Verdenshavene har aldrig været varmere i en juli måned, end de var i år. Det viser nye tal fra den europæiske klimatjeneste Copernicus Climate Change Service, som DMI henviser til.

Den gennemsnitlige temperatur i havoverfladen på tværs af næsten hele kloden – fraregnet polarområderne – nåede 20,96 grader. Dermed blev den hidtidige julirekord fra 2023 overgået med 0,07 grader.

Særligt store dele af det tropiske Stillehav var usædvanligt varme. Her er vejrfænomenet El Niño under udvikling, og det ventes ifølge Copernicus at blive yderligere forstærket i de kommende måneder. Tættere på os blev der målt rekordhøje julitemperaturer i havet langs Atlanterhavskysten og i det vestlige Middelhav, hvor store områder var ramt af kraftige marine hedebølger.

Hos DMI peger man på havet som en central del af forklaringen på den varme, der har præget sommeren.

»Havet er en stor del af historien om den varme, vi oplever. Det optager langt størstedelen af den ekstra varme i klimasystemet og afgiver den igen langsomt. Når havet allerede er usædvanligt varmt, kan det være med til at holde temperaturen oppe og forlænge perioder med varme,« siger Jacob Høyer, fungerende chef for Nationalt Center for Klimaforskning på DMI.

Varmest nogensinde i Vesteuropa

Globalt blev juli 2026 den delt næstvarmeste juli i Copernicus’ måleserie, kun overgået af juli 2023. Temperaturen lå 1,47 grader over niveauet i den førindustrielle periode 1850-1900.

Ser man på Europa som helhed, skilte måneden sig mindre markant ud og endte som den 11. varmeste i måleserien. Men i Vesteuropa var billedet et helt andet. Juni og juli blev tilsammen den varmeste tomånedersperiode, der nogensinde er målt for regionen, med et gennemsnit på 21,62 grader – hele 2,79 grader over normalen for 1991-2020.

Den langvarige varme faldt sammen med stadig mere udtørrede jorde. Frankrig, Spanien samt dele af Tyskland og Storbritannien oplevede usædvanligt lidt nedbør eller meget lav jordfugtighed, og vandføringen i floder som Seinen, Rhinen og Donau var langt under normalen. Kombinationen af varme og tørke var samtidig med til at skabe forhold for omfattende naturbrande i Vesteuropa.