SPORT. Det begyndte som en aften, hvor man kunne mærke historien i luften. Monjasa Park var pakket, regnen silede, og vinden fik flagene til at stå vandret. Veteranflaget blev båret ind først, og derefter kom Fredericia KFUMs drenge ud hånd i hånd med spillerne. På banen stod Brøndby IF – en af Danmarks største klubber – klar til at møde en oprykker, der nægter at lade sig kue.

Indløbsmusikken drønede, og 2000 medrejsende fans fra Vestegnen fyldte aftenen med sang. Men det blev hurtigt tydeligt, at ikke alt sang smukt. For flere gange måtte kampen standses, da Brøndbys fans kastede genstande ind på banen. Ølkrus, papir og plastbægre fløj gennem regnen, mens vagterne kæmpede for at holde roen. Pinligt, og det må få konsekvenser, at de ikke kan opføre sig bedre.

Det var ellers en aften, hvor alt var sat op til fodboldfest. Men i stedet for at blive en fejring af Superliga i Fredericia, blev det i perioder en kamp mod vejret, mod støjen – og mod et Brøndby-hold, der viste sin klasse, især i kampens sidste tredjedel.

Brøndby tog kontrollen fra start. Fredericia blev presset langt tilbage, bolden var næsten konstant på hjemmeholdets banehalvdel, og flere gange måtte Mattias Lamhauge ud i feltet for at afvise. Fredericia virkede usikre i opspillet, afleveringerne blev for upræcise, og de røde måtte kæmpe for hver meter.

Men midt i alt det tunge tryk begyndte små glimt at vise sig. Svenn Crone tog initiativ i højresiden, og sammen med Oscar Buch fik han skabt det første egentlige Fredericia-angreb efter et kvarters spil. En hælaflevering, lidt for meget Barcelona-stil, men idéen var der. Bolden endte dog hos Patrick Pentz i Brøndby-målet.

Kampens største chance i første halvleg kom efter 21 minutter, da Sofus Johannesen fik serveret bolden midt i feltet af netop Buch. Hele stadion holdt vejret, men afslutningen røg højt over mål – måske helt mod Månen, som man sagde på pressepladserne. Det var en kæmpe mulighed, og det blev startskuddet på Fredericias bedste periode før pausen.

Men lidt efter fik Daniel Bisgaard Haarbo gult kort for en sen tackling på Benjamin Tahirović, og rytmen blev brudt. Kort derefter måtte Patrick Egelund humpende forlade banen efter en skade. Fredericia var reduceret til ti mand, indtil Eskild Dall kom ind mod sin tidligere klub Brøndby.

Resten af halvlegen blev en kamp mod elementerne. Regnen tog til, udstyret i presseboksen begyndte at få det hårdt, og udsynet mod det ene hjørne forsvandt bag folk med høretelefoner og et stort glasbur. Men man mærkede samtidig stoltheden – for bare det, at Brøndby stod på banen i Fredericia, var for mange en milepæl. Jeg kan ikke lade være med at tænke, at ingen havde troet det muligt tilbage i 90’erne, hvor der ofte kun stod 500 mennesker på tribunen på Baldersvej.

Ved pausen stod der 0-0. Fredericia havde overlevet, men også vist, at de havde noget at byde ind med.

Efter pausen kom hjemmeholdet ud med mod. Lamhauge dirigerede bagfra, Michael Hansen var aktiv på linjen, og Fredericia trykkede på. Svenn Crone kom helt fri efter få minutter, men Patrick Pentz leverede en redning af høj klasse. FC Fredericia fortsatte dog presset, og Brøndby blev tvunget tilbage. Et øjeblik så det ud, som om det var oprykkerne, der havde teten, mens Brøndby kæmpede for at finde rytmen igen.

Der var energi, vilje og kampgejst – og så var der Muçolli. Agon Muçolli kom ind efter en time og satte straks sit aftryk. Han var blevet far for nylig, og den glæde kunne man næsten se i hans spil. En hurtig aflevering, en vending, og pludselig stod Jonatan Lindekilde fri i dybden. Han forsøgte at runde Pentz, men målmanden læste situationen og reddede. Det burde have været 1-0, og det vidste alle på stadion.

I stedet kom Brøndby. Det, der kendetegner et rutineret mandskab, er evnen til at slå til, når modstanderen er på vej frem. I det 81. minut modtog Noah Nartey bolden uden for feltet. Han tog et træk og hamrede til den. Bolden ramte stolpen og gik ind. Et drømmemål – og et stik i hjertet på et Fredericia-hold, der lige havde været så tæt på.

Brøndbys fans fik nyt liv, og Fredericia forsøgte at svare igen. Frederik Rieper headede bolden på tværs, og Muçolli stod klar, men sparkede over. Det blev symbolsk for aftenens kamp: viljen var der, men skarpheden manglede.

Kort efter, i det 92. minut, blev kampen afgjort. Nicolai Vallys trak til sig, lagde den til rette for Michael Gregoritsch, der iskoldt satte bolden ind til 2-0. Et klassisk Brøndby-mål, hvor erfaringen tog over, og hvor energien fra de unge fredericianere ikke var nok.

Til sidst var det ikke kun regnen, der silede ned – også folk. En sand folkeflugt fra Monjasa Park begyndte, mens dommerens fløjte nærmede sig. På tribunerne sad kun de mest trofaste tilbage, indhyllet i regnjakker, mens holdene spillede de sidste sekunder.

Da fløjten lød, stod det sort på hvidt: FC Fredericia – Brøndby IF 0-2.
En kamp, hvor hjemmeholdet leverede fight, men ikke mål.

Michael Hansen kunne dog tage noget positivt med. Holdet spiller sig stadig til chancer, og trods nederlaget viste de, at de kan matche Superligaens fjerdeplads i perioder. Det var blot effektiviteten, der manglede – og måske en smule held.

Med nederlaget står FC Fredericia på 11 point efter 11 kampe, stadig på tiendepladsen. Og ja, man kan i det mindste sige, at der stadig er én klub, det går værre for – for Vejle ligger sidst. Det tror jeg, at de fredericianske fans husker at smile lidt af.

Nu venter en landsholdspause, inden Superligaen vender tilbage. Den 20. oktober gælder det Sønderjyske for FC Fredericia, og den 26. oktober kommer FC Midtjylland til Monjasa Park. To kampe, hvor Fredericia igen skal bevise, at modet og troen er intakt – og hvor håbet om de næste point fortsat lever.

FC Fredericia – Brøndby IF 0-2 (0-0)
Mål: Noah Nartey (81.), Michael Gregoritsch (90+2.)
Tilskuertal: 5.589 på Monjasa Park