Historisk få danskere er i dag på offentlig forsørgelse. Men i Fredericia er andelen steget svagt over de seneste ti år. En ny analyse viser, at byen befinder sig midt i den geografiske skævhed, hvor især land- og yderkommuner oplever et stigende pres.
Andelen af danskere i den arbejdsdygtige alder, der modtager offentlig forsørgelse, er faldet til det laveste niveau siden 1976. Alligevel dækker den positive nationale udvikling over markante forskelle fra kommune til kommune.
Det fremgår af en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som kortlægger udviklingen i andelen af offentligt forsørgede i alderen 16-66 år fra 2015 til 2025.
På landsplan er andelen faldet til 15,5 procent, og der er i dag 82.000 færre offentligt forsørgede end for ti år siden. Men udviklingen er langt fra ensartet. I hver tredje kommune er andelen steget – og Fredericia Kommune er blandt dem.
Svag stigning i Fredericia
I Fredericia var 22,7 procent af de 16-66-årige på offentlig forsørgelse i 2015. I 2025 er andelen steget til 22,8 procent. Det svarer til en stigning på 0,2 procentpoint over ti år.
Stigningen er relativt beskeden sammenlignet med flere andre kommuner, men placerer fortsat Fredericia i den gruppe af kommuner, hvor andelen af offentligt forsørgede er højere end landsgennemsnittet.
Til sammenligning ligger Gentofte Kommune på 9,3 procent, mens Lolland Kommune topper med 32,4 procent. Fredericia befinder sig dermed i midterfeltet, men tættere på de kommuner, der kæmper med et tungere forsørgelsesansvar.
Et tydeligt skel mellem land og by
Analysen peger på et klart geografisk mønster. Bykommuner som København, Odense og Aarhus har oplevet markante fald i andelen af offentligt forsørgede, mens mange land- og yderkommuner har set stigninger.
Fredericia placerer sig i et grænseland mellem de to grupper. Byen har oplevet vækst og erhvervsudvikling, men deler samtidig udfordringer med flere omkringliggende kommuner, hvor andelen af borgere uden for arbejdsmarkedet fortsat er høj.
Udviklingen betyder, at kommuner som Fredericia står med en tungere opgave, når det gælder finansiering af velfærd. En højere andel borgere på offentlig forsørgelse betyder lavere skatteindtægter og højere udgifter til overførselsindkomster.
Økonomisk pres på kommunen
Når flere borgere står uden for arbejdsmarkedet, bliver det vanskeligere at drive kommune. Udgifterne stiger, mens indtægterne falder. Samtidig kompenserer det kommunale udligningssystem kun delvist for forskellene mellem kommunerne.
Efter det første år på offentlig forsørgelse skal kommunerne selv betale hovedparten af udgifterne, hvilket rammer hårdest i kommuner med mange borgere på overførselsindkomst.
For Fredericia betyder det, at selv små udsving i andelen af offentligt forsørgede kan få betydning for kommunens økonomiske råderum – særligt i en tid, hvor der også er pres på velfærdsområder som børn, ældre og sundhed.
Boligmarked og flyttemønstre
En del af forklaringen på udviklingen skal ifølge analysen findes i boligmarkedet. De høje boligpriser i de større byer betyder, at borgere på overførselsindkomst i stigende grad søger mod kommuner, hvor det er billigere at bo.
Samtidig flytter mange ressourcestærke borgere fra mindre byer og landkommuner mod de større byer, hvor jobmulighederne er flere. Det forstærker forskellene mellem kommunerne og gør det sværere for kommuner som Fredericia at løfte sig markant fra landsgennemsnittet.
Færre på kontanthjælp – flere i fleksjob
Selvom andelen af offentligt forsørgede samlet set er steget svagt i Fredericia, er sammensætningen af ydelser ændret markant.
På landsplan er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet kraftigt, ligesom efterlønnen er på vej ud. Til gengæld er der kommet flere i fleksjob, som for mange fungerer som et skridt tættere på arbejdsmarkedet – om end med nedsat arbejdstid.
Udviklingen afspejler et generelt stærkt arbejdsmarked, men også at en større gruppe borgere har komplekse udfordringer, som gør fuld beskæftigelse vanskelig.
Et billede med to sider
At Danmark i dag har historisk få offentligt forsørgede, er i sig selv bemærkelsesværdigt – ikke mindst i en tid, hvor befolkningen bliver ældre, og flere befinder sig i den sene del af arbejdslivet.
Men analysen viser samtidig, at fremgangen ikke er ligeligt fordelt. For Fredericia betyder det, at kommunen fortsat står med en relativt høj andel borgere på offentlig forsørgelse – og dermed en større opgave end mange bykommuner.
Udviklingen rejser også spørgsmål om, hvorvidt det nuværende udligningssystem i tilstrækkelig grad håndterer de voksende forskelle mellem kommunerne. En reform er på vej, men forventes først at få fuld virkning fra 2029.
Indtil da er Fredericia – ligesom mange andre kommuner uden for de største byer – fanget i et spænd mellem national fremgang og lokale udfordringer.
