Danmarksdemokratens byrådsmedlem, Jonas René Jensen, har givet tilladelse til at dele, hvad han kalder, vigtige beviser, der tilbageviser påstandene om et dårligt arbejdsmiljø i Middelfart Kommune.
E-mails mellem Jonas René Jensen og borgmester Johannes Lundsfryd Jensen(S), viser, at der ikke er blevet oprettet nogen arbejdsmiljøsager i forvaltningens system, som involverer Jonas René Jensen eller andre byrådsmedlemmer.
I en række e-mails, som Jonas René Jensen har delt med Middelfart AVISEN, fremgår det, at den påståede arbejdsmiljøsag ikke eksistere i kommunens systemer. E-mailen er fra den 30. oktober 2024.
– Du kan godt få indsigt i, hvad der evt. er journaliseret om dig i arbejdsmiljøsager – altså hvor en medarbejder finder dig bruge et sprogbrug i tale eller skrift, der påvirker medarbejderen arbejdsmiljø negativt. Du får det hurtigst muligt, men der er også mange andre vigtige opgaver at varetage. Desuden skal der bruges en del tid på at vurdere, hvilke informationer, du har krav på, og hvilke du ikke skal have, skriver borgmesteren i e-mailen.
Den 5. november 2024 sendte borgmesteren endnu en e-mail, hvor han understregede, at der ikke var oprettet nogen arbejdsmiljøsager, men han fastholdt, at det var hans ansvar at varetage spørgsmål fra byrådsmedlemmer i en periode for at sikre et bedre arbejdsmiljø i forvaltningen:
– Som svar på dine henvendelser om arbejdsmiljøsager og journalisering kan jeg oplyse, at forvaltningen nu har gennemgået arbejdsmiljøsystemet. Der er p.t. ingen arbejdsmiljøindberetninger fra medarbejdere foranlediget af din eller andre byrådsmedlemmers ageren.
Ifølge Jonas René Jensen sker undervejs en af de mest kontroversielle beslutninger i sagen, da borgmesterens beslutter, at alle spørgsmål fra byrådsmedlemmer fremover skulle sendes direkte til ham. Denne beslutning blev bekræftet i en e-mail den 8. oktober 2024, hvor borgmesteren skriver:
– Jeg har besluttet, at alle spørgsmål fra Byrådsmedlemmer skal stiles til mig, og jeg vil svare efter bedste evne. Der blev spurgt til, om ændringer i kutymer kræver en politisk beslutning. Dette blev bekræftet.
Denne ændring i proceduren har skabt stor debat, da mange byrådsmedlemmer mener, at den politiske beslutning om at centralisere kommunikationen via borgmesteren hindrer effektivt arbejde og skaber unødvendig politisering af forvaltningens opgaver. Jonas René Jensen har kritiseret beslutningen og hævdet, at den ikke blev truffet på et formelt politisk grundlag, og at den reelt misbruger borgmesterens magtposition.
I en e-mail fra 5. november 2024 understregede Jonas René Jensen, at han ikke havde forventet at finde nogen arbejdsmiljøsager mod sig selv eller andre byrådsmedlemmer og udtrykte sin undren over borgmesterens udtalelser:
– Jeg er da glad for at høre at der ikke nogen arbejdsmiljøsager på mig eller andre byrådsmedlemmer. Og helt ærligt, det havde jeg nu heller ikke forventet, siger han i dag.
Jonas René Jensen har også anmodet om fuld indsigt i, hvordan forvaltningen har journaliseret kritiske spørgsmål fra byrådsmedlemmer. I en e-mail sendt den 8. oktober 2024, skriver han:
– Jeg vil gerne have fuld sagsindsigt i hvordan den her journaliserings praksis er i forhold til når noget stiller kritiske spørgsmål som mine fra byrådet af, siger han.
Emnet blev behandlet på et byrådsmøde mandag, hvor DanmarksDemokraterne og Enhedslisten fremsatte et forslag om at tilbagevise beskyldningerne om et dårligt arbejdsmiljø. Forslaget, der blev støttet af Jonas René Jensen og Lasse Schmücker, understregede, at der ikke var beviser for arbejdsmiljøsager mod nogen byrådsmedlemmer. På mødet blev det dog afvist med flertal, da borgmester Johannes Lundsfryd Jensen og flere medlemmer af byrådet fastholdt, at ændringer i kommunikationen var nødvendige for at sikre et bedre arbejdsmiljø.
I forlængelse af byrådsmødet udtalte Lasse Schmücker, at han var skuffet over resultatet, da han mente, at de fremlagte beviser, herunder mails og aktindsigter, klart viste, at der ikke havde været nogen dokumenterede arbejdsmiljøsager. Selvom forslaget blev nedstemt, fortsætter debatten om, hvordan spørgsmål mellem byrådsmedlemmer og forvaltningen bør håndteres fremover.
AVISEN har efter byrådsmødet været i kontakt med Johannes Lundsfryd i forhold til ovenstående mails. Lundsfryd henviser i den forbindelse til byrådsmødet, hvor han sagde:
– Det er en sag, som hviler på et forkert grundlag, med en række tvivlsomme postulater, som er formuleret i et groft og mistillidsskabende sprogbrug. Og det er desværre ikke første gang. Som øverste daglige leder af forvaltningen og byrådet har jeg et ansvar for at skærme kommunens ansatte og byrådsmedlemmer bedst muligt mod den type kommunikation. Jeg har ikke hjemmel til at forhindre nogen i at være grove. Jeg har heller ikke hjemmel til at forhindre nogen i at kontakte medarbejdere og ledere. Men jeg kan selv påtage mig ansvaret for at besvare de henvendelser, der måtte komme. Det gør jeg for at minimere gener og risikoen for at skabe et dårligt arbejdsmiljø hos de pågældende medarbejdere og i byrådet. Det er mit ansvar. Og det tager jeg på mig.
– Alle byrådsmedlemmer har naturligvis stadig fri mulighed for at stille spørgsmål og for at få svar. I henhold til kommunalstyrelsesloven § 31, stk. 3, er borgmesteren øverste daglige leder af forvaltningen, hvilket blandt andet indebærer, at alle henvendelser fra byrådsmedlemmer som udgangspunkt skal foregå via borgmesteren eller med dennes samtykke. Borgmesterens beføjelser og ansvar som øverste daglige leder er udtrykkeligt fastsat i loven, og byrådet kan ikke gøre indgreb i det. Jeg vurderer på den baggrund, at det vil stride mod kommunalstyrelsesloven at vedtage forslaget og vil opfordre til – også af den grund – at stemme imod. Jeg vil desuden opfordre til at fokusere på politik og på resultater. Forslaget betragter jeg som et misbrug af byrådets tid, og det er ikke rimeligt at bringe byrådet i en position, hvor vi skal tage stilling til den slags beskyldninger, som forslaget er udtryk for.
