SUNDHED. Syddanmark går forrest på det neurologiske område med Danmarks første samlede hjerneplan. Et enigt regionsråd har netop godkendt planen, der skal give patienter med neurologiske sygdomme hurtigere udredning, bedre behandling og mere sammenhængende forløb. Samtidig følger der markante investeringer med, når regionen afsætter samlet over 28 mio. kr. til området de kommende år.
Hjerneplanen retter sig mod patienter med blandt andet demens, epilepsi, multipel sklerose, Parkinsons sygdom, hovedpinesygdomme og følger efter hjernerystelse. Ambitionen er at skabe mere ensartede tilbud på tværs af regionen og sikre, at patienterne oplever et sundhedsvæsen, der hænger bedre sammen fra start til slut.
Formand for Sundhedsudvalget i Region Syddanmark, Mette With Hagensen (S), peger på, at neurologiske sygdomme ofte har vidtrækkende konsekvenser for både patienter og deres familier.
»Når man rammes af en neurologisk sygdom, påvirker det hele livet – og ofte hele familien. Med hjerneplanen vil vi give både patienter og pårørende mere tryghed og bedre støtte gennem et sygdomsforløb, der kan være både komplekst og langvarigt. Planen skal sikre hurtigere hjælp, bedre sammenhæng og et sundhedsvæsen, som er mere til stede for de mennesker, det handler om.«
Planen har seks klare fokusområder, herunder demens, epilepsi, multipel sklerose, Parkinsons sygdom, hovedpine og rehabilitering efter hjernerystelse. I alt rummer hjerneplanen over 30 konkrete initiativer, som blandt andet har fokus på hurtigere udredning, behandling tættere på patienternes hjem og bedre koordination mellem hospitaler, kommuner og praktiserende læger.
Arbejdet med planen har været bredt forankret. I høringsfasen har 31 syddanske kommuner, patientforeninger og faglige organisationer bidraget med input, som har sat tydelige spor i den endelige plan.
Samtidig med godkendelsen har regionsrådet afsat 13,7 mio. kr. i 2026-2027 og yderligere 14,4 mio. kr. fra 2028 og frem til at øge kapaciteten på det neurologiske område. Omkring halvdelen af midlerne er målrettet demensområdet.
Ifølge Mette With Hagensen er det afgørende, at planen følges op af konkrete ressourcer.
»Det har været afgørende for os, at hjerneplanen er mere end ord på papir, men følges af midler, så vi kan sætte handling bag ambitionerne med det samme. Investeringen betyder blandt andet, at vi kan styrke bemandingen på de neurologiske afdelinger og på demensklinikkerne og dermed give patienter og pårørende bedre støtte og mere nærvær i deres forløb.«
Midlerne skal blandt andet bruges til at styrke samarbejdet med kommuner og praktiserende læger, forbedre rehabiliteringen for patienter med multipel sklerose, udvikle nye tilbud til patienter med hovedpine og sikre hurtigere adgang til specialistrådgivning. Derudover skal ny teknologi som hjemmemonitorering tages i brug for patienter med epilepsi og Parkinsons sygdom.
Implementeringen af hjerneplanen begynder i starten af 2026, og flere initiativer kan sættes i gang med det samme. En særlig implementeringsgruppe under ledelse af en lægefaglig direktør får ansvaret for at prioritere og koordinere indsatserne, så planen omsættes til konkrete forbedringer for syddanske patienter.
