Flere anholdt efter skud i boligområde i nat
Der er natten til mandag blev affyret i Egeparken i Odense.

KRIMI. Fyns Politi efterforsker et skud, der natten til mandag blev affyret i Egeparken i Vollsmose i Odense. Ifølge politiet blev der omkring klokken 01 hørt et skud i området, og politiet var hurtigt fremme på stedet.
Kort efter kom der en anmeldelse fra en adresse i nærheden om, at der var fundet et skudhul. Ingen personer blev ramt eller kom til skade på anden måde, oplyser Fyns Politi.
Kort tid efter blev flere personer anholdt tæt på gerningsstedet. Politiet vil ikke oplyse mere om de anholdte, fordi efterforskningen fortsat pågår.
Det er ifølge politiet ikke opfattelsen, at der er tale om et bandeopgør. Hændelsen bunder snarere i en konflikt mellem enkeltpersoner, lyder vurderingen. Politiet har sat tryghedsskabende patruljer ind i området og vil være synligt til stede.
Fyns Politi opfordrer alle, der har oplysninger i sagen, til at kontakte politiet på 114.
Alle oplysninger i denne artikel stammer fra Fyns Politi.


