Det er nok ikke noget, Michael Hansen siger højt, men han ved det. Når han søndag klokken 14.00 sætter sig på gæstebænken på JYSK Park, sætter han sig ned i sin egen by. Her bor han. Her vandt han guld som spiller i 1993-94, dengang han var den unge midtbanesliber, der bed sig fast i Superligaen og aldrig slap taget de næste femten år. Han har selv kaldt det en duel mellem to hjerteklubber. Men han har også, diskret og med den rolige hånd, som altid har været hans varemærke, taget seks point med hjem i år. To sejre, seks point, nul sentimentalitet.

Det er den modstander, Kent Nielsen skal bryde søndag. Og han har, hvad der ligner en plan.

Efter en sæson fuld af eksperimenter, knæk og forsøg har Silkeborgs træner endelig fundet et mandskab, han tror på. Kun én ændring i truppen siden 3-1-sejren over OB i sidste runde: Villads Westh er tilbage på midtbanen, Jeppe Andersen ud. Det er ikke meget at flytte rundt på, men det er et signal. Nielsen vil have det samme hold på banen to gange i træk. Det har han næsten ikke kunnet sige hele sæsonen.

Hans anfører, Jens Martin Gammelby, sagde det klart efter lørdagens træning: »Vi skal ud og levere en præstation med sammenhængende energi, som vi viste i anden halvleg mod OB.« Og han fortsatte: »Jeg håber, at vi kan gå ud og sætte mere vores præg på spillet, end vi har gjort i de to andre kampe mod dem.«

Det er den taktiske nøgle til søndagen. For det er ikke, fordi Fredericia har overrumplet Silkeborg i de to tidligere opgør. De har vundet, fordi de har fået lov. Kompakt, reaktivt, effektivt i omstillinger. Det er sådan, Michael Hansen spiller, når han har fået lov at læse modstanderen. Gammelby siger, uden helt at sige det, at det ikke må ske en tredje gang.

Men tallene taler faktisk for Silkeborg. I kvalifikationsspillets første fire runder har de hentet syv point. Fredericia har hentet fem. Nederlaget på 7-0 i Parken skæmmer regnskabet, men forinden stod der en 3-0-sejr over Randers, og bagefter fulgte et comeback mod OB, der fortalte om et mandskab, der igen er ved at finde sig selv. På hjemmebane er Silkeborg det hold, der altid har haft fordelen i denne duel.

Fredericia kommer rejsende op ad motorvejen med et uforløst 2-2 mod Vejle i baghovedet. Felix Winther bragte fredericianerne foran med et drøn i første halvleg mandag aften, og så raslede det hele fra hinanden fem minutter inde i anden halvleg, men FC Fredericia fik reduceret og var tæt på at tage sejren til sidst.

Og så er der jo målscorerne. På JYSK Park i juli blev det 0-2 i klubbens første Superliga-sejr nogensinde, leveret af Gustav Marcussen og Emilio Simonsen i en varm julieftermiddag, hvor ingen endnu vidste, om det var en enlig svale eller et varsel. På Monjasa Park den 1. marts blev det 2-1, med Sofus Johannesen som afgørende mand, den samme Johannesen, der siden blev kåret til marts måneds unge spiller i Superligaen.

To hold, to point imellem sig. Vinder Fredericia, er de fem point foran Silkeborg med fire runder igen. Vinder Silkeborg, kravler de selv op over stregen med et point foran Fredericia. Det er ikke længere et spørgsmål om det faldne tophold mod den forbløffede oprykker. Det er to hold, der begge har fundet noget i foråret, og som nu skal spille om det samme sæde ved næste sæsons bord.