I 1955 sejlede Poul Rahbek Hansen på et skib over Atlanterhavet. Lasten var fyldt med frossen torsk på vej mod Bosten, USA. På denne rejse modtog han et telegram fra sin sagfører. Heri stod der, at der nu var en filetfabrik i Fredericia, der var til salg. Det blev indledningen til en stor og vigtig industrihistorie i Fredericia, for Poul Rahbek Hansen var lynhurtig til at forhandle et køb af fabrikken, og dermed blev Rahbek Fisk grundlagt på havnen i Fredericia. Her kom mange hundrede fredericianere til at få deres levebrød i de kommende seks årtier.
Der kan fortælles mange forskellige historier om Rahbek Fisk og industrien i Fredericia. En af de ting, som man sjældent tænker over i Forbindelse med Rahbek Fisk er dog, at virksomheden rent faktisk har en stor aktie i udviklingen af det danske velfærdssamfund. De havde den på grund af de produkter, der blev udviklet og produceret, og på grund af virksomhedens beslutninger.
Allerede i starten af 1960’erne var der ansat et meget stort antal kvinder på fabrikken i Fredericia. Det gav nogle helt naturlige udfordringer for datidens familieliv. Det danske samfund var i 1960’erne og 1970’erne ikke fuldstændigt gearet til, at både far og mor var på arbejdsmarkedet. De kvindelige medarbejdere havde store udfordringer med at kunne møde ind på arbejde kl. 6 om morgenen, når der var små børn hjemme. Nogle havde måske en bedstemor eller andre, der kunne træde til, når mor kom på arbejdsmarkedet, men for mange var det et stort problem. Børnehaver og pasningsgaranti var endnu ikke så udbredt i det danske samfund, som det er i dag.
Løsningen på dette blev fra Rahbek Fisks side at bygge sin egen børnehave i Fredericia. Derfor blev Pelikanen på Skovløbervænget indviet i 1973. Strukturen blev simpelthen, at medarbejderne tog de små børn med på arbejde, hvor en pædagog tog imod dem, og sendte børnene med taxi til børnehaven. Det var et rigtig godt tilbud og mulighed for fabrikkens ansatte i en tid i danmarkshistorien, hvor velfærdssamfundet endnu var i sin vorden.
Det var en tid, hvor flere kom på arbejdsmarkedet, og folk fik nye ideer og krav til deres liv. Det var både i forhold til deres arbejdsliv og fritid. I 1960’erne og 1970’erne opstod flere nye villakvarterer i byerne i Danmark. Fredericia voksede fysisk både nord og vest for midtbyen og særligt Erritsø voksede med mange nye boligområder. Disse elementer var alle en del af samfundsudviklingen i Danmark. På mange måder fik danskerne mere travlt, også i forhold til madlavningen. 1960’erne og 1970’ernes husholdninger havde efterhånden sjældent tid til at stå i køkkenet en hel dag, og aftensmaden skulle klares lidt hurtigere. Her sendte Rahbek Fisk flere gode løsningsforslag på markedet.
I 1960’erne indså man på Rahbek Fisk, at der faktisk blandt danskerne var en stor lyst til både at prøve og spise nye retter. Derfor indledte man fra 1964 et nyt koncept, hvor fabrikkens direktør, Poul Rahbek Hansens hustru, Ruth, eksperimenterede med og udviklede en hel række af nye færdigretter baseret på fisk. Udviklingen skete i første omgang hjemme i deres eget køkken, og derpå fortsatte Ruth Rahbek Hansen sammen med medarbejderne på Rahbek Fisk. Tanken var, at forbrugerne skulle præsenteres for lækre retter, der var nemme at tilberede, og sådan blev det også markedsført.
Markedsføringen af retterne var eksempelvis således under overskriften: ”Dybfrossen fisk – det er der ingen ben i”. Her kunne forbrugerne læse omkring de meget populære Pelican Fisk-o-letter: ”Fine stykker torskekød vendt i mel og rasp. Klar til brug uden optøning”. (Thomas Kvist Christiansen: ”Rahbek Fisk 1955-2013”)
Fabrikken udviklede mange forskellige fiskeretter, og nogle blev endda markedsført som et ”Fredericia-fad”. Her skulle man lægge Rahbek Fisks rødspættefileter eller Rahbek Fisks hornfisk nederst i et ovnfast fad med ærter ovenpå. Derpå skulle der tilføjes tomatpure og fløde, inden det hele blev bagt i ovnen. Dette var startskuddet til udviklingen af færdigretter med udgangspunkt i Fisk i Fredericia, og det blev til en international succeshistorie for fiskefabrikken, der skulle komme til at holde i mange årtier efter udviklingen i 1960’erne.
Fortællingen om Rahbek Fisk er en lang industrihistorie om en familiedrevet virksomhed i Fredericia, der varede i næsten 60 år. Man kan læse meget mere om virksomheden, der endeligt sluttede officielt i 2009, hvor Rahbek Fisk fusionerede med A. Espersen A/S, i Thomas Kvist Christians bog ”Rahbek Fisk 1955-2013. Et internationalt fabrikseventyr om fisk og færdigretter”. Fabrikken i Fredericia lukkede ned for produktionen i 2018, men i supermarkedernes kølediske kan man stadig købe færdigretter med fisk under det velkendte navn ”Rahbek”.
