Ved Kanalen gør klar til hverdagen ved vandet

Af
Andreas Andreassen
-
0

GASTRONOMI. Der er stadig noget, der mangler, når man træder ind ad døren ved Ved Kanalen. Ikke fordi stedet er ufærdigt på den forkerte måde, men fordi det befinder sig i den fase, hvor beslutninger stadig bliver taget, mens dagene går. Et bord står klar, et andet mangler sin endelige plads, og i køkkenet er der både aktivitet og ventetid på samme tid. Det er sådan, det ser ud, når et sted er tæt på at åbne, men endnu ikke helt er landet.

Det er også derfor, tidspunktet føles rigtigt at vende tilbage.

Ved Kanalen er snart klar til at slå dørene op, og denne gang med en tydeligere idé om, hvad stedet skal være i hverdagen. Ikke alene som et særligt sted til særlige aftener, men som et sted, man faktisk kan bruge, også når det bare er en onsdag, og man ikke har lyst til at gøre et stort nummer ud af det.

Ved Kanalen ligger midt i Kanalbyen, hvor hverdagen snart rykker ind. Foto: Fredericia AVISEN

Malthe Bruun Nielsen er det ansigt, mange vil møde, når stedet åbner. Han har været med før, men står nu mere tydeligt frem i rollen og taler åbent om, hvorfor der er blevet justeret på både retning og ambition. »Vi prøver at lave det til en bistro, hvor det hele er mere uformelt og lettere at gå til. Et sted, hvor man ikke nødvendigvis skal planlægge besøget i god tid, men bare kan komme forbi,« siger han.

Det er ikke sagt med afstand til det, der var, men med erfaring. Erfaringen af, at et koncept godt kan fungere på tallerkenen og stadig være svært at få til at hænge sammen i hverdagen, især hvis besøget kræver planlægning og en særlig anledning. »Jeg ved godt, at det har været svært hernede i en periode,« fortæller han nøgternt.

Erkendelsen kom ikke som et chok, men gradvist, gennem samtaler med folk i området. Med naboer og med gæster, der egentlig gerne ville stedet, men som ikke altid følte, at det passede ind i deres hverdag. »Vi har mødt mange, der bor her i nærheden, som sagde, at det var lidt for dyrt, eller at det simpelthen blev noget, man kun gjorde en gang imellem,« fortæller han. Derfor handler skiftet ikke om at skrue ned for kvaliteten, men om at skrue ned for forpligtelsen. Om at gøre det lettere at kigge forbi, også uden at det behøver være en hel aften. »Det kunne også fungere som en lille vinbar, hvor man ikke nødvendigvis behøver at komme og spise. Man kan godt komme ind for et glas, sidde lidt og gå igen,« siger han.

Stigen er stadig fremme, mens de sidste justeringer bliver lavet. Foto: Fredericia AVISEN

Indretningen afspejler den tanke. Sofaen og lænestolen er ikke sat ind for at være smarte, men for at signalere, at tempoet gerne må være lavere, og at det er i orden at blive siddende lidt længere. »Vi har egentlig talt om det som et klubhus,« smiler Malthe. Ikke et klubhus i traditionel forstand, men et sted, hvor man kommer igen, hvor ansigter bliver genkendelige, og hvor det ikke føles fremmed at vende tilbage.

Skiftet har dog ikke kun handlet om rummet og gæsterne, men i lige så høj grad om køkkenet og den måde, der bliver arbejdet på. For Malthe har det ikke været et spørgsmål om at justere et menukort eller finde nye retter, men om at give slip på en del af det håndværk, han selv er formet af.

Hvis han skal pege på én detalje, der indkapsler forandringen, er det pincetten. »Jeg er jo glad for mine pincetter, så for mig har det betydet, at jeg i hvert fald i en periode skal lægge dem lidt væk og arbejde på en anden måde,« siger han.

Pincetten har været et redskab for præcision og kontrol, for den sidste justering, som først giver mening, når alt andet allerede er fast. At lægge den væk er derfor ikke et opgør med ambitionen, men en erkendelse af, at ambitionen skal bruges anderledes. »Det betyder ikke, at vi aldrig kommer til at stramme op igen. Vi kommer stadig til at have specialaftener engang imellem, hvor jeg godt kan finde på at hive pincetten frem,« fortæller han.

Der er stadig en del arbejde tilbage, før alt falder på plads i Ved Kanalen, fortæller Malthe Bruun Nielsen. Foto: Fredericia AVISEN

Men i hverdagen er det noget andet, der skal fylde. Mad, der kan holde til gentagelse, og retter, man kan vende tilbage til, uden at det mister sin værdi, bare fordi man har været der før. Når han ser tilbage på beslutningen, er forklaringen enkel. »Jeg tror simpelthen ikke, at stedet kunne bære det gamle koncept i længden,« siger han og tilføjer, at beslutningen i dag føles rigtig. »Det føles helt rigtigt.«

Efterhånden som samtalen bevæger sig videre, glider fokus væk fra koncepter og over på det mere jordnære. På menneskene. På hverdagen. På det, der først viser sig, når et sted begynder at blive brugt igen og igen.

Han taler om køkkenet som et fælles arbejdsrum, ikke kun som et sted, hvor maden bliver lavet, men som et sted, hvor tempo og relationer skal kunne holde i længden. »Der opstår et fællesskab, både blandt personalet og blandt stamgæsterne, som jeg faktisk ikke havde oplevet før, jeg startede i faget,« siger han.

Indretningen er stadig i bevægelse frem mod åbningen. Foto: Fredericia AVISEN

Det er den erfaring, han tager med sig ind i det nye Ved Kanalen. Tanken om, at et sted først fungerer for alvor, når relationerne begynder at gentage sig, og når ansigter ikke længere føles nye, men velkendte.

I køkkenet betyder det mad, der får lov at tage sig tid. Brasserieretter og simremad, hvor smagen bygges op over timer frem for minutter, og fisk og skaldyr, som giver sig selv ved kanalen og passer ind i både stedet og rytmen. »Vi holder også fast i smørrebrød til frokost, fordi det simpelthen er sjovt at lave, og fordi det fungerer i hverdagen,« fortæller han.

Kokkeelev Emre Basoda blander sig også undervejs, da snakken falder på, hvad der skal adskille Ved Kanalen fra andre steder i byen, og han peger især på håndværket og måden, de vil arbejde på i hverdagen. »Vi har ikke nogen snydveje. Vi tager det hele fra bunden af og serverer noget ærligt lækkert mad,« smiler han.

Også aftenen er tænkt mere åben end før. Man kan komme for én ret, for et glas vin, eller blive hængende, hvis det er den type aften. »Det bliver mere alsidigt og mere for alle, uden at det bliver ligegyldigt,« forklarer Malthe.

Små noter og huskelister fylder stadig mere end menukortet. Foto: Fredericia AVISEN

Noget har dog allerede overrasket ham, nemlig den interesse, stedet har mødt, også før dørene er åbnet. »Jeg tror, det, der har overrasket mig mest, er, hvor meget folk faktisk går op i det, og hvor mange der har henvendt sig og sagt, at de glæder sig.«

Når han ser et år frem, handler drømmene ikke om store ord eller nye koncepter, men om gentagelse og genkendelse. »Jeg håber, der kommer mange stamgæster, og at det bliver et sted, hvor folk har lyst til at komme tilbage igen, også uden at det behøver være noget særligt hver gang,« siger han. Og succeskriteriet er stadig det samme. »Hvis folk går herfra og er lidt gladere end i går, så har det været en succes.«

Ved Kanalen åbner ikke med løfter om noget ekstraordinært, men med en ambition om at være der, blive brugt og finde sin plads i hverdagen.

Live: Danmark brager sammen med Tyskland

Af
Patrick Viborg
-
0

Endnu en EM-dag, endnu et brag. Klokken 20:30 tager Danmark imod Tyskland i den tredje mellemrundekamp i Jyske Bank Boxen. Kampen kan her følges live i tekst.

Ny strategi vil ændre turismen i Middelfart: Færre gæster – mere værdi

Af
Andreas Andreassen
-
0

Middelfart vil ikke længere måles på, hvor mange turister der kommer gennem byen. I stedet skal fremtidens turisme skabe værdi for dem, der bor her – og for dem, der vælger at besøge byen med tid, nysgerrighed og respekt for stedet.

Det er den grundlæggende tanke i VisitMiddelfarts nye strategi frem mod 2030. En strategi, der markerer et tydeligt kursskifte i måden, Middelfart vil arbejde med turisme, byudvikling og branding på. Hvor mange destinationer konkurrerer om synlighed, events og volumen, vælger Middelfart bevidst en anden vej. Strategien lægger op til færre, men bedre oplevelser – og til en turisme, der er tæt forbundet med byens hverdagsliv, natur og lokale fællesskaber.

Det er ikke blot et spørgsmål om markedsføring, men om hvilken by Middelfart ønsker at være. Et centralt greb i strategien er, at turismen ikke må udvikles løsrevet fra hverdagen i byen. Tværtimod skal den understøtte den.

Oplevelser, arrangementer og initiativer skal give mening for borgerne – ikke kun for besøgende. Turister betragtes som gæster i byen, ikke som kunder, der skal forbruges mest muligt.

Det betyder blandt andet, at VisitMiddelfart fremover vil være mere selektiv i forhold til, hvilke projekter og aktiviteter der prioriteres. Initiativer, der alene handler om at trække mange mennesker til på kort tid, får lavere prioritet end oplevelser, der skaber langsigtet værdi.

Ifølge strategien er en levende bymidte, fungerende hverdagsliv og stærke lokale fællesskaber forudsætningen for, at turisme overhovedet giver mening.

Strategien markerer også et opgør med klassisk destinationsmarkedsføring. VisitMiddelfart vil ikke længere sælge byen med glatte slogans, superlativer og standardbilleder. I stedet skal fortællingen tage udgangspunkt i det ægte, det sanselige og det uperfekte.

Det kan være langsomme naturoplevelser ved Lillebælt, små kulturelle formater, hverdagsøjeblikke eller stemninger, der ikke nødvendigvis kan planlægges i detaljer.

Strategien taler om at vise byen frem, som den er – ikke som man gerne vil have, den skal se ud. Fortællingen skal være ærlig og genkendelig for dem, der bor her, og meningsfuld for dem, der besøger.

Naturen spiller en central rolle i strategien, men på en anden måde end traditionel naturturisme. Lillebælt, kysten og landskabet omkring Middelfart skal ikke blot være baggrund for selfies eller hurtige besøg. Naturen skal opleves med tid, ro og nærvær.

Strategien lægger op til små formater, guidede oplevelser og aktiviteter, der inviterer til fordybelse frem for hastighed. Naturen ses som en aktiv medspiller i oplevelsen – ikke blot som en seværdighed.

Det betyder også, at man vil arbejde mere med årstider, stilhed og gentagelige formater, der kan vende tilbage uden at slide på omgivelserne.

Erhvervslivet får en ny rolle

For hoteller, restauranter, butikker og oplevelsesaktører betyder strategien også nye forventninger. VisitMiddelfart lægger op til, at medlemskab ikke blot handler om synlighed, men om aktiv deltagelse i byens udvikling. Aktører, der ønsker at være en del af fællesskabet, skal bidrage til helheden og arbejde i tråd med strategiens værdier.

Det handler ikke om eksklusion, men om prioritering. Ressourcer skal bruges dér, hvor de skaber størst værdi – både økonomisk, kulturelt og socialt.

Samtidig peger strategien på, at turisme kan være en løftestang for detailhandel, byliv og bosætning, hvis den tænkes sammen med byens øvrige udvikling.

Strategien lægger ikke skjul på, at Middelfart fravælger masseturisme. Byen ønsker ikke at konkurrere på volumen eller på store, kopierbare events, der lige så godt kunne finde sted andre steder. I stedet vil Middelfart udvikle sin egen profil – baseret på lokal identitet, natur og fællesskab.

Det er et valg, der også indebærer fravalg. Ikke alle projekter skal gennemføres. Ikke alle idéer skal realiseres. Og ikke alle gæster er nødvendigvis de rigtige gæster.

Men ifølge strategien er det netop denne tydelighed, der på sigt kan gøre Middelfart mere attraktiv – både som besøgsby og som sted at bo. Et gennemgående tema i strategien er, at turisme ikke er en isoleret disciplin, men et fælles ansvar.

VisitMiddelfart vil arbejde tættere sammen med kommune, erhvervsliv, foreninger og borgere for at sikre, at udviklingen sker med lokal opbakning og ejerskab.

Strategien lægger op til mere dialog, flere partnerskaber og større åbenhed om prioriteringer og fravalg. Målet er ikke hurtige resultater, men en langsigtet udvikling, hvor Middelfart forbliver et sted med plads til både hverdag og gæster.

Med Strategi 2030 sender VisitMiddelfart et klart signal: Turisme skal ikke ændre byen – den skal passe ind i den. Og i Middelfart starter udviklingen ikke med gæsterne, men med dem, der allerede er her.

Malthe Bull skifter til Fredericia Håndboldklub fra sommeren 2026

Af
Redaktionen
-
0

SPORT. Fredericia Håndboldklub kan præsentere Malthe Bull som ny højre fløj i klubben fra sommeren 2026. Den 22-årige fløjspiller skifter til FHK på en treårig aftale efter at have haft hele sin håndboldopdragelse på Mors, hvor han startede i HF Mors som ungdomsspiller og senere fortsatte som senior i Mors-Thy Håndbold.

Malthe Bull er et spændende ungt talent, der over flere sæsoner har markeret sig i det nordjyske med sin fart og sine mange skudvarianter. Han kommer til Fredericia med et solidt fundament og et tydeligt udviklingspotentiale.

Malthe ser frem til skiftet til Fredericia og glæder sig til at blive en del af klubbens miljø: »Først og fremmest er FHK en klub, som minder meget om den klub, jeg kommer fra. Fredericia er en håndboldby, og FHK er kendt for den gode stemning i hallen – det kender jeg fra Mors. Derudover er FHK en klub med store ambitioner, som vil spille med i toppen af dansk håndbold og deltage i de store europæiske turneringer. Det tiltaler mig utroligt meget,« siger Malthe Bull.

I Fredericia Håndboldklub ser man tilgangen af Malthe som en styrkelse af højre fløj, hvor han kommer til at danne makkerpar med Kasper Young. »Med Malthe får vi en ung og fremadstormende spiller ind, som allerede har vist, at han kan begå sig på højt niveau. Sammen med Kasper Young får vi et rigtig stærkt makkerpar på højre fløj, hvor rutine og udviklingspotentiale går hånd i hånd,« lyder det fra direktør i Fredericia Håndboldklub, Thomas Renneberg Larsen.

Malthe ser også frem til samarbejdet med Kasper Young: »Jeg ser frem til et rigtig godt makkerskab med Kasper. Han er utrolig dygtig, og jeg er sikker på, at jeg kan lære meget af ham – og forhåbentlig også bidrage med noget den anden vej.«

Han ser samtidig skiftet som et vigtigt skridt i sin personlige og sportslige udvikling: »Jeg ser skiftet som en rigtig god mulighed for min egen udvikling, hvor jeg kan få lagt flere lag på mit spil. Det bliver fedt at opleve stemningen i hallen som FHK-spiller og have fansene med mig i stedet for mod mig. Det glæder jeg mig meget til,« afslutter Malthe Bull.

Fra sideprojekt til virkelighed: 22-årige Mads har gjort drømmen til hverdag

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

BUSINESS. For de fleste iværksættere er der et tidspunkt, hvor noget ændrer sig. Hvor det, der begyndte som et projekt ved siden af, ikke længere kan holdes der. Hvor beslutningerne bliver mere forpligtende, og hvor hverdagen begynder at ligne en forretning, der skal kunne bære sig selv. For 22-årige Mads Holm Jensen er det tidspunkt nået nu.

Han driver virksomheden Ren Rude Polering, og efter et år med dobbeltarbejde har han netop taget et afgørende skridt i sin iværksætterrejse. Med anskaffelsen af sin første firmabil har han samtidig valgt at gå fuldtid i egen virksomhed. »Jeg er lige fyldt 22 her i januar, og det her år er egentlig gået hurtigere, end jeg havde regnet med,« siger han.

Virksomheden er ikke vokset ud af store planer eller startkapital, men af erfaring og nysgerrighed. Mads arbejdede i omkring et år som vinduespudser hos et andet firma, hvor han lærte faget fra bunden og fandt ud af, at det var noget, han både kunne og havde lyst til at arbejde videre med. »Jeg havde altid haft en drøm om at starte mit eget, og da jeg kunne se, at jeg faktisk godt kunne finde ud af det, begyndte tanken hurtigt at vokse,« fortæller han.

Ud over et kort skoleforløb på 14 dage, hvor han fik styr på det mest praktiske, har resten af læringen foregået i hverdagen. I begyndelsen kørte han rundt til kunderne i sin egen personbil, en lille Seat Mii, og byggede stille og roligt sin kundekreds op. »Jeg startede uden firmabil og kørte rundt i min egen bil i de første otte-ni måneder. Det fungerede fint i starten, men på et tidspunkt kunne jeg godt se, at det ikke var holdbart i længden,« siger han.

For det seneste år har været præget af lange dage og mange arbejdstimer. For at sikre en stabil indkomst havde Mads et fuldtidsjob ved siden af sin virksomhed, og vinduespoleringen blev passet ind om aftener og i weekender. »Det har været et hårdt år. Jeg har haft 37 timer på et fuldtidsjob og så kørt alle mine kunder om aftenen og i weekenderne,« siger han. Det er først nu, hvor firmabilen er kommet på plads, at han har kunnet sige det andet job op og samle hele sin arbejdsdag ét sted. »Nu kan jeg godt få det hele til at hænge sammen og køre det fuldtid. Firmabilen gør en stor forskel i hverdagen og betyder, at det hele hænger bedre sammen,« forklarer han.

Med fuldtidsskiftet er hverdagen også blevet mere fast, og det samme gælder kundekredsen. Ren Rude Polering har fra starten haft både private kunder og erhvervskunder, primært mindre lokale virksomheder, hvor vinduespolering er en tilbagevendende opgave. »Jeg har både erhverv og private kunder. Det er en god blanding,« fortæller Mads.

Det er ikke et spørgsmål om at holde virksomheden lille, men om at bygge den op på en måde, der hænger sammen i praksis. De private kunder fylder meget i starten, mens erhvervskunderne giver en mere stabil rytme i hverdagen. For Mads handler arbejdet heller ikke kun om økonomi. Friheden fylder stadig meget, også selv om ansvaret er vokset. »Det bedste ved arbejdet er friheden. At jeg kan køre rundt, komme ud i frisk luft, snakke med folk og give en god service. Det betyder meget for mig,« siger han.

Med firmabilen er det samtidig blevet lettere at tænke fremad. Virksomheden har allerede udvidet sit dækningsområde og kører nu både i Fredericia og Middelfart samt i omegnen omkring Taulov, Skærbæk og de mindre byer. »Vi er lige udvidet til Middelfart, og jeg kører egentlig i hele byen og lidt af omegnen også.« På sigt er ambitionen at vokse yderligere, både i tempo og kapacitet. »Jeg gad da godt have flere biler og få det til at blive større. Jeg vil også gerne køre i Kolding og Vejle, så det kan gå lidt hurtigere,« slutter han med et smil i stemmen.

Der er ingen store ord eller hurtige planer. Udviklingen sker i det tempo, virksomheden kan følge med i, og for Mads Holm Jensen er firmabilen først og fremmest et tegn på, at det, han har bygget op ved siden af sit arbejde, nu er blevet hans hverdag.

Indbrud på Erik Klippingsvej – mønter og jubilæumssamling stjålet

Af
Andreas Andreassen
-
0

KRIMI. Sydøstjyllands Politi efterforsker et indbrud, der er sket i løbet af weekenden på Erik Klippingsvej.

Det oplyser Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi.

Ifølge politiet er der fra adressen stjålet mønter samt en jubilæumssamling. Politiet har ikke oplyst nærmere om indstigningsmetode eller det præcise tidspunkt for indbruddet, men det vurderes at være sket i løbet af weekenden.

Sagen efterforskes, og politiet hører gerne fra vidner, der kan have set eller hørt noget mistænkeligt i området.

Indbrud i lejlighed i Bellahøjparken – værktøj stjålet for 15.000 kroner

Af
Andreas Andreassen
-
0

KRIMI. Der har søndag været indbrud i en lejlighed i Bellahøjparken.

Det oplyser Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi mandag formiddag. 

Ifølge politiet har gerningspersonen skaffet sig adgang ved brug af koben. Lejligheden er blevet gennemrodet, og der er stjålet værktøj, herunder en laser, rundbolte og batterier.

Politiet oplyser, at den samlede værdi af det stjålne anslås til omkring 15.000 kroner.

Politiet efterforsker sagen og opfordrer eventuelle vidner til at henvende sig.

Peberspray, indbrudsbølge og vold fylder i Fyns Politis døgnrapport

Af
Andreas Andreassen
-
0

KRIMI. En alvorlig hændelse med peberspray mod to forurettede i Odense samt en lang række indbrud, voldssager og narkosigtelser fylder markant i Fyns Politis døgnrapport mandag.

Den mest alvorlige sag er fra Odense V, hvor to forurettede søndag aften blev eksponeret for peberspray, efter at 3-5 maskerede gerningsmænd sparkede døren ind til en lejlighed i Gartnerbyen. Ifølge politiet forlod gerningsmændene stedet kort efter uden yderligere kontakt. Politiet har endnu ingen oplysninger om gerningspersonernes identitet.

Derudover har der været flere voldelige episoder i Odense C. På Vestergade blev en person natten til fredag overfaldet af en ukendt gerningsperson, der tildelte flere slag og derefter forlod stedet. Senere samme nat blev to unge mænd sigtet for vold, efter at de skabte utryghed og slog og sparkede to forurettede. En anden episode fandt sted i et tog ved Østre Stationsvej, hvor en 22-årig mand fra Slagelse Kommune blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, efter at han indlod sig i slagsmål med flere personer og sparkede til en dør i toget.

Døgnrapporten viser samtidig en omfattende indbrudsbølge rundt på Fyn. I Middelfart blev der stjålet kontanter fra en bolig på Ved Skoven efter indstigning gennem en ulåst dør. I Assens Kommune har der været flere indbrud og forsøg på indbrud, blandt andet på Bankegyden, Fredensgade og Mosegårdsvej, hvor der er stjålet kontanter, tasker, nøgler og kort, ligesom der er begået hærværk mod biler.

Odense Kommune er særligt hårdt ramt af indbrud. Politiet har registreret indbrud på blandt andet Irenevej, Sorgenfri Allé, Hvidkløvervej, Gerdaslundsvej, Paaskeløkkevej, Lærkeparken, Carl Baggers Allé, Anderuplunden, Dronning Louises Vej, Markhaven, Birkevej, Skalbjergvej, Rosenvænget og flere andre adresser. I flere tilfælde er der stjålet kontanter, smykker, elektronik, gavekort og personlige genstande, mens der i andre sager endnu ikke er fuldt overblik over tyvekosterne.

Der har også været en række sager om narkokørsel og besiddelse af euforiserende stoffer. Flere personer i Odense, herunder både mænd og kvinder i alderen 17 til 30 år, er blevet sigtet for enten narkokørsel eller besiddelse af euforiserende stoffer. I Nyborg er en 44-årig mand blevet sigtet for spirituskørsel, og i Kerteminde skete der et færdselsuheld, hvor en bilist overså en vejspærring ved vejarbejde og endte på siden – uden personskade.

Endelig rummer døgnrapporten flere sager om hærværk, herunder knuste ruder, punkterede bildæk og ødelagte bildele i Odense, ligesom der er anmeldt tyverier af punge, nummerplader og et el-løbehjul.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politis døgnrapport mandag den 26. januar.

Tråden vil samle erhvervslivet om kulturhuset

Af
Andreas Andreassen
-
0

Foreningen Tråden tager nu et nyt skridt i arbejdet med at sikre et bæredygtigt og bredt forankret kulturhus i Middelfart Kommune. Gennem et nyt samarbejde med Yasmin Juel Amer vil foreningen styrke den erhvervsmæssige opbakning og sikre, at Tråden bliver et fælles projekt for hele byen – og ikke blot et kulturtilbud for de få.

Yasmin Juel Amer er kendt for sit lokale engagement og sin klare holdning til, at byer udvikler sig bedst, når man handler lokalt og tager ansvar for fællesskabet. Den tilgang tager hun nu med ind i arbejdet omkring Tråden.

»Kultur skaber identitet, fællesskab og stolthed. Men kultur kræver også opbakning. Det er vigtigt, at erhvervslivet ikke bare står på sidelinjen, men er med til at tage ansvar for byens udvikling,« siger Yasmin Juel Amer.

Hun har i flere sammenhænge engageret sig i lokalsamfundet – blandt andet i byens fodboldliv – og ser Tråden som et naturligt næste skridt i arbejdet med at skabe levende rammer dér, hvor mennesker lever deres hverdag.

Fra vision til virkelighed

Tråden har allerede opnået opbakning fra Netværket Middelfart X, Fynske Bank Fonden og Albani Fonden, og arbejdet har fra begyndelsen haft fokus på at få aktiviteter i gang, så visionen bliver synlig i praksis.

Ifølge foreningen handler næste fase ikke om store enkeltbidrag, men om bred lokal forankring.

Ambitionen er at samle op mod 100 lokale virksomheder, som hver bidrager med mindre beløb. På den måde bliver Tråden ikke afhængig af få store bidragsydere, men i stedet ejet af byen og dens erhvervsliv i fællesskab.

»Vi tror på, at et kulturhus står stærkest, når mange føler ejerskab. Det handler ikke om store beløb, men om at mange giver lidt og dermed er med til at tage ansvar,« lyder det fra foreningen.

Trådens Venner vokser

Allerede nu er en række lokale virksomheder en del af initiativet Trådens Venner, hvor erhvervslivet bakker op om kulturhuset og dets værdier.

Blandt de virksomheder, der har valgt at støtte Tråden, er Sinatur Hotel Sixtus, Ejendomsmægler John Frandsen, Sparnord/Nykredit, Nybolig Middelfart, Tømrer & Snedker Mester A.V. Jeppesen og Engelbrecht Biler.

»Tråden er blevet til, fordi der er mange, der gerne vil noget med byen. Kulturhuset vokser bedst, når vi er flere om det – også fra erhvervslivet. Derfor håber vi, at endnu flere lokale virksomheder får lyst til at være med i Trådens Venner,« siger bestyrelsesformand Per Jørgensen.

Han peger på, at opbakningen fra erhvervslivet viser, at Tråden ikke kun er et kulturprojekt, men et fælles byprojekt.

»Det er netop den type lokale virksomheder, der viser, at Tråden handler om fællesskab, unge og kultur – og om at løfte Middelfart sammen,« siger han.

Med samarbejdet med Yasmin Juel Amer og den voksende kreds af virksomheder i Trådens Venner tager foreningen endnu et skridt mod at forankre kulturhuset solidt i både civilsamfund og erhvervsliv – med langsigtet bæredygtighed som mål.

Regionspolitiker peger på investeringer og nye greb i kampen mod lange ventetider på demensudredning

Af
Julie Christine Skøtt Christensen
-
0

SUNDHED. Ventetiden på demensudredning i Region Syddanmark ligger fortsat markant over sundhedslovens intention om en udredning inden for 30 dage. Men ifølge regionsrådsmedlem Pernelle Jensen er der allerede sat en række indsatser i gang, som skal være med til at bringe ventetiderne ned.

Den gennemsnitlige ventetid i regionen er i øjeblikket 54 dage. Det er kortere end i flere andre regioner, påpeger Pernelle Jensen, men stadig væsentligt længere end lovens målsætning. »Vi ved godt, at ventetiden på demensområdet er lang – og så er den jo ikke så lang, som den er andre steder. Men derfor skal vi stadigvæk gøre noget ved det,« siger hun.

Hun peger på, at regionen over flere omgange har tilført ekstra midler til demensudredningen. Region Syddanmark har fire demensafdelinger, herunder én i Fredericia Sundhedshus, som har fået ekstra ressourcer med det formål at nedbringe ventetiderne. »Der har de jo fået nogle penge netop til at sikre, at ventetiden går ned,« siger hun.

Hjerneplan med målrettede midler

Ifølge Pernelle Jensen er indsatsen mod ventetiderne blandt andet forankret i regionens såkaldte hjerneplan, som Region Syddanmark som den eneste region har vedtaget. »I det seneste budgetforlig har vi sat mange millioner af til hjerneplanen, hvor demens er et af fokusområderne,« siger hun.

Hun anslår, at der samlet er afsat omkring 12,8 millioner kroner til hjerneplanen, hvoraf mellem 6 og 7 millioner kroner – afhængigt af år – er øremærket demensområdet. »Det er netop for at komme de meget, meget lange ventetider i møde og få dem nedbragt,« forklarer hun.

Ifølge Pernelle Jensen begynder indsatserne så småt at give effekt. »Der er tegn på, at det virker nu. Det begynder stille og roligt at afhjælpe de lange ventetider, og det er jo vigtigt, for for den enkelte og for familien er det forfærdeligt at stå på venteliste i så lang tid,« siger hun.

Almen praksis kan få større rolle

Ud over flere midler peger Pernelle Jensen på, at udredningen også skal tænkes anderledes. Her har Sundhedsstyrelsen blandt andet set på, om almen praksis kan spille en større rolle i udredningen af nogle demenspatienter. »Måske ikke dem, der er allerhårdest ramt, men nogle af dem med mildere symptomer, hvor almen praksis kunne hjælpe med udredningen, så det går hurtigere,« siger hun.

Hun understreger, at det både handler om at tilføre mere personale og om at bruge de eksisterende ressourcer mere fleksibelt. »Man har brug for at sætte mere personale af, men man har også brug for at tænke det anderledes,« siger hun.

Kommunerne spiller en central rolle

Som lokal byrådspolitiker i Fredericia peger Pernelle Jensen samtidig på, at kommunerne har en vigtig opgave, også før en endelig diagnose er stillet. Hun fremhæver, at flere ældre borgere betyder flere demenstilfælde, og at det kræver en tæt sammenhæng mellem region og kommune. »Det er vigtigt, at kommunerne griber de familier, både når borgeren er udredt, men også i den tid, hvor de står på venteliste,« siger hun.

Ifølge Pernelle Jensen er der lokalt i Fredericia allerede skrevet øget fokus på kommunens rolle ind i budgetaftalen – blandt andet på baggrund af den viden, hun har fået som regionsrådsmedlem. »Man skal have nogle værktøjer, man kan bruge i dagligdagen, fordi man er nødt til at indrette sit liv lidt anderledes, når man får sådan en diagnose,« siger hun.

Ikke et brud – men et pres på systemet

Spørgsmålet om de lange ventetider rejser ifølge Pernelle Jensen en grundlæggende udfordring for sundhedsvæsenet, men hun ser det ikke som et bevidst brud på sundhedslovens intentioner. »Der er et stigende antal, der får demens, og det lægger pres på systemet. Derfor er vi nødt til både at sætte flere ressourcer af og finde nye måder at løse opgaven på,« siger hun.

Ifølge Pernelle Jensen er målet klart: Ventetiderne skal ned, og både region og kommuner skal spille sammen for at sikre tidligere hjælp og bedre støtte til både patienter og pårørende.

1...114115116...939Side 115 af 939