Udsolgte koncerter og fuld kalender i Fredericias kulturhuse: »Folk har brug for at mødes om kultur«

0

KULTUR. Der er steder i en by, hvor man ikke bare køber en billet. Man køber en aften ude, et fælles rum og følelsen af at høre til. Sådan beskriver kulturhusleder Kirstine Uhrbrand den rolle, Tøjhuset og Eksercerhuset spiller i Fredericia lige nu.

Foråret er på vej ind i kalenderen, februar er tæt pakket med arrangementer og flere navne i 2026-programmet er allerede udsolgt. »Jeg synes, det går rigtig godt,« indleder hun, da Fredericia AVISEN tager temperaturen på sæsonen og de kommende måneder.

Året begyndte stille, som det ofte gør, når en ny sæson lige skal finde sin rytme. Med den traditionsrige Barocks nytårskoncert og enkelte mindre arrangementer i januar. Men nu ændrer tempoet sig. »Ellers så går det løs nu,« siger Uhrbrand og peger på, at husene går ind i en periode, hvor koncert- og showkalenderen for alvor tager fart.

Udsolgt – længe før tæppet går

Det er ikke kun fornemmelsen af liv i foyeren, der vidner om fremgangen. Billetsalget fortæller den samme historie, sort på hvidt. Ifølge kulturhuslederen er en række arrangementer i 2026 allerede udsolgt, og flere af dem har været det i så lang tid, at efterspørgslen har overhalet kalenderen.

Blandt eksemplerne nævner hun et Johnny Cash-hyldestshow, hvor Johnny Cash’ barnebarn, Thomas Gabriel, fortolker sin bedstefars sange. Et arrangement i februar, som ifølge kulturhuslederen har været udsolgt længe. Det samme gælder et show med Johnny Madsens søn, Rasmus Madsen, der tager publikum med ind i sin fars sangkatalog.

Og de to er langt fra alene. Flere andre navne har allerede ramt “udsolgt”-skiltet, mens en række arrangementer er tæt på at gøre det samme. »Vi har helt sikkert mange, der er udsolgt, og vi har også nogle, der er ved at være tæt på udsolgt,« siger hun og tilføjer, at der blandt andet er stor interesse for den amerikanske bluesmusiker Big Daddy Wilson, der gæster huset i marts.

Et publikum, der er byens eget

Men det mest interessante tal handler ifølge Kirstine Uhrbrand ikke om udsolgte rækker eller hastigt forsvundne billetter, men om, hvem der faktisk sidder i salen. En opgørelse over billetkøberne i 2025 gav et klart og måske også lidt overraskende billede. »Der viser det faktisk, at 60 procent af vores billetkøbere er fra Fredericia Kommune,« siger hun.

For Kirstine Uhrbrand er det et tydeligt tegn på, at Tøjhuset og Eksercerhuset ikke kun fungerer som kulturelle destinationer for publikum udefra, men i høj grad som steder, der bliver brugt af byen selv. Ikke en scene ved siden af Fredericia, men en scene midt i byen og midt i hverdagslivet. »Det er jo to samlingssteder i byen. Det er et sted, hvor man møder hinanden,« bemærker hun.

Den lokale forankring mærkes også i de formater, der vender tilbage igen og igen. Her peger kulturhuslederen blandt andet på fredagsjam som et konkret eksempel på, hvordan huset fungerer som et fast mødested snarere end et enkeltstående arrangement. »Vi oplever en kæmpe tilslutning til vores fredagsjams lige nu. Der har bare været fuldt hus de sidste mange gange,« fortæller hun.

Forklaringen lægger hun ikke ud i lange analyser. Snarere i en iagttagelse af, hvad der rører sig i tiden. »Jeg tror, folk har brug for at komme ud og være sammen med hinanden og mødes om kultur,« siger hun og tilføjer, at det for mange handler om at dele oplevelser, og mærke selskabet i byen.

Forår med bred palet

Selv om flere arrangementer allerede er udsolgt, understreger Kirstine Uhrbrand, at programmet langt fra er lukket land. Tværtimod byder de kommende måneder på en bred palet af formater, hvor både musikalske genrer, målgrupper og publikumsoplevelser skifter karakter fra uge til uge.

Et af de næste store nedslag er Fredericia Blues Festival, som arrangeres af bluesklubben Double Trouble, der også har hjemme i huset. Festivalen beskrives som en hel dag dedikeret til bluesen, med flere forskellige artister på programmet.

I starten af februar åbner Tøjhuset desuden dørene for Quasar Live – en koncert i regi af Jelling Musikfestivals talentforløb. Her kan publikum opleve nye navne fra Region Syddanmark, blandt andet det lokale band SYNC, når turnéen lægger vejen forbi Fredericia. Koncerten finder sted den 5. februar, og der er fri entré. »Så er der mulighed for bare at komme ned og høre,« siger Kirstine Uhrbrand.

Også børnefamilierne har konkrete datoer at se frem til. Søndag den 22. februar gæster Sebastian Klein huset med et børneshow om verdens mest berømte dyr, og søndag den 29. marts er der endnu et børneshow på programmet.

Elektronisk energi i Eksercerhuset

Spændvidden i forårsprogrammet bliver ligeledes tydelig, når blikket flyttes fra Tøjhusets nære koncertoplevelser til Eksercerhuset, som ifølge Kirstine Uhrbrand kan noget helt andet. Et rum, der for alvor folder sig ud, når både lyd og lys får lov at fylde.

Det bliver tydeligt den 6. marts, hvor Solar Festival indtager Eksercerhuset. Her er der lagt op til en elektronisk aften med fem DJs på programmet – blandt andre Alexander Brown. »Eksercerhuset fungerer vildt godt til elektronisk musik og flot lysshow,« siger hun og peger på rummets rå udtryk med mursten og bjælker, som giver koncertoplevelsen sit helt eget præg.

Kalenderen er i bevægelse

Selv om foråret fylder godt i kalenderen, er blikket allerede rettet videre frem. Flere efterårskoncerter er netop blevet offentliggjort, blandt andet med saxofonisten Cecilie Strange, der gæster Tøjhuset i september. Uhrbrand peger også på Dissing & Las, der viderefører Povl Dissings sange, som en del af efterårsprogrammet, ligesom der er planlagt flere koncerter med et folk- og rootspræg.

Ser man endnu længere frem, begynder også vinterens arrangementer at tage form. Her nævner hun blandt andet et julearrangement i december, hvor Abba Gold rykker ind i Eksercerhuset. Og kalenderen stopper ikke dér. »Der kommer faktisk også en del store offentliggørelser her i løbet af ugen,« slutter hun med et smil.

Midt i planlægning, navneplakater og billetsalg vender Kirstine Uhrbrand tilbage til det, der går igen i hendes svar, nemlig at Tøjhuset og Eksercerhuset først og fremmest er steder, hvor man mødes. Og lige nu, lyder det, er der mange i Fredericia, der gerne vil mødes.

Stort dansk OL-hold klar til vinterlege i Italien

0

SPORT. Danmark stiller med et markant og bredt sammensat hold, når vinter-OL i 2026 løber af stablen i Milano Cortina. I alt 39 danske atleter er udtaget til legene, hvor de skal konkurrere i syv forskellige idrætsgrene. Det gør truppen til den næststørste, Danmark nogensinde har sendt af sted til et vinter-OL.

Danmarks Olympiske Komité har nu sat det endelige punktum for udtagelserne, og resultatet er et hold, der spænder fra verdensstjerner til unge talenter. Danmark er repræsenteret i alpint skiløb, bobslæde, curling, ishockey, skeleton, skiskydning og speedskating. Det er første gang, at Danmark deltager i så mange som syv ud af de 16 idrætsgrene på OL-programmet.

DIF’s chef de mission, Mikkel Sansone Øhrgaard, peger på, at det danske hold rummer både erfaring og fornyelse.

»Vi sender et spændende og alsidigt hold til OL. Det er et hold med superstjerner fra blandt andet verdens bedste ishockeyliga NHL, et hold med rutinerede atleter med solid olympisk erfaring i eksempelvis curling og speedskating, et hold med unge dedikerede talenter og et hold med repræsentanter for nogle vintersportsgrene, som vi aldrig tidligere har set dansk deltagelse i ved vinter-OL,« siger han.

Selv om Danmark ikke har de samme naturgivne rammer for vintersport som mange andre nationer, er der ifølge chef de missionen god grund til optimisme forud for legene i Italien.

»Ud fra de forudsætninger vi har i Danmark for at dyrke vintersport på et internationalt eliteniveau, kan vi godt være stolte af at sende et så alsidigt OL-hold til Italien. Vi tror på, at det her danske OL-hold kan levere en masse gode præstationer og oplevelser i sneen og på isen, og vi går efter at præge mange af konkurrencerne positivt og være med, hvor det er sjovt,« siger Mikkel Sansone Øhrgaard.

På deltagerlisten er der både velkendte navne og nye ansigter. I alpint skiløb stiller Clara-Marie Vorre og Christian Borgnæs til start, mens Maja Voigt er dansk deltager i bobslæde. Curlingholdet for kvinder består af Madeleine Dupont, Mathilde Halse, Denise Dupont, My Holllinger Larsen og Jasmin Holtermann.

I ishockey er Danmark repræsenteret af en stor trup med blandt andre Frederik Andersen, Lars Eller, Nikolaj Ehlers og Oliver Bjorkstrand. Skeleton byder på deltagelse fra Nanna Vestergård Johansen og Rasmus Vestergård Johansen, mens skiskydning har Sondre Slettemark, Anne De Besche og Ukaleq Slettemark med. I speedskating er Viktor Hald Thorup eneste danske navn.

Med den brede og historisk store trup håber Danmark på både sportslige resultater og stærke øjeblikke, når de olympiske vinterlege begynder i Milano Cortina i 2026.

Bettina Eriksen skal stå i spidsen for nyt udvalg om børn og unge i sundhedsvæsenet

0

POLITIK. Regionsrådet har besluttet at nedsætte et særligt rådgivende udvalg, der i løbet af 2026 skal udarbejde en politik og en handleplan for børn og unge som patienter og pårørende. Samtidig er Bettina Eriksen fra Liberal Alliance udpeget som formand for udvalget.

Beslutningen blev truffet på regionsrådsmødet den 26. januar, hvor der var enighed om både udvalgets nedsættelse og formandskabet. Udvalget er et såkaldt § 17, stk. 4-udvalg og er midlertidigt nedsat for 2026 som en del af den konstitueringsaftale, der blev indgået efter regionsrådsvalget i november.

Baggrunden for udvalget er et ønske om at styrke indsatsen for børn og unge, der enten selv er patienter eller pårørende til alvorligt syge familiemedlemmer. Når sygdom rammer tidligt i livet, eller når børn og unge står tæt på alvorlig sygdom i familien, stiller det særlige krav til sundhedsvæsenets rammer og tilgang.

Bettina Eriksen peger på, at børn og unge har andre behov end voksne patienter.

»Børn og unge er ikke patienter som alle andre. De har særlige ønsker og behov i forhold til både behandling og ophold på sygehuset – det kan være ønsket om tøj, der passer, eller behovet for balancen mellem ungdomsliv og kliniske kontroller, hjælp til at navigere med forældres ændrede roller i mødet med lægerne, også når barnet bliver ældre. Børn og unge stiller krav og forventer at blive taget alvorligt. Derfor er det meget positivt, at vi nu får en politik og handleplan, der tager udgangspunkt i deres behov. Jeg ser meget frem til arbejdet,« siger hun.

Udvalget skal arbejde frem mod at skabe en fælles regional tilgang til børn og unge som patienter og pårørende på tværs af sygehusene. I regionens budgetaftale for 2026 er der allerede afsat politisk opmærksomhed til området med fokus på både fysisk og mental sundhed samt bedre sammenhæng i patientforløb.

Der er samtidig et særligt politisk ønske om at styrke indsatsen for børn og unge, der er pårørende, når et nært familiemedlem bliver alvorligt syg eller går bort.

»Sygdom og død er stadig tabubelagt for mange, og det rammer især børn og unge, der er pårørende. Det er svært nok for voksne at stå med sorgen og afmagten, men børn og unge har i lige så høj grad brug for en hånd i ryggen og nogen at tale med om deres tanker og følelser i forbindelse med skelsættende livsbegivenheder. Derfor vil vi som udvalg i det kommende år arbejde for at sikre bedre hjælp til børn og unge, der har alvorligt syge søskende eller forældre, eller som mister et familiemedlem,« siger Bettina Eriksen.

Ud over formanden består udvalget af næstformand Anne Fabricius fra Socialdemokratiet samt yderligere syv regionsrådsmedlemmer på tværs af partierne. I arbejdet skal udvalget blandt andet inddrage sygehusenes ungepaneler, som består af unge med kroniske eller langvarige sygdomme.

Udvalget skal afholde fire møder i løbet af 2026 og forventes at aflevere et udkast til både politik og handleplan til regionsrådets behandling ved årets udgang.

Flere sportsgrene end nogensinde når DM-ugen fejrer jubilæum i Herning

0

SPORT. Når DIF DM-ugen til sommer vender tilbage til Herning, bliver det med både fødselsdag og rekord i bagagen. Eventet fejrer femårsjubilæum og kan samtidig præsentere det mest omfattende program til dato med danmarksmesterskaber i 47 forskellige sportsgrene.

Det betyder, at publikum i løbet af ugen kan opleve konkurrencer i mere end 80 discipliner, og samlet set bliver der kåret omkring 135 danmarksmestre. Dermed bliver jubilæumsudgaven den hidtil mest alsidige udgave af hele Danmarks medaljefest.

Siden den første DM-uge i 2022 har ambitionen været at samle mesterskaber på tværs af idrætsgrene og skabe nye rammer for, hvordan sport opleves. Ifølge Danmarks Idrætsforbund har netop nærheden mellem publikum og atleter været en bærende idé. DIF’s formand Hans Natorp siger »Vores ønske har været, at DIF DM-ugen skal være et sted, hvor publikum kommer helt tæt på konkurrencerne, mærker stemningen og opdager sportsgrene og atleter, man måske ikke kendte i forvejen.«

Han peger samtidig på, at den store opbakning fra publikum også forpligter. »Men den varme modtagelse vi har fået af danskerne, forpligter og derfor kommer vi også til fortsat at udvikle DM-ugen i de kommende år.«

Herning er igen værtsby for eventet, og kommunen ser frem til at byde både atleter og tilskuere velkommen. Borgmester Dorte West forventer, at stemningen fra sidst gentager sig. Hun siger »Da vi havde besøg af DM-ugen for halvandet år siden, var det en stor folkefest, og jeg har store forventninger til, at det vil gentage sig i år.«

Programmet byder både på velkendte sportsgrene som cykling, beachvolley og dans samt en række debutanter. Blandt de nye navne på DM-ugens scene er baseball5, floorball i både 3 mod 3 og paraudgave, fægtning, aquabike, esport og kunstsvømning. Samtidig bliver der også gensyn med blandt andet judo, triatlon og scoot.

Hvordan byens rum helt konkret bliver taget i brug under DM-ugen, bliver først offentliggjort tættere på afviklingen. Bag arrangementet står Danmarks Idrætsforbund i samarbejde med specialforbundene, frivillige, værtsbyen Herning og Danmarks Radio.

Mette Bossen Linnet skal lede nyt udvalg om dansk-tysk samarbejde

0

POLITIK. Regionsrådet i Region Syddanmark har besluttet at nedsætte et særligt rådgivende udvalg, der skal styrke og udvikle det dansk-tyske samarbejde. Samtidig er Mette Bossen Linnet fra Venstre udpeget som regionens særlige repræsentant på området og bliver dermed formand for det nye udvalg.

Beslutningen blev truffet på regionsrådsmødet den 26. januar. Udvalget er et såkaldt § 17, stk. 4-udvalg og blev aftalt som en del af konstitueringsaftalen efter regionsrådsvalget i november. Med nedsættelsen ønsker regionsrådet at samle og styrke det overordnede politiske arbejde med det grænseoverskridende samarbejde mellem Danmark og Tyskland.

Som grænseregion har Region Syddanmark ifølge regionsrådet en særlig mulighed for at videreudvikle samarbejdet på tværs af grænsen og udnytte de potentialer, der ligger i fælles initiativer inden for blandt andet erhverv, uddannelse, kultur og mobilitet.

Mette Bossen Linnet ser frem til opgaven, som hun beskriver som både personlig og vigtig for landsdelen.

»Som tøndring har grænselandet og det grænseoverskridende samarbejde altid været en naturlig del af mit liv, og det er et vigtigt emne for det sønderjyske område. Jeg glæder mig til at tage hul på arbejdet, men er også ydmyg over for opgaven. Meget i det grænseoverskridende samarbejde fungerer heldigvis godt, og meget er blevet bedre bare i min levetid. Samtidig ved jeg godt, at når man arbejder på tværs af landegrænser, kultur, sprog, velfærdssystemer osv., så kræver det stor tålmodighed og vedholdenhed at skabe resultater. For mig er det vigtigt, at vi er bevidste om, hvor vi kommer fra, men samtidig arbejder for, at det dansk-tyske samarbejde også er relevant i nutiden for de nye generationer,« siger hun.

Udvalget får også fokus på den kulturelle dimension af samarbejdet. Ifølge Mette Bossen Linnet spiller kultur og mellemfolkelige relationer en afgørende rolle for det gode forhold mellem Danmark og Tyskland.

»Den fredelige sameksistens mellem Danmark og Tyskland er bl.a. et resultat af gensidig forståelse og respekt for hinandens kulturer og baggrund. I en usikker verden er det endnu vigtigere, at vi taler sammen og forstår hinanden. Her skaber det mellemfolkelige og kulturelle samvær stor værdi og kan være gode trædesten i mange andre sammenhænge,« siger hun.

Hun peger samtidig på, at regionen i budgettet for 2026 har afsat 500.000 kroner til at undersøge muligheden for at etablere en dansk-tysk kulturfestival.

»Derfor synes jeg også, at ideen om at fremme en dansk-tysk kulturfestival er en god ide. Vi har i budget 2026 allerede afsat 500.000 kr. til at undersøge, om der er grundlag for at skabe sådan en festival, og jeg har noteret mig, at der er mange aktører, der har støttet idéen. Jeg glæder mig til sammen med gode samarbejdspartnere at undersøge nærmere, hvordan vi kan komme videre med ideen,« siger hun.

Det nye udvalg skal blandt andet arbejde med regionens strategiske samarbejdsaftale med delstaten Slesvig-Holsten, mulighederne i EU-programmet Interreg Deutschland-Danmark, samarbejdet i Region Sønderjylland-Schleswig samt dialogen med mindretallenes organisationer i grænselandet.

Ud over Mette Bossen Linnet består udvalget af regionsrådsformand Bo Libergren samt Poul Erik Jensen og Kim Lund. Udvalget skal mødes to til fire gange årligt og afrapportere én gang om året til regionsrådet.

Danmark og Kina indgår ny aftale om grønnere skibsfart

0

POLITIK. Danmark og Kina har taget endnu et skridt mod en mere klimavenlig global skibsfart. Tirsdag har erhvervsminister Morten Bødskov og den kinesiske minister for industri og informationsteknologi underskrevet en ny samarbejdsaftale om grøn skibsbygning og grønne maritime teknologier.

Aftalen blev underskrevet i Beijing og markerer en styrkelse af det i forvejen tætte maritime samarbejde mellem de to lande. Målet er at fremme udviklingen af grønne løsninger i skibsfarten og bidrage til at reducere udledningen fra verdens flåder.

Ifølge erhvervsminister Morten Bødskov bygger aftalen videre på Danmarks lange tradition inden for international skibsfart og grøn teknologi. Han siger »Danmark har i generationer banet vejen for international skibsfart. Den danske maritime industri er helt fremme på grønne teknologier, og vi har store ambitioner om at styrke den grønne omstilling af skibsfarten.«

Han peger samtidig på, at aftalen både styrker samarbejdet med Kina og sender et signal internationalt. »Med denne aftale sætter vi yderligere handling bag ordene og understreger vores tætte, maritime partnerskab med Kina. Samtidig sender vi et klart signal til resten af verden om, at vi tager den grønne omstilling alvorligt.«

Samarbejdet skal blandt andet styrke dialogen og udviklingen af grønne maritime teknologier inden for rammerne af Den Internationale Maritime Organisation. Initiativerne skal samtidig bidrage til at nedbringe skibes udledninger og fremme brugen af mere klimavenlig skibsteknologi.

Aftalen vurderes at have et betydeligt potentiale for den danske maritime sektor. Kina står for mere end halvdelen af verdens ordrer på nye skibe, og i 2024 lød den danske eksport af maritime varer og serviceydelser til Kina på 3,1 milliarder kroner.

Den nye samarbejdsaftale viderefører en tidligere aftale, som blev indgået under erhvervsministerens besøg i Kina i 2023. Det maritime samarbejde mellem Danmark og Kina går endnu længere tilbage og blev første gang formaliseret i 1974, da de to lande indgik en bilateral aftale om maritim transport.

Susanne Dyreborg skal stå i spidsen for regionalt epx-udvalg

0

POLITIK. Regionsrådet i Region Syddanmark har nedsat et nyt særligt rådgivende udvalg, der skal arbejde med den kommende epx-reform, og samtidig er Susanne Dyreborg fra Danmarksdemokraterne udpeget som formand.

Baggrunden er en national aftale fra februar 2025, der baner vejen for en ny gymnasieuddannelse frem mod 2030. Reformen indebærer en markant omlægning af uddannelseslandskabet, hvor både den kommunale 10. klasse og hf udfases, mens den erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse epx oprettes. I den proces får regionerne en central rolle, særligt når det gælder lokal dialog og planlægning.

På regionsrådsmødet den 26. januar 2026 blev det derfor besluttet at nedsætte et særligt rådgivende udvalg, som i løbet af 2026 skal arbejde med den regionale del af udrulningen af epx. Udvalget skal blandt andet forholde sig til, hvordan reformen påvirker de syddanske uddannelsesinstitutioner, og hvordan uddannelsen bedst placeres i regionen.

Udvalget består af ni medlemmer fra regionsrådet og skal fungere som rådgiver for det samlede regionsråd. Opgaverne spænder fra dialog med uddannelsesinstitutioner og andre relevante aktører til udarbejdelse af analyser og bidrag til den fremtidige regionale uddannelsesstrategi.

Susanne Dyreborg ser frem til opgaven og peger på, at reformen rummer nye muligheder for unge i regionen. Hun siger »Epx-reformen er et spændende skridt mod en ny type gymnasieuddannelse, der giver de unge et mere praktisk orienteret alternativ til det nuværende gymnasium, og hvor de kan tage en ungdomsuddannelse tæt på deres bopæl og opleve et stærkt ungdomsmiljø. Udvalget vil være med til at igangsætte en god udrulning af reformen her i Region Syddanmark.«

Hun fremhæver samtidig, at regionen får en vigtig rolle i de lokale drøftelser om, hvor uddannelsen skal placeres, så der både tages hensyn til unges transportafstand og til uddannelsens faglige og økonomiske bæredygtighed. »Jeg ser frem til at lede det rådgivende udvalg og bidrage til dette betydningsfulde udviklingsarbejde, som har potentiale til at styrke uddannelsesområdet og skabe nye muligheder for unge i regionen.«

Udvalgets arbejde løber frem til udgangen af 2026, hvorefter det automatisk ophører. Herefter overgår opgaverne til Udvalget for Miljø, Mobilitet og Uddannelse samt regionsrådet. Det rådgivende udvalg har ikke selvstændig beslutningskompetence, men skal alene komme med anbefalinger.

Ud over formanden består udvalget af repræsentanter fra flere partier i regionsrådet, herunder Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Danmarksdemokraterne.

Emil Nielsen spillede sig varm, da det gjaldt

0

Der er målmandsaftener, hvor rytmen sidder fra første bold, og så er der de aftener, hvor kampen langsomt skal spilles i gang – ikke bare for holdet, men også for den sidste skanse. Mod Tyskland begyndte det for Danmark i den sidste kategori. De første tyske afslutninger fandt vej forbi, og efter syv forsøg stod Emil Nielsen med én redning. Ikke alarmerende i sig selv, men nok til at give en fornemmelse af, at det ikke var en aften, hvor alt kom af sig selv.

Alligevel blev kampen ikke formet af den start. Tværtimod. Som minutterne gik, ændrede dynamikken sig. Afslutningerne blev læst tidligere, bevægelserne foran ham mere genkendelige, og i takt med at Danmark fik bedre greb om det defensive arbejde, voksede målmandsindsatsen med. Kampen endte med en redningsprocent på 35 – et tal, der dækker over en præstation, som først og fremmest handlede om at finde fodfæste undervejs.

Efter kampen var det netop helheden, der fyldte mest for Emil Nielsen. Ikke tallene, men resultatet – og modstanden.

»Først og fremmest er jeg utrolig glad for, at vi vinder. Jeg synes, at tyskerne spiller godt. Jeg synes, det er et godt hold.«

Han vender hurtigt blikket mod kampens udvikling og peger på forskellen mellem de to halvlege. Ikke som kritik, men som konstatering.

»Jeg er rigtig tilfreds med specielt anden halvleg. Jeg synes, første halvleg kunne vi måske lidt… ja, vi skulle måske have været lidt bedre til at løbe af.«

For Emil Nielsen var udfordringen dog ikke kun taktisk. Også fysisk og mentalt var optakten anderledes end normalt. Han beskriver en fornemmelse af ikke helt at være dér, hvor han gerne ville være, da kampen blev fløjtet i gang.

»Jeg følte bare ikke, at jeg var der 100 procent inden kampstart.«

Det var ikke noget, der forhindrede ham i at spille, men nok til, at kampen skulle findes frem i stedet for bare at komme.

»Det er ikke noget, der gjorde, at jeg var påvirket på den måde.«

I den proces blev rammerne en faktor. Ikke som forklaring, men som medspiller.

»Så er det godt, at vi har 15.000 i ryggen, som kan give en lidt energi.«

At komme skævt fra start er et vilkår for målmandsposten. Spørgsmålet er ikke, om det sker, men hvordan man reagerer på det – især i en kamp, hvor konsekvensen er en plads i EM-semifinalen.

»Jeg var overhovedet ikke tilfreds med at starte med én redning på otte skud.«

Derfor betød det også noget for ham, at kampen ændrede karakter, og at han selv blev en del af vendingen.

»Derfor er jeg også rigtig glad for, at jeg fik kommet tilbage og fik reddet nogle bolde efterfølgende.«

Han peger samtidig på kvaliteten i modstanden som en del af forklaringen på den vanskelige start.

»Jeg synes også, at tyskerne er nogle utrolig dygtige skytter og nogle utrolig dygtige spillere.«

Og erkender, at der var behov for justering.

»Jeg skulle måske lige omstille mig.«

Selv efter en sejr, der sikrer Danmark en plads blandt de sidste fire, er der dog ingen selvtilfredshed. Emil Nielsen taler åbent om de bolde, han stadig gerne vil gøre mere ved.

»Jeg synes også, at jeg har nogle bolde, jeg godt kan gøre mere ved. Der er plads til forbedringer.«

Det er netop de marginaler, han tager med sig videre.

»Det satser vi på, at jeg kan tage med til semifinalen.«

Sejren over Tyskland skal også ses i lyset af det sted, Danmark kom fra. Nederlaget til Portugal ændrede hele præmissen for mellemrunden og efterlod holdet uden point – og uden spillerum.

»Hvis jeg havde fået at vide efter Portugal-kampen, at vi stod her nu, havde jeg ikke troet på det.«

I stedet blev opgaven gjort mere enkel og mere brutal.

»Vi har set de næste fire kampe efter Portugal som finaler allesammen.«

Derfor er der også lettelse i stemmen, når han taler om situationen nu.

»Vi er sindssygt glade, og vi skal også have lov til at være glade.«

Presset har været til at tage og føle på.

»Det var selvfølgelig presset efter, vi tabte til Portugal.«

Men ifølge målmanden har reaktionen været den rigtige.

»Jeg synes virkelig, at vi er i vores rolle og har spillet rigtig godt de sidste tre kampe.«

Erfaringen spiller ind. Emil Nielsen trækker paralleller til EM for to år siden, hvor et lignende scenarie endte anderledes.

»Vi stod i samme scenarie for to år siden til EM, hvor vi tabte til Slovenien, og det skal vi ikke gøre igen.«

Derfor handler det nu ikke om at spekulere for langt frem.

»Det vigtigste er, at vi tager noget selvtillid med.«

Danmark er i EM-semifinalen. Ikke fordi alt var perfekt fra start, men fordi holdet – og målmanden – fandt deres niveau, mens kampen stadig var åben.

Rekordstor hyldest af foreningslivet ved Fritid og Idræt Award i Kolding

0

FRITID. Aldrig før har så mange mestre, frivillige og tilskuere været samlet, da Kolding Kommune mandag aften hyldede foreningslivet ved Fritid og Idræt Award 2026. Mere end 1.000 koldingensere havde sikret sig billetter til arrangementet, hvilket er rekord for den årlige prisuddeling.

Aftenen samlede hele kommunens foreningsliv til en fælles fejring af frivillige kræfter, stærke foreninger, unge talenter og markante sportslige præstationer fra det forgangne år. Under awardshowet blev priser uddelt til både enkeltpersoner og foreninger, der har gjort en særlig indsats for fællesskabet og idrætten i Kolding Kommune.

Samtidig blev 12 ungdomsledere hædret for deres frivillige arbejde, og endnu et navn blev optaget i Æresgalleriet Made in Kolding, som anerkender idrætsudøvere med rødder i kommunen, der har opnået internationale resultater.

Allerede tidligere på dagen blev et rekordstort antal sportsudøvere hædret. I alt blev 103 udøvere fra 23 forskellige foreninger fejret for deres præstationer i 2025. Det omfattede 84 danske mesterskaber, 19 landsholdsdebutanter, 24 landsholdsudtagelser og 16 internationale medaljer. En samlet markering, der ifølge kommunen vidner om både bredden og kvaliteten i det lokale idrætsliv.

Prisen Made in Kolding gik til cykelrytteren Kasper Asgreen, der gennem flere år har markeret sig helt i toppen af international cykelsport. Årets Talent blev fodboldspilleren Mai Wendicke fra Kolding IF, mens prisen som Årets Talentudvikler gik til Maja Sørensen fra Kolding Taekwondo Klub Sil’la.

Slotssøbadets Årets Idrætsnavn blev tildelt Tim og Mathias fra BK Trekanten for deres præstationer på både klub- og landsholdsniveau. Årets Leder gik til Lisbeth Diemer fra KFUM og K i Kolding for hendes mangeårige frivillige indsats, og Fynslund Boldklub blev kåret som Årets Forening.

Publikumsprisen gik til KIF Social, der arbejder med socialt fodboldfællesskab for unge, mens Fynske Bank Årets Parasportpris blev tildelt BGIF Gymnastikforening for arbejdet med Hoptimisterne og Mini-Hoptimisterne.

Fritid og Idræt Award er Kolding Kommunes årlige markering af den betydning, foreningslivet og de frivillige har for trivsel, fællesskab og sammenhængskraft i kommunen. 2026-udgaven skrev sig ind i historien som den hidtil største.

Kulturpåvirkning via litteratur og film samt IT og AI

0

OPINION. Igennem mange år har Danmark og vel hele Europa været påvirket af amerikansk kultur, der ved betragtning af amerikanske film og Disney har og har haft indvirkning på børn fra en meget tidlig alder. Eksempelvis Disney-tegneserien Anders And er utrolig præget af amerikansk adfærd og tænkemåde og læses for og af børn meget tidligt.

Ved analyse af amerikanske film i krimigenren og sammenligner med nordiske film i samme genre, så er de amerikanske meget grovere og mere fysisk voldelige. Det samme gælder måden hvorpå man henvender sig til hinanden. Den amerikanske henvendelsesform er generelt mere hård og ofte verbalt voldelig.

Med den amerikanske MAGA-bevægelse (gør Amerika stor igen) kommer det uempatiske og voldelige til udtryk helt op på regeringsniveau, hvor MAGA formentlig bygger på et kristent livssyn uden begrebet ”elsk din næste som dig selv”. Hvis begrebet eksisterer, så skyldes det, at de hader sig selv.

Efter alt at dømme er de store IT-virksomheder en væsentlig og måske fundamental del af MAGA. Når blandt andre J.D. Vance taler om, at Europa er svag og på nedtur, så skyldes det, at Europa til forskel fra USA er empatiske, lyttende og forstående, hvorimod amerikanerne tilhørende MAGA er dominerende og uempatiske, hvilket senest særligt kommer til udtryk i forbindelsen med ”indvandreoprydningen”, hvor et menneskeliv ikke rigtig har nogen betydning.

Alt det, der ikke tilhører MAGA, er ”venstreorienteret”, hvor det venstreorienterede tilhører det empatiske og omsorgsfulde. Det går endda så langt, at også universiteterne kommer i kategori med det venstreorienterede, hvilket betyder, at universiteterne ikke skal arbejde med menneskelig forståelse, men de skal udelukkende beskæftige sig med hårdt fagligt stof og helst økonomi, således at de færdiguddannede kan arbejde for MAGA uden smålig hensyntagen til andet, hvilket blandt andet understøtter, at omkring 40 % af amerikanerne er funktionelt analfabeter, hvilket skal understøttes for at lette fordrejningen af den offentlige opinion.

Den her beskrevne kultur følger med store dele af IT og AI i form af eksempelvis facebookstyring og den folkelige kommunikation, hvor USA-kritiske argumenter ofte fjernes.

Ligeledes er det blåøjet og naivt at tro, at AI kun er et værktøj, da mangt og meget tyder på, at indlagte algoritmer efterhånden drejer og fordrejer vores virkelighed, således at vi vendes i retning af, at USA kan styre og overtage mere og mere.

Vi skal således være bevidste om, oligarkerne, der eksempelvis ejer Meta, arbejder på at eje og styre mere og mere i Verden, som de nu styrer USA via Donald Trump, der fungerer som deres marionetdukke.