Dronningens Port åbnede i solskin – 350 år efter den første gang blev tegnet ind på kortet
Med sang, musik og dannebrog i fuld vift blev Fredericias nye byport lørdag navngivet og åbnet. Porten binder volden sammen fra syd til øst og giver liv til et navn, der har ligget på et gammelt kort siden 1677.

POLITIK. Dannebrog blafrede i efterårsbrisen, solen stod højt over de grønne volde, og Fredericia Postorkester spillede op, mens Veterankoret fyldte luften med sang. Lørdag var der fest i fæstningsbyen, for renoveringen af Fredericias historiske bykerne er nu afsluttet, og midt i det hele stod en splinterny port gennem volden og ventede på sit navn. Det navn er Dronningens Port, og da den røde snor var klippet, kunne de mange fremmødte for første gang gå hele vejen fra Holstens Bastion i syd til Danmarks Bastion i øst.

Helt hemmeligt var navnet dog ikke, da borgmester Peder Tind trådte op for at afsløre det. Det var nemlig sivet ud via en app, og det tog borgmesteren i stiv arm. »Men jeg må konstatere, at der er nogle kvikke hoveder i Fredericia, og dem er der jo mange af,« sagde han og tilføjede »Så meget for den hemmelige afsløring.«

For borgmesteren var dagen først og fremmest en fejring af den fæstningsby, som Frederik III grundlagde i 1650, og som stadig sætter sit præg på hverdagen i Fredericia. »Vi går rundt hver dag i en moderne kommune, men historien ligger lige under fødderne på os,« sagde Peder Tind, der samtidig understregede, at historien skal bruges og ikke kun bevares. »Men historien er ikke noget, vi bare skal passe på,« lød det.
Bag løftet af fæstningsbyen står Bevaringsfonden for Fæstningsbyen Fredericia med støtte fra A.P. Møller Fonden, som i alt har doneret 100 millioner kroner til arbejdet. Det udløste en stor tak fra borgmesteren. »Det er en investering i vores historie. Men det er også en investering i vores fremtid,« sagde han.

Den nye port er en del af projektet Kyst til Kyst, som skal binde volden og byen tættere sammen. Her indgår blandt andet den 1,44 kilometer lange promenade langs volden, Landsoldatpladsen, Kongens Port og nu også Dronningens Port. »For vi står med noget nyt midt i noget gammelt,« sagde Peder Tind, der ikke lagde skjul på sin begejstring. »Og ærligt talt, så er det blevet rigtig, rigtig fint.« Han var også klar i mælet om, hvordan byen skal forvalte sin arv. »Vi skal ikke fryse Fredericia fast i 1650. Vi skal tage historien med os videre,« sagde han.

Navnet er da heller ikke hentet ud af det blå. Fæstningsbyen havde oprindeligt tre porte, blandt andre Prinsens Port og Kongens Port, men på et kort fra 1677 optræder navnet Dronningens Port præcis her mellem Holstens og Slesvigs bastioner. »Porten blev aldrig realiseret, men navnet og planerne har overlevet,« fortalte borgmesteren. Nu, næsten 350 år senere, er den endelig blevet til virkelighed. »Det synes jeg er en fantastisk historie,« sagde Peder Tind. Navnet peger tilbage på de danske dronninger, fra Frederik III's hustru Sofie Amalie og frem til dronning Margrethe og dronning Mary. »Det er en hyldest til en række kvinder, som på hver deres måde er blevet en del af vores fælles historie,« sagde han.
Også Lars Erik Brenøe, bestyrelsesmedlem i A.P. Møller Fonden, tog de fremmødte med på en rejse gennem byens dramatiske historie, fra Treårskrigens store udfald den 6. juli 1849 til rømningen i 1864. »Der er ikke mange byer i Danmark, hvor historien ligger så synligt lige under fødderne, som her i Fredericia,« sagde han og tilføjede »Måske fordi Fredericia altid har været et sted, hvor Danmark og danskerne mødes.«

Han mindede om, at byen fra begyndelsen blev skabt gennem skattefrihed, asylret og religionsfrihed, og at fæstningsbyen dermed også blev en by, der tog imod mennesker og idéer med åbne arme. Den åbenhed genkendte han i dag, hvor voldene, der engang skulle holde fjenden ude, er blevet et af byens største rekreative aktiver. Fondens bidrag handlede ifølge Lars Erik Brenøe om at genskabe sammenhængen i det gamle anlæg. »Ikke for at skabe noget nyt, men for at bringe noget af det gamle tilbage,« sagde han og var ikke i tvivl om resultatet. »Det er blevet smukt. Meget smukt.«
Han sluttede med at pege på symbolikken i dagen. Voldene blev bygget for at holde nogen ude, men lørdag var budskabet et helt andet. »I dag åbner vi dem for alle,« sagde han.

Så var øjeblikket kommet. Peder Tind, Lars Erik Brenøe og formand for Teknik- og Miljøudvalget Christian Bro gik sammen op og klippede den røde snor, og dermed er også Landsoldatens rute åbnet, en markeret rundtur på cirka fem kilometer, som nu går hele vejen rundt på volden – og som for første gang fører gennem Dronningens Port.



