Måske er det ikke kun politikerne, der er problemet. Måske ligger udfordringen hos vælgerne? det er nemt at pege fingre ad politikerne, men realiteten er, at de er en direkte afspejling af, hvad der stemmes på, og hvad systemet understøtter.
Hvis vi vælger ledere, der appellerer til kortsigtede løsninger eller populære meninger frem for langsigtet vision og ansvar, hvad kan vi så forvente?
Almindelige mennesker som Jeg der opstiller til en offentlig post, kan føle sig klædt godt på, bliver nok overrasket over systemet, kollegaer, embedsmændene og politikker fra andre partier.
I politik kræves der hverken svendebrev eller anden faglig dokumentation for evner og kompetencer. Alle kan stille op, uanset om de har erfaring med økonomistyring, ledelse eller lovgivningsarbejde. En smukt demokratisk tanke, der samtidig betyder at vi vælger ledere uden nogen garanti for, at de har de nødvendige kvalifikationer til at håndtere komplekse problemstillinger. Nogle politikere får opgaver, hvor de ikke er tilstrækkeligt klædt på til at levere det, der kræves. Acceptere vi det samme i erhvervslivet, sundhedsvæsenet eller andre kritiske sektorer?
Lobbyisme, pengestærke virksomheders og fagforeningers indflydelse på politik er blevet en magtfaktor, der ofte overdøver vælgernes reelle behov. Store økonomiske interesser skubber til debatten og prioriteringerne. Fattige partier med begrænsede ressourcer kæmper for at blive hørt i det politiske støjhelvede. Er det vælgernes vilje, der bliver hørt, eller er det pengene, der vinder hver gang?
Medierne der fokuserer på konflikter, sensationer og spin frem for substans, skaber et ekkokammer, hvor kontroversielle budskaber får mest opmærksomhed. Kan vælgerne træffe informerede beslutninger, når informationen ofte er skævvredet eller overfladisk?
Vælges kandidater på evnen til at samle stemmer og tiltrække opmærksomhed eller på deres kompetencer og visioner? bliver politik en popularitetskonkurrence, mister vi den nødvendige dybde og seriøsitet i beslutningsprocesserne.
Store partistøtter og kampagnekasser giver uforholdsmæssigt meget magt til dem med flest ressourcer, mens idealistiske småpartier ofte står tilbage med minimale chancer for at få deres budskaber igennem. Er vores demokrati fair? når adgang til magten afhænger af penge frem for idéer og visioner?
Ønskes et bedre politisk landskab, må vi ikke kun se på, hvem vi stemmer på, men hvordan vi kan skabe et mere retfærdigt og gennemsigtigt system.
Demokratiet skal være fornuftens arena, ikke pengenes slagmark.
Poul Rand, Kandidat KV25, Liberal Alliance.
