Også rammen spillede ind.

»Opbakningen fra publikum betyder enormt meget. Vi bliver virkelig båret frem af fansene, og det giver ekstra energi, når trætheden begynder at melde sig.«

Sliddet var gensidigt, men Kirkeløkke fornemmede, at det danske hold havde mere tilbage til sidst. »Jeg tror også, at det spiller ind, at vi hele tiden slider på deres forsvar. De er nødt til at løbe meget med vores angreb, og selvom det er det samme for os, har jeg ofte fornemmelsen af, at vi har lidt flere kræfter til sidst.«

Da kampen var afgjort, kom forløsningen. »Efter sådan en kamp, hvor vi har kæmpet hårdt hele vejen igennem, er der mange følelser, der bliver lukket ud, når det endelig lykkes.«

Holdets tillid til hinanden blev også tydelig, ikke mindst i forhold til Emil Jakobsen.

»Vi ved alle, at han er en fløj i verdensklasse. Det er der ingen tvivl om, og det ved han også selv. Sådan er håndbold nogle gange. Vi stoler alle på ham, og så kommer han bare og leverer.«

Nederlaget til Portugal var ikke glemt, men det var heller ikke noget, der fik lov at hænge fast. »Det er selvfølgelig aldrig nemt at tabe, men det er heller ikke første gang, vi har prøvet det. Det handler om at komme videre så hurtigt som muligt.«

Processen er velkendt. »Man ærgrer sig meget samme aften og også lidt dagen efter, hvor kroppen kan føles tung. Men så samles vi, sidder sammen, får snakket og hygget lidt. Stille og roligt begynder fokus at flytte sig fremad, og kampen fylder mindre og mindre.« For Kirkeløkke er det netop dér, han befinder sig. Ikke i sommeren 2027. Ikke i det næste kapitel. Men i det, der skal gøres nu.