Mandag den 3. november behandlede vi i Middelfart Byråd initiativsagen fra Socialdemokratiet om større lokalpolitisk råderum i husdyrbrugloven.
Desværre stemte Venstre imod, mens Danmarksdemokraterne valgte at stemme blankt.
Hvis man hørte Venstres fremlæggelse, kunne man næsten få det indtryk, at forslaget handlede om at lukke alt landbrug i Middelfart. Det gjorde det naturligvis ikke.
Sagen handlede i virkeligheden om noget langt mere jordnært: at opfordre Christiansborg til at skabe nogle statslige rammer for planlægningen, hvor kommunerne får mulighed for at sige nej, hvis en udvidelse strider mod kommuneplanen. Det er den samme mulighed, vi har over for alle andre erhverv.
Udfordringen er ikke teoretisk. Vi har oplevet det i både Blanke og Båring, hvor udvidelser af svineproduktioner kolliderer med vores planer for natur, landskab og byudvikling. Alligevel har vi som kommune ingen reel mulighed for at sige nej. Hvis ansøgningen lever op til statens miljøkrav, skal vi give tilladelsen. Det betyder, at vi ikke kan tage hensyn til naboer, landskab eller de helheder, vi ønsker at skabe mellem natur, erhverv og bosætning.
Venstre taler ellers varmt om borgerinddragelse og lokalt selvstyre. Men når det gælder husdyrbrugloven, synes principperne pludselig ikke at gælde. Hvorfor skal landbruget have særstatus? Hvorfor skal ét erhverv stå over de lokale planer, som alle andre skal respektere?
Det handler ikke om at være imod landbruget, men om lighed mellem erhvervene, lokal indsigt og almindelig sund fornuft.
Jacob Bjørnskov Nielsen
Medlem af Middelfart Byråd for Socialdemokratiet
