Mens Danmark samlet set har historisk få borgere på offentlig forsørgelse, viser en ny analyse, at udviklingen ikke er ens over hele landet. I Middelfart Kommune er andelen faldet de seneste ti år, men kommunen befinder sig fortsat i et landskab præget af tydelige geografiske forskelle.
Andelen af danskere i den arbejdsdygtige alder, der modtager offentlig forsørgelse, er faldet til det laveste niveau siden 1976. Det er det overordnede billede i en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som kortlægger udviklingen i alle landets kommuner fra 2015 til 2025.
På landsplan er andelen af offentligt forsørgede faldet til 15,5 procent, og der er i dag omkring 82.000 færre borgere på overførselsindkomst end for ti år siden. Men bag den positive nationale udvikling gemmer sig store lokale forskelle.
I Middelfart Kommune er udviklingen samlet set gået i den rigtige retning. I 2015 var 20,7 procent af kommunens borgere i alderen 16–66 år på offentlig forsørgelse. I 2025 er andelen faldet til 19,7 procent. Det svarer til et fald på 1,0 procentpoint over ti år.
Midt i det geografiske skel
Middelfart placerer sig dermed blandt de kommuner, hvor andelen af offentligt forsørgede er faldet – i modsætning til hver tredje kommune på landsplan, hvor andelen er steget. Alligevel ligger kommunen fortsat over landsgennemsnittet, og analysen viser, at forskellene mellem kommunerne er blevet mere markante.
Bykommuner som København, Odense og Aarhus har haft store fald i andelen af borgere på offentlig forsørgelse, mens mange land- og yderkommuner har oplevet stigninger. Middelfart befinder sig i et mellemrum mellem de to grupper: en kommune, der har oplevet fremgang, men som fortsat deler vilkår med kommuner, hvor forsørgelsesbyrden er tungere.
Det betyder, at Middelfart – trods et fald i andelen – fortsat står med en større opgave end kommuner med lavere andel af borgere uden for arbejdsmarkedet.
Betydning for kommunens økonomi
Når en relativt stor del af befolkningen er på offentlig forsørgelse, påvirker det kommunens økonomi. Skatteindtægterne bliver lavere, mens udgifterne til overførselsindkomster stiger. Samtidig kompenserer det kommunale udligningssystem kun delvist for forskellene mellem kommunerne.
Efter det første år på offentlig forsørgelse er det i høj grad kommunerne selv, der skal betale hovedparten af udgifterne. Det betyder, at selv mindre ændringer i andelen af offentligt forsørgede kan få betydning for det økonomiske råderum.
For Middelfart betyder faldet på 1,0 procentpoint, at presset er lettet en smule i forhold til for ti år siden. Men kommunen er fortsat mere udfordret end de kommuner, hvor andelen ligger markant under gennemsnittet.
Boligmarked og flyttemønstre
Analysen peger på, at boligmarkedet spiller en central rolle i den geografiske udvikling. De høje boligpriser i de større byer betyder, at borgere på overførselsindkomst i stigende grad søger mod kommuner, hvor det er billigere at bo.
Samtidig flytter mange ressourcestærke borgere mod de største byer, hvor jobmulighederne er flere. Det forstærker forskellene mellem kommunerne og kan gøre det vanskeligt for kommuner som Middelfart at trække andelen af offentligt forsørgede længere ned.
Ændret sammensætning af ydelser
Selvom andelen af offentligt forsørgede samlet set er faldet i Middelfart, er sammensætningen af ydelser ændret markant over det seneste årti.
På landsplan er antallet af kontanthjælpsmodtagere faldet kraftigt, ligesom efterlønnen er på vej ud. Til gengæld er der kommet flere borgere i fleksjob. For mange er fleksjob et skridt tættere på arbejdsmarkedet, selvom arbejdstiden er nedsat.
Udviklingen afspejler både et stærkt arbejdsmarked og en voksende gruppe borgere med helbredsmæssige eller sociale udfordringer, som gør fuld beskæftigelse vanskelig.
National fremgang – lokale udfordringer
At Danmark i dag har historisk få borgere på offentlig forsørgelse, er bemærkelsesværdigt – især i en tid, hvor befolkningen bliver ældre, og flere befinder sig i den sene del af arbejdslivet.
Men analysen viser også, at fremgangen er ulige fordelt. For Middelfart Kommune betyder det, at man kan notere et fald i andelen af offentligt forsørgede, men samtidig må forholde sig til, at kommunen fortsat ligger over landsgennemsnittet.
Udviklingen rejser spørgsmål om, hvorvidt det nuværende udligningssystem i tilstrækkelig grad håndterer de voksende forskelle mellem kommunerne. En reform er på vej, men forventes først at få fuld virkning fra 2029.
Indtil da står Middelfart – ligesom mange andre kommuner uden for de største byer – med opgaven at fastholde fremgangen og samtidig håndtere de strukturelle udfordringer, der følger med en fortsat relativt høj andel af borgere på offentlig forsørgelse.
