Ifølge observationer fra stedet holder mindst tre politibiler ved Havfruen i Vendersgade, og vejen er midlertidigt blokeret. Betjente er i gang med at afhøre en større gruppe personer ved værtshuset.
På tidspunktet for aktionen var det uklart, hvad politiindsatsen drejede sig om.
Opdateret klokken 19.55:
Sydøstjyllands Politi oplyser følgende: »Vi er til stede med flere patruljer på Vendersgade i Fredericia, hvor vi undersøger et mistænkeligt forhold. Gaden er pt. spærret og vil være det i en endnu ukendt tidshorisont. Der vurderes ikke at være fare for omkringboende. Ikke yderligere pt.«
Opdateret 21.33:
Vidner fortæller til AVISEN, at en kvinde kom ind på Havfruen med blod på sig og bad om, at der blev ringet 112 for at få politiet til at komme. Ifølge vidnerne fortalte kvinden efterfølgende, at hun skulle være blevet overfaldet af sin samlever, som samtidig angiveligt truede med en kniv. Det skulle være disse oplysninger, der senere førte til, at politiet trak deres våben.
KUNST. Årets første fernisering hos Fredericia Kunstforening blev indledt med både ord, musik og fællesskab. Mange havde fundet vej til kunstsalen i Kongensgade for at tage hul på kunståret – og for at byde velkommen til udstillingens hovedperson, Vibeke Ringholm, der er kommet til Fredericia fra Farum.
Aftenen begyndte med fællessang. Sneflokke kommer vrimlende fyldte rummet, akkompagneret af klaverspil, hvor tonerne blandede sig med lyden af stemmer og lavmælt snak i baggrunden. En rolig, næsten højtidelig start på en fernisering, hvor mange var mødt op, og hvor publikum var blandet på tværs af alder og kunstinteresse.
Formanden for kunstforeningen, Poul Bernstorff Jakobsen, bød velkommen og satte ord på både udstillingen og kunstneren, der denne aften åbnede årets program. »Tak fordi du deler dit kreative og kunstneriske overskud med os. Vi glæder os til at se og forsøge at forstå, hvad der gemmer sig bag farven,« lød det i velkomsten, inden ordet blev givet videre.
Med et stort smil tog Vibeke Ringholm mikrofonen og takkede for muligheden for at udstille i Fredericia. »Tusind tak fordi jeg har fået lov til at udstille her i de her smukke rammer,« sagde hun.
Hun fortalte om sin arbejdsproces, hvor fotografier danner udgangspunkt for malerierne. Motiverne bearbejdes digitalt, tegnes op og males derefter i olie på lærred – en metode, der ligger bag udstillingens karakteristiske spænding mellem det genkendelige og det fortolkede. »Mine billeder er blevet til ved, at jeg tager fotos rundt omkring, og så maler jeg dem op i olie på lærred,« forklarede hun og nævnte samtidig sin baggrund med deltagelse i både censurerede og åbne udstillinger samt undervisning hos flere anerkendte kunstnere.
Herefter blev udstillingen officielt åbnet.
Publikum bevægede sig rundt mellem værkerne, stoppede op, talte sammen og vendte tilbage til billederne flere gange. Klaverspillet fortsatte som et diskret bagtæppe, mens glas blev fyldt, og samtalerne foldede sig ud mellem farver, former og motiver.
UNGE. Når lyset tændes, og de første toner rammer salen, er det ikke bare endnu en skoleforestilling. For de elever, der i disse dage står midt i slutspurten frem mod premieren på Romeo og Julie, er musicalen blevet et fælles projekt, der har fyldt hverdagen i måneder – og som nu er klar til at blive delt med publikum.
På Fredericia Gymnasium er musicalen en tilbagevendende tradition, og i år er det Shakespeares klassiske kærlighedsdrama, der har fået nyt liv i en moderne fortolkning med nutidige sange og et ungt blik på historien. Siden efteråret har omkring 90 elever været involveret – på scenen, i orkestret, med lys og lyd, kostumer og backstage.
Blandt dem er Alberte Husted Christoffersen fra 3.g, Sofie Holst fra 2.g og Keen Lind fra 1.g. Tre elever på forskellige årgange – og fra forskellige studieretninger – som alle har fundet deres plads i musicalen. »Det er noget, gymnasiet holder hvert andet år, og i år har vi fået rettighederne til Romeo og Julie. Det er en moderne udgave, men stadig med noget af Shakespeares sprog,« fortæller Alberte.
Et projekt for hele skolen
Noget af det særlige ved musicalen på Fredericia Gymnasium er, at den ikke er reserveret én bestemt studieretning eller type elev. Forestillingen er bygget op som et fælles projekt, hvor der er plads til mange forskellige interesser og kompetencer – både foran og bag scenen. Her kan eleverne engagere sig på mange måder, uanset om man drømmer om at stå i rampelyset, synge i koret, spille i bandet eller bidrage med det praktiske og kreative arbejde bag kulisserne. »Der er auditions til det, der kræver sang, dans eller skuespil. Men hvis man gerne vil hjælpe med kostumer, backstage eller noget kreativt, kan man bare være med,« forklarer Alberte.
For Keen, der er ny på skolen og går i 1.g på den internationale linje, blev musicalen en oplagt indgang til både fællesskabet og det kunstneriske arbejde. Et sted, hvor han kunne engagere sig i noget konkret og samtidig prøve kræfter med scenen. »Jeg synes, det er fedt med projekter, hvor man har et vist tidsrum til at nå noget, og hvor man gerne vil have, at publikum føler, at det var tiden og pengene værd. Og så kan jeg bare godt lide at spille teater,« smiler han.
Sofie, der går i 2.g, har tidligere erfaring med teater og musical. For hende handler deltagelsen både om det kunstneriske arbejde med rollerne og om den måde, projektet samler eleverne på tværs af klasser og årgange. »Jeg har spillet teater og musical før, og jeg synes, det er fedt at få lov til at spille en rolle, lære den at kende og give den flere lag. Samtidig er det ret særligt, at alle dele er lige vigtige, og at vi er så afhængige af hinanden,« bemærker hun.
Elever fra forskellige årgange er samlet om årets musical på Fredericia Gymnasium. Romeo og Julie har bragt elever på tværs af klasser og studieretninger sammen i et fælles projekt. Foto: Fredericia AVISEN
Når først arbejdet for alvor går i gang, viser musicalen sig ikke kun som et kreativt projekt, men også som en fælles hverdag, der kræver tid og forpligtelse. Øveaftener, weekender og faste dage efter skole har betydet, at eleverne har tilbragt mange timer sammen – og det har sat sine spor i relationerne. »Vi har brugt weekender, øvet til sent om aftenen og været der hver tirsdag efter skole. Man lærer virkelig hinanden at kende,« siger Alberte.
For Keen har netop den tætte proces haft stor betydning. Som ny elev har musicalen givet ham et fællesskab, der ikke nødvendigvis opstår af sig selv i de første måneder på gymnasiet. »Det gør virkelig meget for fællesskabet. Man er blandet på tværs af klasser og årgange, og fordi man er så afhængig af hinanden, bliver man nødt til at lære hinanden at kende,« siger han.
Sofie peger samtidig på, at det ikke kun er samværet, men også ansvaret, der gør projektet særligt. Når forestillingen nærmer sig, bliver det tydeligt, at alles indsats er afgørende for helheden. »Alle møder op, alle har øvet, alle kan deres replikker og deres musik. Det er ret fedt at være omgivet af dygtige mennesker og lave noget sammen, hvor alle tager det seriøst.«
Elever fra Fredericia Gymnasium er i gang med de sidste øvninger frem mod premieren på musicalen Romeo og Julie, hvor både replikker, musik og timing finpudses. Foto: Fredericia AVISEN
Klar til at møde publikum
Nu er det sidste strækning. Premieren nærmer sig, og arbejdet har bevæget sig fra det store overblik til de små justeringer. De sidste gennemspilninger mangler, lys og timing skal falde helt på plads – men fundamentet er der. »Vi kan alle vores replikker, musikken kan sangene, og koret har lært det hele. Det er de sidste detaljer, der skal falde på plads,« fortæller Alberte.
Forestillingerne spilles over flere dage med både generalprøver, forpremiere og aftenshows. Det betyder, at projektet ikke kulminerer i én enkelt aften, men får lov at leve lidt længere – noget Sofie sætter pris på. »Det er fedt, at det ikke bare slutter efter to forestillinger. Man har tid til virkelig at være i det projekt, man har øvet på så længe.«
Når Romeo og Julie går på scenen, er det derfor mere end en nyfortolkning af et klassisk drama. Det er resultatet af mange måneders arbejde, fælles ansvar og et samarbejde, der har trukket tråde på tværs af skolen. Et projekt, hvor eleverne ikke bare har skabt en forestilling – men også et fællesskab, der har fået lov at vokse, mens tæppet langsomt nærmede sig sin opgang.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi efterforsker et indbrud i en villa på Vesterløkke i Bjert.
Det oplyser vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi.
Indbruddet er sket mandag i tidsrummet mellem klokken 18.10 og 20.10. Ifølge politiet er der skaffet adgang til villaen via et opbrud i stueetagen. Der er fundet brede opbrudsmærker, som ifølge politiet formentlig stammer fra brug af et koben.
Gerningspersonen eller gerningspersonerne har været rundt i hele huset. Fra adressen er der stjålet otte sæt sølvbestik. Politiet oplyser, at der på nuværende tidspunkt ikke er overblik over, om der er stjålet yderligere genstande, ligesom værdien af sølvbestikket endnu ikke er opgjort.
Politiet efterforsker sagen og hører gerne fra borgere, der kan have set eller hørt noget mistænkeligt i området omkring Vesterløkke mandag aften.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis oplysninger ved vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi har natten til tirsdag haft en sag om en lastbil, der blev anmeldt som spøgelsesbilist på Taulovmotorvejen ved Fredericia.
Det oplyser vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.
Anmeldelsen indløb klokken 03.23, hvor der blev meldt om en lastbil, der kørte i den forkerte retning på motorvejen. Ifølge politiet var lastbilen kørt vestgående i det østgående spor.
Politiet er ikke helt sikre på, hvor længe lastbilen eventuelt har kørt mod færdselsretningen. Det står dog fast, at chaufføren opdagede, at han var på vej i den forkerte retning. I stedet for at fortsætte frem til næste afkørsel foretog han en vending på motorvejen og kørte tilbage mod Bramdrupdam.
Her blev lastbilen efterfølgende standset af politiet.
Chaufføren, en 54-årig mand uden bopæl i Danmark, er sigtet for at have ført lastbilen mod færdselsretningen. Sagen blev afsluttet med en straksbøde, som blev betalt på stedet. Der er derfor ikke tale om yderligere sagsbehandling eller fremstilling.
Politiet oplyser, at der ikke er meldinger om personskade i forbindelse med hændelsen.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis oplysninger ved vicepolitiinspektør Arno Rindahl Petersen.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi efterforsker en voldssag, der tirsdag aften fandt sted på en parkeringsplads på Norgesgade i Fredericia.
Det oplyser vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen fra Sydøstjyllands Politi.
Ifølge politiet blev en 21-årig mand overfaldet af to ukendte gerningsmænd omkring klokken 19.00. Forurettede blev tildelt slag i ansigtet, væltede ned på jorden og blev herefter sparket fire gange i maven. Manden pådrog sig i forbindelse med overfaldet en flænge ved læben, rødme på kinden samt en bule på venstre knæ.
Ifølge politiet skal overfaldet angiveligt være opstået i forbindelse med en uenighed om parkering. Forurettede har forklaret, at gerningsmændene var vrede over, at han havde parkeret sin bil et sted, som de mente var deres parkeringsplads.
Politiet oplyser, at gerningsmændene beskrives som to mænd. Den ene beskrives som dansk af udseende, 21–30 år, cirka 185–190 centimeter høj, muskuløs af bygning og iført sort hættetrøje. Den anden beskrives ligeledes som 20–30 år, 185–190 centimeter høj og iført sort hættetrøje.
Sydøstjyllands Politi hører meget gerne fra vidner, der kan have set optrinnet på parkeringspladsen på Norgesgade tirsdag aften omkring klokken 19.00. Oplysninger kan gives til politiet på telefon 114.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis oplysninger ved vicepolitiinspektør Arno Rindal Petersen.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi efterforsker et indbrud i en villa på Skolevej i Skærbæk.
Hændelsen blev anmeldt mandag klokken 18.29, efter at beboeren kom hjem og opdagede, at der havde været uvedkommende i boligen.
Ifølge politiet er der ikke konstateret opbrud på døre eller vinduer. Det er derfor uklart, om døren har været ulåst, eller om gerningspersonen er kommet ind på anden vis.
Politiet oplyser, at det på nuværende tidspunkt ikke fremgår af sagen, om der er stjålet noget fra huset. Forurettede er dog ikke i tvivl om, at der har været nogen inde i boligen.
Sydøstjyllands Politi efterforsker sagen videre og hører gerne fra borgere, der kan have set eller hørt noget mistænkeligt i området omkring Skolevej mandag eftermiddag og tidlig aften.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi.
Danmark slog Tyskland 31–26 i Jyske Bank Boxen og spillede sig i EM-semifinalen efter en kontrolleret anden halvleg med Emil Nielsen som kampens spiller.
Fortet stod igen – og denne gang med en port direkte ind i semifinalen.
Danmark spillede sig blandt EM’s sidste fire med en sejr på 31–26 over Tyskland i en Jyske Bank Boxen, der langsomt rejste sig i takt med, at kampen gled over i dansk kontrol. Det var ikke en kamp, der blev afgjort i et ryk, men én hvor tålmodighed, taktiske greb og et målmandsspil i absolut topklasse langsomt trak tænderne ud på tyskerne.
Allerede fra første minut var der intensitet. Mathias Gidsel bragede Danmark i front, men Tyskland svarede hurtigt igen via straffekast og fysisk pres i det danske forsvar. Emil Nielsen havde svære betingelser i åbningen, og tyskerne fik både straffe og gennembrud, men Danmark stod imod. Gidsel scorede igen, Lauge løb hurtigmidte, og Magnus Saugstrup blev spillet fri, mens Boxen allerede efter få minutter kogte.
Midt i halvlegen begyndte balancen at tippe. Emil Nielsen tog flere afgørende redninger, blandt andet på Juri Knorr, og Niclas Kirkeløkke viste iskoldhed fra fløjen, selv om han egentlig var placeret der af taktiske hensyn. Pytlick kom på tavlen i overtal, Gidsel fortsatte sin aggressive tilgang mod større modstandere, og Danmark fik skabt et lille hul. Ved 11–8 efter 20 minutter var der for første gang luft i kampen.
Tyskland hang dog på. Grgic løsnede missiler udefra, Späth tog et par vigtige redninger, og Pytlick kæmpede med sin effektivitet. Alligevel gik Danmark til pause foran 13–12, efter en halvleg hvor forskellen lå mere i fornemmelsen end på tavlen. Danmark havde momentum, men kampen var langt fra afgjort.
Efter pausen ændrede billedet sig gradvist. Danmark justerede offensivt med Gidsel som playmaker, Hoxer på højre back og Kirkeløkke fastholdt på fløjen. Det gav bedre flow, selv om de første minutter var præget af brændte chancer og en periode på otte minutter uden dansk scoring. Späth stod varmt, men det gjorde Emil Nielsen også, som blandt andet tog en fri afslutning fra Rune Dahmke.
Vendepunktet kom midt i anden halvleg. Udvisninger begyndte at falde ud til dansk fordel, Kirkeløkke trak straffekast, og Emil Jakobsen omsatte sikkert. Pytlick fandt endelig rytmen og scorede på både gennembrud og kontra, mens Gidsel brød sin egen lille måltørke. Ved 17–14 efter 40 minutter tog tyskerne timeout, men grebet var allerede ved at glide.
Herefter trak Danmark fra. Emil Nielsen stod frem med redning nummer ni, ti, elleve og tolv, Gidsel bragede bolden i nettet til 19–15, og Kirkeløkke scorede endnu en gang fra en spids vinkel, der ikke tilgav fejl. Da Pytlick løb kontra og gjorde det til 23–16, fulgte et tysk krisemøde, men svaret udeblev.
I slutfasen blev det kontrolleret. Danmark gik i syv mod seks, roterede i opstillingen og spillede tiden klogt. Hoxer meldte sig ind med kanonskud, Pytlick leverede en vild anden halvleg og nåede op på otte mål, og Boxen rejste sig, da sejren blev tydelig. Emil Nielsen blev efter kampen kåret til kampens spiller, efter 14 redninger og en præstation, der bar Danmark gennem de afgørende faser.
31–26 stod der, da uret løb ud. Danmark er i semifinalen – ikke på grund af én stor periode, men fordi strukturen holdt, justeringerne sad, og fordi fortet igen viste sig umuligt at indtage, når kampene spidser til.
Danmark spiller sidste kamp i mellemrunden på onsdag mod Norge.
GASTRONOMI. Der er stadig noget, der mangler, når man træder ind ad døren ved Ved Kanalen. Ikke fordi stedet er ufærdigt på den forkerte måde, men fordi det befinder sig i den fase, hvor beslutninger stadig bliver taget, mens dagene går. Et bord står klar, et andet mangler sin endelige plads, og i køkkenet er der både aktivitet og ventetid på samme tid. Det er sådan, det ser ud, når et sted er tæt på at åbne, men endnu ikke helt er landet.
Det er også derfor, tidspunktet føles rigtigt at vende tilbage.
Ved Kanalen er snart klar til at slå dørene op, og denne gang med en tydeligere idé om, hvad stedet skal være i hverdagen. Ikke alene som et særligt sted til særlige aftener, men som et sted, man faktisk kan bruge, også når det bare er en onsdag, og man ikke har lyst til at gøre et stort nummer ud af det.
Ved Kanalen ligger midt i Kanalbyen, hvor hverdagen snart rykker ind. Foto: Fredericia AVISEN
Malthe Bruun Nielsen er det ansigt, mange vil møde, når stedet åbner. Han har været med før, men står nu mere tydeligt frem i rollen og taler åbent om, hvorfor der er blevet justeret på både retning og ambition. »Vi prøver at lave det til en bistro, hvor det hele er mere uformelt og lettere at gå til. Et sted, hvor man ikke nødvendigvis skal planlægge besøget i god tid, men bare kan komme forbi,« siger han.
Det er ikke sagt med afstand til det, der var, men med erfaring. Erfaringen af, at et koncept godt kan fungere på tallerkenen og stadig være svært at få til at hænge sammen i hverdagen, især hvis besøget kræver planlægning og en særlig anledning. »Jeg ved godt, at det har været svært hernede i en periode,« fortæller han nøgternt.
Erkendelsen kom ikke som et chok, men gradvist, gennem samtaler med folk i området. Med naboer og med gæster, der egentlig gerne ville stedet, men som ikke altid følte, at det passede ind i deres hverdag. »Vi har mødt mange, der bor her i nærheden, som sagde, at det var lidt for dyrt, eller at det simpelthen blev noget, man kun gjorde en gang imellem,« fortæller han. Derfor handler skiftet ikke om at skrue ned for kvaliteten, men om at skrue ned for forpligtelsen. Om at gøre det lettere at kigge forbi, også uden at det behøver være en hel aften. »Det kunne også fungere som en lille vinbar, hvor man ikke nødvendigvis behøver at komme og spise. Man kan godt komme ind for et glas, sidde lidt og gå igen,« siger han.
Stigen er stadig fremme, mens de sidste justeringer bliver lavet. Foto: Fredericia AVISEN
Indretningen afspejler den tanke. Sofaen og lænestolen er ikke sat ind for at være smarte, men for at signalere, at tempoet gerne må være lavere, og at det er i orden at blive siddende lidt længere. »Vi har egentlig talt om det som et klubhus,« smiler Malthe. Ikke et klubhus i traditionel forstand, men et sted, hvor man kommer igen, hvor ansigter bliver genkendelige, og hvor det ikke føles fremmed at vende tilbage.
Skiftet har dog ikke kun handlet om rummet og gæsterne, men i lige så høj grad om køkkenet og den måde, der bliver arbejdet på. For Malthe har det ikke været et spørgsmål om at justere et menukort eller finde nye retter, men om at give slip på en del af det håndværk, han selv er formet af.
Hvis han skal pege på én detalje, der indkapsler forandringen, er det pincetten. »Jeg er jo glad for mine pincetter, så for mig har det betydet, at jeg i hvert fald i en periode skal lægge dem lidt væk og arbejde på en anden måde,« siger han.
Pincetten har været et redskab for præcision og kontrol, for den sidste justering, som først giver mening, når alt andet allerede er fast. At lægge den væk er derfor ikke et opgør med ambitionen, men en erkendelse af, at ambitionen skal bruges anderledes. »Det betyder ikke, at vi aldrig kommer til at stramme op igen. Vi kommer stadig til at have specialaftener engang imellem, hvor jeg godt kan finde på at hive pincetten frem,« fortæller han.
Der er stadig en del arbejde tilbage, før alt falder på plads i Ved Kanalen, fortæller Malthe Bruun Nielsen. Foto: Fredericia AVISEN
Men i hverdagen er det noget andet, der skal fylde. Mad, der kan holde til gentagelse, og retter, man kan vende tilbage til, uden at det mister sin værdi, bare fordi man har været der før. Når han ser tilbage på beslutningen, er forklaringen enkel. »Jeg tror simpelthen ikke, at stedet kunne bære det gamle koncept i længden,« siger han og tilføjer, at beslutningen i dag føles rigtig. »Det føles helt rigtigt.«
Efterhånden som samtalen bevæger sig videre, glider fokus væk fra koncepter og over på det mere jordnære. På menneskene. På hverdagen. På det, der først viser sig, når et sted begynder at blive brugt igen og igen.
Han taler om køkkenet som et fælles arbejdsrum, ikke kun som et sted, hvor maden bliver lavet, men som et sted, hvor tempo og relationer skal kunne holde i længden. »Der opstår et fællesskab, både blandt personalet og blandt stamgæsterne, som jeg faktisk ikke havde oplevet før, jeg startede i faget,« siger han.
Indretningen er stadig i bevægelse frem mod åbningen. Foto: Fredericia AVISEN
Det er den erfaring, han tager med sig ind i det nye Ved Kanalen. Tanken om, at et sted først fungerer for alvor, når relationerne begynder at gentage sig, og når ansigter ikke længere føles nye, men velkendte.
I køkkenet betyder det mad, der får lov at tage sig tid. Brasserieretter og simremad, hvor smagen bygges op over timer frem for minutter, og fisk og skaldyr, som giver sig selv ved kanalen og passer ind i både stedet og rytmen. »Vi holder også fast i smørrebrød til frokost, fordi det simpelthen er sjovt at lave, og fordi det fungerer i hverdagen,« fortæller han.
Kokkeelev Emre Basoda blander sig også undervejs, da snakken falder på, hvad der skal adskille Ved Kanalen fra andre steder i byen, og han peger især på håndværket og måden, de vil arbejde på i hverdagen. »Vi har ikke nogen snydveje. Vi tager det hele fra bunden af og serverer noget ærligt lækkert mad,« smiler han.
Også aftenen er tænkt mere åben end før. Man kan komme for én ret, for et glas vin, eller blive hængende, hvis det er den type aften. »Det bliver mere alsidigt og mere for alle, uden at det bliver ligegyldigt,« forklarer Malthe.
Små noter og huskelister fylder stadig mere end menukortet. Foto: Fredericia AVISEN
Noget har dog allerede overrasket ham, nemlig den interesse, stedet har mødt, også før dørene er åbnet. »Jeg tror, det, der har overrasket mig mest, er, hvor meget folk faktisk går op i det, og hvor mange der har henvendt sig og sagt, at de glæder sig.«
Når han ser et år frem, handler drømmene ikke om store ord eller nye koncepter, men om gentagelse og genkendelse. »Jeg håber, der kommer mange stamgæster, og at det bliver et sted, hvor folk har lyst til at komme tilbage igen, også uden at det behøver være noget særligt hver gang,« siger han. Og succeskriteriet er stadig det samme. »Hvis folk går herfra og er lidt gladere end i går, så har det været en succes.«
Ved Kanalen åbner ikke med løfter om noget ekstraordinært, men med en ambition om at være der, blive brugt og finde sin plads i hverdagen.
