KRIMI. En villa i Stagebjergparken i Almind har haft indbrud.

Indbruddet er sket i tidsrummet fra fredag den 26. juni klokken 13.00 til mandag den 29. juni klokken 07.30, men blev først anmeldt torsdag.

Det oplyser Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi.

Ifølge politiet er der stjålet en bærbar computer fra huset. Der er ikke oplyst nogen værdi på den stjålne computer.

Gerningspersonen er formentlig kommet ind gennem hoveddøren, som stod åben på grund af varmen.

Sagen kommer efter en periode med høje temperaturer, hvor politiet flere gange har opfordret borgere til at tænke sig om med åbne døre og vinduer.