POLITIK. Det tekniske budget for 2027 til 2030, som byrådet fik præsenteret på budgetseminaret onsdag, viser en kommune, der bruger af kassen år for år. Den gennemsnitlige kassebeholdning falder fra 362 millioner kroner i 2027 til minus 76 millioner i 2030. Et sparekatalog på 210 millioner kroner skal give byrådet noget at vælge imellem.
Direktionens tekniske budget, der nu sendes til førstebehandling i Økonomi- og Erhvervsudvalget og videre til byrådet den 7. september, er bygget på det vedtagne budget fra sidste år, justeret for økonomiaftalen mellem regeringen og KL og for de beslutninger, byrådet har truffet siden. Det er kommunens økonomi, som den ser ud, før politikerne har prioriteret, og det er den, der sendes i høring hos personale, brugere og organisationer fra 1. til 14. september.
Tallene taler deres eget sprog. Driften giver et overskud på 200 millioner kroner i 2027, men det skrumper til 18 millioner i 2030, samtidig med at kommunen afdrager omkring 100 millioner kroner om året på gælden og fastholder anlægsinvesteringer på 130 til 180 millioner kroner årligt. Resultatet er, at der samlet set tages af kassen i alle fire år, og at den gennemsnitlige kassebeholdning falder fra 362 millioner kroner i 2027 over 327 og 165 millioner til minus 76 millioner kroner i 2030. Byrådets egen økonomiske politik kræver mindst 150 millioner kroner i kassen. Forvaltningen konstaterer, at kravet er opfyldt til og med 2029 med en faldende profil, og at politikken ikke længere overholdes i 2030.
Det er baggrunden for, at byrådet i februar bestilte et omstillings- og besparelseskatalog med spareforslag for 50 millioner kroner i 2027, 100 millioner i 2028 og 150 millioner kroner i 2029 og årene frem. Forvaltningen har udarbejdet forslag for i alt 210 millioner kroner, så byrådet kan fravælge eller nedprioritere nogle af dem. Kataloget indgår i høringsmaterialet sammen med det tekniske budget og et katalog over udvidelsesbehov.
Presset kommer fra begge sider. Serviceudgifterne ligger i det tekniske budget på 3.225 millioner kroner i 2027, mens kommunens andel af servicerammen er 3.184 millioner. Økonomiaftalen løfter servicerammen med 31,2 millioner kroner for Fredericia, hvoraf 25,2 millioner er til fri politisk prioritering. Over for det står udvidelsesbehov på 31,9 millioner kroner i 2027 og 33 millioner i 2028 til blandt andet godkendelsesmodellen på ældreområdet, sundhedsreformen, mellemkommunale betalinger på skole- og handicapområdet, Børnepakken og Fønix-klasserne, samt en engangsudgift på cirka 24 millioner kroner som følge af EU-dommen om overtidsbetaling til deltidsansatte. Dertil kommer tidligere bevillinger for 4,7 millioner kroner, der udløber med 2026 og skal genbevilges, hvis indsatserne fortsætter, blandt andet mellemmåltid i dagtilbud, bosætningsindsatsen, shoppingmidler og en stilling på Kringsminde.
Den besluttede årlige reduktion af servicerammen på 0,5 procent er også regnet ind. Den udgør 15,3 millioner kroner i 2027 og 30,6 millioner i årene efter, men beløbet er endnu ikke fordelt på udvalgene og ligger samlet under Økonomi- og Erhvervsudvalget. Forvaltningen indstiller, at det fordeles forholdsmæssigt efter budgetandele.
På indtægtssiden er skatteprocenten uændret på 25,5 og grundskylden på 13 promille, og der opkræves fortsat ingen dækningsafgift af erhvervsejendomme. Det tekniske budget forudsætter, at kommunen vælger det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, og forvaltningen har hverken søgt lånepuljer, særtilskud eller puljen til skattenedsættelser, fordi kommunen med sin nuværende økonomi ikke vurderes at komme i betragtning. Selskabsskatten giver 243 millioner kroner i 2027 for indkomståret 2024, men budgetteres fra 2028 med 104 millioner kroner om året.
Overførselsudgifterne er sat op med 15 millioner kroner i både 2027 og 2028, fordi besparelsen fra BDO-analysen på beskæftigelsesområdet ikke ventes at kunne hentes så hurtigt som planlagt. Beskæftigelsesreformen reducerer til gengæld budgettet med 15,7 millioner kroner i 2027, stigende til 19,8 millioner i 2029.
Anlægsbudgettet er på 191 millioner kroner brutto i 2027 med den nye skole som den største post på 80 millioner kroner i 2027 og tilsvarende beløb i 2028 og 2029. Forvaltningen skriver, at der ikke er noget råderum til nye anlæg i 2027 til 2029. Først i 2030 opstår et råderum på 83,7 millioner kroner. Uden for det tekniske budget ligger tre projekter, politikerne tidligere har drøftet og nu skal tage stilling til, nemlig et stadion til 50 millioner kroner i 2027, en cykelsti ved Stakkesvang til 13 millioner i 2030 og trafiksikkerhed ved den nye skole til 16,5 millioner kroner i 2029 og 2030.
Jordsalget, der skal finansiere en del af anlægsprogrammet, er samtidig gået i stå. Kommunen har ikke solgt erhvervsjord i første halvår af 2026 efter 6,5 hektar i 2025, og der er solgt otte parcelhusgrunde mod 80 salgsklare grunde på lager. Alligevel budgetteres der med salg af erhvervsjord for 35,6 millioner kroner i 2027 og 46,5 millioner i 2028 samt parcelhusgrunde for 14 millioner i hvert af de to år.
Borgerne mærker budgettet direkte i de foreløbige takster. Renovationsgebyret for parcelhuse stiger med 12,4 procent til 4.039 kroner om året, deponering af affald på lossepladsen stiger med 54 procent, og forældrebetalingen for en dagplejeplads stiger med 8,7 procent til 3.074 kroner om måneden, mens en børnehaveplads stiger med 7,3 procent til 2.186 kroner. Vuggestuetaksten er stort set uændret.
Efter høringen forhandler partierne frem mod andenbehandlingen i Økonomi- og Erhvervsudvalget den 28. september og byrådets endelige vedtagelse den 5. oktober.
