← sydavisen.dk

Fredericia vil levere hvert tiende borgerbesøg digitalt inden 2030

Fredericia vil levere hvert tiende borgerbesøg digitalt inden 2030

SOCIALT. Hvert tiende borgerbesøg i Fredericia Kommune skal ved udgangen af 2029 leveres digitalt. Og 15 til 25 årsværk skal kunne omprioriteres til kvalitetsløft eller andet ved hjælp af velfærdsteknologi.

Det er to af ambitionerne i en ny strategisk ramme for velfærdsteknologi på senior-, sundheds-, social-, handicap- og ligestillingsområdet, som Social-, Handicap- og Ligestillingsudvalget tirsdag den 12. maj skal sende i høring i Seniorrådet, Handicaprådet og Udsatterådet.

Den strategiske ramme dækker perioden 2026 til 2029 og indeholder et bærende princip om »digitalt tilbud først«. Det betyder, at borgerne som udgangspunkt altid skal tilbydes en teknologi eller en digital indsats først, hvis den vurderes egnet ud fra en konkret individuel vurdering.

Udkastet er tidligere drøftet i både Senior- og Sundhedsudvalget og Social-, Handicap- og Ligestillingsudvalget. På baggrund af drøftelserne har forvaltningen blandt andet ændret formuleringen om »målsætninger« til »ambitioner«, ligesom det er præciseret, at implementeringen skal foregå med respekt for borgerens konkrete behov og forudsætninger. Begrebet »frigørelse af årsværk« er ændret til »omprioritering«.

Den endelige strategiske ramme forventes vedtaget af de to udvalg efter sommerferien.

Del artiklen
Spil – prøv vores spil på sydavisen.dk →

Læs også

Bureauet Superego åbner kontor i Fredericia efter arbejdet med byens kampagneLærling fra CJ Anlæg mødte byens andre lærlinge på tur til ChristiansborgJesper Kongsted stopper som formand for FfF efter 12 år27 lærlinge fra Fredericia tog på tur til Christiansborg og Børsen