EVENT. Tirsbæk Strands Klovneløb den 23. august bakker op om Danske Hospitalsklovnes arbejde med forsikringsselskabet Vejle Brand som hovedsponsor for løbet.
Uanset tempo er der plads til alle, der vil støtte Danske Hospitalsklovnes arbejde. Tag hele familien med til Tirsbæk Strands Klovneløb 2025 og bliv en del af et varmt og meningsfuldt fællesskab, hvor hvert skridt tæller til fordel for at opmuntre de mest sårbare børn. Også Vejles borgmester trækker i løbetøjet.
»Det er en stor glæde for mig at deltage. Jeg var også med sidste år, og jeg kan kun sige, at det er rigtig hyggeligt og festligt. Jeg håber, at rigtig mange vil deltage og støtte op om arrangementet til fordel for Danske Hospitalsklovne,« siger Vejles borgmester Jens Ejner Christensen.
Det hele sker på Tirsbæk Strand den 23. august, hvor I kan vælge mellem at løbe eller gå 1,6 eller 5,1 km sammen med hele familien i den smukke natur forbi Tirsbæk Gods. Det koster 80 kr. pr. deltager, og hele overskuddet går direkte til Danske Hospitalsklovne.
Fra lokalt initiativ til folkefest med formål
Tirsbæk Strands Klovneløb blev første gang afholdt i 2024 og tiltrak over 250 deltagere. Bag løbet står ildsjælen Martin Langkilde-Lauesen, der tidligere har engageret sig i velgørenhedsprojekter som Team Rynkeby og Cykelnerven. Nu har han kastet sin energi ind i at gøre Klovneløbet til en fast tradition med plads til hele familien, smil, motion og nærvær i naturskønne omgivelser ved Tirsbæk Strand.
»Det handler om meget mere end løb. Det handler om fællesskab, håb og at gøre en forskel sammen,« siger Martin Langkilde-Lauesen.
Som ny hovedsponsor for løbet støtter Vejle Brand op om Danske Hospitalsklovnes arbejde med stort engagement. Ud over hovedsponsoratet har Vejle Brand forpligtet sig til at donere endnu mere for hver person, der beder om et forsikringstilbud.
»Da Martin kontaktede os fra Klovneløbet, var vi ikke et sekund i tvivl om, at det er et fantastisk godt formål, pengene går til. Derfor sagde vi ja til at blive hovedsponsorer. Samtidig er vi friske på at lægge endnu mere i kassen, når deltagerne besøger vores stand til Tirsbæk Strands Klovneløb. Hvis man beder om et forsikringstjek, donerer vi yderligere 300 kr. til Danske Hospitalsklovne. Hvis tilbuddet viser sig at være så godt, at man også takker ja, fordobler vi støttebeløbet,« siger Kent Forsum Sørensen fra Vejle Brand.
KOMMUNALT. Personalekantinen på Kolding Rådhus har formået at reducere deres CO₂-aftryk med hele 43 procent for deres samlede indkøb af fødevarer på blot et par år. Fra venstre: Helle Vilsbøll, projektleder for fødevareindsatsen i Kolding, og Malene Borch, ansvarlig for Rådhuskantinen.
Kantiner og køkkener, et fødevareråd og en ny fødevarestrategi viser vejen for klimavenlig, sund mad og madglæde i Kolding. Som den eneste danske kommune har Kolding de seneste fire år deltaget i et stort EU-projekt med ambitionen om at udvikle et bæredygtigt fødevaresystem.
Projektet har igangsat over 50 konkrete handlinger – fra fællesspisninger til CO₂-reduktion i offentlige køkkener – og dermed har EU-projektet sat transformationen af Koldings madkultur godt i gang.
Det ses blandt andet i helt nye tal fra SKI – Staten og Kommunernes Indkøbsservice A/S, der viser, at Kolding Kommune udleder ca. halvt så meget CO₂ fra deres fødevareindkøb sammenlignet med landsgennemsnittet. Desuden har kommunens personalekantiner gennem en fokuseret og dedikeret indsats for mere klimavenlig mad formået at reducere deres gennemsnitlige CO₂-aftryk med hele 23 procent, og én kantine er lykkedes med næsten at halvere sit CO₂-aftryk for det samlede indkøb af fødevarer.
I forhold til at undgå madspild er køkkenerne i Kolding Kommune også kommet langt. De udnytter f.eks. madrester i nye retter og bruger mere af råvarerne, hvilket blev bekræftet i en undersøgelse, som viste, at madspildet pr. gæst i de kommunale køkkener ligger under landsgennemsnittet.
Projektet har desuden involveret mere end 200 skolebørn, der har eksperimenteret med hydroponisk dyrkning, fremtidens skolehaver og spirekasser.
Samtidig har kommunen som en af de første i Danmark etableret et Fødevareråd, hvor både virksomheder, NGO’er, uddannelsesinstitutioner og borgere er med til at forme fremtidens måltider. Endelig har kommunen fået landets første helhedsorienterede fødevarestrategi, der både handler om klima, sundhed, madglæde og om at understøtte lokale fødevareinitiativer.
Formand for udvalget Natur, Miljø og Klima, Jørn Chemnitz, der netop har deltaget i et panel om bæredygtige fødevarer på Folkemødet på Bornholm, er glad for de flotte resultater fra EU-projektet:
»Det er imponerende, hvad EU-projektet har sat i gang af nye initiativer, og jeg må især rose vores kantine- og køkkenpersonale for at tage godt imod udfordringen om at servere klimavenlige og bæredygtige måltider,« fortæller Jørn Chemnitz, der også er næstformand i Kolding Fødevareråd.
Selvom EU-projektet blev afsluttet i december sidste år, fortsætter fødevareindsatsen de kommende år for fuld styrke med afsæt i den nye fødevarestrategi, som Kolding Byråd vedtog i januar.
Flere nye projekter er sat i søen – blandt andet et kompetenceløft til fem plejehjemskøkkener, Sundhedscenterets kantine og en daginstitution med fokus på økologisk og klimavenlig mad. Desuden er Kolding, sammen med Slagelse og Svendborg, udvalgt til et stort madprojekt målrettet børnefamilier, som skal inspirere til sund og grøn mad. Projektet hedder »Smag Dig Frem« og involverer også skolebørn, supermarkeder og foreningslivet.
POLITIK. Odense Byråd har netop vedtaget Kommuneplan 2024-2036, der sætter den overordnede retning for Odenses fysiske udvikling de næste 12 år. Planen omfatter strategiske satsninger på boligområder, erhverv, natur, infrastruktur og grønne tiltag. Dermed er der sat rammer for vækst med fokus på livskvalitet, natur og bæredygtighed.
Planen er blevet til efter en omfattende offentlig høring, hvor flere hundrede borgere og interessenter har bidraget med input. Mange forslag er allerede integreret i planen, mens andre vil indgå i fremtidige lokalplaner og projekter.
Storby med omtanke
Odense Kommuneplan 2024-2036 understøtter byrådets ambitioner om at gøre Odense til en moderne storby, hvor hensynet til vækst, erhvervsliv og miljø går hånd i hånd. Kommuneplanen bygger på Bystrategi 2023 og udlægger arealer til nye boliger, erhvervsområder, rekreative arealer, klimatilpasning og naturprojekter.
Ifølge by- og kulturrådmand Søren Windell afspejler planen en ambitiøs vision for fremtidens Odense:
»Odense er både en grøn by og en by, der skaber velfærd via vækst. Det handler ikke om enten-eller, men om både-og. Odense skal udvikle sig som en stærk erhvervsby med høj livskvalitet og grønne værdier.«
Stort erhvervsområde ved Tietgenbyen
Et af planens store projekter er etableringen af et 400 hektar stort erhvervsområde nord for Tietgenbyen. Området skal understøtte kommunens erhvervspolitiske ambitioner og tiltrække virksomheder, der vægter bæredygtighed og kvalitet højt.
Det nye erhvervsområde vil blive udviklet med stor opmærksomhed på grønne løsninger som naturbaseret regnvandshåndtering, øget biodiversitet og grøn mobilitet. Erfaringerne fra Glisholm Sø – der fungerer både som regnvandsbassin og rekreativt naturområde – vil blive anvendt og videreudviklet.
Før byggeriet kan gå i gang, kræver projektet dog omfattende tværgående planlægning, herunder inddragelse af interessenter samt grundig afdækning af behovet for ny infrastruktur.
Grøn ring skal gøre Odense grønnere
Som en del af kommuneplanen vil Odense etablere en »grøn ring« omkring byen. Omkring 1.000 hektar ekstra udlægges til natur og rekreative områder, som via en sammenhængende stiforbindelse vil øge biodiversiteten, forbedre mulighederne for rekreation og styrke byens klimatilpasning.
Skovrejsningsprojekter ved Elmelund og Lindved er allerede sat i gang og danner grundlaget for den grønne ring, der skal bidrage til visionen om at gøre Odense til Danmarks grønneste storby.
Samarbejde og engagement afgørende
Selvom kommuneplanen nu er vedtaget, kræver realiseringen fortsat tæt samarbejde mellem kommune, borgere, erhvervsliv og øvrige interessenter. Odense Byråd understreger, at planen er første skridt på vejen mod en ambitiøs fremtid, og at det videre arbejde vil ske gennem dialog og bred inddragelse af lokalsamfundet.
Med Kommuneplan 2024-2036 sætter Odense retningen for byens udvikling med klare visioner for vækst, grøn omstilling og høj livskvalitet.
MENNESKER. At trampe op ad en bjergskråning under en nådesløs sydfransk sol i 45 graders hedebølge kan for mange synes lige så meningsløst som at stable stiger mod himlen eller forsøge at finde hoved og hale i en postmoderne fransk film fra tresserne. Men for 44-årige Morten Lindvig Olsen fra Fredericia blev det selve essensen af mening. Ikke bare fordi det foregik på ikoniske Tour de France-bjerge, som enhver cykelentusiast med respekt for sig selv har stirret misundeligt efter på skærmen hver sommer, men især fordi hvert eneste tråd på pedalerne handlede om en kamp mod en sygdom, der hver eneste dag er en udfordring for 19.000 danskere. En kamp, der pludselig blev Mortens egen, da hans søster Maja sidste år fik konstateret sclerose.
Cykelnerven hedder velgørenhedseventen, og navnet kunne dårligt være mere velvalgt. Det kræver nerver af stål og en solid portion mod at begive sig ud på disse stejle strækninger, der normalt er reserveret verdenseliten i professionel cykelsport. Men for Morten blev nerverne kun ekstra spændt, da han erfarede, at Maja også havde tænkt sig at stille op til eventen. Søskendekærlighedens konkurrencegen slog ind, og motivationen blev skærpet, fortæller han:
»Jeg har behov for at vise min søster, at jeg bakker hende op i det her. Det var faktisk hende, der først bragte Cykelnerven på banen. Jeg havde selv tænkt tanken, men da hun nævnte det, så sagde jeg bare med det samme, at jeg selvfølgelig var med.«
Det er nok svært at finde noget mere rørende end et par søskende, der står skulder ved skulder – eller rettere sagt hjul ved hjul – i kampen mod en sygdom, som endnu ikke har fundet sin overmand. Det er også derfor, Cykelnerven er blevet noget særligt. Her er der nemlig ikke tale om et cykelløb i traditionel forstand med skarpe albuer og høj puls i taktikken, men en fælles, ukuelig vilje, der bygger broer henover selv de stejleste bjergpas. En begivenhed, hvor holdånd nærmest er religion, og hvor hvert eneste opmuntrende ord er lige så vigtigt som det næste tråd på pedalen.
Morten Lindvig Olsen, 44, kæmpede sig op ad de ikoniske Tour de France-bjerge til fordel for kampen mod sclerose – en sag, der er blevet personlig, efter søsteren fik sygdommen.
Morten cyklede for Team Trekanten fra Fredericia, mens søsteren stillede op for Team Midtjylland, men de regionale skel forsvandt hurtigt som dug for solen i Pyrenæerne. Halvdelen af turen tilbagelagde de sammen, og hvor Tourens professionelle ryttere typisk har hinandens ryg som en strategisk manøvre, handlede det for Morten og Maja mere om gensidig støtte og moralsk opbakning. Når bakken blev for stejl, solen for bagende og tanken om at give op sneg sig ind som en uvelkommen gæst, kunne blikket mod hinanden gøre hele forskellen.
»Stemningen dernede var ekstremt positiv. De fleste vidste også godt, hvem jeg var, for når man er nær familie til en deltager, lægger folk hurtigt mærke til det. Men den medfølelse og medvind, man fik kastet i nakken af positive, verbale ting, var virkelig stort. Det var ikke sådan, at der var en konkurrence dernede mellem deltagerne. Det var virkelig en stor fællesskabsfølelse, og alle hjalp hinanden og heppede på hinanden,« fortæller han.
Netop sammenholdet og følelsen af at være ét fælles hold – uanset hvilken by eller hvilket landskab, man var kommet fra – blev helt konkret på den første dags sidste, brutale bjergstigning.
Foto: Privatfoto
For stærkt skulle det vise sig at være, på en måde som Morten knap havde turdet drømme om, da han hjemme i Fredericia i efterårsferien modtog sit officielle træningsprogram og begyndte at tilbagelægge de hundredvis af kilometer, der senere skulle få ham op ad Tourens mest mytologiske tinder. Han havde indstillet sig på at nå toppen, men tvivlen begyndte at gnavne som en stædig mus, da virkeligheden ramte ham med den franske sommers uventede nådesløshed.
Undervejs op ad den første dags sidste bjerg blev tvivlen til en reel krise. Den bagende sol i selskab med stejle stigningsprocenter truede med at tvinge ham til retræte, inden han havde nået det, han ellers havde sat sig for som en ubrydelig aftale med sig selv og søsteren.
»På det sidste bjerg på førstedagen var vi begge ved at give op, min søster og jeg. Vi cyklede hver for sig, og jeg holdt pause og overvejede virkelig at vende om. Jeg sagde til mig selv, at jeg giver det en kilometer mere,« fortæller han og genkalder sig tydeligt øjeblikket, der var nær ved at slå ham ud af sadlen.
Men sommetider har selv hårnålesving en evne til at ændre på skæbnen. I det sekund, han kom ud af sådan et sving, og asfalten igen krængede sig opad, så han sin søster længere nede på bjergsiden. Hun kæmpede en tilsvarende kamp mod højdemeterne og varmen. Og lige dér, midt i selvmedlidenhedens og tvivlens ensomme øjeblik, fandt Morten en ny styrke.
»Jeg tænkte bare, nej, nu giver du altså ikke op. Så jeg ventede, og vi så hinanden i øjnene og sagde ikke et ord, før vi sammen kørte de sidste seks kilometer op. Hun sagde kun: ‘Hold kæft, hvor var det dejligt, du var her. Jeg var lige ved at vende om.’ Og så kørte vi bare stille videre, mens vi kæmpede os igennem varmen.«
Da de to endelig stod sammen på toppen af det franske bjerg, beskriver han øjeblikket som intet mindre end magisk. Et af den slags momenter, der med sikkerhed vil være med ham resten af livet.
»Vi stod begge to med en klump i halsen, og ja, vi kan godt være ærlige at sige, at der også kom lidt vand i øjnene. Det var kæmpestort.«
Foto: Privatfoto
Når øjeblikket på toppen står så stærkt mejslet i erindringen, skyldes det også, at vejen dertil har været brolagt med barndommens drømme og forestillinger. Drømme, der blev født foran fjernsynet i en stue, hvor cykelrytternes legendariske bedrifter blev bevidnet med lige dele beundring og drømmende længsel.
At køre op ad mytiske bjerge som Tourmalet og Hautacam kan for cykelentusiaster nærme sig det religiøse. Bjerge, som enhver ægte Tour-aficionado kan remse op midt om natten, lige så let som familiens fødselsdag, bare med langt mere svedige ansigter og klodsede hjelme. Denne særlige magi gjorde præstationen ekstra stor for Morten, der hidtil kun havde betragtet bjergene fra sikker afstand, komfortabelt placeret i sofaen hjemme i Fredericia, mens Tourens kommentatorer har ledsaget utallige somre.
»Når man har set Tour de France siden man var barn, så kender man jo de her ikoniske bjerge. Det var en fantastisk fornemmelse at stå på toppen og tænke, at jeg også havde kørt op ad dem,« smiler Morten.
Alligevel understreger han hurtigt, at den personlige ambition ikke stod alene, selvom den måske udgjorde rammen om fortællingen. Han var hele vejen fuldt bevidst om, at hver kilometer op ad bjergene gav ham mulighed for at løfte stemmen på vegne af de tusindvis af danskere, der hver dag lever med sclerose, som stadig ikke er kendt nok blandt folk flest, mener han. Og dét var mindst lige så vigtigt for ham som udsigten fra toppen af Tourmalet.
»Scleroseforeningen og Cykelnerven har jo ikke deres store tv-shows som mange andre gode formål. Det her er vores mulighed for at skabe opmærksomhed og samle midler til forskning.«
Han fortæller videre, at han undervejs har mødt folk, der knap nok ved, hvad sclerose er, endsige hvilke konsekvenser sygdommen kan have. Derfor håber han inderligt på, at hans deltagelse, de mange tråd på bjergene, og de penge, der bliver samlet ind, ikke alene støtter forskning, men også skaber et lys i offentlighedens kollektive bevidsthed.
»Jeg håber, vi kan samle midler ind, så forskerne kan komme endnu dybere i arbejdet. Målet er, at fremtidige sclerosepatienter får et bedre liv end tidligere generationer, hvor mange desværre endte i kørestol,« siger han.
Morten fremhæver især, at han drømmer om, at flere virksomheder og organisationer vil få øjnene op for sygdommen og lade støtten flyde mod et formål, der fortjener samme opmærksomhed som andre, mere profilerede sager. Han mener, at den øgede fokus på sclerose kan bidrage til, at det, der i dag er en kronisk diagnose, på sigt måske bliver en sygdom, der kan kureres eller i hvert fald behandles langt mere effektivt end i dag.
»Der er forskning på vej, som indikerer, at der kan komme endnu bedre medicin,« fortæller han og fortsætter med en intens overbevisning:
»Det skal virkelig bare boostes, så fremtidige sclerosepatienter kan få et endnu bedre liv. Det handler jo også om at skabe noget håb.«
Foto: Privatfoto
Håbet. Det lille ord med den store betydning. Det ord, som findes gemt i hvert eneste hjerteslag, når bjergets top synes længere væk end nogensinde før. For Morten er håbet blevet mere end en følelse. Det er blevet hans rettesnor i en hverdag, der fortsætter, når han har forladt bjergene og stillet cyklen væk.
Den fysiske udfordring og den mentale kamp har på afgørende vis forandret og forstærket hans forhold til søsteren Maja. Ikke bare fordi de har delt noget så intensivt som fire dages smertefuld kamp mod stejle stigninger og brutal varme, men fordi det fælles mål, der lå bag hver pedalomdrejning, har gjort dem endnu tættere. En nærhed skabt i de ordløse minutter, hvor kampen for at nå toppen blev et fælles løfte.
Og kampen – den stopper ikke her, forsikrer han.
»Jeg vil gøre alt, jeg kan, for at min søsters fremtid kan blive lysere. Det betyder noget at vide, at jeg gør en forskel, også selvom det måske kun er en lille én,« bemærker han.
I hverdagen, langt væk fra de spektakulære franske udsigter, hvor der hverken findes Tour-bjerge eller sveddryppende opstigninger, fortsætter støtten i form af konkrete handlinger. Moralsk opbakning går hånd i hånd med den praktiske hjælp, for livet med en sygdom som sclerose handler ikke alene om fremtidens håb, men i høj grad også om nutidens udfordringer.
»Hvis hun har behov for hjælp til at få passet sine børn, så hun kan træne, så kommer jeg selvfølgelig og passer dem. Det er vigtigt, hun får trænet, fordi forskning viser, det kan reducere risikoen for de værste symptomer. Jeg vil altid være der for hende.«
Hans stemme er rolig, men beslutsomheden står malet i ordene. Når han siger, at han altid vil være der, handler det ikke kun om søskendebånd, men om det løfte, der ligger mellem linjerne i enhver kærlig relation. Et løfte om, at intet bjerg er for stejlt, og ingen udfordring er for stor, når det handler om at være der for dem, vi elsker.
Og måske er netop dét det største, Morten Lindvig Olsen har taget med sig hjem fra Tourens bjergpas. Ikke bare oplevelsen af legendariske stigninger, men bevidstheden om, at han med hver en indsats, hver en lille håndsrækning og hvert et ord bidrager til en fremtid, hvor sygdommen ikke længere får lov at diktere hans søsters liv.
For bag sved, smerte og cykelhjul, der snurrer rundt på varme franske landeveje, gemmer sig en langt dybere kamp, nemlig kampen for det liv, vi deler med dem, vi elsker mest. Og den kamp – den slutter aldrig. Den fortsætter i morgen, i overmorgen og alle de dage, der følger efter, afslutter han.
BUSINESS. Selected Car Group har netop afsluttet et regnskabsår præget af strategiske ændringer, der har resulteret i en omsætning på 2,9 milliarder kroner og et resultat før skat på 21,3 millioner kroner, trods et udfordrende marked præget af høje renter og en accelereret elektrificering af bilbranchen.
Selskabet har gennemført en omfattende transformation med nye forretningsområder, nye finansieringsmuligheder og en tydelig international ekspansion. Målet er klart: at styrke positionen som en af Danmarks førende aktører inden for premium- og sportssegmentet.
CEO Jens Christian Tangbæk udtaler:
»2024/2025 har været transformationens år for Selected Car Group. Vi har navigeret i et udfordrende marked og alligevel formået at levere et solidt resultat. Det vidner om styrken i vores organisation og den passion, der driver os.«
Nye forretningsområder sikrer vækst
Som led i strategien Gearing Up Together har Selected Car Group lanceret flere nye initiativer, herunder Premium Leasing, der målretter sig mod forhandlerpartnerskaber, og A-Leasing Vans, som henvender sig til erhvervssegmentet. Begge initiativer skaber nye vækstmuligheder for koncernen.
Selected Car Group har også arbejdet målrettet på at digitalisere forretningsprocesser for at frigive tid til kundepleje og rådgivning:
»Vi har skabt en mere strømlinet og digital organisation. Vores mål er klart: Vi vil forblive førende i Danmark inden for premium- og sportssegmentet og samtidig udvikle vores produktportefølje i takt med markedets behov,« forklarer Jens Christian Tangbæk.
Fremtidssikret finansiering med Jyske Finans
Et afgørende element i årets strategiske ændringer er en ny finansieringsaftale med Jyske Finans. CFO Dennis Vestergaard Hansen fremhæver, at aftalen er vigtig for virksomhedens fremtidige vækst:
»Med den nye finansieringsstruktur frigiver vi værdifuld kapacitet til at skalere forretningen, indgå endnu flere leasingaftaler og åbne døren til nye markeder. Samarbejdet med Jyske Finans er en afgørende brik i vores strategi, og det sikrer, at Selected Car Group fortsat vil være en markant aktør på det danske bilmarked.«
International ekspansion med showroom i Düsseldorf
Selected Car Group har desuden åbnet sit første internationale showroom i Classic Remise, Düsseldorf, der skal fungere som et brohoved til det europæiske marked.
»Showroomet i Düsseldorf er et vigtigt skridt mod en international kundebase. Det er ikke kun en investering i en lokation, men en investering i fremtiden,« siger Jens Christian Tangbæk.
Ambitioner for fremtiden
Selected Car Group går det nye regnskabsår i møde med fortsat fokus på vækst, innovation og øget kundeværdi:
»Vi ryster ikke på hånden. Vores investeringer i organisationen, nye forretningsområder og international tilstedeværelse er frø, vi har sået, som vil give afkast på den lange bane,« afslutter Jens Christian Tangbæk.
KRIMI. Et syrisk ægtepar er ved Retten i Kolding blevet idømt fængselsstraffe, efter at de sidste år bortførte deres to tvangsanbragte børn fra et opholdssted ved Vejle og tog dem med ud af landet.
Bortførelsen fandt sted den 15. februar 2024, da den 38-årige mor hentede sine børn på opholdsstedet til et aftalt, men uovervåget samvær. I stedet for at aflevere børnene tilbage, tog hun sammen med den 40-årige far børnene med sig til Tyskland.
På tidspunktet for bortførelsen var børnene syv og elleve år gamle.
Familien opholdt sig herefter i Tyskland, hvor den 38-årige mor blev tilbageholdt af tysk politi den 30. april 2024.
Tirsdag faldt der så dom i sagen. Den 40-årige far fik otte måneders fængsel, mens moren blev idømt seks måneders fængsel. Begge fik samtidig en advarsel om udvisning af Danmark.
En tredje person, en 41-årig syrisk mand, blev også dømt for at have hjulpet med bortførelsen ved at låne sin bil til ægteparret. Han fik 30 dages fængsel samt en advarsel om udvisning.
Siv Lund Mygind, anklager ved Sydøstjyllands Politi, er tilfreds med rettens afgørelse.
»Jeg er meget tilfreds med, at retten har været enig med anklagemyndigheden i, at ægteparret var skyldig i sagens forhold og blev idømt en fængselsstraf for at have bortført børnene og ført dem ud af landet,« siger hun.
KRIMI. Mandagens døgnrapport fra Fyns Politi viser, at dagen igen har budt på flere tilfælde af spiritus- og narkopåvirkede bilister samt en række færdselsuheld rundt omkring på Fyn.
Middelfart Kommune
Mandag klokken 14.08 blev politiet kaldt ud til Fynske Motorvej ved Nørre Aaby, hvor en varevogn var kørt ind i et område med vejarbejde. Der blev ikke meldt om personskader i forbindelse med uheldet.
Assens Kommune
En 47-årig mand fra Varde Kommune blev mandag klokken 14.37 standset på Søndersøvej i Vissenbjerg og sigtet for spirituskørsel.
Tidligt mandag morgen klokken 02.07 blev en 17-årig mand fra Assens Kommune standset på Kertedalen ved Aarup på en ulovlig knallert, der kunne køre alt for stærkt. Knallerten blev beslaglagt, og føreren blev sigtet for at køre påvirket af euforiserende stoffer.
Kerteminde Kommune
I Kerteminde blev der mandag anmeldt hærværk på Strandvangen. Flere skilte og vinduesrammer var blevet overmalet med sort tusch. Hærværket menes at være sket fredag den 27. juni. Der er endnu ingen mistænkte i sagen.
Samme eftermiddag klokken 14.10 overså en bilist den langsomt kørende trafik på Fynske Motorvej ved Langeskov og ramte en anden bil samt autoværnet. Ingen personer kom umiddelbart til skade.
Odense Kommune
Mandag eftermiddag klokken 17.00 blev en 28-årig mand fra Odense anholdt på Reventlowsvej i Odense C. Han blev sigtet for at køre bil under påvirkning af narkotika og for at køre uden førerret.
På Rømersvej i Odense V blev en 26-årig mand klokken 11.50 ligeledes sigtet for at føre bil under påvirkning af narkotika.
Mandag klokken 14.05 udviklede en diskussion sig voldeligt på Skovsbovænget i Odense M. En 19-årig mand fra Odense blev sigtet for vold efter at have slået en anden person i ansigtet med knytnæveslag samt kastet en flaske mod offeret. Tumulten opstod efter uenighed om, hvem der stod først i køen til en kasse.
På Bjerggårds Allé i Odense NØ blev der mandag morgen konstateret forsøg på indbrud. Beboeren opdagede mærker efter et koben på hoveddøren, men er usikker på, om gerningspersonen nåede ind i boligen.
Derudover har der været flere anmeldelser om indbrud og tyverier i Odense-området:
På Elsesmindevej i Odense SV blev en mobiltelefon stjålet fra en bukselomme natten til lørdag. Efterfølgende blev der via netbank foretaget tre uberettigede overførsler.
Fra en bolig på Enebærvej i Odense S er der stjålet værktøj, en ramme øl og sodavand samt pantflasker den 17. juni.
Fra et hus på Bogensevej i Odense N blev der mellem fredag den 27. juni og mandag den 30. juni stjålet en iPad, en frimærkesamling og brugskunst.
På Korsebjergvej i Blommenslyst er der desuden meldt en nummerplade tabt eller stjålet fra en varebil mandag morgen.
Svendborg Kommune
I Svendborg blev en 47-årig mand mandag klokken 11.51 standset på en uindregistreret knallert på Vestergade. Manden var påvirket af alkohol og knallerten var ikke forsikret, hvorfor han blev sigtet for flere forhold.
Politiet opfordrer fortsat vidner eller borgere med informationer om de nævnte hændelser til at kontakte Fyns Politi på telefonnummer 1-1-4.
KULTUR. Når Claus Christoffersen den 1. september sætter sig i stolen som ny økonomichef på Fredericia Musicalteater, får teatret en erfaren leder med solid baggrund i både lokalt erhvervsliv og kulturlivet i byen.
Claus Christoffersen kommer fra en stilling som økonomichef ved Kolding Havn og har tidligere haft lignende poster hos blandt andet Fredericia Spildevand og Energi A/S. Han har dermed mere end 20 års erfaring inden for økonomistyring, forretningsudvikling og ledelse.
Selvom teatret bliver en ny branche for Christoffersen, er han bestemt ikke fremmed for kulturens verden. Han har tidligere siddet i bestyrelsen hos Dronning Dorothea Teatret og har derigennem opbygget et godt netværk og en bred forståelse for kulturlivet.
Teaterdirektør Thomas Bay ser frem til at få Claus Christoffersen med om bord, fordi han både har økonomisk styrke og en ægte interesse for kunstens vilkår.
»Claus Christoffersen er den helt rette til opgaven. Kunsten definerer vores teater, og Claus er en robust økonomisk styrke, som vi har brug for i organisationen for vores fremtidige udvikling. Han bringer ikke blot en stærk økonomisk værktøjskasse med sig, men også en reel interesse i den kunstneriske verden, vi opererer i,« siger Thomas Bay.
Bestyrelsesformand Grete Grünberger Højgaard Frank glæder sig også over ansættelsen og understreger, at Christoffersens erfaring er afgørende for at sikre Fredericia Musicalteaters fremtidige stabilitet og vækst.
»Med ansættelsen af Claus Christoffersen sætter vi en markant økonomisk profil i spidsen for den administrative udvikling. Hans stærke faglige ballast skal bidrage til at sikre Fredericia Musicalteaters fremtidige bæredygtighed og vækst,« lyder det afsluttende fra Grete Grünberger Højgaard Frank.
KRIMI. Sydøstjyllands Politi efterforsker nu et muligt tricktyveri mod en ældre kvinde i Kolding. Episoden fandt sted mandag omkring middagstid, hvor to kvinder med udenlandsk udseende fik adgang til kvindens lejlighed på Teglgårdsvej.
Anmeldelsen kom fra kvindens søn mandag klokken 13.22, efter at moderen havde fortalt ham om hændelsen. Politikommissær Kenneth Skytte Nielsen fra Patruljecenter Syd forklarer:
»Det er en søn, der anmelder det på vegne af sin mor. Hun bor på Teglgårdsvej, og hun har fortalt sønnen, at hun omkring middagstid har haft besøg af to udenlandsk udseende kvinder, som har skaffet sig adgang til lejligheden.«
Hvordan de to kvinder præcist har fået adgang til lejligheden, er stadig uklart. Men under besøget blev kvinden utryg, da hun fik en fornemmelse af, at de ubudne gæster havde uærlige hensigter:
»Mens de to kvinder opholder sig i lejligheden, får moren fornemmelsen af, at den ene går rundt og kigger i lejligheden, og den anden faktisk har fat ved morens guldhalskæde, som hun har om halsen. På en eller anden måde bliver halskæden løsnet og falder til gulvet, men moren når at få fat på guldhalskæden, og de to kvinder forlader derefter lejligheden,« siger Kenneth Skytte Nielsen.
Politiet har fået følgende sparsomme signalement af kvinderne: De beskrives som 40-50 år gamle, lyse men samtidig lidt mørke i huden og talte med accent.
Ifølge Kenneth Skytte Nielsen er der ikke konstateret noget tyveri i forbindelse med episoden, men politiet mistænker, at der kan være tale om et forsøg på tricktyveri. Han fortæller også, at politiet i kredsen har haft et særligt fokus på tricktyverier. Selvom denne type kriminalitet har været mindre udbredt i området på det seneste, undersøger politiet nu, om der er tale om en ny opblussen af fænomenet.
Politiet håber derfor, at offentligheden kan hjælpe med at identificere de to kvinder:
»Hvis der er nogen, der tænker: ‘Vi har været på Teglgårdsvej, og dér har vi set to kvinder gå fra stedet’, så vil vi rigtig gerne høre om det,« lyder opfordringen fra Kenneth Skytte Nielsen.
Sydøstjyllands Politi kom ligeledes tirsdag morgen med en opfordring i en pressemeddelelse, hvor de advarede om tricktyve, der har udgivet sig for at være hjemmehjælpere eller rengøringspersonale og på den måde har franarret ældre borgere kreditkort, kontanter og smykker.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politis pressebriefing tirsdag morgen klokken 09.00.
ENERGI. Nu bliver det lettere for den million danskere, der bor i almene boliger, at udnytte vedvarende energi. Regeringen indfører nye regler, der blandt andet gør det muligt at leje tage og facader ud til private solcelleanlæg.
I dag har almene boligafdelinger mulighed for at eje et solcelleanlæg, som producerer el til eget forbrug. Men fra den 1. juli 2025 udvides mulighederne markant, så afdelingerne også kan vælge at leje solcelleanlæg og installere batterier til energilagring. Samtidig hæves kapacitetsgrænsen for anlæggene fra 6 kW til 8 kW.
Derudover bliver det fremover muligt for almene boligafdelinger at udleje tag- og facadearealer på deres ejendomme til private aktører, der ønsker at etablere og drive solcelleanlæg.
Ændringerne sker gennem en revision af sideaktivitetsbekendtgørelsen, der definerer hvilke aktiviteter almene boligafdelinger må udføre ud over kerneaktiviteten, som er at bygge og leje almene boliger ud.
Fælles ejerskab af ladestandere til elbiler
Regeringen gør det også lettere for beboere i almene boliger at etablere ladestandere til elbiler. Fremover kan almene boligafdelinger dele ejerskabet af ladestandere med andre lokale aktører såsom ejerforeninger og andelsboligforeninger. Der åbnes også for, at private virksomheder kan etablere og administrere ladestandere direkte i almene boligområder.
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen siger:
»Der bor omkring en million mennesker i landets almene boliger. Jeg er rigtig glad for, at vi ved at modernisere reglerne gør det lettere for de mennesker i fællesskab at træffe grønne valg. At bo i en almen bolig bør ikke være en forhindring for, at du kan bruge vedvarende energikilder i din daglige husholdning – tværtimod.«
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard tilføjer:
»Vi skal fjerne unødvendige benspænd for solceller på tagene. Derfor er det godt, vi kommer af med nogle af de bøvlede regler, som kan være i vejen for dem, der gerne vil bidrage til et grønnere Danmark. Grøn omstilling er også et opgør med arbejdsgange, som gav mening engang, men som nu skal væk. Det er grøn handling, der virker.«
Den nye bekendtgørelse træder i kraft den 1. juli 2025.
