AD Danmark brager frem: 33 procent over 2024 og ny rekord allerede i første kvartal

0

BUSINESS. Det går stærkt hos AD Danmark. Meget stærkt. Den Middelfart-baserede universaldistributør til autobranchen kan nu præsentere årsregnskabet for 2025, og tallene efterlader ingen tvivl: endnu et rekordår er en realitet, og 2026 er allerede startet bedre end nogensinde.

Omsætningen i 2025 landede 33 procent over 2024 — et år, der selv var rekordstærkt. Og allerede inden regnskabet er kølet ned, er der ny rekord på vej.

»Vi kan registrere fremgang på alle områder, fremgang i alle landsdele,« siger administrerende direktør Nikolaj Jacobsen.

Han er ikke i tvivl om, hvad der driver udviklingen.

»Vi er slet ikke i mål. Vi vil være branchens topforetrukne leverandør — en leverandør som omfavner og tilbyder kunderne alt det, som letter og forenkler deres travle hverdag,« siger han.

Samtidig med offentliggørelsen af årsregnskabet kan AD Danmark allerede melde om en ny milepæl: første kvartal 2026 er afsluttet med rekord på både top- og bundlinje. Det sker oven i en markant udbygning af produktprogrammet og med en større automatiseringsinvestering på vej, der ifølge direktøren vil revolutionere håndteringen af varernes ind- og udgående flow med hidtil uset hastighed.

Blikket er rettet mod Norden

Væksten stopper ikke ved landets grænser. Sideløbende med den indenlandske fremgang er en udbygning af selskabsplatformen under forberedelse, som skal bane vejen for en større tilstedeværelse i hele Norden.

Bestyrelsesformand Jens Sørensen lægger ikke skjul på ambitionerne.

»Vi er kun lige begyndt. Nu vil vi forcere endnu hårdere,« siger han.

AD Danmark har hovedsæde på Stensgårdvej i Middelfart og er Danmarks eneste universaldistributør til autobranchen med adgang til mere end 300.000 varenumre. Virksomheden er del af T. Hansen Gruppen og medlem af AD International, en europæisk sammenslutning med 25 partnere i 40 lande. Fra logistikcenteret i Middelfart — 100.000 kvadratmeter og blandt de mest avancerede i Europa — kører leverancer til professionelle autoværksteder i hele Danmark døgnet rundt.

Et år i nye rammer: Fra lille butik til overskud og fulde hylder

0

BUSINESS. For et år siden rykkede Treldevejens Genbrug ind i nye lokaler. Det har gjort en forskel — ikke bare for hylderne og indretningen, men for bundlinjen, for fællesskabet og for de soldater, hvis hverdag butikken i sidste ende er til for.

»Det har været en fantastisk rejse,« siger Merete Henriksen, der leder butikken. »Vi er kommet godt i mål og har kunnet lave et overskud, som vi ikke kunne de andre år, da vi var i en lille butik.«

Butikken ligger på Treldevej i Fredericia og er en del af KFUM’s Soldatermission, hvis hovedkontor ligger lige på den anden side af vejen. Overskuddet fra salget går direkte til organisationens arbejde — i Danmark og internationalt. Det seneste år er der etableret et soldaterhjem i Grønland, og mens danske soldater var udstationeret i Letland, var KFUM’s Soldatermission også til stede der.

Sofaer, stole, borde og malerier side om side — udvalget i Treldevejens Genbrug strækker sig fra møbler til brugskunst.

Selvbetjening har ændret spillet

En af de mest afgørende forandringer i det forgangne år kom midt i sommerferien, da butikken indførte selvbetjening uden for den bemandede åbningstid. Fra klokken 10 om morgenen til klokken 21 om aftenen kan kunderne lukke sig ind og handle på egen hånd — og det har vist sig at være en succes, der rækker langt ud over det praktiske. »Omkring 40 procent af vores omsætning ligger faktisk i selvbetjeningstiden,« fortæller Merete Henriksen. »Det er fantastisk, særligt i en tid hvor det er svært at få frivillige. På den måde løser vi en opgave, der ellers ville kræve flere hænder.«

Den betjente åbningstid er tirsdag til fredag fra 13 til 17 og lørdag formiddag fra 10 til 13. Resten af døgnet klarer kunderne sig selv.

Ansvar gør det sjovere

En anden del af forklaringen på det gode år handler om de frivillige — og om hvordan de er organiseret. I de nye, større lokaler har det været muligt at opdele butikken og give de frivillige ansvar for hvert sit område. »Når man får ansvar, er det også sjovere at være der. Nu har man sine egne områder, man kan udvikle og arbejde med,« forklarer Merete Henriksen.

De nye lokaler har gjort det muligt at indrette butikken i kategorier — og det mærker både frivillige og kunder.

I løbet af året er der kommet nye frivillige til, og fire gange om året samles hele holdet til fællesmøde. Her er der kaffe og hygge, men også information om det arbejde, der foregår på soldaterhjemmene rundt om på landets kaserner. »Vi prøver at klæde de frivillige på til at forstå det arbejde, der gøres for soldaterne og veteranerne. Og de har ikke travlt med at komme hjem, for de nyder det og hygger sig med hinanden,« fortæller hun med et smil.

Halv pris og kaffe på kanden

Jubilæet bliver markeret i denne uge. Fra tirsdag til lørdag er der op til 50 procent rabat på alle varer — både i selvbetjeningstiden og når butikken er bemandet. Og torsdag eftermiddag fra klokken 14 til 16 er alle velkomne til kaffe og småkager. »Vi prøver ikke at bruge en masse midler på det, men alligevel markere det, så der bliver lidt hygge,« siger Merete Henriksen.

Treldevejens Genbrug holder til på Treldevej i Fredericia, overfor KFUM’s Soldatermissions hovedkontor.

Motorcyklist omkom i trafikulykke på Tingvejen

0

KRIMI. En motorcyklist er søndag afgået ved døden efter et færdselsuheld på Tingvejen nordøst for Grindsted.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi i en myndighedsmeddelelse udsendt søndag aften.

De pårørende er underrettet. Politiet er færdige på stedet, og Tingvejen er igen åben for trafik.

Har man været involveret i hændelsen, været vidne eller er man pårørende, kan man få gratis og anonym støtte hos Offerrådgivningen på telefon 23 68 60 07 eller 116 006.

Et alvorligt færdselsuheld har søndag eftermiddag udløst en større udrykning på Tingvejen nordøst for Grindsted.

17:37 – Opdateret

Sydøstjyllands Politi oplyser nu, at to biler og en motorcykel var involveret i det alvorlige færdselsuheld på Tingvejen nordøst for Grindsted søndag eftermiddag. En person er i forbindelse med ulykken blevet alvorligt kvæstet.

Politi, ambulancer og brandvæsen arbejder fortsat på stedet, og en bilinspektør er tilkaldt for at klarlægge de nærmere omstændigheder ved uheldet.

Tingvejen er fortsat spærret i begge retninger, og politiet forventer på nuværende tidspunkt, at der kan åbnes for trafikken igen senest klokken 19.00. Politiet oplyser samtidig, at meldingen vil blive opdateret.

Flere parter er involveret i ulykken, og både politi, ambulancer og brandvæsen er til stede. Derudover er en bilinspektør blevet tilkaldt for at undersøge de nærmere omstændigheder ved ulykken.

Ifølge Sydøstjyllands Politi er vejen i øjeblikket helt spærret i begge retninger.

»PT er Tingvejen totalt spærret for færdsel i begge retninger,« oplyser vagtchef Jacob Andersen.

Bilister opfordres derfor til at finde alternative ruter, hvis de skal gennem området. Politiet oplyser samtidig, at der endnu ikke er en tidshorisont for, hvornår vejen kan åbnes igen.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport søndag den 15.3 kl. 17.00 af vagtchef Jacob Andersen.

Bil brænder på Fynske Motorvej ved Lillebæltsbroen

0

KRIMI. En bil brænder kraftigt i nødsporet kort før Ny Lillebæltsbro på Fynske Motorvej i retning mod Jylland, oplyser Fyns Politi søndag aften.

Politiet opfordrer trafikanter til at nedsætte hastigheden og øge afstanden til forankørende, da der må forventes opbremsninger i området.

Alvorligt færdselsuheld spærrer vej – redning arbejder på stedet

0

KRIMI. Et alvorligt færdselsuheld har søndag eftermiddag udløst en større udrykning på Tingvejen nordøst for Grindsted.

17:37 – Opdateret

Sydøstjyllands Politi oplyser nu, at to biler og en motorcykel var involveret i det alvorlige færdselsuheld på Tingvejen nordøst for Grindsted søndag eftermiddag. En person er i forbindelse med ulykken blevet alvorligt kvæstet.

Politi, ambulancer og brandvæsen arbejder fortsat på stedet, og en bilinspektør er tilkaldt for at klarlægge de nærmere omstændigheder ved uheldet.

Tingvejen er fortsat spærret i begge retninger, og politiet forventer på nuværende tidspunkt, at der kan åbnes for trafikken igen senest klokken 19.00. Politiet oplyser samtidig, at meldingen vil blive opdateret.

Flere parter er involveret i ulykken, og både politi, ambulancer og brandvæsen er til stede. Derudover er en bilinspektør blevet tilkaldt for at undersøge de nærmere omstændigheder ved ulykken.

Ifølge Sydøstjyllands Politi er vejen i øjeblikket helt spærret i begge retninger.

»PT er Tingvejen totalt spærret for færdsel i begge retninger,« oplyser vagtchef Jacob Andersen.

Bilister opfordres derfor til at finde alternative ruter, hvis de skal gennem området. Politiet oplyser samtidig, at der endnu ikke er en tidshorisont for, hvornår vejen kan åbnes igen.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport søndag den 15.3 kl. 17.00 af vagtchef Jacob Andersen.

Unge håndværkstalenter fra Trekantsområdet klar til DM i Skills

0
DM i Skills 2023
DM i Skills 2023

Når DM i Skills løber af stablen i Hjørring fra den 22. til 25. april, bliver det med deltagelse af flere unge talenter fra Trekantsområdet. Seks elever fra Syddansk Erhvervsskole med bopæl i området har kvalificeret sig til at dyste om titlen som Danmarks bedste inden for deres fag.

DM i Skills samler hvert år nogle af landets dygtigste erhvervsskoleelever. Omkring 300 elever fra erhvervsskoler i hele landet deltager i konkurrencerne, hvor de viser deres faglige kunnen i en lang række håndværksfag.

Blandt deltagerne er seks elever fra Syddansk Erhvervsskole med tilknytning til Trekantsområdet. Kasper Pinholt fra Vejle Kommune deltager i konkurrencen for automatteknikere, mens Clara Brink fra Vejle Kommune stiller op som kosmetiker. Christoffer Daugsch fra Fredericia Kommune konkurrerer som elektriker.

Inden for gourmetslagterfaget er både Laura Guldborg fra Kolding Kommune og Gustav Hedetoft Fasting fra Vejle Kommune kvalificeret. Desuden deltager Mads Rieck fra Fredericia Kommune i konkurrencen for maskinsnedkere.

I alt har Syddansk Erhvervsskole 15 elever med i årets Danmarksmesterskab.

Vejen til DM i Skills går gennem både skolemesterskaber og regionale konkurrencer. Her bliver elevernes faglige niveau testet, før de bedste kvalificerer sig til landsfinalen.

»Vi er utrolig stolte af vores elever – også dem, der ikke kvalificerer sig til DM i Skills. Men, når vi som skole har en klar ambition om at uddanne Danmarks dygtigste, er det naturligvis spændende at se, hvordan vores elever står, når deres faglighed vurderes i forhold til andre elevers på den øverste hylde«, siger Rune Bille, vicedirektør på Syddansk Erhvervsskole.

Samtidig understreger han, at konkurrencen også handler om oplevelsen for de unge deltagere.

»Jeg håber først og fremmest, at eleverne får en god oplevelse, der giver dem endnu mere lyst til at dygtiggøre sig indenfor deres fag«, siger han.

Dødsfald Fredericia, uge 9 til 11, 2026

0

Lisbet Ramskov Hansen
1949 – 2026

John Ove Thomasen
1950 – 2026

Vivian Sjølin Skjødt
1945 – 2026

Rita Jonna Jensen
1935 – 2026

Inger Holga Kousgaard Eriksen

Betty Ann Mari Petersen
1927 – 2026

Birthe Lind Quorning
1934 – 2026

Jens Erik Egersgård
1957 – 2026

Edel Nielsen
1938 – 2026

Bente Mortensen
1955 – 2026

Pia Hansen

Aksel Engelsby-Hansen
1939 – 2026

Karen Alstrup Dalegaard
1928 – 2026

Hans Heinrich Jess
1942 – 2026

Kirsten Adamsen
1940 – 2026

Karen Gadegaard
1933 – 2026

Kaj Hansen
1938 – 2026

Bente Berg Lundø
1942 – 2026

Lisbeth Eskelund Nielsen
1952 – 2026

Poul Christian Hansen
1936 – 2026

Dødsfald Middelfart, uge 9-11 2026

0

Christian Winther Christensen Hust
1943 – 2026

Niels Peter Clausen
1945 – 2026

Prior Jensen
1949 – 2026

Lars Jørgen Larsen
1934 – 2026

Johnny Faxøe Riisom
1965 – 2026

Peter Homar
1950 – 2026

Verner Thagaard
1945 – 2026

Majbritt Wedel Yssing
1964 – 2026

Ytha Marie Christensen
1948 – 2026

Bent Rasmussen
1935 – 2026

Ældre mand anholdt for spirituskørsel på knallert

0

KRIMI. En patrulje fra Sydøstjyllands Politi standsede natten til søndag en knallertfører i Kolding, hvor en kontrol førte til en sigtelse for spirituskørsel.

Hændelsen fandt sted klokken 03.13 på Haderslevvej i Kolding, hvor politiet standsede knallerten. Føreren blev alkometertestet på stedet, og testen viste en promille over det tilladte.

Manden blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel. Efterfølgende blev han kørt til sygehuset, hvor der blev udtaget en blodprøve til nærmere analyse.

Efter blodprøven blev manden løsladt igen. Politiet afventer nu resultatet af blodprøven for at fastslå den præcise promille.

Føreren er en mand i starten af 70’erne fra Kolding.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport søndag den 15.3 kl. 10.00 af vagtchef Mathias Møller.

Patrulje fandt narkotabletter hos 27-årig i nattestop

0

KRIMI. En patrulje fra Sydøstjyllands Politi standsede natten til søndag en mand i Fredericia, som viste sig at være i besiddelse af narkotika.

Hændelsen fandt sted klokken 00.25 i området omkring Nymarksvej i Fredericia. Her rettede en patrulje henvendelse til en mand, som betjentene vurderede var påvirket.

Manden blev visiteret på stedet, og under visitationen fandt politiet narkotika i form af tabletter. Stoffet blev beslaglagt, og manden blev sigtet for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Den sigtede er en 27-årig mand fra Fredericia. Efter politiets arbejde på stedet blev han løsladt og kunne forlade området.

Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Sydøstjyllands Politi døgnrapport søndag den 15.3 kl. 10.00 af vagtchef Mathias Møller.