Teltet på Gl. Havn er ved at blive taget ned, og formand Bent Frandsen siger tak efter en festival, der fyldte hele Middelfart med jazz, blues og swing. Ærligheden om det, der drillede undervejs, følger med i samme ombæring.

Stilheden er ved at sænke sig over Gl. Havn i Middelfart. Teltet bliver taget ned, de sidste kabler rulles sammen, og tilbage står en formand med en følelse, han selv sætter ord på i sin hilsen efter weekendens festival.

»Jeg er træt, men det er den gode slags træthed,« skriver Bent Frandsen, formand for Middelfart Jazzfestival, og gør derefter status uden omsvøb.

»Middelfart Jazzfestival 2026 blev den største og mest ambitiøse festival, vi nogensinde har skabt. I nogle fantastiske dage blev hele Middelfart fyldt med jazz, blues og swing. Musikken bandt byen sammen, og overalt mødte jeg smilende mennesker, glade frivillige og et publikum, som gjorde festivalen til noget helt særligt.«

Festivalen åbnede torsdag med gratis musik i teltet, hvor formanden alene den første dag talte omkring 2.000 gæster, og fortsatte fredag og lørdag med fyldte eftermiddage og aftener på havnen, inden Blues Brothers Souvenir Show lørdag aften satte det sidste punktum. Undervejs bredte festivalen sig ud over teltdugen, og netop den del fremhæver formanden i sin tak.

»Handelslivet, Tråden, Guldkronen, Gamborg Bryghus og mange andre har været med til at gøre hele Middelfart til én stor festival,« skriver han og retter samtidig en varm tak mod maskinrummet.

»Som formand bliver jeg både rørt og stolt, når jeg ser, hvad vi kan skabe, når vi står sammen. Vores frivillige har ydet en kæmpe indsats, og vores sponsorer og samarbejdspartnere har bakket os op hele vejen.«

Skønmaleri er der dog ikke tale om. Formanden lægger selv de ridser frem, som festivalen tager med i evalueringen.

»Selvfølgelig var ikke alt perfekt. Lyden i kirken levede ikke op til vores egne forventninger, strømmen forsvandt kortvarigt i teltet, og vi har også lært, at teltet har sine naturlige begrænsninger. Det tager vi med os, for vi ønsker hele tiden at udvikle festivalen,« skriver Bent Frandsen.

Slutfacit står dog fast for formanden, og det tilhører dem, der fyldte pladsen mellem bordene og foran scenen.

»Én ting kan ingen tage fra os: Den fantastiske stemning, fællesskabet og glæden. Det er jer, publikum, der giver festivalen liv. Jeres smil, jeres applaus og jeres opbakning er grunden til, at vi år efter år finder kræfterne til at gøre det hele igen,« skriver han.

Hilsnen slutter med et på gensyn.

»Vi ses igen næste år, og vi glæder os allerede.«