Det er vinter i Danmark. Sneen lægger sig som et smukt tæppe, men under det skjuler sig en grum virkelighed. For når temperaturen falder, stiger presset på herberger og væresteder. Og de, der bliver ramt hårdest, er dem, der står udenfor. Både fysisk og i overført betydning.
Organisationer som Blå Kors og Kirkens Korshær melder om fulde huse og afvisninger. Nogle steder trækkes der lod om sovepladser, og taberne står tilbage i kulden med en henvisning til alternative løsninger, som måske heller ikke kan tage imod dem. Det er et scenarie, der kalder på handling – ikke bare fra organisationerne, men fra os som samfund.
Lodtrækning om varme og overlevelse
Forestil dig, at dit liv afhænger af et lodtrækning. Hvis dit nummer ikke bliver trukket, må du sove udenfor i kulden. Det er virkeligheden for mange hjemløse i Danmark lige nu. Og det er ikke bare uværdigt – det er livstruende.
Når vi i et af verdens rigeste lande må ty til nødovernatninger i kirker og væresteder for at huse de mest udsatte, så har vi fejlet. Brandtilladelser og bureaukrati må aldrig stå i vejen for medmenneskelighed. Når Kirkens Korshær ikke får lov til at åbne flere nødovernatningspladser i København, fordi reglerne spænder ben, tvinger vi de svageste ud i endnu større sårbarhed.
Socialpolitik med kolde hænder
Den danske velfærdsstat bryster sig af at passe på sine borgere. Men hver vinter bliver det tydeligt, at der er en gruppe, vi ikke har plads til i den varme stue. For hjemløse, misbrugere og andre socialt udsatte er livet på gaden ikke blot en kamp mod kulden, men også mod systemets ligegyldighed.
Det er en socialpolitisk skandale, at vi år efter år ser de samme problemer gentage sig. Manglen på sovepladser og nødovernatninger er ikke en nyhed, men en forudsigelig konsekvens af politisk stilstand. Det er ikke nok at lægge ansvaret over på de frivillige organisationer, der allerede kæmper med begrænsede ressourcer og uendelige behov.
Medmenneskelighed kræver prioritering
Vi har brug for en kursændring. Det første skridt er at erkende, at hjemløshed og social udsathed ikke kan løses af frivillige kræfter alene. Det kræver politisk vilje og handling.
For det første skal vi sikre, at der er tilstrækkelige nødovernatningsmuligheder i hele landet. Kommuner og stat må gå sammen om at gøre det muligt at åbne flere pladser – hurtigt og uden bureaukratiske forhindringer.
For det andet skal vi investere i langsigtede løsninger. Midlertidige sovepladser er en nødløsning, men vi har brug for flere billige boliger, mere støtte til misbrugsbehandling og en socialpolitik, der møder folk dér, hvor de er, med respekt og hjælp.
Vi kan gøre det bedre
Når vi ser sneen falde, skal det ikke vække frygt for, om nogen må dø i nat. Vi kan som samfund ikke acceptere, at mennesker bliver efterladt i kulden, mens vi selv søger indenfor.
Det er koldt i Danmark, men det behøver ikke være koldt i hjertet. Lad os finde vores medmenneskelighed og sikre, at alle har en plads at kalde hjem – også når frosten bider.
Sune Nørgaard Jakobsen, Dansk Folkeparti
