I dag er det europæisk radondag – en dag, hvor der sættes fokus på radon og de sundhedsrisici, det kan medføre i boliger. Derfor opfordrer Sundhedsministeriet danskerne til at overveje, om de skal måle radon i deres hjem, særligt nu hvor fyringssæsonen er i gang. Radon er nemlig usynlig og lugtfri, men kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, især for rygere.
Radon en naturligt forekommende, radioaktiv gas, der kan trænge ind i bygninger fra undergrunden gennem revner og sprækker i fundamentet. Kresten Breddam, chef for Sundhedsstyrelsens enhed for strålebeskyttelse, påpeger vigtigheden af at kende til radonniveauet i sin bolig:
– Af den samlede mængde stråling, som en gennemsnitlig indbygger i Danmark udsættes for, er det faktisk omkring halvdelen, der kommer fra radon. Det er vigtigt at sige, at langt de fleste indbyggere i Danmark ikke udsættes for sundhedsskadeligt høje radondoser, men der er stadig boliger i Danmark, der har højere niveau af radon end den anbefalede værdi på 100 Bq/m³ – og derfor bør man overveje, om det kan være relevant at få det målt, udtaler han i en pressemeddelse.
Hvorfor måle radon nu?
Fyringssæsonen, der varer fra oktober til april, er det optimale tidspunkt for radonmåling, da de lavere temperaturer udenfor skaber et undertryk i boligen, som kan trække radonholdig jordluft op gennem fundamentet. En effektiv måling kræver mindst to måneder og kan bedst udføres med den såkaldte sporfilmsmetode. Sundhedsstyrelsen anbefaler denne metode for præcise langtidsmålinger.
Der findes flere faktorer, der påvirker radonniveauet i en bolig. Boligens alder, stand og placering samt udluftningsvaner spiller alle en rolle. Selv i områder, hvor det nationale radonkort viser høje radonniveauer, er det ikke givet, at radonniveauet er alarmerende højt i alle hjem. Dog kan langtidsmålinger hjælpe med at vurdere den individuelle risiko.
Hvad kan man gøre, hvis radonniveauet er for højt?
Skulle målingen vise et højt radonniveau, er der ifølge Sundhedsministeriet flere enkle tiltag, som kan mindske koncentrationen i hjemmet. Dette inkluderer forbedring af ventilationen, tætning af revner og, i mere ekstreme tilfælde, installation af et radonsug. De største kilder til radon i danske boliger stammer ofte fra jorden under bygningen, særligt når undertrykket i hjemmet trækker den her jordluft op gennem sprækker.
Foruden jordluft kan små mængder radon også stamme fra jordbaserede byggematerialer som beton og tegl samt fra drikkevand og naturgas. Disse bidrag har dog sjældent betydelige konsekvenser for radonniveauet i boliger, ifølge Sundhedsministeriet.
En sundhedsrisiko – især for rygere
WHO anslår, at radon er den næstvigtigste årsag til lungekræft efter rygning. I Danmark er radon en medvirkende faktor i cirka 9% af alle nye lungekræfttilfælde – omkring 300 sager årligt. For rygere er risikoen ved radon 25 gange større end for personer, der aldrig har røget.
Radons sundhedsrisiko skyldes de radioaktive stoffer, der opstår, når radon nedbrydes. Disse stoffer, kaldet ”radondøtre”, afgiver alfastråling, der kan beskadige lungeceller ved indånding. Strålingen kan potentielt forårsage kræft over længere tid, og risikoen øges ved kontinuerlig udsættelse.
