Fredericia skal ikke blot have et fæstningscenter – vi skal turde tænke større
Jeg har med stor interesse fulgt den debat, der i øjeblikket foregår om placeringen af Fredericias kommende museum.
Debatten har efterhånden udviklet sig til en strid mellem tilhængerne af et fæstningscenter på Voss-grunden og dem, der ønsker at undersøge mulighederne for et nyt museum på havnefronten.
Efter min opfattelse er debatten blevet for snæver. Det afgørende spørgsmål bør ikke alene være, hvor museet skal ligge, men hvilket museum vi ønsker at skabe for fremtidens Fredericia.
Fredericia er mere end en fæstningsby
Jeg har selv gennem mange år været blandt dem, der har efterlyst et egentligt fæstningscenter i Fredericia. Derfor har jeg også stor forståelse for de synspunkter, som Fredericia Museums Venner og andre fæstningsinteresserede fremfører.
Vi har et af Nordeuropas bedst bevarede voldanlæg og en enestående militærhistorie, som naturligvis skal have en central plads i et kommende museum.
Men Fredericias historie rækker langt videre end fæstningsbyens grundlæggelse i 1650.
De arkæologiske udgravninger ved Erritsø har eksempelvis afsløret resterne af et stort befæstet kongsgårdsanlæg fra omkring år 700-800. Dertil kommer historien om fristaden, religionsfriheden, de forskellige trossamfund, slaget den 6. juli 1849 samt udviklingen af havnen, jernbanen, Lillebæltsbroerne og industrien.
Et nyt museum bør derfor fortælle hele Fredericias historie fra oldtiden til i dag – ikke kun fæstningens historie.
Havnen er også en del af fæstningens historie
Et af argumenterne mod en museumsplacering på havnen er, at området ikke har nogen naturlig forbindelse til fæstningshistorien. Det er jeg historisk uenig i.
Under belejringen af Fredericia i 1849 havde danskernes herredømme til søs afgørende betydning. Selvom fæstningen var belejret fra landsiden, kunne man fortsat overføre tropper, ammunition og forsyninger fra Fyn over Lillebælt. Denne forbindelse var en væsentlig forudsætning for den danske sejr den 6. juli.
Havnen og Lillebælt er derfor også en vigtig del af Fredericias militærhistorie.
Tilhængerne af Voss-grunden fremhæver med rette nærheden til voldanlægget, Prinsens Port, Landsoldaten og Den Jødiske Begravelsesplads.
Men vi kan jo ikke flytte Fredericias volde ind i et museum. De skal opleves, hvor de ligger.
Et moderne museum på havnen kunne i stedet fungere som udgangspunkt for historiske byvandringer, guidede ture og oplevelser rundt i hele Fredericia.
Et museum, som folk får lyst til at besøge igen
Vi skal også tænke på, hvordan et nyt museum fortsat kan tiltrække besøgende, når nyhedens interesse har lagt sig. Her kan vi med fordel lade os inspirere af Moesgaard Museum ved Aarhus, hvor spændende arkitektur, levende historiefortælling og skiftende særudstillinger har skabt en attraktion, som folk vender tilbage til.
Fredericia har historisk materiale nok til mange forskellige udstillinger, som kan tiltrække både børnefamilier, skoleklasser, historieinteresserede og turister.
Vi skal ikke kun bygge et museum for dem, der allerede interesserer sig for fæstningshistorie. Vi skal skabe en attraktion, som får langt flere mennesker til at besøge Fredericia.
Et kulturelt vartegn ved Lillebælt
Jeg mener samtidig, at Fredericia Kommune og Museum Fredericia kunne have været bedre til at forklare visionerne bag et nyt kulturbyggeri på havnen. Når der tales om et kulturelt »fyrtårn«, forestiller nogle borgere sig tilsyneladende et stort højhus med et museum på toppen. Men et kulturelt vartegn behøver ikke være højt. Det skal være noget særligt.
Se blot på Moesgaard Museum, Operahuset i Sydney eller Operaen i København, hvor arkitektur, beliggenhed og kulturelt indhold tilsammen skaber en attraktion. Hvorfor skulle vi ikke kunne tænke i samme baner i Fredericia?
Jeg forestiller mig ikke et højhus, men en arkitektonisk spændende bygning, der passer ind i havnemiljøet og skaber en naturlig forbindelse mellem den historiske by og Lillebælt.
Hvorfor ikke tænke endnu større?
I debatten har der også været stillet spørgsmål ved, hvorfor Museum Fredericia og Fredericia Musicalteater eventuelt skal placeres i samme bygning.
Her bør vi undersøge mulighederne frem for på forhånd at afvise idéen. Et fælles byggeri vil kunne give mulighed for at dele foyer, mødelokaler, café, tekniske installationer og andre faciliteter. Det kan muligvis reducere nogle af de fremtidige driftsomkostninger.
Men hvorfor ikke tænke endnu større?
Kunne vi forestille os et egentligt kulturhus på havnen, hvor museum, musicalteater, musikuddannelser og måske biblioteket blev samlet?
Et hus med liv fra morgen til aften, hvor historie, musik, teater og litteratur mødes.
Et sådant projekt skal naturligvis undersøges grundigt, både hvad angår økonomi, pladsbehov og de enkelte institutioners særlige krav.
Men idéen fortjener efter min mening at blive taget alvorligt.
Økonomien skal hænge sammen
Et nyt museum vil kræve betydelige investeringer, og støtte fra private fonde vil sandsynligvis være afgørende. Et samlet kulturprojekt kan måske appellere til en bredere kreds af fonde end et traditionelt fæstningsmuseum.
Samtidig skal vi huske, at det ikke er nok at skaffe penge til byggeriet. Der skal også være økonomi til den fremtidige drift, vedligeholdelse og udvikling af nye udstillinger. Derfor bør kommunen og museumsledelsen fremlægge en gennemarbejdet vision med realistiske beregninger af både anlægsudgifter og fremtidig drift.
Lad os se fremad
Jeg forstår godt, at de mange mennesker, der gennem årtier har arbejdet for et fæstningscenter på Voss-grunden, føler sig tilsidesat, når der nu tales om en anden placering.
Den kritik bør kommunen og museumsledelsen tage alvorligt og forklare baggrunden for de ændrede planer.
Men vi bør heller ikke fastholde en gammel plan alene med den begrundelse, at det var den løsning, vi oprindeligt havde forestillet os.
Derfor mener jeg, at Fredericia Byråd, Museum Fredericia, Fredericia Museums Venner og de øvrige interesserede bør mødes til en åben og konstruktiv drøftelse af museets fremtid.
Begge placeringer bør vurderes seriøst ud fra historisk sammenhæng, økonomi, adgangsforhold og mulighederne for at tiltrække besøgende. Personligt ser jeg store muligheder i en placering på havnefronten.
Ikke fordi jeg ønsker at nedprioritere fæstningshistorien, men fordi jeg mener, at Fredericia har mulighed for at skabe noget langt større.
Vi skal ikke blot bygge et museum, der fortæller om Fredericias fortid. Vi skal skabe en historisk og kulturel attraktion, der også bliver en vigtig del af byens fremtid.
For mig handler det ikke om at vælge mellem fæstningen og havnen. Det handler om at fortælle hele Fredericias historie. Og den historie er langt større end fæstningen alene.
Hans Dal
Fredericia
