SPORT. I Fredericia er DBU’s fodboldskoler en fast sommertradition – og i Erritsø har netop én af dem i år kunne fejre sit 20-års jubilæum. Her samles hver sommer børn, trænere og frivillige om en uge med tekniktræning, fællesskab og ikke mindst masser af fodboldglæde.

For René, der er fodboldskoleleder i Erritsø, er jubilæet ikke bare en fejring – det er et vidnesbyrd om mange års opbakning og lokalt engagement.

»Det er jo en stor ting, et eller andet sted, at man har kunnet have DBU fodboldskole i så mange år, og der har været opbakning i lokalområdet til, at børn og forældre også synes, at det her er værd at bakke op omkring. Det synes jeg er en meget stor ting.«

I år er 158 børn tilmeldt fodboldskolen i Erritsø – et af de højeste deltagerantal nogensinde. Det store fremmøde er ikke en selvfølge, især ikke i en by som Fredericia, hvor der findes flere fodboldskoler i sommerugerne. At Erritsø stadig kan samle så mange børn, tolker René som et tegn på, at skolens koncept og atmosfære fortsat rammer rigtigt.

Samtidig er sammensætningen af børnene også ændret over årene. »Der er også kommet rigtig, rigtig mange piger til, og det er jo også blevet meget, meget populært for pigerne også på fodbold, så jeg tror også, det har en stor betydning.«

Fodboldskolens ry hviler dog ikke kun på træningen, men i høj grad også på det netværk af frivillige, der er med til at holde det hele i gang – og det er ikke nogen lille ting.

»Vi har ingen problemer, ingen udfordringer herude. Det er de samme, der kommer tilbage hvert år. Og vi har så mange frivillige, der melder sig til, at vi faktisk er nødt til at sortere nogen fra. Det er jo ærgerligt, men samtidig mega positivt.«

Midt i alt det organisatoriske og praktiske er det dog de små øjeblikke, der står stærkest hos René.

»Jeg sad lidt her i onsdags og kiggede ud over banen, da klokken var halv to, halv tre, tror jeg det var, bare for at se, hvordan stemningen var derude. Pigerne og drengene løber rundt og hygger sig og har det sjovt og kunne sidde lidt for mig selv og lure lidt på den glæde, som der er ude på fodboldbanen. Jeg tror, det er noget af det, jeg glæder mig mest til.«

At DBU i år mødte op for at markere jubilæet, betød også meget for fodboldskolelederen.

»Det er sådan en stor anerkendelse, at DBU kommer, og værdsætter, at man har været her i 20 år, og man har givet oplevelser for børn og mennesker i så lang tid. Det er godt, at du er set og anerkendt for det, man har gjort.«

Selvom det var et jubilæumsår, valgte man at holde fast i de traditioner, der gennem årene har gjort skolen populær. Ugen blev dog krydret med en lidt anderledes afslutning.

»Vi har lavet en lille smule om i måden, vi har trænet på, men ellers har vi valgt at holde fast i det, vi plejer at gøre, hvor vi har en fredag, som er lidt anderledes end bare en almindelig fodboldtræning.«

Et særligt kendetegn for fodboldskolen i Erritsø er, at mange af de unge trænere selv har været deltagere tidligere.

»Størstedelen af dem har jo faktisk spillet fodbold i Erritsø, hvor de så efterfølgende er kommet tilbage som trænere. Vi har allerede nu fået en af de ældste drenge, som ikke kan være med næste år. Han har spurgt, hvor han skal melde sig til som assistent. Så man kan ligesom se, at fødekæden kører og fortsætter bare med at være der. Og det er fantastisk.«

Planlægningen varetages af René og trænerleder Mikkel i fællesskab. René står for logistik og overblik, mens Mikkel har ansvaret for trænerholdet. Sammen tilrettelægger de hele ugen og sikrer, at alt spiller.

»Op til er der en del arbejde i det. Men vi har haft forsvundet lidt at lave i løbet af ugen faktisk, i forhold til hvad vi plejer.«

Når René ser fremad, håber han, at skolen fortsat kan samle samme antal børn – også selvom konkurrencen fra andre skoler består.

»Jeg håber at vi kan fejre 40 års jubilæum, tror jeg. Og at det kan blive ved med lige stor succes, som det har været de sidste tre år. Altså vi vil gerne fastholde de her over 150 personer, spillere, herude. Det gør noget godt, synes jeg. Sætter et godt signal af at det vi laver, det er mega fedt.«

Til slut sender han en særlig anerkendelse til de frivillige, der gør det hele muligt – både som leder og som far.

»Stor ros til de frivillige. Kæmpe ros fra mig af at de hvert eneste år møder op og er med til at skabe det perfekte miljø for de her børn, min egen datter er jo inkluderet i det her, og tager hjem hver dag med et kæmpe smil på læben. Det er jo mega værdsat som forælder også.«