D. 10 juli skriver professor emeritus, Peter C. Gøtxche (kontroversiel eller ej) i dagspressen om ”Når myndighederne løber med falske rygter!” Hvilket bringer tanker og alarm klokkerne frem, selv hos mig.

Når offentlige myndigheder taler om gennemsigtighed og bekæmper ”fake news”, burde man kunne forvente, at samme standarder gælder dem selv. Men det fremgår i den opsigtsvækkende artikel om sagen fra Cochrane-samarbejdet og HPV-vaccinen, at sandheden bøjes, nedtones eller ignoreres, når det bliver ubekvemt for magthaverne.

“Samtidig afsløres en dobbeltmoral: Offentlige autoriteter advarer mod misinformation, men deltager selv i at sprede den, når det passer dem politisk eller institutionelt.”

Får vi egentlig de ægte budgettal, når regnearkene ruller ud? Hvor ofte gemmer regnearkene på det, der ikke står? Når en udgift kaldes en ”investering”, og et budgetoverslag bliver til en sandhed, før nogen har spurgt om tallene overhovedet holder?

Der er en voksende tendens til at præsentere politisk bekvemme tal, såkaldte ”taknemmelige budgetter”, der tager sig pæne ud på PowerPoint, men i praksis dækker over hulrum, forsinkelser og skjulte merudgifter. Tillader man sig at stille spørgsmål, får man hurtigt en plads i den offentlige gabestok som ”negative”, ”forstyrrende” eller ”manglende forståelse for den samlede vision”.

Det er ikke et sundt demokratisk klima. Det er et tegn på, at sandhedens status er i frit fald og at institutionel selvoverlevelse nogle gange vejer tungere end ærlig samfundsudvikling. For når systemet først er blevet en maskine, hvor det gælder om at bevare stillinger, procedurer og prestige, frem for at skabe resultater, så bliver borgeren til statist og embedsværket til hovedrolleindehaver.

Det liberale svar er ikke at afskaffe det offentlige. Det er at gennemsigtige det. Vi må kræve åbne regnemodeller, offentlig tilgængelig dokumentation, og en kultur, hvor det er i orden at spørge kritisk uden at blive stemplet som sabotør.

Der skal være plads til folk, der siger: ”Kejseren har måske ikke noget tøj på”. Vi skal tilbage til en politisk virkelighed, hvor man undersøger før man udskammer, ikke omvendt.

Hvis ikke, så er vi på vej ind i en virkelighed, hvor der er mindre sandhed og mere spin, mindre ægte udvikling og flere konsulentrapporter, og hvor magtens beskyttertrang er blevet vigtigere end samfundets fremdrift.

Det kan og må vi gøre bedre. Især her i Fredericia.