Historisk få danskere er i dag på offentlig forsørgelse, men udviklingen dækker over markante geografiske forskelle. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at andelen af offentligt forsørgede er steget i hver tredje kommune – især i landkommuner – mens de store byer har trukket det samlede niveau ned.
Andelen af danskere i den arbejdsdygtige alder, der modtager offentlig forsørgelse, er faldet til det laveste niveau siden 1976. I 2024 var 15,5 procent af de 16-64-årige på en offentlig ydelse. Det er kulminationen på en udvikling, hvor der over de seneste ti år er blevet 82.000 færre offentligt forsørgede i Danmark.
Men bag det samlede, positive billede gemmer sig store geografiske forskelle. I hver tredje kommune er andelen af personer på offentlig forsørgelse steget siden 2015. Udviklingen tegner et tydeligt skel mellem land og by, hvor især bykommuner har haft fremgang, mens mange landkommuner er blevet hårdere ramt.
Analysen peger på et paradoks: Selvom dansk økonomi har haft fremgang, og der samlet set er historisk få på offentlig forsørgelse, er presset vokset i en stor del af landet. Det har bidraget til at forstærke de geografiske forskelle, som har udviklet sig over det seneste årti.
Udviklingen er særlig tydelig i kommuner, der i forvejen havde en høj andel borgere på offentlig forsørgelse. Her er andelen ofte steget yderligere. Lolland Kommune ligger øverst med 32,4 procent af de 16-66-årige på offentlig forsørgelse i 2025, mens Gentofte Kommune ligger i bunden med 9,3 procent.
Den største stigning er sket i Lemvig Kommune, hvor andelen er vokset med 3,0 procentpoint fra 2015 til 2025. Også kommuner som Langeland, Norddjurs og Frederikshavn har oplevet markante stigninger. Omvendt har flere bykommuner haft betydelige fald i andelen af offentligt forsørgede, herunder København, Odense og Brøndby.
Udviklingen har direkte betydning for kommunernes økonomi. Når en større del af befolkningen ikke er i arbejde, falder skatteindtægterne, samtidig med at udgifterne til overførselsindkomster stiger. Det gør det vanskeligere at drive kommune i områder med mange offentligt forsørgede, mens kommuner med høj beskæftigelse får et stærkere økonomisk udgangspunkt.
Det kommunale udligningssystem kompenserer kun delvist for forskellene. Efter det første år på offentlig forsørgelse skal kommunerne selv betale hovedparten af udgifterne, hvilket forstærker presset i de kommuner, hvor andelen er høj.
Ifølge analysen hænger udviklingen også tæt sammen med boligmarkedet og flyttemønstre. De høje boligpriser i de større byer betyder, at mange på overførselsindkomst søger mod de kommuner, hvor det er billigere at bo. Samtidig flytter ressourcestærke borgere fra landkommunerne mod byerne, hvor jobmulighederne er flere.
Resultatet er en selvforstærkende udvikling, hvor kommuner med svagere økonomisk udgangspunkt får stadig større udfordringer med at finansiere velfærden, mens de stærke kommuner får endnu bedre vilkår.
Ser man på sammensætningen af ydelser, er billedet dog mere nuanceret. Antallet af kontanthjælpsmodtagere i alderen 16-64 år er faldet med omkring 69.000 siden 2015. Samtidig er antallet af personer på efterløn faldet med cirka 72.000.
Til gengæld er der kommet knap 36.000 flere personer i fleksjob. For mange er fleksjob et skridt væk fra passiv forsørgelse og tættere på arbejdsmarkedet, selvom arbejdstiden er nedsat.
Den samlede udvikling afspejler både et stærkt arbejdsmarked, høj beskæftigelse og effekten af tidligere reformer, herunder udfasningen af efterlønnen.
At andelen af offentligt forsørgede i dag er historisk lav, er bemærkelsesværdigt – ikke mindst fordi befolkningen samtidig er blevet ældre. En større del af de 16-64-årige befinder sig i den sene del af arbejdslivet, hvor risikoen for offentlig forsørgelse traditionelt er højere.
Samtidig peger analysen på, at udviklingen er skrøbelig. Når konjunkturerne vender, bliver det afgørende at fastholde de personer, der er kommet tættere på arbejdsmarkedet.
Udviklingen rejser også spørgsmål om, hvorvidt det nuværende udligningssystem i tilstrækkelig grad håndterer de voksende forskelle mellem kommunerne. En reform er på vej, men forventes først at få fuld virkning fra 2029.
Indtil da står mange kommuner med en tungere opgave end for ti år siden – selv i en tid, hvor Danmark som helhed har historisk få borgere på offentlig forsørgelse.
