En række mails fra Middelfart Handel til foreningens medlemsbutikker dokumenterer, at citychef Anders Baagland fra sit kontor i Brobygning Middelfart har solgt annoncer i Jysk-Fynske Mediers titler som en fast del af sit arbejde. Det er det spørgsmål, byrådsmedlem Jonas René Jensen rejste som hypotetisk, og som materialet nu besvarer.
Læs også
En voksen fejer gulvet på vuggestuen. Et barn stiller sig op ad hende og rækker armene i vejret. Hun kigger ned, stryger barnet over håret, siger »jeg skal lige rydde op«, og fejer videre med den ene hånd. Femten minutter forinden havde hun konstateret, at et barn på stuen lugtede. Hun undersøgte ikke hvilket.
Episoden står nedfældet i en tilsynsrapport fra Fredericia Kommune, der har ført Børnehuset Bøgeskov ind i et skærpet tilsyn. Tilsynet er ikke godkendt, og kommunen har kategoriseret sagen i den alvorligste af to grader: alvorlig bekymring.
Det uanmeldte tilsyn blev gennemført i foråret over fire en halv time og iværksat af konstitueret chef for dagtilbud, Karina Vang Glud Nielsen, efter at institutionens økonomi havde rejst tvivl om, hvorvidt midlerne blev udmøntet til ansættelser. På tilsynsdagen levede Bøgeskov ikke op til kravet om minimumsnormering på mere end én stue. Andelen af uddannet personale lå under den kommunale målsætning om 60 procent.
Konsekvenserne aflæste den tilsynsførende i rummene. I middagsstunden var to voksne sat til 38 børn på legepladsen. Den ene holdt opsyn fra et fast punkt, den anden var bundet til toiletterne. Ingen var tilgængelig til at støtte børnenes leg eller deres behov for nærvær.
Mønstret går igen gennem dagen. Personalet sætter »meget få ord på deres handlinger og børnenes initiativer«, hedder det i rapporten, og de vokseninitierede aktiviteter finder næsten udelukkende sted i tilknytning til rutiner — oprydning, måltid, putning. På flere stuer mangler faste rutiner, og børnene formår at afvise de voksne, uden at relationen genoprettes. Et sted bærer huset »præg af, at der ikke er ressourcer til at understøtte det børnesyn«, som medarbejderne selv giver udtryk for at kende.
Hårdest rammer det de børn, der i forvejen står i en udsat position. Tilsynet beskriver børn, der efterlades i periferien af fællesskabet, og børn, hvis uro vokser, fordi ingen voksen regulerer dem, før det bliver farligt. Den samlede vurdering er knap: der mangler faglig ledelse, der mangler uddannet personale, og der mangler hænder til overhovedet at understøtte børnenes trivsel.
Bøgeskov er en selvejende institution i Kirstinebjerg-distriktet, hvor lederposten aktuelt varetages konstitueret. Forud for tilsynet havde institutionen været gennem en længere proces, hvor en kommunalisering af huset var sat til debat. Sagen endte på en ekstraordinær generalforsamling, hvor forsamlingen stemte nej til at lade Bøgeskov overgå til kommunal drift. Siden er der valgt en ny bestyrelse.
I et orienteringsbrev til den daværende bestyrelse, dateret 24. april, beskriver kommunen det skærpede tilsyn som en foranstaltning, der kombinerer kontrol og udvikling gennem tæt dialog, med intensiverede besøg, både anmeldte og uanmeldte. Det påhviler bestyrelsen at udarbejde en handleplan med tiltag, tidsfrister og ansvarsfordeling, fokuseret på fem områder: normering og positionering, det pædagogiske læringsmiljø hele dagen, børn i udsatte positioner, børnesyn og pædagogisk dømmekraft samt leg.
Den nye bestyrelse tiltrådte i tirsdags og kendte til, at huset var underlagt skærpet tilsyn, men ikke til detaljerne i tilsynsrapporten, men det er den seneste tids uro, der har fået forældre til at melde sig selv at løfte børnehuset.
»Vi er klar til at smøge ærmerne op med det samme. Vi er fuldt ud klar over alvoren af den opgave, vi har foran os,« siger bestyrelsesmedlem Karrina Svendsen.
»Vi er ikke gået ind i det her for at forvalte status quo. Vi er gået ind i det for at skabe reel forandring. For børnene, for personalet og for alle de familier, der har lagt deres tillid i huset.«
Hun beskriver en bestyrelse, der er sammensat med opgaven for øje. Der er, oplyser hun, hentet kompetencer bredt — ledelseserfaring, pædagogisk indsigt, projektledelse, forretningsudvikling, PPR-kendskab og kommunikationsfaglig styrke.
»Tanken er enkel og ambitiøs på én gang: at samle de rigtige mennesker om et fælles mål og gå til opgaven med friske øjne, åbne arme og et klart ansvar,« siger hun.
Når handleplanen foreligger, udarbejder forvaltningen en ny tilsynsrapport. Den skal efter loven offentliggøres af institutionen selv.
Den 4. juni klokken 15 holder Friplejehjemmet Lillebælt bogudgivelsesdag for bogen »Stemmer fra et plejehjem«. Forfatteren er Verner Knudsen, der i to år har været frivillig på plejehjemmet og i et helt år har kørt en gruppe i livsfortællinger og livshistorier med beboerne. Resultatet er en bog, der ikke blot handler om kritik og mangler, men om de liv, der leves inde bag plejehjemsportene.
Verner Knudsen er ikke uddannet forfatter. Han er frivillig. Men det, han hørte, da han satte sig ned og lyttede til de ældre på Friplejehjemmet Lillebælt, ville han ikke lade forblive ufortalt.
»Jeg tænkte, at de der gamle, de har så meget på sig,« siger Verner Knudsen. »De har mange gode, spændende ting at tage med. Og så tænkte jeg, at det vil jeg skrive en bog om.«
Bogen, der bærer titlen »Stemmer fra et plejehjem — fortællinger, refleksioner, dilemmaer fra livet på et plejehjem«, er bygget op om ti beboeres egne beretninger. De fortæller om deres liv op til den beslutning, de alle engang stod over for: at flytte ind på et plejehjem. Hvad satte det i gang? Var det dem selv, deres børn, en ægtefælle? Og hvad sker der bagefter, når de er flyttet ind og hverdagen begynder?
»Som jeg skriver i bogen, hvem ved mere om, hvordan det er at være ældre end de ældre selv?« siger Verner Knudsen.
Et modstykke til det dystre billede
I Danmark er kritikken af plejehjem velkendt. For få hænder, tidspres, ringe omsorg. Verner Knudsen afviser ikke den kritik, men bogen er et forsøg på at vise, at det ikke er hele billedet.
»Her har vi et sted, hvor de gamle er utroligt glade for at være,« siger han. »Der er rigtig meget skrækmaleri på plejehjemsområdet, men der er også nogle steder, hvor det er rigtig godt.«
En af de pointer, der satte sig fast under arbejdet med bogen, stammer fra plejehjemslederen selv.
»Lederen sagde på et tidspunkt, at når vi går ind på en stue, hvor der bor en ældre, så træder vi ind i et andet menneskes hjem,« siger Verner Knudsen. »Og det skal vi gøre med stor værdighed og respekt. Så er det deres hjem.«
Den tankegang er et af bogens bærende temaer. Når personalet ser beboeren som et helt menneske med et levt liv, med glæder, ægteskaber, børn og erfaringer, siger Verner Knudsen, begynder plejehjemmet at ligne noget andet end en institution.
Bogen i tre dele
Ud over de ti ældres fortællinger indeholder bogen perspektiver fra pårørende, personale, koordinatorer og ledelse. Hvad siger de til at arbejde og være tilknyttet et plejehjem? Hvad betyder det for dem?
Bogen afsluttes med 56 dilemmaer og refleksionsspørgsmål, beregnet til drøftelse hos personale, studerende og andre med tilknytning til ældrepleje. Et eksempel er spørgsmålet om personales eget forhold til døden, givet at plejehjemmet for mange beboere er den sidste station.
»Hvordan forholder personale sig til døden? Hvad tænker de i forhold til, at det vil også være okay som personale at sige, at jeg overmagter simpelthen ikke at snakke om det, fordi det har jeg det svært med?« siger Verner Knudsen. »De dilemmaer kan man drøfte.«
Bogen har allerede fået rosende ord med på vejen. En forstander fra et friplejehjem i Ikast har læst den og givet den en stærk anbefaling. Det har tidligere socialminister Karen Hækkerup også, som Verner Knudsen kendte fra hans tidligere bog om plejebørn.
Bogudgivelsesdag på plejehjemmet
Den 4. juni klokken 15 markeres udgivelsen på selve Friplejehjemmet Lillebælt. Til plejehjemmet er der tilknyttet 32 frivillige, der dagligt yder en markant indsats, og mange af dem har allerede forudbestilt bogen. Det samme gælder beboere, pårørende og ansatte.
»Jeg holder måske en lille tale for de gamle der og fortæller lidt om, hvordan jeg ser det,« siger Verner Knudsen.
Han er tilfreds med det, der er kommet ud af to år som frivillig og et år med livsfortællegruppen.
»De har været utrolig glade for det,« siger han om beboerne. »Og det har det virkelig været noget, de er gået op i.«
Tine Klingsten Nielsen, apoteker på Middelfart Apotek, løb Royal Run med ballon for Middelfart. Undervejs gik det op for hende, at hun delte rute med en stribe lokaludvalg fra kommunens mindre bysamfund, som hun, trods mange år i kommunen, ikke vidste fandtes.
Hun løb med ballonen for Middelfart, men det var de andre balloner, der åbnede hendes øjne. Tine Klingsten Nielsen, der til daglig er apoteker, var med i den pulje, der repræsenterede kommunens byer og lokalsamfund ved Royal Run. Først undervejs gik det op for hende, hvad de mange balloner egentlig stod for.
For mens de mindre bysamfund i Middelfart Kommune, Ejby, Brenderup, Gelsted og en lang række andre, har deres egne lokaludvalg, har Middelfart by det ikke. Byen har rådhuset. Tine Klingsten Nielsen var derfor kommet med via Middelfart Handel, og hun kunne mærke, at de øvrige balloner havde en forankring, hun ikke selv havde.
Hun har boet i kommunen siden 2012. Alligevel kom lokaludvalgene bag på hende.
»Jeg anede ikke, at der var sådan nogle frivillige rundt omkring,« fortæller hun.
Lokaludvalgene har eksisteret siden kommunesammenlægningen for omkring 20 år siden. De mødes med borgmester og forvaltning fire gange om året, og deres opgave er at give lokalsamfundene en stemme over for kommunen, blandt andet i arbejdet med lokale udviklingsplaner og i de spørgsmål, der angår udviklingen af deres områder. Det er, som Tine Klingsten Nielsen beskriver det, et af kommunens mere ukendte udvalg, båret af ildsjæle, der kæmper en brav kamp for deres lokalområder.
Den opdagelse synes hun fortjener at blive fortalt. Hun har derfor selv forsøgt at sende stafetten videre til en, der ved mere, end hun gør.
Men først skulle der løbes. Og det blev en oplevelse i sig selv.
»Det var da mega fedt,« siger hun.
Deltagerne fik at vide, at de havde banen, og Tine Klingsten Nielsen endte med at spurte så hårdt fra start, at hun knap kunne løbe resten af vejen. Undervejs heppede publikum på puljen, læste navneskilte og balloner og råbte efter både Middelfart, Ejby og alle de andre. Nogle fik ganske vist en ballon i hovedet, men tog det med et smil.
»En fantastisk mulighed for at repræsentere ens område eller by,« siger hun.
Det, hun især hæftede sig ved, var, at det ikke kun var Middelfart by, der blev repræsenteret den dag, men hele det lokale samfund rundt om i kommunen. For hende blev det en fin afslutning på det hele.
AVISEN Premium er et nyt lokalt medlemsunivers i Fredericia og Middelfart, med Kolding på vej. Medlemmerne får fordele hos lokale caféer, restauranter, butikker og oplevelsessteder, invitationer til events og fuld adgang til alt indhold på tværs af AVISENs platforme. Forretningsudvikler og kommerciel rådgiver Jean Borgquist Mathiasen bygger partnerkredsen op.
Det handler om byen lige så meget som om medlemskortet.
»Premium er fyldt med lokale fordele, man kan bruge i sin egen by,« siger Jean Borgquist Mathiasen, forretningsudvikler og kommerciel rådgiver hos AVISEN. »En gratis kaffe, en særlig menu, rabat på udvalgte dage, en medlemsaften, early access til et arrangement eller en konkurrence. Det er håndgribeligt, og det er lokalt.«
Tanken er, at et medlemskab ikke kun skal være et login, men noget, man mærker i hverdagen. En fordel hos bageren, et bord, der er reserveret til medlemmer på en travl aften, en invitation til at se noget før alle andre. Det er den slags, der binder medlemmet til byen og byen til medlemmet.
Hertil kommer invitationer til arrangementer, et Premium-nyhedsbrev og fuld adgang til alt indhold på tværs af AVISENs platforme via det, der hedder Easy Access. Men det er fordelene og oplevelserne, der er omdrejningspunktet, og det er partnerkredsen, Jean Borgquist Mathiasen bygger op nu.
»Vi søger lokale samarbejdspartnere, der vil være med i universet,« siger Jean Borgquist Mathiasen. »Caféer, restauranter, butikker, oplevelsessteder. Som partner får man synlighed over for loyale lokale læsere, omtale på vores platforme, kunder ind i butikken og mulighed for selv at lave events og medlemsaftener.«
Hun lægger vægt på, at det ikke kræver store armbevægelser at være med.
»Man behøver ikke store rabatter,« siger Jean Borgquist Mathiasen. »Det vigtigste er gode lokale fordele. Det handler om lokal identitet, relationer og synlighed i et troværdigt miljø. Vi bygger et fællesskab, hvor det giver mening at være med, både som medlem og som partner.«
Tre niveauer
Premium kommer i tre niveauer, der hver især spænder bredere end det forrige.
Det første niveau giver fuld adgang til alt indhold, lokale fordele, konkurrencer, Premium-nyhedsbrevet og invitationer til arrangementer som »Mød redaktionen«. Det mellemste lægger flere partnerfordele oveni, fordele hos restauranter og caféer, særlige medlemsaftener og adgang til udvalgte magasiner og premiumudgivelser. Det øverste, Signature, er et begrænset medlemsniveau med invitation til et årligt signatur-event, eksklusive oplevelser, VIP-invitationer ved udvalgte arrangementer og oplevelser med samarbejdspartnere.
Universet bygges op by for by, med Fredericia og Middelfart først og Kolding kort efter.
Det grundige og det lange
Ansvarshavende chefredaktør og adm. direktør Andreas Andreassen fremhæver det, medlemmerne får ud over fordelene.
»Man får vores magasiner, de ekstra analyser, de større undersøgelser og early access på det, vi laver,« siger Andreas Andreassen. »Det grundige og det lange, først og fuldt ud.«
Det er udgivelser som magasinet STRØM, der debuterer denne sommer, de dybere analyser bag tallene og de større undersøgelser, der kræver uger frem for timer. Det er stof, der bliver til, fordi nogen bakker op om det.
»Premium er det, der gør, at vi kan blive ved med at lave det,« siger Andreas Andreassen. »Medlemmerne er dem, der får det først.«
Priser og indhold på de tre niveauer ses på ddm.as/premium, hvor man også kan melde sig ind. Virksomheder, der vil være partnere, kan kontakte Jean Borgquist Mathiasen på jbm@sydavisen.dk eller 61 79 51 15.
Solveig Damsgaard Nielsen blev suppleant i Brenderup Lokaludvalg under corona. Selv da var det først der, hun opdagede, at lokaludvalg fandtes. I dag er hun formand for udvalget og fortæller om de 12 lokaludvalg, der i Middelfart Kommune samarbejder bag om Royal Run-ballonerne og om en lang række andre ting.
Da HM Kongen besøgte Middelfart ved Royal Run, blev første pulje på 5 km-distancen saluteret af sted med store balloner, der repræsenterede kommunens byer og lokalsamfund. Det var et bevidst valg. Middelfart er meget mere end Middelfart by, og det er en pointe, Solveig Damsgaard Nielsen, formand for Brenderup Lokaludvalg, bemærker.
»Det var lidt en smuk tanke,« siger hun.
For som hun selv konstaterer, er Brenderup, sammen med en lang række andre lokalsamfund, »også en del af Middelfart Kommune«.
Det er hverken Brenderup eller de andre lokaludvalg en selvfølge at kende til. Selv da Solveig Damsgaard Nielsen blev suppleant i Brenderup Lokaludvalg i 2021, omkring coronatiden, fandt hun først der ud af, at sådanne udvalg overhovedet eksisterede. Det er en oplevelse, der deles af mange i kommunen.
Lokaludvalgene blev oprettet i forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007. Formålet var at give lokalområderne et talerør ind til kommunen, og det har de stadig. I dag findes der 12 lokaludvalg i Middelfart Kommune: Gelsted, Fjelsted-Harndrup, Indslev, Brenderup, Baaring Banke, Røjlehalvøens, Føns og Omegns, Strib, Ejby, Nørre Aaby, Kauslunde, Gamborg og Svenstrup samt Middelfart By. De arbejder hver især forskelligt. Nogle er meget politiske. Nogle står mest for arrangementer. Andre noget tredje.
I Brenderup Lokaludvalg er det blandt andet arrangementerne, der definerer arbejdet. Byløbet i maj på mors dag, afterski i starten af året og halloween i efterårsferien for børn og barnlige sjæle er faste programpunkter. Derudover holder udvalget borgermøder, når der er noget, der involverer lokalområdet, og indgiver høringssvar i sager om alt fra busruter til solceller. Da elprisen for et par år siden eksploderede, fik udvalget en ingeniør fra et af energiselskaberne til at komme ud og forklare, hvad pengene egentlig dækker over.
De 12 lokaludvalg har også et samarbejde indbyrdes. De mødes to gange om året med kommunen i dialogmøder, og to gange om året mødes de uden kommunen for at sparre med hinanden. Det kan handle om alt, hvad der virker. For nylig forhandlede Marc Melgaard fra Røjlehalvøens Lokaludvalg en aftale med Middelfart Sparekasse, så lokaludvalgene nu kan have næsten gratis bankløsninger. Erfaringer med hjemmesider er en anden ting, der bliver delt.
Også konkrete problemer kan løses bedst, når udvalgene taler sammen. Brenderup havde for nogle år siden udfordringer med unge på knallerter og det, der følger med, og dengang gik den lokale erhvervsforening ind og hjalp med at oprette Tirsdagsklubben. I dag er der et andet lokaludvalg i kommunen, der har lignende problemer. Det er, fortæller Solveig Damsgaard Nielsen, ofte lokaludvalgets opgave at gøre kommunen opmærksom på den slags udfordringer.
Tilbage til Royal Run og ballonerne. Hun løb med den blå Brenderup-ballon. Efter løbet samlede de lokaludvalgsmedlemmer, der stadig havde deres balloner i hånden, sig inde på rådhuset og lod dem flyve frit i loftet, så kommunen kunne se, at de stadig var der. Næste dag fik Solveig Damsgaard Nielsen et billede tilsendt. En af ballonerne var simpelthen fløjet helt op i et vindue på øverste etage.
Mens det fortrolige materiale gik til de eksterne erhvervsfolk, sad forvaltningen parallelt og skrev en mere læsbar udgave til offentligheden. Det er ikke en formulering AVISEN har sat på. Det er kommunens egen.
På side 4 i »Fredericia i Fremtiden« stod et forbehold om, at Bent Jensen ikke havde nået at læse rapporten, før politikerne fik den. Fire måneder senere bad kommunen ham om lov til at fjerne den oplysning. I en række artikler dokumenterer AVISEN, hvordan forvaltningens top styrerede processen, kommunikationen og alt, hvad erhvervsfolkene skulle forholde sig til, når de deltog, men også resultatet og ønsket om at slette eksempelvis sætningen om Bent Jensens deltagelse.
KRIMI. En ældre historie om kriminel kreativitet udspillede sig tirsdag aften i Faaborg-Midtfyn, hvor en borger blev offer for et særligt kynisk tricktyveri.
Forurettede blev kontaktet af en person, der udgav sig for at være fra Rigspolitiet. Manden i røret forklarede, at der var blevet anholdt en person med oplysninger om forurettede, og at adressen nu var udpeget som mål for et kommende indbrud. Derfor, lød rådet, burde forurettede samle alle sine værdier sammen og aflevere dem til et såkaldt depot.
Da forurettede ikke selv kunne komme til Odense, blev det aftalt, at en »kollega« ville komme og hente sagerne. Kort efter ringede en person på døren og fik udleveret en taske med sølvtøj – hvorefter han stak af fra stedet. Bagmanden nåede endda at love, at han ville ringe tilbage dagen efter. Det opkald kom næppe.
Også andre fynboer fik tirsdag og onsdag ubudne gæster. På Slagkrogen i Odense SØ skaffede en indbrudstyv sig adgang gennem en knust rude, og beboerne havde efterfølgende intet overblik over, hvad der var stjålet. I Odense C forsvandt en rygsæk med tøj og en bilnøgle fra Lerchesgade, mens en taske i Møllergade i Svendborg blev lettet for en pung med kort, kontanter og en knækket guldring. Pungen blev efterfølgende afleveret, men kontanterne var væk.
I Middelfart måtte en beboelse i Teglgårdsparken lægge rude til hærværk, da en rude tilhørende bebyggelsen blev knust.
Færdslen gav også politiet arbejde. På Sivmosevænget i Odense S blev en 36-årig mand fra Faaborg-Midtfyn Kommune sigtet for at køre personbil påvirket af euforiserende stoffer, og han blev desuden sigtet for besiddelse af stoffer. Senere på dagen forsøgte en 43-årig mand fra Odense Kommune at slippe af med beviserne på Middelfartvej, da han som passager i en bil kastede en sort plastpose med euforiserende stoffer ud ad vinduet under kørslen.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politi døgnrapport.
Til trompetfanfarer fra musikalske nybegyndere, soloer fra musiktalenter og en helt unik elevatorkoncert indviede Odense Musikskole i dag sine nye rammer. En stor renovering til 18 millioner kroner skal fremtidssikre den traditionsrige musikskole på Østre Plads.
Gennem mere end 40 år har tusindvis af musikglade børn og unge fra Odense dyrket interessen for at spille instrumenter på musikskolen. Efter renoveringen kan kommende elever give den gas på en skole, der både har traditionerne med sig og lever op til nutidens krav til faciliteter.
»Odense Musikskole er en stolt kulturinstitution i byen og en vigtig del af Odenses samlede fritidstilbud, og det er fantastisk, at vi med indvielsen nu kan tilbyde børn og unge så flotte rammer at udvikle sig musikalsk i. Det er vigtigt, at børn og unge kan mødes i stærke musikalske fællesskaber og lade kreativiteten udfolde sig, uanset om man vil søge videre på Musikkonservatoriet eller bare er vild med musik,« siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S).
Musikskolen tilbyder både undervisning på byens skoler og fritidsundervisning på Østre Plads, hvor børn og unge fra hele byen mødes – fra de første spæde toner til målrettet talentudvikling med blikket rettet mod optagelse på Musikkonservatoriet. Elevgruppen spænder bredt fra 4-årige violinspillere til indskolingsbørn og unge musikere i bands. Som noget nyt har skolen fået et lydisoleret studie, der giver bedre muligheder for at arbejde med musik i professionelle rammer.
»Børn og unge møder nu en musikskole med et markant kvalitetsløft. Det er vigtigt, for gode rammer kan få lærelyst, drømme, glæde og ambitioner op at flyve. Musikskolen er et sted, hvor der bliver skabt drømme og fællesskaber på tværs af byen,« siger børn- og ungerådmand Brian Dybro (SF).
Alle lokaler har fået et løft efter renoveringen. Undervisningslokalerne fremstår nu lyse og indbydende, og der er blandt andet tilført nye toiletter, to nye lydstudier og et længe ønsket elevatortårn ved den eksisterende bygning.
»Nu kan vi endelig tilbyde gode rammer til alle de børn og unge, der elsker at spille musik i Odense. Jeg er især glad for, at vi har tilført et elevatortårn, så gangbesværede børn, unge og voksne kan komme rundt på skolen, samtidig med at det bliver nemmere at transportere tunge instrumenter op og ned mellem etagerne. Elevatortårnet er beklædt med genbrugssten og bliver Musikskolens nye arkitektoniske vartegn,« siger by- og kulturrådmand Lars Chr. Lilleholt (V).
Med afslutningen på renoveringen markerer Odense Musikskole også begyndelsen på et nyt kapitel. Maibrit Baagøe Schmidt er blevet indsat som ny leder af musikskolen og MGK Fyn, et sted hun allerede har været en del af i over 10 år.
»Det er lykkedes at bevare den gamle sjæl i bygningen, samtidig med at det er en ny begyndelse. Vi har været presset af forældede rammer, og undervisning har til tider været båret af vilje på trods af udfordringer. De forbedrede forhold betyder, at musikken fremover får endnu bedre vilkår for både medarbejdere og elever – og det er jeg utrolig glad for,« siger Maibrit Baagøe Schmidt.
Alle interesserede har mulighed for at se de nye rammer lørdag den 30. juni, hvor Odense Musikskole holder åbent hus fra 10.30 til 14.30 i forbindelse med skolens årlige festival.
